søndag den 26. november 2017

Thule - Risø - Esbjerg - Kvanefjeld: Ført bag Lyset af danske Myndigheder mfl.

THULE


Ved brintbombeflystyrtet i Thule 21. januar 1968 skete der spredning af radioaktive og andre giftige stoffer. Alligevel blev de ca. 1200 danske Thule-arbejdere, der deltog i oprydningen, ikke regelmæssigt helbredsundersøgt. 


21. januar 1968 styrtede et amerikansk B-52 bombefly lastet med fire brintbomber ned på havisen 12 km vest for Thulebasen. (Foto: US Air Force/Wikipedia)

De danske myndigheder afviste, at arbejderne havde været udsat for radioaktiv stråling. De blev heller ikke undersøgt for andre farlige stoffer, for myndighederne hævdede, at de ikke vidste, om der f.eks. var beryllium, et meget giftigt metal, tilstede. 

Chefen for det lokale arbejdstilsyn på Thulebasen afviste Thule-arbejderne i Ingeniøren 24.3.1995. Under artiklen skrev en tidl. Thulearbejder i 2014 flg.:

"Jeg har ført opdaget denne side nu og jeg er rystet over de udtalelser denne herre kommer med ... Jeg blev beordret til at møde i base hausing hvor der blev oprettet en sluse hvor de fourenede amerikanske soldater var visiteret til efter endt arbejde på isen, de afklædte sig og jeg skulle komme deres forurenet tøj i sorte plastikposer til afbrænding hvor de derefter gik i bad og fik udleveret nyt tøj. Jeg skulle efter hvert hold vaske meget omhyggeligt. Mit andet arbejde bestod i at bortskaffe og vaske stålfade med smeltevand fra boreprøver. Jeg bad om et gummiforklæde og et par gummihansker men det kunne jeg ikke få Jeg er operet for kræft og fået konstanteret hvilende svulster i lungerne som Holbæk sygehus mener stammer fra Thule tiden."

Når man udsættes for radioaktiv stråling, kan der komme en reaktion hurtigt eller efter mange år. I dag kan man ikke skelne, om en cancer er fremkaldt af radioaktiv stråling eller af noget andet, men man har opdaget, at alvoren af en cancer ikke er forbundet med den modtagne dosis. Der findes ingen kendt minimumsdosis, der svarer til forekomst af kræft. (1)

Sagen om Thulearbejderne er et restykke i 

I "Thulesagen - de svarer ikke" (24.4.16) beskrev jeg den danske myndighedskultur: En kultur, der i årtier har gjort alt for at forhindre arbejdere i at blive regelmæssigt helbredsundersøgt, selvom de ryddede op efter en ulykke med radioaktive og giftige stoffer.

Og 30.12.2016: 
Selvom Thule-arbejderne aldrig er blevet undersøgt for andre giftige stoffer, har en tidligere dansk EU-ambassadør alligevel overraskende oplyst, at det var tilfældet, i et brev fra EU-Repræsentationen i Bruxelles 14.1.2005 til formanden for Udvalget for Andragender i Europa-Parlamentet i forbindelse med en tidligere Thule-arbejder Jeff Carswells henvendelse til Udvalget. 

  • Det virker påfaldende, at danske myndigheder lader syge arbejdere i stikken, der har ryddet op efter en nuklear ulykke. Det kan kun give mistanke om, at der er noget, der skal skjules. 
  • Det er vigtigt, at sagen om afvisningen af Thule-arbejderne huskes, for de myndigheder og institutioner, der medvirkede ved den afvisningen af syge mennesker, medvirker også i forbindelse med uranprojektet på Kvanefjeldet og Slutdepotplanen for det danske atomaffald: det er bl.a. Risø, nu DTU/Risø, og Sundhedsstyrelsen (SIS). Sagen klæber også som en skamplet på bl.a. dansk arbejdsmedicin og på Statens Institut for Folkesundhed, der stædigt har viftet Thule-arbejderne afvisende om næsen med registerundersøgelser. 
Citat slut

ESBJERG

3F medlemmer Esbjerg Havn og Mærsk Oils NORM-affald

Nu er det kommet frem, at flere af 3F's medlemmer har håndteret det langlivede lavradioaktive NORM-affald fra Mærsk Oils olie- og gasboringer i Nordsøen uden at vide, hvad de håndterede.

Inden 3Fs medlemmer gik igang med at håndtere NORM-affaldet, skulle de have være oplyst og oplært i henhold til Artikel 16 i Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling (2). Arbejderne skal også følges løbende helbredsmæssigt. 


             Over halvdelen af tønderne på Mærsk Oils lager for radioaktivt affald er gennemtæret 
                                      (Foto: Sundhedsstyrelsen) 

Den danske tilsynsmyndighed SIS (Sundhedsstyrelsen/Strålebeskyttelse) skal også stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf.
Rådets direktiv 2011/70/Euratom 19. juli 2011 artikel 10. Dette er ikke sket.

DR Nyheder har gravet i sagen om Mærsk Oils NORM-affald: 

Mærsk Oil har fået kritik for opbevaringen af 450 tons lavradioaktivt affald i Esbjerg.

Siden 2016, hvor Sundhedsstyrelsen foretog kontrolbesøg, har Mærsk fået 29 bemærkninger og 8 påbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen skulle Mærsk have bragt alle forhold i orden nu.

DR Nyheder skrev 15.11.17: Norm-affald fra Nordsøen er typisk lavradioaktivt affald, men radioaktiviteten er alligevel så høj, at der ifølge Sundhedsstyrelsen er risiko for skadevirkninger på mennesker, hvis affaldet ikke indkapsles og opbevares forsvarligt. Eksperter er enige i, at virksomheder bør leve op til Sundhedsstyrelsens regler på området.

- Ved radioaktivt materiale, også norm-affald, er det fastslået, at der er en sammenhæng mellem strålingen derfra og lungekræft og leukæmi, siger Steffen Foss Hansen, lektor på DTU.

Jakob Lykke, formand for 3F's afdeling for Faglig Transport i Esbjerg, sagde til TV SYD 16.11.17: "Det er alarmerende i den forstand, at Mærsk trods utallige påbud har fortsat det her med risiko for at beboerne i området og dem, der arbejder med det, har haft risiko for at blive udsat for radioaktiv stråling. Det er faktisk foruroligende."

Mangelfuldt data-arkiv hos Mærsk Oil

Ingeniøren kom med mere nyt den 24.11.17 (2)»Overordnet set er Mærsks dataarkiv mangelfuldt, idet der for de enkelte NORM-affaldsenheder ikke fremgår oplysning om indholdet af radionuklider og aktivitetskoncentrationerne (angives i Bq/g), samt dato for hvornår analyserne er foretaget.«


16.11.2017 skrev DRMyndigheden har dog i samarbejde med Mærsk Oil vedtaget, at der skal gennemføres en større analyse af Mærsks radioaktive affald, som først skal ligge færdig i 2019."

RISØ

Plan for dansk NORM-affald syltet i årevis

Som jeg har skrevet i et tidligere indlæg, har de danske myndigheder i årevis ikke forholdt sig aktivt til det danske NORM-affald. Det drejer sig om 

  • Mærsk Oils ca. 450 tons NORM-affald i Esbjerg  og

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en afklaring af den fremtidige håndtering af NORM-affald i kredsen af operatører. Imidlertid vil det være relevant at tage højde for denne affaldstype ved beslutning om en samlet langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. 

Ingen borgerinddragelse om atomaffald fra 2011 til 2016

Fra 2011 til 2016 var der hverken dialog eller borgerinddragelse i planen om slutdeponering/nedgravning af det danske atomaffald på Risø. I Beslutningsgrundlaget 2008 var borgerinddragelse nævnt. Og DCEA ved Aalborg Universitet opfordrede 11.2.2013 til borgerinddragelse. Ligemeget hjalp det. 

Først da sagen i 2015 blev flyttet fra sundhedsministeriet til uddannelses- og forskningsministeret (UFM.dk) blev der oprettet et kontaktforum i 2016, hvor bl.a. 3 medlemmer fra de 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald fik sæde. Men borgerne har haft svært ved at få de oplysninger, som de if. Rådets direktiv 2011/70/Euratom 19. juli 2011 artikel 10 skulle have haft for "at kunne deltage effektivt i beslutningsprocessen."

2 møder er blevet aflyst i 2017, hvor UFM og SIS burde have orienteret om situationen med Mærsk Oils NORM-affald, men det er blevet holdt skjult i kontaktforum. Bl.a. har formanden for Veddelev Borgerforening flere gange forsøgt at bringe NORM-affaldet op i Kontaktforum - uden held. (4)

Dialog og borgerinddragelse

Danmark er på mange områder et foregangsland og ønsker at se sig selv som et sådant. Men når det kommer til borgerinddragelse i en miljøsag som sagen om det danske atomaffald, er der langt igen. 

Myndighederne foregiver, at "dialog" er lig med "borgerinddragelse", men det er det ikke. 

Internationalt ryster man på hovedet af Danmark over atomaffaldssagen. På en workshop i Bryssel i 2015 sagde den kontorchef i EU-Kommissionens DG Energy, der har lavet forarbejdet om borgerinddragelse til ovennævnte direktiv, at det kom bag på ham, at myndighederne i Danmark ikke inddrog borgerne. (Da sundhedsministeriet satte demokratiet ud af spil 27.3.2015.)

Myndighedernes træthedsstrategi

Myndighederne (de ansvarlige ministerier og Dansk Dekommissionering) har holdt borgere og borgmestre i 5 kommuner for nar i årevis i atomaffaldssagen og trættet dem med copy-pastesvar fra gamle rapporter. De har håbet, at strategien ved at svare udenom gjorde borgerne og kommunerne trætte og fik dem til at droppe modstanden mod et discountslutdepot. (Atomaffald på forkerte præmisser JP 15.4.2011.)

Den 19.9.2017 smed regeringen håndklædet i ringen med ordene: Langsigtet deponering kræver mere tid (4)

Mange var glade. Man troede, at regeringen havde lyttet til de 5 borgergruppers og de 5 borgmestres forslag om et langtidsmellemlager som i Holland. (Atomaffaldet: Glædens Dag - og Etertankens 10.11.17 og Atomaffaldet: I Venners Lag 15.11.17.)

Efter afsløringer af den fejlagtige håndtering af Mærsk Oils NORM-affald, kan man få den tanke, at myndighederne og regeringen var nødt til at give op. Ikke fordi de var blevet overbevist om det hensigtsmæssige i et langtidsmellemlager som i Holland COVRA.NL, men fordi de ikke kunne gøre andet. (Baggrundspapir om COVRA på dansk).

Den gamle slutdepotplan, hvor man ville hælde alt affaldet i ét slutdepot i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont, kunne ikke længere lade sig gøre, når det gik op for offentligheden, at ikke bare 




Kvanefjeld

På baggrund af ovennævnte, kan man kun frygte, at planen om en REE/uranmine ved Kvanefjeld bliver en realitet. Her er danske myndigheder og universiteter nemlig også involveret som uvildige rådgivere. 

SIS mht. rådgivning om strålebeskyttelse af arbejdere og borgere, men også DTU Nutech og DCE AU. Eksperter fra sidstnævnte idylliserer, som jeg tidligere har påvist, bl.a. naturgenopretningen, når REE/uranminen lukker.

Se NOAH: Sydgrønlands informationsturné om uran var ikke neutral og
NOAH om Kvanefjeldsprojektet.

De spørgsmål man kan stille på baggrund af ovennævnte sager er:

Findes der i Danmark tilstrækkelige kompetencer til at
  • drage omsorg for det radioaktive affald på Risø inkl. NORM-affaldet og dermed også
  • drage omsorg for mennesker og miljø?
Hvis det radioaktive affald inkl. NORM-affaldet absolut skal graves ned, bør det graves ned i et dybt geologisk slutdepot, der er reversibelt, dvs. affaldet senere skal kunne tages op igen, når der kommer metoder til at uskadeliggøre de langlivede isotoper. 

Det indebærer, at alt affaldet skal ompakkes. Det er ikke teknisk muligt i Danmark i dag, så derfor bør Danmark gå i samarbejde med f.eks. Sverige (Svafo projektet.)

Sverige planlægger at tage noget radioaktivt affald op fra deres slutdepot til kortlivet radioaktivt affald (SFR), fordi der er mistanke om, at dokumentationen ikke stemmer overens med indholdet. Det er langlivet lavradioaktivt affald fra forskning, sygehuse og industri, der i slutningen af 90erne blev sendt til SFR. Det minder om det affald, der er på Risø. Her er cirka 5000 tønder med det såkaldte historiske affald, dvs. ukendt indhold.

Den tidligere chef for det radioaktive affald på Risø gennem 40 år Knud Brodersen sagde 6.11.14 til Fyens Stiftstidende om det historiske affald:

Han erkender, at det historiske affald fra Risø ikke er delt alt for godt op. De forskellige typer affald er til en vis grad blandet.

