- Udskrift af optagelse fra dialogmøde i Narsaq 18.2.2019 fra 1:09:50 ved bordet med landslæge Henrik L. Hansen og ekspert i radioøkologi og strålebeskyttelse Violeta Hansen DCE Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
- Jeg har kommenteret på udtalelserne nederst
Ukendt: Hvor skal vi starte?
Borger 1: Du svarede ikke rigtig på de spørgsmål, som jeg stillede dig igår. Jeg spørger igen og håber, at du kan svare på de spørgsmål, som jeg kommer med nu.
Det er så. Hvordan bliver vores sundhed påvirket, hvis der begyndes udvinding af uran, thorium, natriumfluorid og zink. Og du sagde noget med at du ville starte med radon, men jeg vil gerne vide, hvordan de der forskellige mineraler, der er deroppe, som kan påvirke os?
Landslæge Henrik L. Hansen: Godt. Jeg tror, vi skal skelne imellem dem, der skal arbejde i minen og dem, der skal arbejde...
Borger 1: Jamen os, vi som ikke skal arbejde.
Landslægen: Vi nøjes med dem i Narsaq.
Borger 1: Tak, det er os, vi har ikke tid til...
Landslægen: Og hvis man skal udtale sig kort om det, med al den viden vi har på nuværende tidspunkt, da mener vi jo ikke, at der vil ske en påvirkning af befolkningen i Narsaq, så der opstår mere sygdom af den grund. Altså der kommer, der er ikke noget, der tyder på, der kommer en spredning af hverken radioaktivitet eller andre farlige stoffer ned i selve Narsaq by.
Borger 1: Interessant.
Borger 2: Er det noget man kan garantere eller?
Landslægen: Og det jo, når man siger det, så er det jo selvfølgelig ud, ud fra teoretiske beregninger om, hvordan støv og vand vil sprede sig fra en sådan mine.
Men der vil selvfølgelig komme en hel masse anden aktivitet, som kan medføre mange andre ting. Ingen kan sikre sig mod, at en lastbil kører ind i børnehaven eller alle mulige andre katastrofer.
Men det er de afledte aktiviteter, de vil også give støj. De vil i sig selv, det at der kører lastbiler vil udgøre forurening, der kommer en helt anderledes aktivitet i byen, og alt det kan godt have en indflydelse også på folks sundhed.
Og tilsvarende så kan man heller ikke selvfølgelig garantere nogle helt uforudsete uheld på en eller anden måde. At der kan ske nogle helt uforudsete ting, sådan vil det være med alt, hvad mennesker gør. Det mener jeg heller ikke, man kan sige, at der ikke er en helbredsmæssig risiko. Jo det er der, men den må anses for at være meget, meget lille den helbredsmæssige konsekvens, som opstår på grund af de giftige, de farlige metaller, tungmetaller, og den radioaktivitet som er der.
Borger 1: Må jeg godt, hvordan, hvordan, jeg har jo læst en hel del og surfet rundt sådan på internettet og alt det, du siger, har jeg læst, at sådan vil det ikke gå. Byen vil blive ramt i form af kræftformer, deformiteter af nyfødte og gravide der, hvad hedder det, aborter, sådan nogle ting og sager, som jeg har læst på internettet, hvis man bor i nærheden af en minemed uran. Så det du siger, det er, man skal ikke være bekymret for, hvis minen skulle åbne.
Landslægen: Hvis alle de ting, du nævner, skulle ske, så skulle man på en eller anden måde kunne sandsynliggøre, at Narsaq bliver forurenet, og det har vi ikke nogen som helst dokumentation for, at selve byen Narsaq skulle blive forurenet.
Borger 1: Endnu.
Landslægen: Heller ikke hvis man starter en minedrift, fordi man skal sandsynliggøre, hvor skal den forurening komme fra, hvordan skal den blive spredt i byen, og med det forarbejde, der er lavet, mener jeg ikke, man kan pege på, hvordan f.eks. at radioaktiv stråling skulle blive bragt ind, sådan så at det påvirkede de gravide. Jeg kan ikke se, hvor radioaktiviteten skal komme fra.
Borger 2: Altså nu kan jeg godt regne ud, hvad du kommer til at svare, men altså, jeg vil gerne spørge, hvor meget regner man med (...) hvor mange der vil blive syge af det? Har man en idé om, hvor mange der vil blive syge af den der (...), fordi det er jo en uranmine, vi har med at gøre?
Landslægen: Jamen, igen det vil forudsætte, at forureningen kommer ned til befolkningen, og det som vi ikke rigtig har kunnet få frem, hvordan skal man forestillle sig, at den forurening kommer ned og og rammer jer som beboere i Narsaq?
Borger 2: Jamen altså, i dag har du oplevet, at der kommer store sten flyvende forbi, og det støv if. selskabet, da vil der blive udledt - afhængigt af hvem, man spørger - 2000 tons støv - ja, under sprængningen.
Landslægen: Det er jeg helt enig med dig i, at der vil ske en spredning af støv under arbejdet, men det man jo har gjort, det er, at man ret nøje har prøvet at beregne, hvordan spredningen vil foregå, og det er klart, det er teori, fordi det ved ingen med sikkerhed før den dag, man er startet, og det er også nogle meget komplekse beregninger, fordi vi befinder os i et område med bjerge. Der er rigtig mange ting, der skal tages hensyn til. Og derfor kan man sige ok, man har erfaring med den slags ting, det er ikke nogen ukendt videnskab at beregne støv. Ud fra den betragtning, da må man sige, hvis man tror på det, ja så kommer der ikke noget, som har nogen sundhedsmæssig betydning her og nu i Narsaq by.
Skulle der ske det, at der så alligevel dukker forurening op i byen eller i drikkevandet, jamen så, så kan man sige i et retssamfund som i Grønland, så kan man ikke forestille sig, at man så får lov at fortsætte med at drive virksomheden på den måde, som forurener. Men det er klart, det forudsætter, at man har tillid til, at den til enhver tid siddende regering i Grønland rent faktisk opretholder retssamfundet. Det er klart, det er en absolut forudsætning, fordi selvfølgelig er der ude i verden set eksempler på det modsatte, så det er jo spørgsmålet, om man grundlæggende tror på, at regeringen i Grønland opretholder et retssamfund.
Borger 2: Hvornår begynder man forundersøgelser af beboerne her i byen. I snakker jo meget om at I vil undersøge alt, men foreløbig er det ikke (…) beboerne, og hvor går grænsen?
Landslægen: Der er heller ikke umiddelbart nogle planer om at undersøge beboerne. Det som også for mig er mest relevant at vide, det er, om der er nogen, der bliver udsat for f.eks. stråling, fordi, hvis det er tilfældet, så har jeg allerede et problem. Hvis jeg skal vente på, at der er nogle mennesker, som bliver skadet af stråling, så er det jo alt for sent. Så det der er interessant for mig i det job, jeg har, det er, at jeg vil vide med det samme, hvis der er noget, der tyder på, at der er forurening i Narsaq. Lige med det samme. Og ikke vente på at nogen personer bliver undersøgt, og vi så først finder ud af, at de har været udsat for forurening. Så er det jo for sent.
Borger 2: Jamen inden minen evt. starter, så kan man jo ikke sige at, så kan I jo sige, det passer ikke, fordi at der har altid været tilfælde af kræft og andre sygdomme, så jeg synes, at inden minen evt. starter, så skal der være en undersøgelse, så man kan sige, at så meget har det påvirket.
Landslægen: Men man får ikke ret meget ud af at undersøge raske mennesker. Og selvfølgelig vil vi også fortsætte med at følge nye kræftilfælde. det gør vi allerede. Vi ved helt præcist, hvor mange i Narsaq, der får kræft og sådan noget. Det ved vi på forhånd. Det følger vi hver dag.
