tirsdag den 29. april 2014

Atomaffald: Overfladeslutdepot som i Frankrig eller Mellemlager som i Holland?

Myndighedernes ønske om et slutdepot til det danske atomaffald ser pt. ud til at gå i retning af et overfladeslutdepot, dvs. terrænnært slutdepot. Et sådan slutdepot vil kun skulle bevogtes af "to mand og en hund", har vi hørt, og efter 300 år anses slutdepotet for glemt.

For nylig har repræsentanter for de ansvarlige myndigheder således været i Frankrig for at lade sig inspirere af anlægget Centre de Stockage de l'Aube (CSA).


Er det en god løsning at bygge et terrænnært slutdepot som det franske i Danmark, et depot, hvor man ikke standser forureningen ved kilden? Det franske slutdepot er kun til kortlivet radioaktivt affald. I det danske affald er der blandet kortlivet og langlivet radioaktivt affald. De danske myndigheder udlægger røgslør, når de omtaler udenlandske slutdepoter, ved ikke at skelne mellem, om de er til kortlivet eller langlivet affald.

Myndighederne vildleder om udenlandske slutdepoter

I sundhedsministeriets folder om slutdepot for radioaktivt affald fra 2005 kan man således læse: 

"Flere lande i Europa har etableret overfladenære slutdepoter for lav- og mellemaktivt affald, blandt andre Finland, Frankrig, Norge, Spanien og Sverige. Danmark har gode muligheder for at trække på den erfaring, disse europæiske lande har opbygget inden for området.

Mens man i Finland, Norge og Sverige har placeret depotet som minegange i grundfjeldet, har man i Frankrig og Spanien etableret slutdepoter i terrænniveau."


Bemærk at der intet nævnes om, at slutdepotet i Sverige, SFR, kun er til kortlivet affald og ligeså i Frankrig: Centre de Stockage de l'Aube som de danske myndigheder netop har besøgt. Også GEUS har vildledt om slutdepot i en rapport.






Det franske overfladeslutdepot for kortlivet lav- og mellemaktivt affald CSA

Der er mange langlivede isotoper i det danske radioaktive affald på Risø, dvs. der vil være aktivitet i mere end 300 år, noget i op til 250.000 år andet i mia. af år som de langlivede lavaktive urantailings.


Kun til kortlivet lav- og mellemaktivt affald

Det franske slutdepot Centre de Stockage de l'Aube (CSA) ligger i Soulaines-Dhuys i Champagne-Ardennes og er verdens største slutdepot til kortlivet affald. Det er nu cirka kvart fyldt med 250 000 m3 kortlivet lav- og mellemaktivt affald. Affaldet stammer hovedsagligt fra drift og nedlukning/dekommissionering af nukleare anlæg. For at affaldet kan komme i CSA må det ikke være "for radioaktivt", og radioaktiviteten skal være faldet væsentligt i løbet af et par århundreder. I CSA kommer man derfor ikke brugt brændsel eller transuraner, som der er i det danske affald (de 233 kg særligt affald). 


Det højaktive affald opbevares på produktionsstederne, indtil Frankrig får et dybt geologisk depot i 500 meters dybe til det højaktive og det langlivede mellemaktive affald. Det langlivede lavaktive affald kommer heller ikke i CSA. Den slags affald findes også i det danske affald, nemlig grafitaffaldet.

3 barrierer

Beskyttelsessystemet i CSA består af 3 barrierer: affaldsbeholderne, cellerne i depotet og de omgivende jordlag. Når en celle er fyldt, immobiliseres beholderne ved, at der opfyldes med grus og beton, så der ikke er tomrum. 

Derefter lukkes der med jernarmeret beton og dækkes med et lag uigennemtrængelig plastik. Hver tønde er mærket med en stregkode af hensyn til kommende generationer. Alle informationerne trykkes på permanent papir og opbevares i CSA's databank og i Frankrigs arkiver.

Overvågning i tusindvis af år

CSA skal være under overvågning for at undgå udslip til miljøet i 300 år. Herefter er depotet "banaliseret", dvs. det kræver ikke længere overvågning.

Hvad så med det langlivede mellemaktive affald som rester af uran og polonium? Da det kun udgør en 1% af aktiviteten, er det tilladt, hævder CSA's direktør.

En uafhængig institution ACRO, der måler radioaktivitet, har ikke målt noget problematisk i forb. med slutdepotet CSA, men Mylène Josset fra Acro siger dog til Le Monde 17.12.2010, at det langlivede affald, der har aktivitet ud over 300 år, udgør et problem. Dets henfaldsprodukter producerer andre grundstoffer,  som er alfa-emittere, der er meget farlige, og som har en meget lang halveringstid.

Mylène Josset siger også, at man ikke kan stoppe overvågning af slutdepotet om 300 år. "Om 300 år vil radioaktiviteten være 100 000 gange større end den naturlige radioaktivitet. Overvågningen skal således fortsætte i tusindvis af år".


Lokalbefolkningen er urolig

Det er aldrig lykkedes for de ansvarlige for anlægget at berolige lokalbefolkningen, og i 2006 henvendte de lokale sig til et andet uafhængigt institut 
Criirad for at få foretaget målinger. Criirad målte "strålingsniveauer der er 2 til 5 gange højere end den naturlige radioaktivitet" ved hegnet til anlægget, oplyser Roland Desbordes, formand for Criirad. "Der er ingen umiddelbar fare, da der ingen beboelser er op til anlægget, men situationen er alligevel unormal" siger Desbordes i Le Monde 17.12.2010.

"Problemet er ophobningen af svage doser" hævder ingeniør Michel Guéritte, der er formand for den lokale forening mod atomkraft. "Jeg har lavet optællinger i egnen ved at spørge læger, sygeplejersker og apotekere, og jeg fandt et unormalt antal tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen, der ofte forårsages af stråling." Le Monde oplyser, at en helbredsundersøgelse lavet i 2009 af InVS på initiativ af lokale folkevalgte ikke viste flere kræfttilfælde i forhold til det nationale gennemsnit. "Man finder kun det man leder efter" indvender Guéritte og minder om de økonomiske interesser, der kommer de folkevalgte til gode, når de modtager et slutdepot i deres kommune.


143 forskellige radionuklider i CSA


Både for Acro og Criirad er anlægget CSA dog en forbedring i forhold til det tidligere anlæg i La Manche, der var en katastrofe.

Criirad nævnte i sin rapport fra 2006 dog nogle problemer: 


Selv om det er nemt at sortere affald i henhold til niveau for radioaktivitet, er det næsten umuligt at sortere dets indhold for at garantere, at alle radioaktive isotoper er af samme "slags" eller med en kort levetid for eksempel. Mange radionuklider med meget forskellige nukleare og kemiske egenskaber findes i affaldet. Til illustration er der modtaget mindst 143 forskellige radionuklider siden CSA's åbning i 1992. Ved siden af kobolt-60, der er fremherskende i affaldet, og hvis aktivitet er aftaget væsentligt efter et århundrede, er der nikkel-63 og i mindre grad C-14, to radionuklider, som først er strålet af efter henholdsvis 1000 og 60 000 år.

Da de er kemisk forskelllige, har de ikke nødvendigvis samme evne til at flytte sig. Radioaktive elementer såsom jod-129, tritium, C-14 eller klor-36 anses nærmest for at være "mobile" og er svære at holde inde i affaldstønder. De kan i teorien påvirke økosystemerne, hvilket ikke er tilfældet med mange andre, som med plutoniumisotoper (også deponeret i CSA), der snarere anses for at være "immobile", oplyser Criirad.


Terrænnær deponering i Danmark?

Det man skal være klar over, når de danske myndigheder siger et "overfladeslutdepot ligesom i Frankrig", det er, at i Frankrig blander man ikke det højaktive og det langlivede mellemaktive og det langlivede lavaktive (grafitaffald) i et slutdepot til kortlivet radioaktivt affald.

Det er også vigtigt at huske, at danske myndigheder selv har sagt tidligere, at terrænnær deponering ikke kan lade sig gøre:

På myndighedernes minihøring i 2005 kom det nemlig frem, at selv om Danmark skulle kunne komme af med de 233 kg særligt affald, kan terrænnær deponering ikke ske:



"Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte alfa-kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning." (side 4)


Borehul

Myndighederne nævner nogle gang et borehul til de 233 kg særligt affald i forb. med terrænnært slutdepot, dog uden at specificere dybde af borehullet. I Forstudiet maj 2011 står om borehul:


"Borehullet er i sikkerhedsanalysen foreslået placeret i kalk eller klippe i enten 100 til 150 meters dybde eller 250 til 300 meters dybde. Resultaterne vil også være gældende for depoter placeret i mellemliggende dybder".


Få hundrede meter er slet ikke tilstrækkeligt til de 233 kg særligt affald, der kræver garanteret isolering i hundredtusinder af år. Så kunne 3-5 km tænkes at være en løsning for brugt reaktorbrændsel. Et borehul i nogle hundrede meters dybde kunne tænkes til andet langlivet mellemaktivt affald.

  Mellemlager-løsning 

Pt undersøges også et mellemlager, og de danske myndigheder har besøgt mellemlager Nord i Lubmin og Covra i Holland. 

De 5 borgergrupper og de 5 kommuner anbefaler et mellemlager, da det er en mere ansvarlig løsning over for kommende generationer end et slutdepot.

Man mærker dog endnu ingen entusiasme hos myndighederne mht. mellemlager.

2014/15 skal folketinget vælge mellem et slutdepot, dvs. nedgravning og glemsel, eller et mellemlager, hvor man holder øje med affaldet. 

Indtil nu er der kun kommet denne indholdsfortegnelse over et mellemlager fra GEUS og Dansk Dekommissionering, der skal udarbejde beslutningsgrundlaget til Folketinget.



Skrevet af Anne

INFO:

Forskellige slutdepottyper i Frankrig (kilde Le Monde)


  • terrænnært slutdepot er til meget lavaktivt affald (TFA) og til kortlivet lav- og mellemaktivt affald (FMA-VC), dvs. 90% af Frankrigs affald. Meget lavaktivt affald er slutdeponeret i Morvilliers i Aube og kortlivet lav- og mellemaktivt affald i Soulaines-Dhuys.
  • slutdeponering i lille dybde, ml. 15 og 200 meter, studeres pt. til langlivet lavaktivt affald (FA-VL). Andra leder efter egnet sted.
  • dyb geologisk deponering 500 meter under terræn studeres også pt. Til højaktivt og langlivet mellemaktivt affald (HAVL-MAVL). I 200 oprettede Andra et underjordisk laboratorium i landsbyen Bure i Haute-Marne. Se min blog om Bure.


Kilder

mandag den 28. april 2014

Atomaffald: Fortsat Vildledning om Slutdepotkoncepter

Sundhedsministeriets igangværende borgermøder om miljøvurdering af slutdepot for lav- og mellemaktivt affald fra Risø går tilsyneladende ud på fortsat at vildlede borgerne.

F.eks. præsenterer Dansk Dekommissionering (DD) 3 slutdepotkoncepter (Figur 3, 4 og 5), der if. SIS, den myndighed der endeligt skal godkende slutdepotet, kun muligvis kan modtage alt det danske radioaktive affald.

I 2004 blev denne planche nemlig vist under et foredrag af en civilingeniør fra SIS (2. sidste planche): Forklaring til forkortelser i spalte 2 "Affaldstype": 

LILW-SL : lav- og mellemaktivt, kortlivet, dvs. radioaktivt i cirka 300 år
LILW-LL : lav- og mellemaktivt langlivet, dvs. radioaktivt i mere end 300 år
HL : højaktivt






Det meste affald på Risø er kortlivet (radioaktivt i cirka 300 år), men der er også affald, der stråler i mere end 500 år, noget op til 250.000 år: bl.a. det langlivede lavaktive grafitaffald, de 233 kg særligt affald, højaktivt omdefineret til langlivet mellemaktivt, samt andet langlivet mellemaktivt affald. 

myndighedernes minihøring i 2005 kom det da også frem, at et terrænnært slutdepot slet ikke kan lade sig gøre, selv om Danmark skulle kunne komme af med de 233 kg særligt affald:


"Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte alfa-kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning." (side 4)



Skrevet af Anne


Link

Atom Posten En mudret og uklar proces - om slutdepotkoncepter 6. maj 2013

torsdag den 17. april 2014

Eksport af radioaktivt Affald

Nu er eksport af det radioaktive affald igen på dagsordenen.

Men er det overhovedet muligt at finde et land, som for en rimelig betaling vil tage imod affaldet, og som kan garantere, at det vil blive opbevaret forsvarligt?

De 233 kg særligt affald har man vist nok forsøgt at komme af med i ca. 10 år. Forhandlingerne har været fortrolige, men var de lykkedes, havde vi nok hørt om det. Hvordan kan man så tro, at det skulle være muligt at komme af med alt affaldet?

I mange lande er der en stærk folkelig modstand mod transport og deponering af radioaktivt affald. Derfor vil det være meget svært for en demokratisk valgt regering at modtage den slags affald fra udlandet. Hvis det overhovedet kan lade sig gøre at finde et modtagerland, der vil acceptere import af radioaktivt affald, må man være forberedt på, at prisen bliver skyhøj.

Så er der naturligvis de lande, hvor befolkningens mening kun spiller en underordnet rolle, når magthaverne træffer beslutninger. Men vil en dansk regering, uanset sin politiske sammensætning, eksportere affaldet til et sådant land?

Hvis man ikke desto mindre gjorde endnu et forsøg på at eksportere affaldet, ville det være en god ide at offentliggøre resultatet af forhandlingerne, uanset udfaldet.

Så ved vi enten, at eksport er udelukket, eller også kender vi markedsprisen for eksport af radioaktivt affald.

I begge tilfælde slipper vi for, at drømmerier om eksport til lavpris afsporer den igangværende diskussion om, hvordan vi skal opbevare affaldet her i landet: Om det skal slutdeponeres eller anbringes under passende kontrol i et mellemlager.

Så kan vi se, hvor meget det betyder, at modparten i sådanne forhandlinger har muligheden for at sige nej.

Så bliver det klart, hvorfor myndighederne så hårdnakket har holdt fast ved tvangsdeponering i udkantsdanmark: Her kan lokalbefolkningen ikke sige nej, og her kan man skubbe risikoen ved slutdeponering over på dem.

Eksportmuligheden er og bliver ønsketænkning. Når den bliver trukket frem nu, skyldes det formentlig, at befolkningens modstand mod slutdeponering er stor og voksende, jf. de nylig afholdte borgermøder i Rødbyhavn (31.03), Rønne (07.04) og Hvidbjerg/Thyholm (09.04).

Hvis man virkelig troede på, at affaldet kunne eksporteres, var der jo ingen grund til at fortsætte processen henimod slutdeponering.