- Man tog det ikke så nøje. Da Risø startede op i 1960'erne var radioaktivt affald ikke væsentligt, fordi det bare skulle samme vej som affaldet fra atomkraftværkerne, når vi fik dem sat i gang. Først, da man i 1985 opgav atomkraft i Danmark, blev affaldet på Risø et selvstændigt problem, siger KnudBrodersen.

Et problem, der nok synes stort i Danmark, men som på verdensplan er næsten betydningsløst. Problemet er også overskueligt:

- Affaldet har ligget på Risø i 40 år, og det kunne for så vidt ligge dér 50 år mere, mener han
. Citat slut

(Se også her).


Den dansk/amerikanske pensionerede miljøforsker Paul Gudiksen mener ikke, at man kan bygge et slutdepot i Danmark: "Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


Forurening af drikkevand ser Paul H. Gudiksen som en stor trussel. I løbet af de kommende 300 år vil behovet for rent vand stige, forudser Paul H. Gudiksen. »Efter min mening er ingen af de udpegede steder derfor velegnede til etablering af et sikkert og pålideligt slutdepot. Det vil blot være at foretage et helt unødvendigt skridt med risiko for at forurene det værdifulde drikkevand. Jeg ved med sikkerhed, at etablering af et sådant slutdepot i et lignende miljø her i Californien, hvor jeg nu bor, aldrig ville blive tilladt.« 


Gudiksen siger endvidere i Skive Folkeblad: »En alternativ metode er at udvide det nuværende depot på Risø til at kunne opbevare alt atomaffaldet i en midlertidig periode på 50-100 år. Efter min mening vil det internationale samfund i løbet af denne periode blive tvunget til at udvikle acceptable metoder til behandling og langtidsdeponering af de enorme mængder radioaktivt affald, som vi vil stå med."

Læs hele Gudiksens kommentar. (Gudiksen har været med i the Nuclear Regulatory Commission's emergency response team og derfor en af de første på Three Mile Island efter ulykken og en af de første amerikanere i Tjernobyl.)

Tillid

Regeringen burde - i stedet for forslaget om fortsat opbevaring på Risø i et opgraderet mellemlager - have foreslået opførelse af et nyt langtidsmellemlager, hvor man kan holde øje med affaldet, fremfor nedgravning, der er lig med "ude af øje ude af sind." 

Det kan nås endnu!

Hvem kan i dag og fremover have tillid til danske myndigheder, hvis affaldet graves ned?


Skrevet af Anne

4. Rapport fra den tværministerielle arbejdsgruppe (pdf) Offentliggjort 19.9.2017:

Ud over det radioaktive affald/materiale på DD fremkommer der ved dansk råstofudvinding såkaldt NORM-affald (NORM=Naturally Occurring Radioactive Material) med et indhold af naturligt optrædende radioaktivt materiale, der nødvendiggør særlig håndtering.

NORM-affaldet udgør ikke store mængder i dag, men i forbindelse med fremtidig dekommissionering af eksempelvis danske olie- og gasanlæg i Nordsøen kan der blive tale om betydelige mængder affald. Ansvaret for håndtering påhviler i hvert enkelt tilfælde ejeren af affaldet, som over for strålebeskyttelsesmyndigheden skal dokumentere, at alle krav til sikkerhed og strålebeskyttelse er overholdt.

Der er ikke på nuværende tidspunkt foretaget en afklaring af den fremtidige håndtering af NORM-affald i kredsen af operatører. Imidlertid vil det være relevant at tage højde for denne affaldstype ved beslutning om en samlet langsigtet løsning for radioaktivt affald i Danmark. 

4. Desuden skal den danske tilsynsmyndighed SIS stille nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af radioaktivt affald til rådighed for arbejdstagere og offentlighed jf. EU direktivet af 19.7.2011 artikel 10:


Gennemsigtighed

1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyn­dighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.

2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødven­ dige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og inter­ nationale forpligtelser. 


5) Min mail til Miljøstyrelsen

Frank Martin Sonne (..) mst.dk





til mig

MST-19-00384


Kære Anne Albinus

Tak for din mail nedenfor, hvor du spørger til, hvad de skal ske med den uranmalm fra Grønland, som findes oplagret på Risø sammen med en del forskelligt radioaktivt affald. Jeg må som indledning beklage, at jeg grundet juleferie og andet ikke har fået svaret dig før nu.

Formelt må jeg henvise til Uddannelses- og forskningsministeriet, som jeg i din mail kan se, du også har kontaktet. I henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets  hjemmeside fik dette ministerium i 2015 ansvaret for deponering af radioaktivt affald i Danmark.

Der findes i øvrigt  på nettet et ret omfattende dokumentationsmateriale for, hvad der skal ske med det radioaktive affald på Risø samt den omtalte uranmalm.

Det fremgår af redegørelse af 15/1-2009 fra ministeren for sundhed og forebyggelse, at der på Risø er ca. 3.670 tons uranmalm, der anses som et ”råstof” og ikke som ”affald”. Redegørelsen afviser dog ikke, at en løsning på håndteringen af dette råstof kan blive at placere det i et dansk slutdepot. Redegørelsen indeholder for øvrigt en beskrivelse af de overordnede principper for beskyttelse af mennesker og miljø og om den videre proces for etablering af et slutdepot for lav- og melleradioaktivt affald.

Som bekendt blev Dansk Dekommissionering officielt etableret i 2003 med det formål at afvikle reaktorerne og de øvrige nukleare anlæg på Risø og på Dansk Dekommisionerings hjemmeside findes en ret detaljeret redegørelse for den proces, der skal føre til en beslutning om, hvad der skal ske med det radioaktive affald og den omtalte malm.  Se http://www.danskdekommissionering.dk/baggrund/fra-risoe-til-dd.aspx

På Dansk Dekommissionerings hjemmeside findes bl.a. link til VVM-redegørelse (kopi vedlagt) og link redegørelse om beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald på Risø (vedlagt).

Jeg håber ovestående oplysninger er brugbare for dig og dit arbejde som webredaktør for atomaffaldklarhed.dk.

Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe til mig på 72 54 43 30.

Mvh

Frank Martin Sonne

Specialkonsulent - Kemikalier

+45 72 54 43 30 - +45 25 44 95 02 - (...) mst.dk

Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen - Strandgade 29 - 1401 København K - Tlf. +45 72 54 40 00 - mst@mst.dk - www.mst.dk



Fra: Anne Albinus 
Sendt: 7. december 2016 10:32
Til: Frank Martin Sonne
Cc: Claus Torp; formand; Kristoffer Brix Bertelsen; 
okn(..)dekom.dkrikkeks (...) roskilde.dk
Emne: Forespørgsel_vedr håndtering og slutdeponering af 4000 tons malm fra Kvanefjeld pt på lager hos DD/Risø

Hej Frank Martin Sonne,

A propos import af fremmed jord. ;-)


1130 Tailings er i bassiner på Risø under vand,  men den resterende malm, der ligger i tre bunker ved bassinerne, skal også håndteres på langt sigt.Der findes endnu ingen steder i verden, hvor uran tailings deponeres sikkert endnu.

Mit spørgsmål til Miljøstyrelsen er: 

Hvordan vurderer Miljøstyrelsen, at denne Kvanefjeldsmalm - fremmed for dansk jord - vil optræde på langt sigt (i formodentlig 30-100 meters dybde) sammen med resten af det kortlivede og langlivede radioaktive affald, herunder højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt (233 kg brugt brændsel) og giftigt affald?

Det giftige affald er 2 ton ubestrålet uran, 50-70 ton bly, omkring 200 kg cadmium, 80 kg beryllium og 40-50 ton bitumen.
Dansk Dekommissionering oplyser: "Da depotet også vil rumme en række stoffer så som cadmium og bly, som vedvarende vil være miljø- og sundhedsskadelige - også efter radioaktiviteten er borte - er det muligt, at depotet til den tid vil skifte status fra et depot for radioaktivt affald til et depot med farligt affald".

jeg håber, I vil svare, da Miljøministeriet jo sidder inde med viden, der kan komme affaldet tilgode, og dermed også mennesker og miljø i de kommende årtusinder.

Jeg sender link til høringssvar i forb med miljøvurderingen fra geologer ved Skive Museum:


Du er velkommen til at ringe til mig på

(...)

Jeg laver CC til civilingeniør Piet Jansen, Veddelev, der har taget emnet op i UFMs kontaktforum.
Og til chefkonsulent Kristoffer Brix Bertelsen, UFM, og direktør i DD Ole Kastbjerg Nielsen

Venlig hilsen,

Anne

Anne Albinus

mobil 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar