søndag den 19. november 2023

Svar på Lars Rebien Sørensens bekymring om biomasse og etik (JP 12.11.23)

Lars Rebien Sørensen (LRS) har vigtige etiske overvejelser i JP (12.11.23) ved det store forbrug af biomasse i vores elforsyning: Vi driver rovdrift på træer udefra, og vi har hverken kontrol med eller styr på, hvad der foregår.

Derfor ønsker LRS atomkraft. Men heller ikke med atomkraft har vi kontrol eller styr på, hvad der foregår, viser erfaringerne. 

Atomaffaldet skal sikres, så det ikke påvirker mennesker og miljø. Noget er aktivt i få århundreder andet op til 100.000 år eller længere endnu. En stor byrde som kommende generationer skal bære

Radioaktive og giftige stoffer kan trænge ud i miljøet efter få årtier, og geologien kan ændre sig i løbet af 100.000 år. 

Atomkraft har altid været omgærdet af fortielser og fordrejninger. F.eks. stoppede den radioaktive sky fra Tjernobylulykken if. franske myndigheder ved den franske grænse. 

5 NGOer på de tidligere prikkede steder til et dansk slutdepot for atomaffaldet fra Risø (SKIVE VEST og THISE, THYHOLM, KERTEMINDE, RØDBYHAVN og PARADISBAKKERNE) sammen med min nu afdøde fysikermand og jeg fulgte den første plan fra 2011 til 2018 for nedgravning.

Vi brugte i titusindvis af timer på at argumentere imod, da nedgravningsdybden og sikkerhorisonten var utilstrækkelig. Vi blev kørt rundt i manegen med udenomssvar fra diverse ministerier og Dansk Dekommissionering der opbevarer atomaffaldet. Dokumentation findes på AtompostenDen bekymring vi gav udtryk for om nedgravning af 4800 tønder med ukendt affald, det såkaldte historiske affald, blev nævnt i en IAEA Artemis rapport fra 2022 som en af udfordringerne. Affaldet i de 4800 tønder stammer bl.a. fra forsøg på Risø, og da man indtil 1985 regnede med, at Danmark ville få atomkraft og dermed et dybt geologisk slutdepot, kom man bare affaldet i tønder uden at kategorisere det. I Sverige har man gjort den fejl at komme historisk affald i et slutdepot til kortlivet affald. 

De 5 NGO’er, min mand og jeg argumenterede for et mellemlager som i Holland, hvor man kan holde øje med affaldet i 100 år, indtil der forhåbentlig kommer metoder til at uskadeliggøre de langlivede isotoper. I 2018 besluttede Folketinget, at der skal bygges et nyt mellemlager, og senest 2073 skal affaldet i et geologisk slutdepot i 500 meters dybde.



Bodil Waagensen fra NGO'en på Lolland står på det højaktive affald på Hollands mellemlager HABO Covra.nl på besøg i 2013 sammen med andre NGO'ere og AtomPosten

Hallen med det højaktive affald der overvåges fra IAEA

Mange danskere drømmer om atomkraft. En lokal byrådspolitiker sagde for nylig: “Tænk om vi havde små modulære reaktorer liggende i Aabenraa Havn”. 

LRS skriver i JP, at det er gået op for ham, at atomkraft har været underbelyst i den danske debat. Den første atomaffaldsplan var da heller ikke noget, der interesserede medierne. Men man lærer om atomkraft ved at interessere sig for det nødvendige onde, affaldet. 

LRS skriver, det er for let at slippe afsted med at påstå noget, der er fagligt ukorrekt, fordrejet eller bare noget sludder i forbindelse med atomkraft. Til det vil jeg sige, at de små modulære reaktorer, der lovprises bl.a. af ham, er en vision, der næppe overlever. 

Senest er det amerikanske projekt NuScale, som mange atomkraftfortalere har lænet sig op ad, blevet afbrudt. Udgifterne til konstruktionen er for afskrækkende. Sverige har droppet interessen for små reaktorer og ønsker større. Disse reaktorer kommer til at koste flere hundrede mia. kroner stykket, og den elektricitet de producerer vil koste mere end sol og energi if. professor i Energiforskning på Chalmers Tekniske Universitet Tomas Kåberger.

Atomkrafttilhængere hævder, at man i Sverige og Finland har løst problemet med slutdepoter til brugt brændsel. Men det kobberbeholdersystem som både det svenske og det finske dybe slutdepot bygger på til det højaktive affald er blevet kritiseret af bl.a. prof. emer. i korrosionslære ved Stockholms Tekniske Universitet Christofer Leygraf. Desuden har der i forbindelse med Svensk Kärnbränslehantering AB/SKBs teoretiske modeller i forskellige forsøg været uforklarlig korrosion.

Jeg håber, Lars Rebien Sørensen mfl. vil følge med i den danske atomaffaldsplan og bidrage til debatten om en etisk forsvarlig håndtering af atomaffald af hensyn til de kommende generationer i 100.000 år.

Man kan følge atomaffaldssagen på Dansk Dekommissionerings hjemmeside og på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Det er det ansvarlige ministerium.

Skrevet af Anne Albinus

Links:

Atomaffaldet: 233 kg særligt affald og Informations artikler