Skrevet af Jens


onsdag den 16. april 2014

Atomaffaldet - en Oversigt: 13 Eksempler på Vildledninger, Mangler, Fortielser, Vrøvl og Tvang

Sagen om et slutdepot for det danske radioaktive affald har spillet fallit, og den rejser flg. spørgsmål til folketingets medlemmer:

Hvordan kan folketingsmedlemmer i år 2014
  • acceptere vagheden i slutdepotsagen
  • udsættelsen af granskning af processen
  • det ikke-tillidsvækkende hemmelighedskræmmeri 
  • og simpelt fravær af den nødvendige viden?

Her er min liste med 13 eksempler på vildledninger mm. i slutdepotsagen om det radioaktive affald på Risø


1. GEUS: Vildledning om udenlandske slutdepoter



"I Sverige og Finland placeres depoter for lav -og mellemaktivt affald i præcambrisk grundfjeld"
står der i GEUS-rapport nr.4 2011.

For Sveriges vedkommende er dette ikke korrekt. Det slutdepot, der findes i Forsmark, SFR, er et slutdepot for kortlivet radioaktivt affald. Det danske affald er både kortlivet og langlivet, og SFR er ikke bygget til langlivet affald. Ved en fejl er der blevet placeret langlivet affald, og 2844 tønder skal hentes op igen.


Se læserbrev Tidende 2.1.13 Sminket depot for lav- og mellemaktivt affald

2. DD: Vildledning om udenlandske slutdepoter


På Borgermødet i Rødbyhavn og Hvidbjerg/Thyholm oplyste Danske Dekommissionering/DD, at der i Frankrig findes slutdepoter som det påtænkte danske.

Dette er ikke korrekt. Det danske langlivede mellemaktive affald og de 233 kg højaktivt/langlivet mellemaktivt brændsel ville i Frankrig ikke komme i deres nuværende slutdepoter. I Frankrig skal langlivet mellemaktivt affald og brugt brændsel, højaktivt, i et evt. kommende dybt geologisk depot i 500 meters dybde i landsbyen Bure i Champagne.

Det langlivede lavaktive grafitaffald i Frankrig skal slutdeponeres særskilt i Soulaines.

Link til affald med aktivitet i mere end 500 år.



3. Manglende inddragelse af uafhængige internationale eksperter til granskning af processen som lovet i Beslutningsgrundlaget 2008 side 48:



8. 6 Granskning af processen

Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks. IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering slutdepotet, herunder sikker- hedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt.

Se blogindlæg Kafka i Atomaffaldet 1 Svar fra Sundhedsministeriet


4. Narresutten Sikkerhedsanalyser


Se blogindlæg Kafka i atomaffaldet 2 Svar fra DD og dette læserbrev Tidende 25.10.12. Jeg skrev bl.a.:

Men hvordan kontrollerer man pålideligheden af modelberegningerne i sikkerhedsanalyserne?

Troværdigheden af risikoberegninger, der har at gøre med meget langvarige forløb, for eksempel når det drejer sig udsivning fra et depot med radioaktivt affald, kan ikke testes ved at vente og se.
Selv om det matematiske apparat kan lave en beregning på f.eks.1 mio. år, kan man aldrig teste den, og derfor har sådanne beregninger ikke krav på samme tillid som dem, der handler om kortvarige forløb. Man kan tro på dem eller lade være, kun ved at vente i århundreder eller endnu længere kan man få at vide, om man kan fæste lid til dem.



5. Manglende svar om monitorering af slutdepotet


Se blogindlæg Kafka i AtomAffaldet 3 Svar fra DD fortsat


6. Manglende krav til de beholdere, der skal i slutdepotet


Se blogindlæg Kafka i Atomaffaldet 4 svar fra DD og Geus


7. Manglende data fra DD vedr. de 233 kg særligt affald


Se blogindlæg og Svensk kritik: Det er bevidst vildledning P4 Bornholm 15.1.14.

SIS deltog også i vildledningen om de 233 kg her på borgermødet i Kerteminde 15.6.2011.


8. DD: Vi har ikke brugt brændsel 



PÅ DD's engelsksprogede side (under fanen "Waste Facts") optræder imidlertid "spent fuel", der betyder brugt brændsel:


"Existing waste of intermediate activity originating from the nuclear facilities at Risø Special waste (mainly spent fuel used for post irradiation experiments and larger !-sources)".

t.o. blogindlæg om de 233 kg der if. DD "ikke har været brugt i en reaktor"og interview med mig i P4 Bornholm ved journalist Torsten Raagaard 13.4.14.



9. Politiker: Danmark kan sikre højeste standarder ved uranudvinding i Grønland



På uran-konferencen den 25.3.14 på Christiansborg gav Christian Friis Bach, RV, udtryk for, at der fra dansk side vil være ekspertbistand ved en evt. uranudvinding i Kvanefjeldet/Kuannersuit, så højeste standarder sikres.

Hvordan kan man tro på disse ord? I sagen om det radioaktive affald på Risø har Danmark netop valgt ikke at følge højeste standarder. Myndighederne påtænker at grave affaldet ned i utilstrækkelig dybde og med utilstrækkelig sikkerhedshorisont. Det danske slutdepotkoncept er derfor blevet kritiseret af både svenske og norske eksperter.


t.o. mit blogindlæg.


10. Udenrigsministeriets svar på min borgerhenvendelse om eksportforsøg til Sverige af de 233 kg særligt affald



Se blogindlæg: Det svenske miljøministerium er ikke bekendt med en henvendelse fra Danmark.


Sundhedsministeriet har til P1 Orienterings journalist oplyst: "Sverige og Tyskland har allerede sagt nej til at tage imod dansk atomaffald"

Jf. svar til mig fra det svenske miljøministerium har Danmark aldrig henvendt sig til Sverige vedr. eksportmulighed for de 233 kg særligt affald.


11. DD i Rødbyhavn 31.3.14: Det meste historiske affald er kortlivet


Se skriftligt svar på min mail, som jeg sendte efterfølgende. Det er ikke korrekt, at det historiske affald mest er kortlivet, for det historiske affald er endnu ikke færdigkarakteriseret.


12. Manglende inddragelse af lokale myndigheder og offentlighed



"Hele udvælgelsesprocessen skal ske i tæt kontakt med lokale myndigheder og den interesserede offentlighed" står der på sundhedsministeriets side

Siden er nedlagt, men jeg tog et foto:



Dette er ikke sket. Kommuner og borgergrupper har selv måtte bede om at blive indkaldt til møder. Pladsudvælgelsen vil ske ved tvang formodentlig i 2016, medmindre folketinget vælger en mellemlagerløsning 2014/15.

I Sverige, Frankrig og Australien har kommuner vetoret.

t.o.

Britisk ekspertudvalg 2006: Der er en voksende erkendelse af, at det ikke er etisk acceptabelt for et samfund at pålægge en kommune et radioaktivt affaldsdepot, når kommunen ikke ønsker det: "In a 2006 report, an expert UK committee on radioactive waste management stated “it is generally considered that a voluntary process is essential to ensure equity, efficiency and the likelihood of successfully completing the process. There is a growing recognition that it is not ethically acceptable for a society to impose a radioactive waste facility on an unwilling community.” in Plan to use Aboriginal land as a nuclear waste dump is flawed and misguided The Guardian 31.7.13


13. Manglende informationsmateriale til og involvering af offentligheden




"Der er i B 48 lagt vægt på, at processen omkring etablering af slutdepotet bliver så gennemsigtig, at borgere og andre interessenter kan følge arbejdet. Der skal endvidere arbejdes aktivt på at involvere lokale borgere og interesseorganisationer i processen. Udover høringer, der udgør en integreret del af arbejdet med planlægningen og miljøvurderingerne, vil der i processen frem til arealudpegningen tillige:



Fortsat blive lagt arbejdspapirer og andet materiale ud på relevante hjemmesider 



Blive etableret et kontaktforum, bestående af relevante NGO’er, Kommunernes Landsforening, Daske Regioner m. fl. der inddrages gennem høringer


 •    Blive afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som beskrevet ovenfor."



DD og Sundhedsministeriet har udarbejdet en folder i 2005, der er overfladisk, og GEUS et hæfte i 2011. Først da Sundhedsministeriet for nylig blev kritiseret på borgermødet i Hvidbjerg/Thyholm for, at hjemmesiden ikke havde  relevante dokumenter, er siden blevet opdateret og forbedret med resumeer af møder i sundhedsministeriet med borgmestre og borgergrupper.

  • Forhast ikke miljøvurderingen – giv tid til dialog og solide konsekvensvurderinger
  • Inkluder alle alternativer ligeværdigt – og vær åben overfor andre aktørers alternativer
  • Få borgerne med
  • Sikre brede og dækkende konsekvensvurderinger
Citat slut
..................

t.o. Hvorfor går store projekter galt? af professor Bent Flyvbjerg Oxford University

"Untruth in policy and planning ranges from obvious lying to deception to unintended misinformation. Bent Flyvbjerg calls this the "dark side" of policy and planning. It is dark in the sense that little is known about the uses of untruth in policy and planning. It is also dark in the sense that normally it is illegitimate to use untruth in policy and planning, as judged by the canons of democracy.

Democracy and democratic policy and planning presuppose truth. There is an "obligation to truth" built into the constitutions and laws of most democracies. In practice this obligation is implemented by legal and administrative stipulations that ministers may not misinform parliaments, civil servants may not misinform ministers, civil servants must know and employ the state-of-the-art of their respective professional fields, etc. The idea is that the decisions made by parliament and other democratically elected bodies, national or local, should be based on truth."


Citat slut


Skrevet af Anne

Link:

Jens' indlæg om formidling fra 20.11.12.


mandag den 14. april 2014

Et Forslag

Mit indtryk fra de første borgermøder om strategisk miljøvurdering af slutdepotplanerne er, at det store flertal af deltagere i alle tre møder helt afviste slutdeponering af det radioaktive affald. De gav udtryk for frustration over den styring af møderne, der åbenlyst begrænsede deres muligheder for at give deres mening til kende. De var skeptiske, da de kom, og vrede, da de gik.

I begyndelsen af maj venter endnu to møder med borgerne i de deponeringstruede kommuner, og i sundhedsministeriet burde man overveje, hvad man kan gøre for at undgå, at de kommer til at forløbe på samme måde.

Embedsmændenes bundne opgave er at forklare regeringens, og – lad os ikke glemme det – næsten hele folketingets, politik over for de borgere, der ufrivilligt er blevet hovedpersoner i denne sag. Det begrænser selvsagt mulighederne.

Men ved de første borgermøder var der flere emner, hvor man kunne have ønsket sig bedre og mere præcis information. Jeg foreslår derfor, at sundhedsministeriet lægger detaljerede svar på nedenstående og eventuelt andre spørgsmål ud på sin hjemmeside inden borgermødet i Skive den 5. maj.

For det første: Hvilke kommentarer har man til, at tidligere forsøg på slutdeponering i flere tilfælde har slået fejl? 


I det tyske depot Asse II er man nødt til at grave affaldet op igen, fordi radioaktivt materiale mod forventning lækker til omgivelserne. I Sverige er man nødt til at hente over 2844 tønder med radioaktivt materiale op fra et depot, fordi de indeholdt langlivet affald, selvom depotet kun var beregnet til kortlivet. I Frankrig viser uafhængige målinger en væsentlig større udsivning af radioaktivt materiale fra et slutdepot end de officielle. 

Det gælder ikke så meget om at forklare, hvordan man vil undgå de fejl, der er begået tidligere (det må være en selvfølge). Det gælder om at forklare, hvorfor vores viden om de geologiske forhold omkring et slutdepot nu er så omfattende, at vi kan være helt sikre på, at der ikke dukker ukendte processer op, som kan føre til udsivning fra depotet. Man bør også gøre rede for, hvordan man vil sikre sig imod, at nogen i strid med reglerne anbringer forkerte ting i depotet, eller at der bliver fiflet med målingerne af udsivningen af radioaktivt materiale.

For det andet: Hvorfor nævner man ikke usikkerhederne i de sikkerhedsanalyser, som er en vigtig del af den officielle argumentation for slutdeponering?

Sikkerhedsanalyser (egentlig: risiko-analyser) bliver brugt til at vurdere risikoen for, at radioaktivt materiale siver ud fra et slutdepot, og de er behæftet med en usikkerhed. Denne usikkerhed stammer dels fra, at man selvfølgelig kun kan tage højde for processer, der er kendt på det tidspunkt, hvor sikkerhedsanalyserne bliver lavet, og som eksemplet med depotet Asse II viser, kan det give overraskelser senere hen. Men usikkerheden stammer også fra, at de processer, man trods alt kender, kun er kendt med begrænset nøjagtighed. Burde man ikke forklare, hvorfor man kan se bort fra denne usikkerhed? Der er dog tale om en risiko, man vil have andre til at tage.

For det tredje: Hvad skal der helt nøjagtigt lægges i et sådant depot? 

Det drejer sig især om de 233 kg særligt affald, som var højradioaktivt indtil for ca. 10 år siden, hvorefter det af en eller anden grund kunne omdefineres til langlivet mellemradioaktivt affald. Ifølge Det internationale Atomenergi Agenturs (IAEA’s) regler (som er minimumsregler) skal højradioaktivt affald anbringes i et depot, der er langt dybere end det påtænkte. Myndighederne burde gøre nærmere rede for denne – set med deres øjne – overordentlig heldige omstændighed.

Der er meget andet i godteposen fra Risø. Der er det historiske affald, som ingen vist rigtig ved, hvad er, der er metalaffaldet, der er 1130 tons tailings fra uranudvindingen og så videre. En præcis redegørelse for affaldets sammensætning vil være nyttig for borgerne, når de skal vurdere ekspertpanelets forsikringer om slutdepotets sikkerhed.

For det fjerde: Er Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) ikke inhabilt i denne sag? 

SIS er underlagt Sundhedsstyrelsen og dermed sundhedsministeriet. En repræsentant for SIS har deltaget i de tre borgermøder og ved flere tidligere lejligheder, hvor det reelt gjaldt om at sælge ideen om slutdeponering, bl.a. i Kerteminde 15.6.2011. Hvordan kan SIS på et senere tidspunkt (jeg håber, det aldrig kommer så vidt!) optræde som uvildigt kontrolorgan ved anlægget af et slutdepot? Hvordan kan man have tillid til, at SIS vil give planerne om et mellemlager en fair behandling?

Hvis udførlige og klare redegørelser for disse fire punkter lå på sundhedsministeriets hjemmeside nogle dage inden de sidste borgermøder, ville deltagerne være bedre rustet til at tage stilling til og udtrykke deres bekymringer over slutdepotet. Det ville gøre det muligt for paneldeltagerne at holde sig til de store linjer i sagen, og det vil give mere tid til debatten med borgerne.

En fremtrædende talsmand for slutdeponering udtalte i maj 2011, at der var en stor formidlingsopgave i denne sag. (kilde TV2Fyn 04:35 minutter inde i udsendelsen)

Jeg er helt enig, men må tilføje, at det haster.

Skrevet af Jens

søndag den 13. april 2014

Atomaffald og Anmodning om Aktindsigt i Eksportforsøg til Sverige af 233 kg særligt Affald


I marts 2013 bad jeg om aktindsigt i et evt. forsøg på eksport til Sverige af de 233 kg særligt affald, højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt, der kræver særlig deponering. 

Efter 6 uger fik jeg et svar, der ikke gjorde større indtryk. Man kunne ud af svaret ikke læse, om man har gjort sig relevante anstrengelser, eller om man har spurgt på en måde, som vil udløse et nej. 

Det svar, jeg fik, kunne jeg have læst på min egen hjemmeside

Og det skulle vise sig, at udenrigsministeriet/um tilsyneladende aldrig havde spurgt i Sverige, for 22.10.13 fik jeg dette svar fra det svenske miljøministerium:



REGERINGSKANSLIET

Miljödepartementet

Kommunikationssekretariatet

M2013/1328/Brev



Hej Anne,



Tack för ditt brev där du undrar om den danska regeringen har tagit kontakt med den svenska regeringen angående import av kärnavfall. Jag ber om ursäkt för att du har fått vänta på ett svar.



Jag har talat med den handläggare på Miljödepartementet som är ansvarig för kärnsäkerhetsfrågor och såvitt han vet så har någon sådan kontakt inte tagits.





Med vänlig hälsning

citat slut

 ................................................................................................



Her er korrespondancen i sagen om min anmodning om aktindsigt, der endte i en borgerhenvendelse og et uklart svar.


1) Fra Anne Albinus/AA

Dato: 18. mar. 2013 07.42
Emne: Begæring om Aktindsigt i sag om eksport af 233 kg særligt affald
Til: um@um.dk

Til rette vedkommende,

Undertegnede søger herved aktindsigt efter Miljøoplysningsloven i sagen om eksport af 233 kg særligt affald fra Risø.

Det fremgår af Folketingsbeslutningen fra 2003, at der skal søges en international løsning for så vidt angår det særlige affald, dvs. de 233 kg.
Også Beslutningsgrundlaget for slutdepot beskriver, at mulighederne for en international løsning for det særlige affald skal undersøges.

Jeg vil gerne vide, om sagen er afsluttet i forhold til en evt. forespørgsel i Sverige.


Venlig hilsen,

Anne Albinus
........................................................................

2) Svar fra um 22.3.13 i et brev, hvor der bla. stod


Udenrigsministeriet er gået i gang med at behandle din aktindsigtsanmodning. Anmodningen vedrører en omfattende mængde materiale, som det vil tage nogen tid at gennemgå. Udenrigsministeriet forventer at kunne give dig et endeligt svar i løbet af 28 dage fra dato.

(..)

Udenrigsministeriet skal gøre opmærksom på, at såfremt der udleveres mere end 100 sider i kopi, vil der blive opkrævet betaling for den samlede mængde jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 647 af 18. september 1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, hvoraf det fremgår at der opkræves 10 kr. for første side og 1 kr. for hver påbegyndende følgende side af en sags dokumenter, der udleveres i  henhold til offentlighedsloven

Mvh


Kontorchef
citat slut
...................................................................

Min kommentar:


Da jeg fra omtale i medierne vidste, at flere eksportforsøg af de 233 kg særligt affald havde været forgæves igennem cirka 10 år, vurderede jeg, at det kunne løbe op i et stort beløb at få aktindsigt i alt, og jeg havde da også kun bedt om aktindsigt i forhold til Sverige.

3) Mail fra AA

Kære ...,

Jeg har modtaget jeres brev af 22.3.13.

I behøver ikke give mig aktindsigt i hele sagen om eksport af de 233 kg særligt affald fra Risø.

Kun i forhold til Sverige som jeg skrev sidst i min mail:

"Jeg vil gerne vide, om sagen er afsluttet i forhold til en evt. forespørgsel i Sverige."

Jeg undskylder ikke at have gjort det klart i min første mail, at jeg kun er interesseret i en evt. forespørgsel i forhold til Sverige.

Venlig hilsen,

Anne Albinus
citat slut
.............................................................

4) Herefter fik jeg 2 opringninger fra en venlig sagsbehandler, en studerende:

Den 1. samtale gik ud på, at vedkommende fortalte mig, at det var svært at give mig aktindsigt inden for tidsfristen på 6 uger, og derved ville um kunne blive udsat for kritik, og det var ikke så godt nu, hvor offentlighedsloven blev diskuteret.

2. samtale var den 17. april, hvor jeg fik ondt af um og gik med til, at min begæring om aktindsigt blev lavet om til en borgerhenvendelse, for um kunne tilsyneladende ikke nå at svare mig inden for fristen 6 uger. Jeg sagde, at jeg havde fuld forståelse for arbejdspres efter selv at have arbejdet i 2 udenrigstjenester.
............................................................

5) Svar fra sagsbehandleren i um:

Kære Anne Albinus,

Tak for samtalen den 17. april vedr. din anmodning af 18. marts 2013 om aktindsigt i sagen om eksport af 233 kg særligt affald fra Risø.

Jeg skriver for at bekræfte, at vi telefonisk har aftalt følgende:

Din anmodning om aktindsigt kan behandles som en borgenhenvendelse og besvares i form af et brev fra Udenrigsministeriet til dig med oplysning om, hvorvidt Udenrigsministeriet er bekendt med, at der fra dansk side har været rettet henvendelse til svenske myndigheder vedr. muligheden for at aftage de 233 kg. langlivet affald fra Risø og i givet fald, hvad det svenske svar på henvendelsen har været.

Vi er i gang med at udforme det ovennævnte svarbrev, som vil tilgå dig en af de nærmeste dage.


Mvh

GRV / 


KONTORET FOR GRØN VÆKST

UDENRIGSMINISTERIET

ASIATISK PLADS 2 / DK-1448 KØBENHAVN K

citat slut
....................................................................................

6) Mail fra AA:

Jeg skrev, at det ikke hastede med at udforme brevet, da jeg alligevel skulle rejse til Açorerne.
...................................................................................

7) 3. maj svar på min borgerhenvendelse fra um/Kontoret for Grøn Vækst i udenrigsministeriet, 
der tager sig af eksportforsøg af atomaffaldet:


..............................................................................................

8) Samme dag svarede jeg kontorchefen i Grøn Vækst/UM flg.


Kære ...,

Jeg takker for svar af dd på min henvendelse til um om svar på eksportforsøg af de 233 kg særligt affald til Sverige og tillader mig i den sammenhæng at gøre opmærksom på svensk kerntekniklov, der tillader import af radioaktivt affald.

Sverige både eksporterer og importerer radioaktivt affald i mindre mængder.

Kernteknikloven (SFS 1984:3):

5 a § Det är förbjudet att utan särskilt tillstånd här i landet slutförvara använt kärnbränsle eller kärnavfall från en kärnteknisk anläggning eller en annan kärnteknisk verksamhet i ett annat land. Detsamma gäller sådan lagring som sker i avvaktan på slutförvaring (mellanlagring). Tillstånd får ges endast om det finns synnerliga skäl och genomförandet av det program som avses i 12 § inte försvåras.

http://www.notisum.se/rnp/sls/lag/19840003.HTM

Den svenske regering kan så afgøre hvad der er "ett synnerligt skäl". citat slut

Venlig hilsen,

Anne Albinus

citat slut

......................................................................
Min kommentar:

Normalt er det kun 20 kg om året, som Sverige tillader import af af den slags affald, men med diplomati, ville DK nok kunne opnå, at Sverige tog de 233 kg højaktive brændselsstave, og derved var der et problem mindre i forb. med slutdeponering af det radioaktive affald.

Sverige har endnu ikke et dybt geologisk slutdepot i 500 meters dybde, det ansøges der om pt. Deres højaktive brændsel opbevares i CLAB.

.......................................................................


9) Sidste svar fra um:


Kære Anne Albinus,

Tak for din mail af 3. maj 2013. Ministeriet har ikke yderligere at tilføje i forhold til det fremsendte svarbrev til dig af 3. maj 2013.

Mvh.


KONTORET FOR GRØN VÆKST

UDENRIGSMINISTERIET

ASIATISK PLADS 2 / DK-1448 KØBENHAVN K

citat slut
............................................................................



Skrevet af Anne

Link:

min side: Omtale af udenrigsministeriets eksportforsøg af atomaffaldet i P1 orientering 7.8.14

OPDATERING

28.6.2016:

From: Zika, Helmuth <(...) @ssm.se>
Date: 2016-06-28 14:39 GMT+02:00
Subject: VB: Forespørgsel_Information om validering av certifikat - Löpande 2016_Sundhedsstyrelsen Danmark
To: "anne albinus


Hej Anne,

Strålsäkerhetsmyndigheten (SSM) brukar erhålla kopior vissa s k bekräftelser (eng.: validations) av utländska certifikat för myndighetsgodkända transportkollin för radioaktiva ämnen som Sundhetsstyrelsen utfärdar. Anledningen är att kollina passerar danskt territorium på väg till eller från Sverige eller kan transporteras på danskregistrerade fartyg som trafikerar svensk hamn. Någon utförsel av danskt medel-eller högaktivt radioaktivt avfall till Sverige är inte aktuellt. Det får Danmark /Risö själv ta hand om. Utländskt radioaktivt avfall får med få undantag inte slutförvaras i Sverige. Förvaringen kräver då även regeringens tillstånd.

Vänliga hälsningar



cid:image001.gif@01CA87BF.BE1D3950
  

Helmuth Zika
Strålsäkerhetsmyndigheten
Swedish Radiation Safety Authority

Inspektör transportsäkerhet
Inspector Transport Safety
Avd. för radioaktiva ämnen
Dept. of Radioactive Materials

SE-171 16 Stockholm
Solna strandväg 96
  
Tel:
Fax: 
  
E-mail: