onsdag den 21. juni 2017

Atomaffald: COWIs Anbefalinger fra 2002 er dukket op!


I januar 2002 udkom en rapport fra en arbejdsgruppe nedsat af IT- og Forskningsministeriet :
Juni samme år udkom



COWIs vurdering har været godt gemt af vejen for offentligheden, men i eftermiddag dukkede den op ad kringlede veje. 

Er årsagen til, at myndighederne siden 2002 har undladt at nævne COWIs vurdering eller linke til den på Dansk Dekommissionering.dk og UFM.dk,  at COWIS anbefalinger har været ubekvemme at følge?

De ansvarlige myndigheder må give en forklaring på, at dette væsentlige dokument i 15 år har været utilgængeligt for de borgere, rapporten anbefaler bliver inddraget.


Her er nogle uddrag fra COWIs vurdering 2002


Politik for affaldshåndtering



Her står:


  • de danske affaldstyper er varierede. De spænder fra højaktivt affald fra nukleart brændsel og brugte forseglede kilder til tungt vand (red. det meste af det tunge vand er afhændet siden 2002), uranmalm og "tailings" og mere rutinepræget lavaktivt og kortlivet mellemaktivt affald.



- Dansk Dekommissionering og Sundhedsstyrelsen Strålesikkerhed/SIS  benægter som bekendt i dag, at det nukleare brændsel (de 233 kg særligt affald) er højaktivt. De argumenterer for, at det er langlivet mellemaktivt. Man kunne evt. få den mistanke, at omdefineringen skyldes et ønske om et billigere depotkoncept.

  • at den endelige løsning er lig med et dybt geologisk slutdepot
- dyb geologisk deponering er først kommet ind i billedet for nylig i kontaktforum.

Klassificeringssystem for og fortegnelse over  radioaktivt affald

Her står:
  • "at et nationalt register for radioaktivt affald bør etableres. Dette ville registrere detaljer vedrørende den fysiske og kemiske sammensætning, dets lokalisering og nuværende konditionering eller pakning."
- Det er ikke sket.Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henvises til SSM's anbefaling:

    The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.


     Hovedkonklusioner

Enhver, der har fulgt sagen siden 4.5.2011, kan se, at hovedkonklusionernes anbefalinger ikke er blevet fulgt.

Her står bl.a.:


  • "Et slutdepot for visse kategorier kan vise sig at være den bedste løsning, men dette skal verificeres gennem en analyse af alternative løsninger på en struktureret og transparent måde."


- Men der er ikke lavet "en analyse af alternative løsninger på en struktureret og transparent måde." (Se dog pkt 1 i henvisninger)


  • "Synspunkter og input fra alle interessenter (Regeringen, Risø/DD, myndighederne, lokalsamfundene, miljøgrupper osv.) bør inddrages i analysen af mulige løsninger."


- Alt for sent - først i 2016 blev der etableret et kontaktforum.

Anbefalinger på relativt kort sigt (måneder)




Her står:

  • "Politikken (..) og bør behandle beslutningsprocessen for denne, for eksempel medinddragelse af interessentgrupper."

- Der skulle som sagt gå 14 år, inden interessentgrupper blev inddraget i kontaktforum, der snarere er dialog end egentlig borgerinddragelse.

  • "Strategien bør identificere de mulige løsninger for langsigtet håndtering af radioaktivt affald og vurdere disse på en struktureret og transparent måde. Nøgleområder, som skal vurderes i forbindelse med en dansk politik for affaldshåndtering er hvorvidt man skal søge en fælles løsning for alle affaldskategorier, eller om man skal udvikle forskellige løsninger samt koncept for genindvinding og tidsforløb for implementering. Foretrukken løsning for hver affaldstype bør identificeres."


-  Intet er sket af det der nævnes i dette afsnit:
  1. der er fortsat ingen plan for 233 kg særligt affald, tailings og uranmalm og NORM affald
  2. der er ikke identificeret nogen foretrukken løsning for hver affaldstype
  3. der er ikke vurderet, hvorvidt man skal søge en fælles løsning for alt affaldet, eller man skal udvikle forskellige løsninger
  4. der er ikke opstillet generiske akceptkriterier.
Anbefalinger på længere sigt (år)

Her står:

  • COWI foreslår en rådgivende komité for håndtering af radioaktivt affald som rådgiver for regeringen.

- Der har været nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har været tovholder på sagen, men den holdt en længere pause, da sagen blev overført fra SUM til UFM. I den tværministerielle arbejdsgruppe sidder repræsentanter fra de implicerede myndigheder og ingen uvildige rådgivere.

  • Sagen om et slutdepot for det danske radioaktive affald er så inkompetent håndteret, at man må spørge sig selv, om det virkelig er Danmark anno 2017, vi befinder os i? 

  • At regeringer og myndigheder kan foretrække en teknisk-fagligt uforsvarlig plan for at isolere radioaktivt affald og andre giftige stoffer fra mennesker og miljø er helt uforståelig.

  • Ligesom det er uforståeligt og bekymrende, at diverse regeringer har ladet mennesker i 6 udpegede områder leve i uvished nu på 6. år. 



Borgermøde Kerteminde 15.6.2011 på initiativ af Kerteminde Kommune 

Nøglebeslutningen der udeblev


Det er stadig uafklaret om 

1. man skal søge en fælles løsning for alle affaldskategorier (et dybt geologisk slutdepot) eller
2. man skal udvikle forskellige løsninger svarende til de potentielle risici forbundet med hver affaldskategori.

De ansvarlige myndigheder har ladet tiden gå. Formodentlig i håb om at borgergrupperne mfl. blev kørt trætte, hvorefter man kunne grave et hul (i utilstrækkelig dybde) et sted i udkantsdanmark, køre de 250 lastbiler med anhænger dertil og hælde deres indhold i hullet. 

Sådan gik det ikke. 

Man spørger sig selv, hvem der står bag.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar