Atomaffald: Bliver Mellemlageret undersøgt ligeværdigt uden SMV?

Sundhedsministeriet har nyligt afholdt 3 møder med embedsmænd, borgmestre og borgergrupper fra de 5 kommuner, hvoraf en risikerer at blive tvunget til at huse et slutdepot for atomaffald. Roskilde kommune har også været indkaldt, da affaldet opbevares på Risø, og det kan ende med, at affaldet forbliver her på fortsat mellemlager.

Pt. er der 3 spor i slutdepotsagen, der undersøges:

1. slutdeponering dvs. nedgravning
2. mellemlager
3. eksport

I forbindelse med spor 2 har embedsmænd fra GEUS, DD og SIS været på besøg på det hollandske mellemlager COVRA den 24.9.13, og de skal også besøge andre mellemlagre. Efter et firetimers besøg på COVRA er det svært ikke at blive overbevist om, at et mellemlager vil være den eneste fornuftige løsning for opbevaring af det danske atomaffald, hvad de 5 borgergrupper da også har foreslået gennem et år.

Covra's lagerhal for lav- og mellemaktivt affald

Sundhedsministeren virkede mere lyttende over for borgergrupperne på mødet den 1.10.13, men der er grund til at være på vagt, så myndighederne ikke får trumfet nedgravning igennem. 

Bekymringerne angår:

Sættes der penge af i mellemlagerløsningen til en affaldsfond?

Der er udarbejdet et Tentativt indhold i Beslutningsgrundlag for etablering af et Mellemlager for det radioaktive affald fra Risø (Long Term Storage), der umiddelbart ser udmærket ud. Der står dog ikke noget om en fond, der skal sikre, at der fortsat er penge til drift af mellemlageret, så fremtidige generationer ikke bliver belastet.

Fonden for mellemlageret må ikke forveksles med fonden for slutdepotet.

Covra's beholdere for opbevaring af lav- og mellemaktivt affald

Bliver mellemlageret undersøgt ligeværdigt?

Man kan frygte, at et mellemlager ikke undersøges ligeværdigt, når der ikke laves strategisk miljøvurdering, SMV, for det, men det kun vurderes som 0-alternativ, dvs. at man fortsætter mellemlageret på Risø, hvis der ikke findes et egnet slutdepotsted. Der er risiko for, at slutdepotløsningen bliver fremført som den eneste mulige løsning, når der ikke indgår en egentlig mellemlagerløsning i SMV'en. 

Ligeså kan man frygte, at folketingspolitikerne, der skal vælge mellem slutdepot og mellemlager, sandsynligvis sidst i 2014, ikke har tilstrækkelige argumenter til at foretrække mellemlagerløsningen, da

• den kan blive fremført som for dyr og belastende for fremtidige generationer, bl.a. ved ikke at oprette en affaldsfond

• der ikke foreligger en uafhængig kritisk gennemgang af slutdepotkoncepterne. Sundhedsministeren har afvist borgmestrenes krav om en uafhængig kommission, og uafhængige eksperter vil blive inddraget alt for sent i forhold til, hvad der blev lovet i Beslutningsgrundlaget B48 side 48.

• en repræsentant for SIS på et møde med borgergrupperne tidligere på året gav udtryk for, at SIS aldrig vil godkende en mellemlagerløsning.

Volumenreduktion - Kompaktering Covra.nl

Krav om SMV for mellemlager

Kommunerne bør kræve, at der også skal laves en SMV for et nyt mellemlager à la det hollandske, inden politikerne vælger mellem mellemlager og nedgravning.

t.o. Resumé af møde den 10. september 2013 med kontaktpersoner i kommunerne om slutdepot m.v. (min fremhævning):

"John Erik Pedersen oplyste, at der indgår en vurdering af 0-alternativet i SMV’en, dvs. hvis man med nødvendig vedligeholdelse fortsætter som hidtil med oplagring på Risø.

En egentlig mellemlagerløsning indgår ikke i denne SMV. Hvis politikerne vælger, at man skal gå videre med en mellemlagerløsning, skal der igangsættes forstudier, omegnsstudier, SMV m.v., som ved en slutdepotløsning.

Det er hensigten, at der skal foreligge et beslutningsgrundlag for en mellemlagerløsning samtidigt med, at SMV’en er tilendebragt, med henblik på at der kan tages politisk beslutning om, hvilket af sporene der skal fortsættes ad. Beslutningsgrundlaget vedr. mellemlagerløsning vil være på generisk niveau uden, at der er peget på bestemte placeringer på samme måde som beslutningsgrundlaget fra 2009 vedr. slutdepot." citat slut

Anne

links

Fotos fra Power Point fra besøg 1.10.13 på Covra, forskningsdirektørens foredrag

Hjemmeside om atomaffaldssagen

Atomaffald på forkerte præmisser læserbrev 15.4.11 i JP af direktør i de svenske miljørganisationers kerneaffaldsgranskning MKG.se, Johan Swahn

Regeringens lukkethed og kerneaffald læserbrev JP 19.4.13

Mellemlager for atomaffald: er der grund til optimisme? Synspunkt i Bornholms Tidende 19.10.13

Covra's lagerhal for højaktivt affald

Atomaffald: Danske Forskeres manglende Samfundsengagement

Information skrev 25.9., at samfundsengagement er blevet fremmed for forskningen.

Jeg vil i det følgende beskrive, hvor fraværende danske forskeres engagement har været i sagen om atomaffaldet på Risø, men også det alvorlige i det manglende vidensberedskab i Danmark.

Håndtering af kerneaffald, om det skal graves ned eller på mellemlager, er et emne, der ikke alene må interessere natur- og sundhedsvidenskabsfolk, men også folk inden for samfundsfag, videnskabsfilosofi, retsvidenskab og sociologi.

Ikke kun et matematisk eller rent naturvidenskabeligt problem, der skal løses

F.eks. har professor i idehistorie Mats Andrén ved Göteborgs Universitet skrevet Nuclear Waste Management and Legitimacy: Nihilism and Responsibiliy, og i Frankrig nedsatte biskoppen af Troyes en etikgruppe om nedgravning af kerneaffald. Gruppen mødtes igennem et par år og udgav en rapport. I dag tager gruppen rundt og afholder debatarrangementer.

I Danmark har der været 3 universitetsansatte, der har ytret sig, alle fra KU: en professor i miljøret og en geokemiker, der begge udtalte sig om eksport af alt affaldet, og en biolog, der skrev på sin blog. Desuden er Aalborg Universitet gået ind i sagen: Dansk Center for Miljøvurdering udsendte 13.2.13 en pressemeddelelse, hvor de bl.a. opfordrede til inddragelse af andre aktører i processen.

Uafhængig organisation mangler i Danmark

Det mest alvorlige problem i forb. med atomaffaldssagen er, at der i Danmark ikke er en uafhængig organisation, der kan granske i sagen, for uafhængige organisationer kendetegner demokratiske samfund. 

I Danmark er der ingen steder udover hos de ansvarlige myndigheder, hvor danske borgere eller journalister kan få svar på spørgsmål. Oftest består svarene af ikke-svar og copy-paste fra gamle dokumenter. I stedet for at besvare konkrete spørgsmål henvises borgeren til at læse IAEAs publikationer eller The elements of nuclear reactor theory.

Tavsheden om atomaffaldssagen er blevet forstærket af, at den nationale presse har været tilbageholdende med at gå ind i sagen, og når den har skrevet om emnet, har der ofte været faktuelle fejl. Under et foredrag hørte jeg en chefkonsulent fra GEUS brokke sig over, at journalister ringede til ham og spurgte om det, han allerede havde forklaret dem én gang. Men sagen er indviklet, og kun ved at spørge mange steder og flere gange kan man konstruere sin viden. Til orientering er udenlandske forskere hurtige og villige til at svare på spørgsmål om håndtering af radioaktivt affald.

Betryggende brevkassesvar?

Da jeg forsøgte at grave i sagen om omdefinering af Risøs 233 kg særligt affald fra højaktivt til langlivet mellemaktivt, spurgte jeg bl.a. på Niels Bohr Instituttet og fik det svar, at enten var de sagkyndige døde eller gået på pension.

Herefter henvendte jeg mig så til fysik brevkassen på NBI, der svarede flg. i august 2012 (min fremhævning):

Kære Anne Albinus

Dette område er ikke et forskningsområde for NBI. Vi ved naturligvis meget om radioaktivitet og risikoen ved ioniserende stråling mm., men har ingen aktuel viden om sammensætningen af det danske affald og de dermed forbundne problemer. Den aktuelle viden er på Risø og Dansk Dekommissionering. Jeg beklager derfor, at det ikke er et emne, vi kan give et videnskabeligt begrundet svar på, du har allerede fået et svar fra autoriteten på området, det kan vi ikke gøre bedre. Vi kan naturligvis give svar på konkrete isotopers halveringstider og konkrete strålingstypers skadelige virkning, men det er jo ikke det spørgsmålet går på. Jeg kan ikke tænke mig, at Dansk Dekommissionering ville gøre noget, som videnskabeligt ikke er holdbart, og som de mener udsætter befolkningen for nogen risiko, hvad skulle deres interesse være i det? Altså kan jeg som redaktør ikke skaffe dig et bedre svar, end du har fået, og der vil ikke komme noget yderligere svar i "Spørg om fysik". citat slut

Dette er, hvad en borger kan få af svar i 2012 i Danmark. Et land, der gerne vil være blandt de bedste i verden mht. til højt vidensniveau og alligevel ikke har et vidensberedskab. Og hvis der er et, vil det ikke besvare spørgsmål. To gange har jeg forgæves skrevet til DTU Nutech.

Borgergrupperne har taget over

Det opmuntrende er imidlertid, at ganske almindelige mennesker i de 5 borgergrupper har kunnet tage over, hvor danske forskere, national presse og også miljø- og forbrugerorganisationer svigtede.

De 5 borgergrupper har ved at spørge udenlandske eksperter og besøge det hollandske mellemlager fundet alternativer til de danske myndigheders forældede og uforsvarlige plan om nedgravning af både kortlivet og langlivet radioaktivt affald i utilstrækkelig dybde i et depot med en sikkerhedshorisont på 300 år.

Anne

Hvorfor skal Uranudvinding idylliseres?

Danmark har et problem med sine 10.000 m3 atomaffald. En lille mængde i forhold til resten af verdens atomaffald.

Samtidig med at det danske slutdepotprojekt for atomaffald er ved at kollapse, vælger man - sammen med Grønland - at medvirke til at øge verdens uløste atomaffaldsproblem ved at påbegynde uranudvinding.

Højaktivt brugt brændsel hober sig nemlig op ved atomkraftværker. Bl.a. har Sydkorea, der har vist interesse for uranmineprojektet i Grønland, et pladsproblem mht. sit brugte brændsel. t.o. har den Sydkoreanske regering tiltalt 100 personer for deres medvirken i en sag om forfalskning af sikkerhedsdokumenter i forb. med landets atomkraftreaktorer.

Affaldsproblemet fra uranminen nedtones

I diverse danske og grønlandske rapporter tages problemer op i forbindelse med uranmine-projektet på Kvanefjeldet/Kuannersuit. Men det alvorligste problem med tailings/affald får vi ikke meget at vide om.

Arbejdsgruppen bag rapporten om udvinding og eksport af uran vælger således at illustrere rapporten med "det nukleare brændselskredsløb", hvor tailings-problemet er helt udeladt.

Men man kan ikke holde virkeligheden ude. Man skal se på hele processen.

Problemer i forb. med "det nukleare brændselskredsløb"


1. Tailings/affald fra uranudvinding


Uranmine-projektet på Kvanefjeldet/Kuannersuit vil i sin levetid udover en betydelig mængde giftige kemikalier efterlade flere hundrede millioner tons tailings, der indeholder nogle af de giftigste kendte radioaktive emner såsom radium, thorium, radon og polonium.



Kilde: Courtesy of the IAEA; Photos from AREVA, Cameco, Fortum, Posiva, TVO, and WNA.

Tailings indeholder stort set de samme stoffer som klippen. Det som uran producerer i tailings - ligesom uran i klippen - er datterprodukter/henfalds-produkter. Tailings er knust klippe, og her vil de vandopløselige og gasformige datterprodukter let kunne forlade depotet og flytte sig og kunne forurene omgivelserne.

Og det vil holde sig lige så længe som uran, dvs. i al fremtid.

2. Fra "Recycle" fra High Level Waste Storage/lager af højaktivt affald til Fuel Fabrication/brændselsproduktion 

Her nævnes intet om det problematiske ved reprocessering/oparbejdning af brugt brændsel til nyt brændsel, MOX-brændsel. Norske myndigheder har således droppet at sende deres brugte brændsel til oparbejdning i anlægget i La Hague i Frankrig efter indvending fra Naturvernforbundet, der anser oparbejdning for "en skitten industri som bør stoppes".

3. Fra Spent Fuel Storage/lager af brugt brændsel til Final Disposal/slutdepot

Kun Finland, Sverige og Frankrig er nået et stykke med at planlægge dybe geologiske depoter i flere hundrede meters dybde til deres brugte reaktorbrændsel. I andre lande er der langt igen, så "Final Disposal" er endnu ikke en realitet.

Der findes kun 1 dybt geologisk slutdepot i verden, nemlig WIPP i New Mexico i 600 meters dybde. Det er til affald, der indeholder transuraner, fra det amerikanske forsvars forskning og produktion af kernevåben.

4. Depleted uranium/forarmet uran

Forarmet uran nævnes ikke i illustrationen. Det er et spildprodukt ved berigning, altså en del af processen. Dette kemiske giftige stof er blevet brugt af bl.a. USA's militær.

Manipulation

Udtrykket "brændselskredsløb" antyder, at der er tale om et lukket kredsløb med naturligt nedbrydeligt affald. Ved at tale om et "kredsløb" og bruge det billede i informations-øjemed kan man motivere og derved manipulere til accept af uranudvinding. 

Ved at indsætte pile får kredsløbet dynamik som et hjul. Livshjulet er et urgammelt solsymbol, symbolet på den cykliske gentagelse. Det symboliserer skabelse af fremtiden, den konstante fornyelse. 

Henry Heerup Livshjulet

Det korrekte udtryk ville være " den nukleare brændselskæde" og ikke "det nukleare brændselskredsløb", fordi de giftigste radioaktive elementer ikke nedbrydes indenfor en overskuelig tidsfølge.

Livshjulet Opus 4 Asger Jorn 1953

Dette blogindlæg er skrevet af Anne Albinus den 10.10.13

Link til min side om uranudvinding

Læs evt. også Markedsstrategi - Uranmine i Grønland

Grønland og Arktis står i et juridsk minefelt AU 30.9.13

Kilder

Senator Scott Ludlam : An Open Letter to Uranium Investors

Radiological Hazards from Uranium Mining Bruno Chareyron Criirad

Overview of Uranium Mining Dr. Gordon Edwards Canadian Coalition for Nuclear Responsibility


Health effects of uranium: new research findings.
Brugge D, Buchner V.

Radium in the environment: exposure pathways and health effects
Doug Brugge / Virginia Buchner

Om forarmet uran : Balkansyndromet DR.dk

United States Department of Veteran Affairs Public Health: om Depleted Uranium

Iraq Veterans against the War om Depleted Uranium

48 miljøorganisationer : Opfordring til Naalakkersuisut i Grønland og den danske regering om ikke at ophæve uran-nul-tolerance-politikken i Rigsfællesskabet 28.4.2013

Forty eight NGOs call for uranium zero tolerance policy 28.4.2013

Fasthold nej til uran-udvinding i Rigsfællesskabet Kronik Politiken 9.7.13
In English : Keep the ban on uranium mining in Greenland 

NOAH Friends of Earth Denmark - Atomkraft uden fremtid 2010

Signes, symboles et mythes, Luc Benoist, PUF 2009

Dagens Tilbud : Affald fra Risø i Spisebestik

Dagens nyhed i Ingeniøren er, at 80 tons atomskrot fra Risø skal sandblæses og smeltes om i udlandet, for at affaldsmængden på Risø kan reduceres. Det lyder tiltalende, men :

Miljøbevægelsen i Sverige og internationalt er meget negative over for denne form for behandling på Studsvik Nuclear AB. Det stål, som bliver tilbage i Sverige og afklassificeres, er nemlig stadigvæk let radioaktivt. Det sælges videre på det frie marked, for den svenske stålindustri vil ikke tage imod det.

Hvor det havner er en forretningshemmelighed.

Selv om det afklassificerede metal smeltes sammen med store mængder almindeligt metal, så man ikke længere kan måle radioaktiviteten, er det så en god idé at gøre det for at blive af med et affaldsproblem på Risø?

Vores radioaktive affald kan havne i spisebestik. Velbekomme!

Anne

Links

Waste Volume Reduction by Studsvik Nuclear A/S

SKB's medisammanfatning vecka 41:

Danmark exporterar kärnavfall. Danmark ska exportera minst 60 ton radioaktivt avfall till behandling utomlands. Där kommer de farligaste fem procenten av materialet att skiljas ut från resten för att sedan skickas tillbaka till Danmark. Resten av avfallet uppges kunna hamna hos Studsvik i Sverige, som bearbetar riskmaterial från nedlagda kärnreaktorer. (Sydsvenskan 2013-10-09)

Transport af radioaktivt affald fra Canada NOAH 18.4.2011

Bruce Power cancels plans to ship radioactive generators The Voice 3.8.13

Greenpeace og det radioaktive Affald

Opdatering 9.10.13:

Tarjei Haalands mellemlager i brevet af 8.10.13 til 6000 Bornholmere er 9.10.13 blevet til et "reversibelt" depot, "et slags mellemlager", i dagens nyhed hos Greenpeace: "For det andet skal atomaffaldet deponeres i et såkaldt ”reversibelt” depot, der er et slags mellemlager oven på jorden."

Kommentar: Det er det samme som et af DDs 3 koncepter for nedgravning. Det borgergrupperne ønsker er et mellemlager som i Holland.

8.10.13:

Organisationen Greenpeace har i går sendt dette brev til 6000 bornholmere med anmodning om økonomisk støtte. Formanden for borgergruppen Bornholm mod Atomaffald (BOMA) sendte for få dage siden en mail til organisationen, hvori hun udtrykte bekymring for GP’s pludseligt opståede interesse for atomaffaldet, og bad organisationen redegøre for sine planer. I stedet for at gå i dialog med BOMA og diskutere en fælles strategi har GP altså valgt at gå solo.

BOMA’s bekymring er, at det er uklart, om det kun er slutdeponering på Bornholm, kampagnen er rettet mod. Det er heller ikke klart, om det er GP eller BOMA, man støtter med sit bidrag. Endelig står der intet i brevet om, hvordan GP har tænkt sig at bekæmpe slutdeponering på Bornholm.

Denne indblanding fra Greenpeace skaber unødig usikkerhed om det samarbejde, som borgergrupperne mod slutdeponering har bygget op gennem de sidste par år. Tidligt i forløbet blev de enige om at stå sammen og indgå den ”musketerpagt”, som forhindrede, at de udpegede områder blev spillet ud mod hinanden. De blev også enige om at kæmpe for et mellemlager efter hollandsk model (COVRA), og ikke kun mod et slutdepot. Det afgørende er, at man til enhver tid kan sikre sig, at affaldet ikke siver ud og skader levende væsener.

Borgergrupperne har ikke haft det let. De har været oppe imod embedsmænd, der optrådte som videnskabsmænd, mod folketingsmedlemmer, der ikke ville (turde?) ytre sig om sagen, og mod landsdækkende medier, der prøvede at tie den ihjel. De har selv måttet finde relevant information og har selv måttet påtage sig det oplysningsarbejde, som myndighederne snød sig fra. Borgergruppernes forsøg på at få støtte fra andre miljø-organisationer er blevet modarbejdet af Greenpeace.

Alligevel er udviklingen langsomt gået i den rigtige retning. Sundhedsministeriet har accepteret, at mellemlageret skal vurderes på lige fod med slutdepotet, og repræsentanter for den nukleare ekspertise i Danmark har for nylig aflagt besøg på det hollandske mellemlager. Borgmestre og embedsmænd fra de udpegede kommuner samt repræsentanter for borgergrupperne har været til møde med sundhedsministeren og hendes embedsmænd. Vi fornemmer, at de statslige myndigheder er ved at indse, at det gælder om at finde løsninger, der kan holde i meget lange tidsrum. Sådanne løsninger kan kun findes ved dialog og samarbejde mellem de involverede.

Henvendelsen fra Greenpeace er holdt i en anden tone. Brevskriveren fortæller om sine minder fra Paradisbakkerne og store kærlighed til grundfjeldet, og beretter stolt om sin store rolle i kampen mod A-kraft og lukningen af Barsebäck. Endnu mere bemærkelsesværdig er dog følgende passage:

”Vi var den første miljøorganisation, der gik ind i sagen og gav kritiske kommentarer til planen, og jeg hjælper Bornholm mod Atomkraft og lokalgrupperne fra de andre fem områder med information og støtte. Her i den sidste, afgørende fase er det vigtigere end nogensinde, at også Greenpeace sætter foden ned!”

Hjælp, information og støtte! Hverken brevskriveren eller GP har gjort noget som helst for at støtte borgergrupperne. Bortset fra lidt mødedeltagelse har de ventet for at se, hvilken vej vinden blæste, og da det så ud til, at den blæste i retning af et mellemlager, og da andre havde gjort det hårde arbejde, har de fundet tiden moden til at bede bornholmerne om at slippe en halvtredser. Iøvrigt er der ingen organisation ved navn "Bornholm mod Atomkraft". BOMA står for "Bornholm mod Atomaffald".

Borgergruppernes arbejde gennem det sidste år har som nævnt været op ad bakke. Men der har været et engagement og et holdspil, som er det stik modsatte af den uappetitlige selvpromovering, der fylder så meget i brevet fra GP’s fundraiser.

Med sin barnagtige og revolutionsromantiske retorik risikerer GP at gøre mere skade end gavn. Her i den sidste, afgørende fase er det vigtigere end nogensinde, at Greenpeace undlader at slå mønt af denne sag.

Jens

Links


Greenpeace's brev til 6000 Bornholmere
BOMA pikeret over brev fra Greenpeace DR P4 Bornholm 8.10.13
Dansk atomaffald bør blive ved Risø Greenpeace 8.10.13
Når Greenpeace vildleder på Bornholm 11.10.13

Peer Review - Not in my Sundhedsministerium

Peer review i forbindelse med nuklear sikkerhed er vigtig. Med peer review menes uafhængige og kompetente personers bedømmelse. 

Danmarks udenrigsminister fremhævede betydningen i juli og ambassadøren for nedrustning gjorde det samme på IAEA's 57. konference i september (side 5):

"Nonetheless, we continue to see a need to further strengthen some aspects of nuclear safety efforts, in particular peer review mechanisms and IAEA safety inspections and binding safety standards. In that regard, we encourage member states to make full use of the IAEA review services and call for further transparency as regards the result."

Spørgsmål 1: Hvordan kan regeringen være fortaler for peer review mekanismer inden for nuklear sikkerhed uden selv at ville tillade det i forbindelse med processen om et slutdepot for radioaktivt affald i Danmark?

Løftet i 2008 om granskning af slutdepotprocessen

I Beslutningsgrundlaget B48 fra 2008 blev der givet et udtrykkeligt løfte, 

side 48:

"8. 6  Granskning af processen

Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks. IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt."

Flere gange har politikere, bl.a. daværende forskningsminister Birte Weiss, A, og Steen Gade, SF, talt for inddragelse af udenlandske eksperter.

15. marts i år fik jeg svar fra sundhedsministeriet på mit spørgsmål om indkaldelse og sammensætning af et ekspertpanel:

"Dette ekspertpanel planlægges nedsat i projekteringsfasen. Der er endnu ikke truffet beslutning om ekspertspanelets sammensætning".

Spørgsmål 2: Hvem vil så sent som i en projekteringsfase udtale sig kritisk om den danske plan?

Sundhedsministeren gentog den 26.9.13 på mødet med borgmestrene, at der vil blive inddraget eksperter udefra, inden der træffes endelige afgørelser om et slutdepot eller mellemlager:

”Vi skal være helt sikre på, at den løsning, som Folketinget siger ja til engang i fremtiden, er miljømæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig. Derfor er jeg fuldstændig enig med borgmestrene i, at vi skal tage os den fornødne tid til at undersøge alle relevante løsningsmuligheder og inddrage uafhængige eksperter, men det mener jeg også sagtens kan lade sig gøre uden at nedsætte en kommission. Det helt afgørende for regeringen er, at den løsning, Folketinget ender med at vælge, er helt fuldstændigt betryggende for både mennesker og miljø ”, siger sundhedsministeren."

Spørgsmål 3: Hvor siges der noget om peer review?

Spørgsmål 4: Hvad er der blevet af løftet fra B48 om granskning af processen?

Anne