søndag den 21. juni 2015

Folketingsvalget og Atomaffaldet


Netavisen PIOPIO har analyseret stemmetallene for de socialdemokratiske kandidater til folketingsvalget 18. juni (1). De kandidater, der har haft størst procentvis fremgang i deres personlige stemmetal, er:

Jan Johansen, Fyn, 149,7 %

Astrid Krag, Sjælland, 133,2 %

Annette Lind, Vestjylland, 111,7 %

Så kom ikke og sig, at sagen om atomaffaldet har været uden betydning i valgkampen.

Selvfølgelig har de tre folketingsmedlemmer været aktive i mange andre sammenhænge, men det vakte opmærksomhed, da Jan Johansen og Annette Lind allerede i maj sidste år (2) gik imod partilinjen og gav deres støtte til borgergruppernes krav om, at affaldet skulle anbringes i et mellemlager.

Det er glædeligt, at vælgerne på Fyn og i Vestjylland huskede det i torsdags, og vi ønsker dem begge hjertelig tillykke med det gode valgresultat.

Tidligere sundhedsminister Astrid Krag fik også en stor stemmefremgang, og det understreger, at sagen om det radioaktive affald langt fra er slut.

Den viser, at man i Roskilde og omegn tilsyneladende intet har lært af de sidste fire års debat om det radioaktive affald. Under valgkampen har man på disse kanter diskuteret sagen, som om mellemlager-løsningen slet ikke eksisterede (3), og som om beslutningen om at lægge slutdepotet på hylden (4) ikke var truffet.

I Roskilde skal hver generation stadig rydde op efter sig, og oprydningen består i at smide affaldet over til nogen andre.

Heldigvis er der mange andre, som har indset, at denne primitive form for ”oprydning” er helt uacceptabel.

Skrevet af Jens

Henvisninger: 

Netavisen PIOPIO, kommentar af Lars Wernblad Hansen (22.06.15): ”Fynbo overraskende Højdespringer hos S”. 

Brev (11.03.15) fra Ministeren for Sundhed og Forebyggelse til borgmestrene i Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune, Kerteminde Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune og Roskilde Kommune. Sagsnr. 0 901 273 Dok. Nr. 1 659 356. Kommentar i Atom Posten (11.03.15) hvor brevet kan ses. Ellers er pressemeddelelsen af 11.3.15 her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar