onsdag den 20. februar 2019

Mange Fysikere i Finanssektoren – Få Finanser i Fysiksektoren


I Information’s kronik (1) har Thomas Grønlund Nielsen (TGN) peget på den omstændighed, at flere af hans jævnaldrende fra fysikstudiet nogle år efter endt uddannelse ikke længere arbejder med fysik, men har fået ansættelse i finanssektoren.
Det er en vigtig og uheldssvanger iagttagelse. 
Nutidens miljø- og klimaproblemer er store og voksende, og skal vi undgå de helt store katastrofer, kræver det en enorm forskningsindsats indenfor de naturvidenskabelige og tekniske områder.
Samtidig er det altså ifølge TGN sådan, at mange af de talentfulde unge, som kunne varetage disse opgaver, bliver ”købt op” af finanssektoren, hvor deres arbejde kort sagt består i at gøre de rige rigere og gøre de superrige så superrige, at de rigere rige ser fattige ud i sammenligning (2). 
Var det ikke vigtigere at sikre, at unge med naturvidenskabelige kvalifikationer får muligheden for at arbejde med at løse problemer, der meget hurtigt kan få meget stor betydning for de allerfleste af os? Og gøre det på en måde, som respekterer forskningsfriheden? 
Spørgsmålene besvarer sig selv. Alligevel er det en problemstilling, det har været svært at skaffe plads til i den offentlige debat, selvom den langt fra er ny (3).
Nu er TGN ikke bare kronikforfatter, men også formand for foreningen ”Ren Energi Oplysning” (REO), og derfor skal kronikken også reklamere for atomkraft. Det har medført, at ovenstående, særdeles vigtige pointe er blevet blandet op med TGN’s helt egen historieskrivning, udskamning af den ”nye” generation af venstrefløjspolitikere (Ritt Bjerregaard, Birthe Weiss m. fl.) og den rutinemæssige lovprisning af firmaet Seaborg Technologies, nu tilsat oplysningen om, at de unge atomkraft-entusiaster i begyndelsen var henvist til at drømme om en ny og bedre fremtid for menneskeheden på bodegaer ude i byen. Stakkels dem.
Kronikkens eneste betydningsfulde pointe, nemlig naturvidenskabens lave status i forhold til finansspekulationen, forsvinder derfor som nålen i en høstak af indforståethed og ganske almindeligt vrøvl.
Men det vil være katastrofalt, hvis vi ikke finder en måde at belønne arbejde, hvis vigtighed for hele befolkningen er hævet over enhver tvivl, i stedet for at belønne finansspekulation, som gavner de få og skader de mange. 
TGN og REO burde bidrage til denne proces.
Så kan vi diskutere for og imod atomkraft bagefter.
Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger:

  1. Informations kronik (16.02.19): ”Atomkraft – ja tak”.
  2. Thomas Piketty har på overbevisende måde begrundet dette i sin forskning, se ”Kapitalen i det 21. århundrede”, Gyldendal, 2014.
  3. Atom Posten har tidligere beskæftiget sig med andre sider af dette problem, se kommentarerne: ”Rekruttering af Eksperter i radioaktiv Stråling” (19.09.13) og ”Det, der kan siges klart” (07.02.17).

Lægens Bord. Dialogmøde i Narsaq om Kvanefjeldsprojektet 18.2.19


Ukendt: Hvor skal vi starte?

Borger 1: Du svarede ikke rigtig på de spørgsmål, som jeg stillede dig igår. Jeg spørger igen og håber, at du kan svare på de spørgsmål, som jeg kommer med nu.

Det er så. Hvordan bliver vores sundhed påvirket, hvis der begyndes udvinding af uran, thorium, natriumfluorid og zink. Og du sagde noget med at du ville starte med radon, men jeg vil gerne vide, hvordan de der forskellige mineraler, der er deroppe, som kan påvirke os?

Landslæge Henrik L. Hansen: Godt. Jeg tror, vi skal skelne imellem dem, der skal arbejde i minen og dem, der skal arbejde...

Borger 1: Jamen os, vi som ikke skal arbejde.

Landslægen: Vi nøjes med dem i Narsaq. 

Borger 1: Tak, det er os, vi har ikke tid til...

Landslægen: Og hvis man skal udtale sig kort om det, med al den viden vi har på nuværende tidspunkt, da mener vi jo ikke, at der vil ske en påvirkning af befolkningen i Narsaq, så der opstår mere sygdom af den grund. Altså der kommer, der er ikke noget, der tyder på, der kommer en spredning af hverken radioaktivitet eller andre farlige stoffer ned i selve Narsaq by.

Borger 1: Interessant.

Borger 2: Er det noget man kan garantere eller?

Landslægen: Og det jo, når man siger det, så er det jo selvfølgelig ud, ud fra teoretiske beregninger om, hvordan støv og vand vil sprede sig fra en sådan mine.

Men der vil selvfølgelig komme en hel masse anden aktivitet, som kan medføre mange andre ting. Ingen kan sikre sig mod, at en lastbil kører ind i børnehaven eller alle mulige andre katastrofer.

Men det er de afledte aktiviteter, de vil også give støj. De vil i sig selv, det at der kører lastbiler vil udgøre forurening, der kommer en helt anderledes aktivitet i byen, og alt det kan godt have en indflydelse også på folks sundhed.

Og tilsvarende så kan man heller ikke selvfølgelig garantere nogle helt uforudsete uheld på en eller anden måde. At der kan ske nogle helt uforudsete ting, sådan vil det være med alt, hvad mennesker gør. Det mener jeg heller ikke, man kan sige, at der ikke er en helbredsmæssig risiko. Jo det er der, men den må anses for at være meget, meget lille den helbredsmæssige konsekvens, som opstår på grund af de giftige, de farlige metaller, tungmetaller, og den radioaktivitet som er der.

Borger 1: Må jeg godt, hvordan, hvordan, jeg har jo læst en hel del og surfet rundt sådan på internettet og alt det, du siger, har jeg læst, at sådan vil det ikke gå. Byen vil blive ramt i form af kræftformer, deformiteter af nyfødte og gravide der, hvad hedder det, aborter, sådan nogle ting og sager, som jeg har læst på internettet, hvis man bor i nærheden af en minemed uran. Så det du siger, det er, man skal ikke være bekymret for, hvis minen skulle åbne.

Landslægen: Hvis alle de ting, du nævner, skulle ske, så skulle man på en eller anden måde kunne sandsynliggøre, at Narsaq bliver forurenet, og det har vi ikke nogen som helst dokumentation for, at selve byen Narsaq skulle blive forurenet.

Borger 1: Endnu.

Landslægen: Heller ikke hvis man starter en minedrift, fordi man skal sandsynliggøre, hvor skal den forurening komme fra, hvordan skal den blive spredt i byen, og med det forarbejde, der er lavet, mener jeg ikke, man kan pege på, hvordan f.eks. at radioaktiv stråling skulle blive bragt ind, sådan så at det påvirkede de gravide. Jeg kan ikke se, hvor radioaktiviteten skal komme fra.

Borger 2: Altså nu kan jeg godt regne ud, hvad du kommer til at svare, men altså, jeg vil gerne spørge, hvor meget regner man med (...) hvor mange der vil blive syge af det? Har man en idé om, hvor mange der vil blive syge af den der (...), fordi det er jo en uranmine, vi har med at gøre?

Landslægen: Jamen, igen det vil forudsætte, at forureningen kommer ned til befolkningen, og det som vi ikke rigtig har kunnet få frem, hvordan skal man  forestillle sig, at den forurening kommer ned og og rammer jer som beboere i Narsaq?

Borger 2: Jamen altså, i dag har du oplevet, at der kommer store sten flyvende forbi, og det støv if. selskabet, da vil der blive udledt - afhængigt af hvem, man spørger - 2000 tons støv - ja, under sprængningen.

Landslægen: Det er jeg helt enig med dig i, at der vil ske en spredning af støv under arbejdet, men det man jo har gjort, det er, at man ret nøje har prøvet at beregne, hvordan spredningen vil foregå, og det er klart, det er teori, fordi det ved ingen med sikkerhed før den dag, man er startet, og det er også nogle meget komplekse beregninger, fordi vi befinder os i et område med bjerge. Der er rigtig mange ting, der skal tages hensyn til. Og derfor kan man sige ok, man har erfaring med den slags ting, det er ikke nogen ukendt videnskab at beregne støv. Ud fra den betragtning, da må man sige, hvis man tror på det, ja så kommer der ikke noget, som har nogen sundhedsmæssig betydning her og nu i Narsaq by.