Og, men, hvis vi skulle gå og vente på, der kom flere kræfttilfælde, så er det jo alt, alt for sent. Nej, vi vil vide det den dag, der er den mindste overskridelse i nogen af kravene til drikkevandet f.eks. Så vil vi vide det, fordi så skal det stoppes lige med det samme. Det er alt for sent, hvis man forestiller sig, at beboerne først skulle være blevet udsat for forurening. Så som læge der er jeg meget mere interesseret. hvad der er i omgivelserne, fordi det er før menneskene bliver ramt.
Borger 1: Hvis man kan lave en undersøgelse, og hvor man tog udgangspunkt i de medarbejdere, der arbejdede i minen i 80erne, og ser på hvordan de har det nu, og dem der er døde, hvad de døde af, og hvilket helbred, de har haft, efter de har arbejdet der. Og så har der været kræfttilfælde af beboere i Narsaq, en undersøgelse af kræfttilfælde af beboere i Narsaq, men den undersøgelse var kun for dem, der boede i Narsaq på det tidspunkt, og ikke dem, der måske var flyttet nogen andre steder, altså det har været efter, man har boet i Narsaq. Der er en hel del af befolkningen herfra, som er flyttet ud til.
Landslægen: Det er fuldstændig rigtigt det, du siger, at vi har ikke på nuværende tidspunkt undersøgelser, hvor vi har styr på folks flytninger. Det er meget komplekst, når det er over lang tid, fordi folk flytter meget. Men det er fuldstændig korrekt, at den perfekte undersøgelse forudsætter, at man har, kan kontrollere, hvem der flytter ind og ud, og hvor lang tid man har boet i området.
Det er meget interessant det, du nævner med de tidligere ansatte. Jeg ved ikke, om der overhovedet eksisterer registre over, hvem det var, og hvem der i så fald skulle have sådan nogle registre, og hvem der i så fald skule have sådan nogle registre, men jeg vil gerne prøve at spørge omkring, om der findes lister over, hvem der arbejdede for firmaet. Jeg aner det ikke. (Ukendt: Det var Grønlands Tekniske Organisation, det var dem, der stod for ...) Var det GTO der? Havde de dem ansat? Altså, det er klart, man har lavet tilsvarende undersøgelse for eksempel i Thule efter flystyrtet i Thule, hvor man har på samme måde fulgt op på grupper, så hvis de har en vis størrelse, så giver det mening. Jeg aner heller ikke, hvor mange der faktisk var ansat. Altså der skal også have været et vist antal, før det giver mening.
Borger 1: Men vil du være interesseret i at starte op på sådan en undersøgelse?
Landslægen: Jamen det er helt klart, hvis det virkelig var tilgængeligt, hvis det virkelig er tilgængeligt, hvem der var ansat, så ville det være relativt simpelt. Det ville det faktisk. Man ville ihvertfald godt relativt simpelt kunne undersøge kræftforekomsten i den gruppe. Det vil man faktisk godt kunne. Det ville ikke være (...) Men om GTOs arkiver eksisterer den dag i dag, det ved jeg ikke, fordi alt sådan noget forudsætter reelt set, at man kender folks cpr-numre.
Jeg vil prøve at finde ud af, om jeg kan finde ud af noget om tidligere ansatte i GTO. Det er et interessant emne. Det vil selvfølgelig være hæmmet af, at de har været der i korte perioder. Mange af de her risici vil vedrøre, at man er udsat i mange år. (...) Der er få af de her ting, der betyder ret meget, hvis man har været der i et halvt år.
Jeg vil prøve at finde ud af, om jeg kan finde ud af noget om tidligere ansatte i GTO. Det er et interessant emne. Det vil selvfølgelig være hæmmet af, at de har været der i korte perioder. Mange af de her risici vil vedrøre, at man er udsat i mange år. (...) Der er få af de her ting, der betyder ret meget, hvis man har været der i et halvt år.
Udskrevet af Anne Albinus
Min kommentar
1/ Landslægen udtaler sig kategorisk, før projektet officielt er evalueret af myndighederne. Han er selv myndighedsperson, men udtaler sig for tidligt.
Landslægen repræsenterer en myndighed, der har bevisbyrden, men i ovenstående udskrift ser man, at han vender den om, så det er borgerne, der skal påvise, at der er en sundhedsrisiko ved uranudvinding
2/ Mht. omtale af de teoretiske beregninger, så bliver de ikke nødvendigvis mere troværdige af at blive omtalt som 'komplicerede'. Det behøver ikke at betyde, at beregningerne er korrekte. Hvad med de ting der ikke er med, og hvad betyder de?
3/ Dr Gordon Edwards i mit interview med ham:
While improvements have been made in the handling and storing of uranium tailings during the operational phase, such results depend on having a strong, competent, and independent regulatory authority that has the power to implement tough regulations. It must be politically accountable to a vigilant government and a well-informed public. But even under the best circumstances, there comes a time when these voluminous long-lived radioactive wastes will be abandoned. Who then will have the authority, the knowledge, and the resources to safeguard the environment for countless millennia after the mining operations have been terminated and the mining company has moved on or disappeared? The medical hazards will last for hundreds of thousands of years, and will long outlive any government or regulatory agency. Who knows how to keep hundreds of millions of tonnes of radioactive sand out of the environment forever? Eighty-five percent of the radioactivity in the ore body will remain in the uranium wastes, producing vast amounts of radon gas for hundreds of millennia.
https://atomposten.blogspot.com/2016/06/uranium-mining-interview-with-dr-gordon.html
4/ Vedr. de ansatte, der medvirkede ved Risøs pilotprojekt, så drejer det sig om 14 personer (3 fra Grønland, resten fra Island, Sverige og Danmark.) Man kan læse i AG om det:
Uranen ødelagde mine hænder
Registerundersøgelsen er blevet kritiseret. Det kan man læse om bl.a. i mine indlæg om Thulesagen på Atom Posten:
Især denne: Atomaffald og fremtidige ulykker i lyset af Thulesagen 19.7.2015:
Vedr. Registerundersøgelsen af K. Juel, G. Engholm og H. Storm 2005 skrev jeg:
I 2005 forsøgte en statistiker fra Syddansk Universitet samt en statistiker og en overlæge fra Cancerregisteret at afvise de syge Thule-arbejdere med statistik i en registerundersøgelse. I konklusionen bruger forfatterne bl.a. den ifølge overlæge Troels Munkner værdiløse og ubrugelige Plutonium rapport fra 1988 som et af argumenterne for afvisningen af en sammenhæng mellem udsættelsen for plutonium og Thule-arbejdernes efterfølgende sygdomme
Thulesagen - de svarer ikke! 24.4.16
"Atomaffald og fremtidige ulykker" i lyset af Thulesagen" 19.7.2015
Jeff Carswell Stop den videnskabelige Myte om Thulearbejderne 14.7.2015.
Palomare og Thue Oprydning og Monitorering 30.12.16
og på min side om Thuleulykken
På høringen i Cirkusbygningen i 1995 blev der tilbageholdt vigtige oplysninger om stråling. Det vil der snart blive skrevet om, da jeg fandt oplysningerne i nogle kasser med papirer fra Thulesagen, der blev fundet på et loft i København.
Min kommentar
1/ Landslægen udtaler sig kategorisk, før projektet officielt er evalueret af myndighederne. Han er selv myndighedsperson, men udtaler sig for tidligt.
Landslægen repræsenterer en myndighed, der har bevisbyrden, men i ovenstående udskrift ser man, at han vender den om, så det er borgerne, der skal påvise, at der er en sundhedsrisiko ved uranudvinding
2/ Mht. omtale af de teoretiske beregninger, så bliver de ikke nødvendigvis mere troværdige af at blive omtalt som 'komplicerede'. Det behøver ikke at betyde, at beregningerne er korrekte. Hvad med de ting der ikke er med, og hvad betyder de?
3/ Dr Gordon Edwards i mit interview med ham:
While improvements have been made in the handling and storing of uranium tailings during the operational phase, such results depend on having a strong, competent, and independent regulatory authority that has the power to implement tough regulations. It must be politically accountable to a vigilant government and a well-informed public. But even under the best circumstances, there comes a time when these voluminous long-lived radioactive wastes will be abandoned. Who then will have the authority, the knowledge, and the resources to safeguard the environment for countless millennia after the mining operations have been terminated and the mining company has moved on or disappeared? The medical hazards will last for hundreds of thousands of years, and will long outlive any government or regulatory agency. Who knows how to keep hundreds of millions of tonnes of radioactive sand out of the environment forever? Eighty-five percent of the radioactivity in the ore body will remain in the uranium wastes, producing vast amounts of radon gas for hundreds of millennia.
https://atomposten.blogspot.com/2016/06/uranium-mining-interview-with-dr-gordon.html
4/ Vedr. de ansatte, der medvirkede ved Risøs pilotprojekt, så drejer det sig om 14 personer (3 fra Grønland, resten fra Island, Sverige og Danmark.) Man kan læse i AG om det:
Regelmæssig lægekontrol var overflødig if. Arbejdstilsynets overlæge Ole Svane. Det har ingen nyttevirkning AG 27.3.1980 http://timarit.is/view_page_init.jsp?issId=268326&pageId= 3802407&lang=is&q=Kvanefjeld 14 mand graver sig een kilometer ind i Kvanefjeld AG 26.6.1980 http://timarit.is/view_page_init.jsp?issId=268342&pageId= 3802862&lang=is&q=uran
Uranen ødelagde mine hænder
Min tekst:
5/ Landslægen omtaler Registerundersøgelsen af ThulearbejderneDuring the present debate about the future project of uranium mining, open pit, Mr Ludvigsen, 63 years old, tells to the newspaper AG today that he thinks his skin problems on his hands may be due to his work as a driver during two years in 1979-80 where he helped to transport 4.500 ore from Kvanefjeld to the harbour to be send to Denmark for extraction. He was not in direct contact with the ore.His nails are deformed and his hands discolored with eczema on the inner side. It stings and burns and there are cracks. His has great pain in his hands. 2 photos attached.He has not got a diagnosis, but is afraid. He had a colleague who suffered also from pains in his hands.
Registerundersøgelsen er blevet kritiseret. Det kan man læse om bl.a. i mine indlæg om Thulesagen på Atom Posten:
Især denne: Atomaffald og fremtidige ulykker i lyset af Thulesagen 19.7.2015:
Vedr. Registerundersøgelsen af K. Juel, G. Engholm og H. Storm 2005 skrev jeg:
I 2005 forsøgte en statistiker fra Syddansk Universitet samt en statistiker og en overlæge fra Cancerregisteret at afvise de syge Thule-arbejdere med statistik i en registerundersøgelse. I konklusionen bruger forfatterne bl.a. den ifølge overlæge Troels Munkner værdiløse og ubrugelige Plutonium rapport fra 1988 som et af argumenterne for afvisningen af en sammenhæng mellem udsættelsen for plutonium og Thule-arbejdernes efterfølgende sygdomme
Thulesagen - de svarer ikke! 24.4.16
"Atomaffald og fremtidige ulykker" i lyset af Thulesagen" 19.7.2015
Jeff Carswell Stop den videnskabelige Myte om Thulearbejderne 14.7.2015.
Palomare og Thue Oprydning og Monitorering 30.12.16
og på min side om Thuleulykken
På høringen i Cirkusbygningen i 1995 blev der tilbageholdt vigtige oplysninger om stråling. Det vil der snart blive skrevet om, da jeg fandt oplysningerne i nogle kasser med papirer fra Thulesagen, der blev fundet på et loft i København.
Henvisninger
Doug Brugge1,* and Virginia Buchner2
1 Department of Public Health and Community Medicine, School of Medicine, Tufts University, Boston, MA, USA 2 The Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel
1 Department of Public Health and Community Medicine, School of Medicine, Tufts University, Boston, MA, USA 2 The Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel
Doug Brugge1,* and Virginia Buchner2
1 Department of Public Health and Community Medicine, Tufts University School of Medicine, Boston, MA, USA 2 The Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel
1 Department of Public Health and Community Medicine, Tufts University School of Medicine, Boston, MA, USA 2 The Weizmann Institute of Science, Rehovot, Israel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar