Indtil nu har sundhedsministeriets borgermøder formet sig som en spidsrod for de udsendte embedsmænd, og det har vakt harme, at den politisk ansvarlige ikke var til stede.
Jeg forstår godt, at ministeren for sundhed og forebyggelse ikke tør deltage i disse møder. For det, han er ansvarlig for, er ikke godt, og der er ingen tvivl om, at det er ham, der har ansvaret. Men han har ikke hele ansvaret.
Forud for beslutningen i 2003 (B48) om slutdeponering af det radioaktive affald producerede en række embedsmænd et beslutningsgrundlag, som havde betydelige mangler. Det var deres fejl og deres ansvar.
Efterfølgende vedtog folketinget enstemmigt at følge anbefalingerne i beslutningsgrundlaget. De daværende medlemmer af det høje ting var sikkert lykkelige over udsigten til at slippe så nemt om ved det. De må have kunnet se, at der var noget galt, men fristelsen til at vælge det lette var åbenbart for stor. Det var deres fejl og deres ansvar.
På den måde blev problemet skubbet fra folketingsmedlemmerne i 2003 til deres efterfølgere en halv snes år senere. I alle partier ved man, at en genåbning af diskussionen om affaldets placering vil give problemer med store vælgergrupper, mens tvangsdeponering i en tyndt befolket egn vil gøre langt mindre skade på stemmetallene. Derfor har de ladet sagen gå sin skæve gang. Det er deres fejl og deres ansvar.
De gennemmanipulerede ”borgermøder”, har endnu en gang udstillet overfladiskheden i den officielle argumentation og magttænkningen bag den. De landsdækkende medier, som kunne bruge sendetid og spalteplads på giraffen Marius, har ikke fundet det umagen værd at beskæftige sig med dette demokratiske svigt. Det er deres fejl og deres ansvar.
Hvis det bliver almindeligt at behandle mindretal på den måde, er vores demokratiske system truet. Så er det vores allesammens fejl og vores allesammens ansvar.
Skrevet af Jens
Ingen kommentarer:
Send en kommentar