Skulle der ske det, at der så alligevel dukker forurening op i byen eller i drikkevandet, jamen så, så kan man sige i et retssamfund som i Grønland, så kan man ikke forestille sig, at man så får lov at fortsætte med at drive virksomheden på den måde, som forurener. Men det er klart, det forudsætter, at man har tillid til, at den til enhver tid siddende regering i Grønland rent faktisk opretholder retssamfundet. Det er klart, det er en absolut forudsætning, fordi selvfølgelig er der ude i verden set eksempler på det modsatte, så det er jo spørgsmålet, om man grundlæggende tror på, at regeringen i Grønland opretholder et retssamfund.

Borger 2: Hvornår begynder man forundersøgelser af beboerne her i byen. I snakker jo meget om at I vil undersøge alt, men foreløbig er det ikke (…) beboerne, og hvor går grænsen?

Landslægen: Der er heller ikke umiddelbart nogle planer om at undersøge beboerne. Det som også for mig er mest relevant at vide, det er, om der er nogen, der bliver udsat for f.eks. stråling, fordi, hvis det er tilfældet, så har jeg allerede et problem. Hvis jeg skal vente på, at der er nogle mennesker, som bliver skadet af stråling, så er det jo alt for sent. Så det der er interessant for mig i det job, jeg har, det er, at jeg vil vide med det samme, hvis der er noget, der tyder på, at der er forurening i Narsaq. Lige med det samme. Og ikke vente på at nogen personer bliver undersøgt, og vi så først finder ud af, at de har været udsat for forurening. Så er det jo for sent.

Borger 2: Jamen inden minen evt. starter, så kan man jo ikke sige at, så kan I jo sige, det passer ikke, fordi at der har altid været tilfælde af kræft og andre sygdomme, så jeg synes, at inden minen evt. starter, så skal der være en undersøgelse, så man kan sige, at så meget har det påvirket.

Landslægen:  Men man får ikke ret meget ud af at undersøge raske mennesker. Og selvfølgelig vil vi også fortsætte med at følge nye kræftilfælde. det gør vi allerede. Vi ved helt præcist, hvor mange i Narsaq, der får kræft og sådan noget. Det ved vi på forhånd. Det følger vi hver dag.

Og, men, hvis vi skulle gå og vente på, der kom flere kræfttilfælde, så er det jo alt, alt for sent. Nej, vi vil vide det den dag, der er den mindste overskridelse i nogen af kravene til drikkevandet f.eks. Så vil vi vide det, fordi så skal det stoppes lige med det samme. Det er alt for sent, hvis man forestiller sig, at beboerne først skulle være blevet udsat for forurening. Så som læge der er jeg meget mere interesseret. hvad der er i omgivelserne, fordi det er før menneskene bliver ramt.

Borger 1: Hvis man kan lave en undersøgelse, og hvor man tog udgangspunkt i de medarbejdere, der arbejdede i minen i 80erne, og ser på hvordan de har det nu, og dem der er døde, hvad de døde af, og hvilket helbred, de har haft, efter de har arbejdet der. Og så har der været kræfttilfælde af beboere i Narsaq, en undersøgelse af kræfttilfælde af beboere i Narsaq, men den undersøgelse var kun for dem, der boede i Narsaq på det tidspunkt, og ikke dem, der måske var flyttet nogen andre steder, altså det har været efter, man har boet i Narsaq. Der er en hel del af befolkningen herfra, som er flyttet ud til.

Landslægen: Det er fuldstændig rigtigt det, du siger, at vi har ikke på nuværende tidspunkt undersøgelser, hvor vi har styr på folks flytninger. Det er meget komplekst, når det er over lang tid, fordi folk flytter meget. Men det er fuldstændig korrekt, at den perfekte undersøgelse forudsætter, at man har, kan kontrollere, hvem der flytter ind og ud, og hvor lang tid man har boet i området. 

Det er meget interessant det, du nævner med de tidligere ansatte. Jeg ved ikke, om der overhovedet eksisterer registre over, hvem det var, og hvem der i så fald skulle have sådan nogle registre, og hvem der i så fald skule have sådan nogle registre, men jeg vil gerne prøve at spørge omkring, om der findes lister over, hvem der arbejdede for firmaet. Jeg aner det ikke. (Ukendt: Det var Grønlands Tekniske Organisation, det var dem, der stod for ...) Var det GTO der? Havde de dem ansat? Altså, det er klart, man har lavet tilsvarende undersøgelse for eksempel i Thule efter flystyrtet i Thule, hvor man har på samme måde fulgt op på grupper, så hvis de har en vis størrelse, så giver det mening. Jeg aner heller ikke, hvor mange der faktisk var ansat. Altså der skal også have været et vist antal, før det giver mening.

Borger 1: Men vil du være interesseret i at starte op på sådan en undersøgelse?

Landslægen: Jamen det er helt klart, hvis det virkelig var tilgængeligt, hvis det virkelig er tilgængeligt, hvem der var ansat, så ville det være relativt simpelt. Det ville det faktisk. Man ville ihvertfald godt relativt simpelt kunne undersøge kræftforekomsten i den gruppe. Det vil man faktisk godt kunne. Det ville ikke være (...) Men om GTOs arkiver eksisterer den dag i dag, det ved jeg ikke, fordi alt sådan noget forudsætter reelt set, at man kender folks cpr-numre.

Jeg vil prøve at finde ud af, om jeg kan finde ud af noget om tidligere ansatte i GTO. Det er et interessant emne. Det vil selvfølgelig være hæmmet af, at de har været der i korte perioder. Mange af de her risici vil vedrøre, at man er udsat i mange år. (...) Der er få af de her ting, der betyder ret meget, hvis man har været der i et halvt år.

Udskrevet af Anne Albinus

Min kommentar

1/ Landslægen udtaler sig kategorisk, før projektet officielt er evalueret af myndighederne. Han er selv myndighedsperson, men udtaler sig for tidligt.

Landslægen repræsenterer en myndighed, der har bevisbyrden, men i ovenstående udskrift ser man, at han vender den om, så det er borgerne, der skal påvise, at der er en sundhedsrisiko ved uranudvinding

2/ Mht. omtale af de teoretiske beregninger, så bliver de ikke nødvendigvis mere troværdige af at blive omtalt som 'komplicerede'. Det behøver ikke at betyde, at beregningerne er korrekte. Hvad med de ting der ikke er med, og hvad betyder de?

3/ Dr Gordon Edwards i mit interview med ham

While improvements have been made in the handling and storing of uranium tailings during the operational phase, such results depend on having a strong, competent, and independent regulatory authority that has the power to implement tough regulations. It must be politically accountable to a vigilant government and a well-informed public. But even under the best circumstances, there comes a time when these voluminous long-lived radioactive wastes will be abandoned. Who then will have the authority, the knowledge, and the resources to safeguard the environment for countless millennia after the mining operations have been terminated and the mining company has moved on or disappeared? The medical hazards will last for hundreds of thousands of years, and will long outlive any government or regulatory agency. Who knows how to keep hundreds of millions of tonnes of radioactive sand out of the environment forever? Eighty-five percent of the radioactivity in the ore body will remain in the uranium wastes, producing vast amounts of radon gas for hundreds of millennia. 

https://atomposten.blogspot.com/2016/06/uranium-mining-interview-with-dr-gordon.html

4/ Vedr. de ansatte, der medvirkede ved Risøs pilotprojekt, så drejer det sig om 14 personer (3 fra Grønland, resten fra Island, Sverige og Danmark.) Man kan læse i AG om det:


Regelmæssig lægekontrol var overflødig if. Arbejdstilsynets overlæge Ole Svane. Det har ingen nyttevirkning AG 27.3.1980 http://timarit.is/view_page_init.jsp?issId=268326&pageId=3802407&lang=is&q=Kvanefjeld

14 mand graver sig een kilometer ind i Kvanefjeld AG 26.6.1980 http://timarit.is/view_page_init.jsp?issId=268342&pageId=3802862&lang=is&q=uran


Uranen ødelagde mine hænder 

Min tekst:
During the present debate about the future project of uranium mining, open pit, Mr Ludvigsen, 63 years old, tells to the newspaper AG today that he thinks his skin problems on his hands may be due to his work as a driver during two years in 1979-80 where he helped to transport 4.500 ore from Kvanefjeld to the harbour to be send to Denmark for extraction. He was not in direct contact with the ore.

His nails are deformed and his hands discolored with eczema on the inner side. It stings and burns and there are cracks. His has great pain in his hands. 2 photos attached.

He has not got a diagnosis, but is afraid. He had a colleague who suffered also from pains in his hands. 
5/ Landslægen omtaler Registerundersøgelsen af Thulearbejderne

Registerundersøgelsen er blevet kritiseret. Det kan man læse om bl.a. i mine indlæg om Thulesagen på Atom Posten:

Især denne: Atomaffald og fremtidige ulykker i lyset af Thulesagen 19.7.2015:

Vedr. Registerundersøgelsen af K. Juel, G. Engholm og H. Storm 2005 skrev jeg:

I 2005 forsøgte en statistiker fra Syddansk Universitet samt en statistiker og en overlæge fra Cancerregisteret at afvise de syge Thule-arbejdere med statistik i en registerundersøgelse. I konklusionen bruger forfatterne bl.a. den ifølge overlæge Troels Munkner værdiløse og ubrugelige Plutonium rapport fra 1988 som et af argumenterne for afvisningen af en sammenhæng mellem udsættelsen for plutonium og Thule-arbejdernes efterfølgende sygdomme

Thulesagen - de svarer ikke! 24.4.16

"Atomaffald og fremtidige ulykker" i lyset af Thulesagen" 19.7.2015


Jeff Carswell Stop den videnskabelige Myte om Thulearbejderne 14.7.2015. 

Palomare og Thue Oprydning og Monitorering 30.12.16

og på min side om Thuleulykken


På høringen i Cirkusbygningen i 1995 blev der tilbageholdt vigtige oplysninger om stråling. Det vil der snart blive skrevet om, da jeg fandt oplysningerne i nogle kasser med papirer fra Thulesagen, der blev fundet på et loft i København. 


Henvisninger

page1image1456
Doug Brugge1,* and Virginia Buchner2
Department of Public Health and Community Medicine, School of Medicine, Tufts University, Boston, MA, USA The Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel 




Doug Brugge1,* and Virginia Buchner2
Department of Public Health and Community Medicine, Tufts University School of Medicine, Boston, MA, USA The Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel 







mandag den 18. februar 2019

Bliver man klogere af Dialogmøde om Kvanefjeldsprojektet i Narsaq?




Kvanefjeldsprojektet, der bliver det største mineprojekt i Grønland, hvis det realiseres, kan komme til at udgøre en risiko for mennesker og miljø i årtusinder.

Ideen med et dialogmøde, hvor man som borger har mulighed for at møde eksperter og stille spørgsmål til projektet i en mindre gruppe er derfor en god ide. Hvis man får information og oplysning, vel at mærke.

Naalaakersuisut skriver, at den gode samtale oversteg alles forventninger i Nanortalik og Qaqortoq.

Læseren må ud fra udskriften nedenfor selv bedømme, om dialogmødet også var en succes i Narsaq i aftes ved Gruppebord 3.


Lydoptagelse kan hentes her.


En borger spørger ved bordet, hvor der sidder 
hvad de sundhedsskadelige virkninger er af thorium, uran og natriumfluorid. Lægen vælger i sit svar at skelne mellem kemiske og radioaktive virkninger, hvorefter han kun taler om radioaktivitet. 

Borger 1: Kan du forklare, hvad urans, thoriums og natriumfluorids  sundhedsskadelige virkninger er?

Landslægen: Vi skal ligesom dele tingene op nok i, hvad der er radioaktiv stråling, og hvad der jo er andre effekter. Og det der jo er interessant her i Narsaq, det er det, der er radioaktivt. Og det tror jeg hellere, du skal sige noget om (henvender sig til radioøkologen).

Radioøkologen: Jeg tror (latter), jeg tror faktisk, vi skal tænke lidt på, hvilke radioaktive stoffer, det drejer sig om. Vi har også radon, og jeg giver igen ordet til Henrik, vil du sige noget om radon først?

Borger 1: Det er urandøtre, radon og sådan nogen ting. Det kommer jo fra uran.

Radioøkologen: Ja, radon, uran i malmen, jeg har en malm her fra Kvanefjeld, og uran og thorium, og det danner radon, det kan vi godt indånde. Når vi indånder det, så får vi det i blodet, og det er derfor, vi har lægen med.

Borger 1: Hvad er det for nogen sundhedsrisiko, vi kommer til at leve under, hvis minen skulle åbne?

Landslægen: Hvis nu vi tager radon først, radon som er en gas, som findes her i Narsaq lige nu, hvor vi er i forvejen. Det har det altid gjort. Og radon det kan medføre lungekræft. Men her i Narsaq er der ikke så meget, så der er nogen reel betydning af det. Der er ikke mere lungekræft i Narsaq, end der er i andre dele af Grønland. Den helt altovervejende grund til lungekræft både her og i resten af Grønland, det er rygning. Og det er sådan så, at den radon, der er i Grønland lige her, den kommer op nedefra. Der er ikke nogen grund til at tro,  det vil ændre sig, fordi der kommer en mine deroppe. Det vil ikke ændre radonrisikoen i Narsaq her af nogen betydning. 

Borger 1: Er du sikker?

Landslægen: Du kan aldrig være sikker på alt, og derfor skal det her selvfølgelig også følges. Det er et meget stort projekt, og der vil i sådan nogle projekter altid indtræde noget uforudsigeligt. Så ingen kan sige med sikkerhed, at alt er sikkert. Nej, det tror, det vil være naivt. Du styrer lige ikke? Også rækkefølgen? (henvender sig til ordstyrer)

Borger 2: Over ved det bord, ikke, der kunne vi snakke sammen på grønlandsk og lave et spørgsmål på dansk, som oversætteren gjorde. (...) 

Borger 3: Må jeg lige spørge, du er læge, ikke også?

Landslægen: Jo.

Ordstyrer: Du skal lige følge række... Er det din tur nu?

Borger 1: Jeg har jo ikke fået svar på alle de spørgsmål, som jeg stillede...

Ordstyrer: Ok, jamen, skal vi så ikke lade dig blive færdig.

Borger 1: Thorium, jeg har jo ikke fået svar på ...

Landslægen: Thorium (henvendt til radioøkologen): Det kan du få lov at svare på. 

Radioøkologen: Jeg er ikke læge (latter), men jeg tror, det kommer an på, hvordan thorium, uran og de andre stoffer de kommer ind i kroppen. Så længe vi sidder her ovenpå jorden, så er mange fra Kvanefjeld, og I kan også måle med den maskine, jeg har her, ikke måle stråling. Sålænge (...) det ikke kommer ind i kroppen, så er det ikke farligt.

Borger 1: Hvordan kan det komme ind i kroppen?

Radioøkologen: Det kommer ind i kroppen via vind og vand. Vind ved indånding af støv, som måske indeholder noget af thorium og uran, og det bliver inde i lungerne, og mere kan jeg ikke sige, og vi kan også spise dem via drikkevand eller drikke eller spise via fødevarer, og så får vi det ind i kroppen også på den måde, men når vi...

Borger 3: Kan du prøve lige at forklare grænseværdien for thorium? (...)



Skrevet af Anne 

Henvisninger

Where uranium and its decay products go to and how they harm us by Cindy Folkers 17.2.19

The impact of the nuclear crisis on global health Helen Caldicott Wednesday, April 30th, 2014 

Presentation by Dr. Gordon Edwards: Rare Earths and Radioactivity:




søndag den 17. februar 2019

Et kongeligt Kvanefjeldsprojekt?

Kritikken var heftig i 2016 i forb. med HKH Kronprins Frederiks deltagelse i et dansk erhvervsfremstød. 

3.-6. marts 2019 skal HKH Kronprins Frederik lede en High-level Danish-Greenlandic Business Delegation to Canada til en minekonference i Toronto. For at undgå kritik denne gang klarer udenrigsministeriet det ved, at Kvanefjeldsprojektet ikke er en del af erhvervsdelegationen, men præsentationen af projektet finder sted parallelt, således at det omstridte mineselskab GME ikke er en del af erhvervsdelegationen. 





Hvor mange opdager, at Kvanefjeldsprojektet er adskilt fra det officielle arrangement?

Jeg skrev 7.2. til Dansk Industri (DI) og udtrykte min bekymring.

DI svarede mig 11.2. således (min fremhævning):
Kære Anne Albinus

Tak for din mail af 7. februar til Kim Graugaard og Peter Thagesen. Jeg besvarer din mail, idet jeg har ansvaret for det erhvervsfremstød, du omtaler.  

Erhvervsfremstødet med deltagelse af HKH Kronprinsen til Canada har fokus på erhvervsudvikling og investeringer i Grønland generelt. Derudover vil der blive sat fokus på en række konkrete infrastrukturprojekter. Af de mere end 30 små og store virksomheder i erhvervsdelegationen er der ingen repræsentanter fra Kvanefjeldsprojektet.

Det grønlandske selvstyre har inviteret det kinesisk-australsk ejede Greenland Minerals and Energy A/S (GME), som er involveret i Kvanefjeldsprojektet til at give en præsentation ved konferencen Greenland Day, der finder sted parallelt med programmet for erhvervsfremstødet. GME er ikke en del af erhvervsdelegationen.


Med venlig hilsen

Jens Holst-Nielsen
Markedschef / Director
CITAT slut
Kvanefjeldet set fra Narsaq. Det er det lave fjeld til venstre. Det høje fjeld til højre er Ilímaussaq, 1390m o.h., som har givet navn til komplekset. Foto: Henning Sørensen


Jeg svarede DI, at jeg alligevel er bekymret for den skygge, Kvanefjeldsprojektets parallelle tilstedeværelse evt. vil kunne kaste over Kongehuset på kort og på langt sigt ved HKH Kronprins Frederiks deltagelse i Erhvervsfremstødet.

Kvanefjeldsprojektet vil, hvis det realiseres, blive det største industriprojekt i Grønland nogensinde, og risikoen ved at placere urantailings/affald fra uranudvinding i en sø Taseq indebærer en stor miljørisiko. 
Jeg henviste til de interviews, jeg har lavet tidligere med internationale eksperter:


Vinden, der blæser hen over Taseq, kan føre radioaktive og giftige stoffer ud i området i titusinder af år og bl.a. skade drikkevandsressourcer. Narsaq by ligger tæt på Taseq. Desuden er det spørgsmålet, om dæmningen i Taseq vil kunne holde i uendelig tid. 




October 2018 


Urantailings er langlivet lavaktivt affald, hvis aktivitet holder sig i mlliarder af år. Hvis alle ressourcer i Kvaenfjeldsprojektet udnyttes, vil det generere 1 mia. tons tailings. 


De danske myndigheder har endnu ikke formået efter årtiers bestræbelser at udarbejde en langsigtet plan for opbevaring af den relativt lille mængde urantailings (1130 tons), der befinder sig i to bassiner på Risø efter forsøg med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeld. (Se her)

Desuden truer Kvanefjeldsprojektet verdenarvområdet i Kujataa. Se her





Skrevet af Anne Albinus

Links 

Foto øverst: læserbrev fra Mariane Paviasen Narsaq fra Sermitsiaq 14.2.19

Lang vej før uran ender i Kina interview med Cindy Vestergaard Sermitsiaq 14.2.19

http://royalcentral.co.uk/europe/crown-prince-frederik-to-travel-to-toronto-with-danish-greenlandic-business-delegation-115647


Mine indlæg om uranmineprojektet i Kvanefjeld og interviews med udenlandske eksperter

Har Naalakkersuisut allerede givet Kina adgang til Kuannersuit? IA 26.1.19







torsdag den 7. februar 2019

Atomkraft i Medierne

Det sidste led – indtil videre – i den lange række af indlæg i danske medier til fordel for atomkraft er en artikel på dr.dk.viden (1), skrevet af videnskabsjournalist Søren Bjørn Hansen (SBH).
Atom Posten forsøgte i begyndelsen at svare på disse indlæg et for et, men antallet blev for stort i forhold vores resurser. Desuden gør ensartetheden af indlæggene det nærliggende at samle sig om nogle få, gennemgående temaer i dem:
  1. Påstanden om atomkraftens CO2-frihed (2). Alle ved, den er forkert, fordi de processer, der er nødvendige forudsætninger for eller uundgåelige følger af kernespaltningen, udleder CO2. Når Anne og jeg protesterede mod denne påstand, var det højeste, vi kunne opnå, en lavmælt indrømmelse af, at atomkraften næsten ikke udleder CO2. Et – synes vi selv – rimeligt forslag (3) om, at tilhængere og modstandere satte sig sammen og i fællesskab fandt ud af, hvor meget CO2 de forskellige energiteknologier producerer, er blevet mødt med tavshed. 
  2. Opbevaring af det radioaktive affald. Alle ved, at det vil få meget alvorlige følger for en egn at blive påtvunget et slutdepot for radioaktivt affald. Men da man i 2011 bekendtgjorde, at disse problemer ville blive tørret af på en af de fem ”prikkede” kommuner (4), som hovedsagelig lå i landets udkant, lod det store flertal i landets 93 andre kommuner sig straks berolige af myndighedernes dårligt underbyggede påstande om sikkerheden af depotet. Hvis atomkrafttilhængerne bifalder denne fremgangsmåde, så synes jeg, de skulle sige det højt.
  3. Tiljublingen af firmaet Seaborg Technologies. Jeg underkender ikke værdien af ungdom og engagement, så langt fra. Men deres projekt er stadig under udvikling, og ingen ved, hvordan mødet med virkeligheden kommer til at forme sig. Jeg ved derimod, at private investorer er inde i billedet og mangler derfor en præcisering af, hvad man vil gøre, hvis det økonomiske resultat ikke svarer til det forventede. Vil man svække kravene til afkastet for at fastholde sikkerheden, eller vil man svække kravene til sikkerheden for at fastholde afkastet (5)?
  4. Debatten. Skribenterne ser sig selv som en forfulgt minoritet, som kæmper mod overtro og bevidst vildledning fra et flertal, hovedsagelig bestående af gamle 68’ere. Jeg ser i stedet indlæg, der har mange fælles træk, fra en gruppe mennesker, som har let adgang til medierne, og som sjældent bliver stillet over for kritiske spørgsmål. Selvom de føler sig som en forfulgt minoritet, er der i deres indlæg meget lidt om, hvordan de vil sikre alsidigheden i den fremtidige debat om atomkraft, specielt om, hvordan de vil sikre, at atomkraftmodstanderne også kommer til orde (6).
For at vende tilbage til SBH’s artikel: Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at jeg ikke har spillet nogen form for musik i demonstrationer eller andre arrangementer mod atomkraft. Det samme gælder min (nu afdøde) far. 
Min skepsis over for atomkraft stammer fra iagttagelsen af tilhængerne.
Skrevet af Jens Bjørneboe
Henvisninger:

  1. ”Atomkraft, Ja tak”. dr.dk.viden
  2. Om atomkraftens påståede CO2-frihed, se kommentarer i Atom Posten: ”Atomaffald før og nu” (12.12.15), ”Atomkraft og Villagrunde” (03.03.16), ”A-kraft uden CO2?” (02.05.17), kommentar (11.10.18) til Bent Lauritzen ”Kernekraft udleder ikke CO2” Berlingske (09.10.18).
  3. Se kommentar i Atom Posten: ”Dialog om A-kraft” (06.06.18).
  4. De fem ”prikkede” kommuner var: Struer, Skive, Kerteminde, Lolland og Bornholm. Planen om tvangsdeponering blev taget af bordet i september 2017, se kommentar i Atom Posten: ”Glædens dag – og Eftertankens” (10.11.17).
  5. Se Boganmeldelse: Per Wimmer: ”Den grønne Boble”, Atom Posten (30.01.15). 
  6. Se kommentar i Atom Posten: ”Nutidens Atomaffald, og Fremtidens” (25.05.18).