Hvilke Uran-erfaringer til Arktis?

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Grønlands Naturinstitut har for Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland lavet en rapport på 242 sider udgivet i januar 2017 med en gennemgang af processen omkring udvinding af radioaktive materialer, miljøproblemer og mulige løsninger, lovgivning og regulering: "Exploitation of radioactive minerals in Greenland, management of environmental issues based on experience from uranium producing countries". 

På baggrund af rapporten er der udarbejdet et kort notat, som beskriver nogle af de generelle miljøproblemer, som udvinding af radioaktive stoffer kan medføre.

Skønmaleri af uranudvinding 

Jeg har tidligere skrevet, hvordan GME og en foredragsholder fra DCE på infoturene i Sydgrønland laver skønmaleri af uranudvinding. Desværre er der også eksempler både i notatet og i selve rapporten.

Notatet

Tailings/affaldet er det største problem ved uranudvinding, da tailings er langlivet lavaktivt affald med aktivitet i milliarder af år. Milliarder af år bliver i notatet til "i mange år"!  En klar underspilning af problemerne:

Udvaskning af forurenende stoffer fra tailingsdepoter kan fortsætte i mange år og have en uønsket påvirkning af dyrelivet i vandløb, søer og fjorde og af drikkevand. Der skal derfor være stort fokus på design og etablering af tailingsdepoter. 

Rapporten

I forordet i rapporten står side 7: It is the aim of DCE and GINR that the information in the report is correct and up-to-date. 

Men omtalen på side 204-5 af naturgenopretningen af franske uranminer er en karikatur med fejl mht. opfølgning og kilder if. en fransk miljøjurist med indsigt i emnet. 

Det er selskabet AREVA, der står for miljøovervågning og naturgenopretning ved de mange lukkede uranminer i Frankrig. Men i DCEs rapport nævnes intet om den franske nukleare myndigheds (ASN) kritik i februar 2016 af Areva.

ASN kom med en lang række anbefalinger og krav til AREVA (1):

AREVA skal 

• udarbejde en undersøgelse i forhold til håndtering af gråbjerg (ikke-knuste bjergarter), der er anvendt uden for minens område 
• ajourføre opgørelsen over 165 gråbjergsdepoter
• lave en statusrapport for firmaets strategi for udviklingen i vandbehandlingen fra tidligere uranmineområder, der hører under Arevas ansvar
• undersøge udslip og ophobning i markerede sedimenter i floder og i søer
• sammenligne feltdata og modelleringsresultater af de dosimetriske konsekvenser på langt sigt på uranminestederne
• undersøge vandbehandlingen fra steder med tidligere uranminer
• undersøge behovet for dimensionering af tailingsdække for hvert tailingsdepot 
• undersøge langtids-stabiliteten i dæmningerne ved tailingsdepoterne og 
• lave en handlingsplan, så der kan udarbejdes geotekniske rapporter for hver dæmning.

Forfatterne skriver i forordet til rapporten, at de ønsker at øge forståelsen. Det er en sandhed med modifikationer. Så vidt jeg har forstået.

Skrevet af Anne Albinus

Henvisninger

1. Frankrigs lukkede Uran-miner giver Problemer.
2. I Grønland bør man være kritisk over for rådgivning, der udgiver sig for at være uvildig. Jeg henviser til sagen om slutdeponering i Danmark af radioaktivt affald.