tirsdag den 30. juni 2015

GEUS' Svar 29.6.15 på Kritik fra Miljøorganisationer

GEUS har i en pressemeddelelse på sin hjemmeside 29.6.15 tilbagevist den kritik af mangel på neutralitet, der blev udtrykt i flere miljøorganisationers pressemeddelelse 26.6.15 i forbindelse med informationsturen i Sydgrønland for nylig. Opdatering 1.7.: DCE svarer også på kritiken i en pressemeddelelse.

Jeg har i et tidligere blogindlæg givet eksempel på vildledning/idyllisering af Kvanefjeldsprojektet. Jeg overværede ikke informationsturen i Sydgrønland, men jeg har læst præsentationerne på kommune Kujalleqs hjemmeside.

Det jeg bemærker er, at der i GEUS' pressemeddelelse fra 29.6.15 står (min understregning): "GEUS har på en transparent måde bygget sin formidling op på baggrund af relevante kilder, og GEUS distribuerer gerne sine præsentationer og publikationer om uran. GEUS har endvidere selv udarbejdet informationshæfte om disse problemstillinger, som findes på GEUS’ hjemmeside:
http://www.geus.dk/DK/press/Documents/URAN_DK_oplag2_web_100dpi.pdf"

Problemet er f.eks., at GEUS ikke ville oplyse mig om kilden til det, de skriver på side 23 i omtalte Uran-hæftet, hvor der står (min fremhævning):

"RISØ har peget på to måder at deponere tailings:



1. I søen Taseq, nogle kilometer nordøst for Narsaq. Dette vil være en fysisk sikker måde for deponering, idet der her ikke skal bygges dæmninger, eller kun små dæmninger. Et mindre vandløb, skal dirigeres uden om søen. Benyttelsen af denne sø til tailings vil udelukke, at den kan anvendes som drikkevandskilde for Narsaq by.



2. Marin deponering i en afsnøring af Bredefjord nordøst for Kvanefjeld. Marin deponering kan være problematisk. I dette tilfælde vil havvandets indhold af calcium kunne udfælde fluorindholdet i det vand, der kommer fra tailings, og havvandets sulfat vil udfælde radium. Deponeringen i et naturligt afsnøret fjordområde, afgrænset af en dæmning, kan designes således, at naturlig vandcirkulation forhindres."

11.12.2013 spurgte jeg en geolog i GEUS om kilden til "Risø har peget på"
i uranhæfte fra 2012, men geologen svarede mig aldrig. (1) Jeg har dog for nylig fået en undskyldning for det manglende svar, fordi jeg omtalte det i et debatindlæg i Politiken.


12.4.15 spurgte jeg den anden forfatter til GEUS' Uranhæfte 2014. Han svarede efter to dage (min fremhævning) følgende:

Kære Anne Albinus.
"Bemærkningen om at Taseq er en fysisk sikker deponeringsmåde (...) er baseret på:


side 46 til 61 i følgende Risørapport:

Skitseprojekt Mine og oparbejdningsanlæg af Gisli Erlandsson, Jørgen Jensen, Susanne Koefoed, Jette L Paulsen Forsøgsanlæg Risø, 4000 Rodkilde Danmark November 1983.

I dette beskrives søens fysiske forhold som volumen, areal, permeabilitet af undergrunden, funderingsforhold for dæmning ved søens udløb med videre.


Jeg har måske udtrykt mig uklart ved at skrive at søen er fysisk sikker, det vil sige mekanisk holdbar.


Fysisk sikker handler således ikke om kemisk sikkerhed. Dette skal undersøges særskilt.


Det skal desuden bemærkes at Taseq således vurderes at være  fysisk sikret mod kollaps  (ikke nødvendigvis kemisk sikret) så længe der ikke skal bygges dæmninger, og den citerede vurdering ” at søen er fysisk sikker” vedrører således ikke evt. deponering der indebærer  dæmningsbyggeri. En sådan vurdering ville kræve nøje viden om dæmningen."  
Citat Slut
Jeg har nu gennemlæst Risøs skitseprojekt fra 1983 (2) uden at kunne finde udsagn om, at "søen er fysisk sikker". Af skitseprojektet fremgår det, at interessen koncentrerede sig om området ved Taseq sø og omkring inderfjorden Tasiussarssuk NØ for halvøen Nugssuaq:

"I begge områder findes der bassiner, der ved hjælp af rimelige foranstaltninger kan rumme tailings fra produktionsanlæggets planlagte levetid på 20 år.

De to deponeringssteder repræsenterer vidt forskellige placeringer i det geomorfologiske system. Taseq er placeret højt oppe i afvandingssystemet, hvorimod Tasiussarssuk repræsenterer den nederste del, dvs. havet. Udsivning fra et depot i Taseq vil således influere på hele afvandingssystemet, hvorimod udsivning fra Tasiussarssuk i givet fald udelukkende vil få effekt i havet.

De geologiske og hydrologiske forhold i Taseqområdet er relativt godt kendt, medens disse forhold i Tasiussarssukområdet kun kendes overfladisk. De hydrogeologiske forhold i Taseqområdet kendes i nogen grad, medens ingen kendskab haves til disse forhold ved Tasiussarssuk. Det har således ved valg af to deponeringsområder ikke været muligt at konstatere, i hvilken grad de opfylder de hydrogeologiske krav, der stilles generelt" (side 47).

Alligevel vælger GEUS i sit uranhæfte, mange år efter, og både i 2012 og i 2014, at skrive "Risø har peget på" og kæde det sammen med ordene "fysisk sikker", så det giver læseren en opfattelse af en form for blåstempling, som jeg ikke mener kan uddrages af hverken skitseprojektet (2) eller hovedrapporten (3) fra Risø 1983. 


Placering af tailings i Taseq-søen er ikke den mest hensigtsmæssige, da den afvander til Narssaq elven, der næppe kan undgå at blive forurenet. 

Side D2 erkendes dette  - min fremhævning (2) :

"Ved en årlig produktion på 4,2 tons malm vil der i løbet af 20 år blive produceret ca. 50 tons udludningsrester (red. tailings/affald). Udludningsresten skal deponeres således, at en række tekniske, miljømæssige og samfundsmæssige krav kan opfyldes. Deponeringsområderne er valgt ud fra naturlige sænkninger i landskaber. Udludningsresterne deponeres her under de mest stabile forhold, og disse områder er samtidig de mest økonomiske i anlæg og drift. Placeringsalternativerne Taseq/Tasiussarssuk repræsenterer to forskelllige placeringer i det geomorfologiske system. Taseq er placeret inde i afvandingssystemet, i modsætning Tasiussarssuk som repræsenterer den nederste del af systemet, dvs. havet. Udsivning fra et depot i Taseq vil influere på hele afvandingssystemet, hvorimod udsivning fra Tasiussarssuk kun vil få effekt i havet" (side D2).

Risøs miljørapport anbefaler ikke Taseq som tailingsdepot

Lic. scient. Kim Pilegaard anbefalede i sin miljørapport "Preliminary Environmental Impact Statement for the Kvanefjeld Uranium Mine" 1983 (udgivet som Risø rapport i 1990) ikke Taseq som første valg:


p.vii: "The disposal of tailings in Tasiussarssuq is therefore to be preferred for the disposal in Taseq."

p.100 "Thus seepage from Taseq would affect the whole fluvial system whereas seepage from Tasiussarssuq only affects the sea."

p.102 "
The principal pollutants from the tailings pond will do less harm in the marine ecosystem due to precipitation (e.g. F) and dilution. The placement in Tasiussarssuq is therefore to be preferred."

Wise-Uraniums hjemmeside kan man læse følgende kommentar - med kursiv - til Taseq som tailingsdepot på baggrund af informationer i Ingeniøren 5.11.2013:

Proposed Kvanefjeld rare earth - uranium mine to dump millions of tonnes of tailings in nearby lake: Lake Tasek is to receive 56 million tonnes of tailings from the proposed Kvanefjeld rare earth - uranium mine, according to the Geological Survey of Denmark and Greenland external link (GEUS). The tailings will still contain the thorium and half of the uranium initially present in the ore.
Chemical engineer Gert Asmund external link, who is a senior fellow at the University of Aarhus Department of Bioscience - Arctic Environment, says that it is impossible to isolate the tailings in order to prevent leakage and emissions: "It will rain down on the lake, and so there must be an overflow". (Ingeniøren Nov. 5, 2013)


[The 56 million tonnes figure is based on the obsolete 1983 Risø report (see below). The 2012 Prefeasibility Study (see below) assumed the mining of 232.6 million t of ore, resulting in approx. 230 million t of tailings. Given the deposit's total resource of 956 million t of ore, the amount of tailings can reach approx. 940 million t. This definitely exceeds the capacity of Lake Tasek, necessitating an additional tailings deposit of some sort.]



If. mineselskabets præsentations-opdatering fra juni 2015 er planen pt., at der skal deponeres 80 mio tons tailings over en periode på 39 år i søen Taseq. Hvis alle ressourcer udnyttes i området bliver det til næsten en milliard tons tailings.




Skrevet af Anne



Henvisninger


1. Min mailudveksling med GEUS:

Jeg havde sendt et blogindlæg "Uranmine og miljø" til en geolog i GEUS 6.12.13.

Vedkommende svarede:



Den 7. dec. 2013 11.46 skrev @geus.dk:
Kære Anne,
Tak for henvisningen til Atomposten, som jeg har læst med interesse.
Jeg faldt over at du henviser til en udtalelse fra Emil Sørensen fra 1979. Men Emil Sørensen var også en af hovedforfatterne af Risø rapporterne i 1983, hvori forhold relateret til tailings også var omfattet, men uden at nå til samme konklusion. Min pointe er, vores viden er dynamisk, hvad der er god latin på et tidspunkt kan senere være ændret på grund af ny viden. Også i relation til uran kan dette gå begge veje - risici der tidligere har været undervurderet kan måske i dag betragtes som seriøse. Uden selv at være ekspert på tailings, så er jeg ikke sikker på at det gælder forholdene i forhold til tailings, hvor man i dag - 30 år senere - har høstet betydelig mere viden.
Jeg har stor sympati for jeres indsats for at oplyse om usikkerheder i forbindelse med en eventuel produktion af uran og REE fra Kvanefjeldsprojektet. Men jeg synes der må gælde de samme krav til jer, som til alle andre i debatten, at der skal bruges relevante data og argumenter. Ellers bliver diskussionen kun til en stillingskrig og fører ikke frem til et kvalificeret grundlag for beslutninger.


Fra: Anne Albinus <....>Dato: 11. dec. 2013 kl. 09.32
Emne: vedr. Risøs anbefalinger i 1983 af tailingsdepot
Til: @geus.dk



Kære      ,
Jeg har nu på baggrund af din mail fra 7.12. kigget på de tilgængelige Risø rapporter fra 1983 for at finde udsagn fra Emil Sørensen.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, var det Kim Pilegaard, der skrev om placeringsmuligheder af tailings og ikke Emil Sørensen jævnfør dennes publikationsliste.

KP skrev i 1983 rapporten

p.vii:


The disposal of tailings in Tasiussarssuq is therefore to be preferred for the disposal in Taseq.



p.100


Thus seepage from Taseq would affect the whole fluvial system whereas seepage from Tasiussarssuq only affects the sea.

p.102

The principal pollutants from the tailings pond will do less harm in the marine ecosystem due to precipitation (e.g. F) and dilution. The placement in Tasiussarssuq is therefore to be preferred. 


GEUS hæftet 2012 står der imidlertid nederst side 23


"RISØ har peget på to måder at deponere tailings:

1. I søen Taseq, nogle kilometer nordøst for Narsaq. Dette vil være en fysisk sikker måde for deponering, idet der her ikke skal bygges dæmninger, eller kun små dæmninger. Et mindre vandløb, skal dirigeres uden om søen. Benyttelsen af denne sø til tailings vil udelukke, at den kan anvendes som drikkevandskilde for Narsaq by."

Kan du evt. oplyse mig om, hvor kan jeg finde kilden til "RISØ har peget på"?


Venlig hilsen og på forhånd tak for ulejligheden,

Anne


2. Skitseprojekt Mine og oparbejdningsanlæg af Gisli Erlandsson, Jørgen Jensen, Susanne Koefoed, Jette L Paulsen Forsøgsanlæg Risø, 4000 Roskilde Danmark November 1983 (Kan lånes på Institut for Eskimologi KU via ens bibliotek).


3. Uranprojekt Kvanefjeld Hovedrapport Forsøgsanlæg Risø 4000 Roskilde Danmark november 1983 (Kan lånes på Institut for Eskimologi KU via ens bibliotek).

lørdag den 27. juni 2015

Vildledning og Idyllisering af Uranmineprojekt i Kvanefjeld

Jeg har tidligere beskrevet, hvordan GEUS i bl.a. Geoviden nr. 2 2011 deltager i vildledningen eller idylliseringen af et evt. kommende slutdepot for det danske radioaktive affald. (1) Jeg har givet eksempler på, hvordan Dansk Dekommissionering (oprettet da Forskningscenter Risø blev nedlagt) og Statens Institut for Strålebeskyttelse, ligeledes deltager i vildledningen. (2)

GEUS idylliserer også vedrørende Kvanefjelds-projektet GEUS-hæftet om Uran (fra 2012 og 2014) i forbindelse med søen Taseq som depot for uranminetailings/affald. (3) 

Når det er nødvendigt at idyllisere for at gøre uranmineprojektet akceptabelt for beboerne i Sydgrønland og for beslutningstagerne, er det, fordi der er et kæmpe misforhold mellem den kortsigtede gevinst ved REE/uranminedriften i Kvanefjeld og det langsigtede forureningsperspektiv i forbindelse med tailings/affald. 

Tailings/affaldsdepotet, der planlægges i søen Taseq, vil indeholde store mængder giftige stoffer, radionuklider og ikke-radioaktive tungmetaller, der forurener så længe (milliarder af år), at det if. den canadiske atomenergikommission kan sammenlignes med radioaktiviteten i atomkraftens højradioaktive affald. (4)

REE/uranmineprojektet vil gribe uopretteligt ind i et værdifuldt naturområde, og når forureningsrisikoen vil fortsætte i uhyrlig lang tid, kan man spørge om miljøforskere mfl. i dag overhovedet kan foretage en meningsfuld vurdering af Kvanefjeldsprojektet?

Vindyrkning ved fransk uranmine i produktion

En dansk ingeniør (tidligere Risø) - nu mineekspert - fortalte i Kuannersuit News 2011, side 7: "en lille historie om en åben uranmine i Sydfrankrig, som er i produktion, og hvor der i dag dyrkes vin på de omliggende skråninger.

– Vindyrkningen er gennemkontrolleret af de franske myndigheder og af vinavlerne selv; den ville med sikkerhed ikke finde sted, hvis der var blot den mindste risiko for forurening, fastslår Jørgen Jensen. Og det samme vil ske, den dag minen lukker."


Jeg researchede lidt i Frankrig, og mineekspertens oplysninger om vindyrkning ved en uranmine i produktion er ikke korrekte. Den sidste franske uranmine lukkede i 2001. Det kan man læse om i "Markedsstrategi - Uranmine i Grønland". (5)

Idyllisering på oplysningsturen i Sydgrønland 2015


I går udsendte NOAH, Det Økologiske Råd og Vedvarende Energi, Avataq og Fåreholdergruppen i Narsaq og Qassiarsuk områderne en pressemeddelelse "Sydgrønlandsk informationsturné var ikke neutral". Præsentationerne fra oplysningsturen om uran i juni 2015 findes på kommune Kujalleqs hjemmeside.

Opdatering: GEUS svarer på kritikken i Pressemeddelelsen 29.6.15

Kigger man på en af de danske deltageres præsentation (DCE), kan man se idyllisering i forbindelse med et eksempel på naturgenopretning efter en uranminelukning. Her er valgt et billede af en fransk uranmine, Bellezane i Limousin, der viser overdækning og re-vegetering af tailings/affald placeret i den tidligere uranmine. 

På hvilken baggrund kan man benytte et foto fra et helt andet klima og beliggenhed/Midtfrankrig til at illustrere naturgenopretning i Sydgrønland? 



Blev der på oplysningsmøderne fortalt 
  • om de store miljøproblemer, der er ved Bellezane? 
  • om den ekspertgruppe, der evaluerede i 2010? (6) 
  • om inspektionen med henblik på at forbedre vandbehandlingen i tailingsdepotet?
I Kvanefjeldsprojektet påtænker man at deponere op til en milliard tons tailings/affald i søen TASEQ (hvis alle ressourcer udnyttes). De skal være under vand, så radon ikke slipper ud. Når minen lukker, skal søen dækkes af et lag f.eks. jord, så radon ikke slipper ud. Klippemateriale er antageligt mindre effektivt som dække, og ler kan ikke bruges, da der dannes sprækker.

Spørgsmål 1: Kan der i området ved Kvanefjeld skaffes så meget jord, at Taseq kan dækkes effektivt, når minen lukker? 

I et eksperiment (9) har jeg læst, at hvis Kvanefjeldstailings kan dækkes med jord, skønnes det at kræve en tykkelse af dæklag på over 3 meter for at opnå en 50 ganges reduktion af radioexhalationen.

Spørgsmål 2: Kan man etablere varigt vegetationsdække på et inaktivt tailingsdepot?
1975-forsøgsresultaterne i Narssaq-projektet er aldrig blevet afrapporteret, men indvandringen af vegetation skal efter to år have været minimal. Whicker F. W. et al. (8) rapporterer, at et vegetationsdække kan øge radonexhalationen fra tailings, fordi planterødder danner luftkanaler i underlaget og/eller i, at planter mindsker dæklagets fugtighed ved en forøge evapotranspiration og dermed evnen til at tilbageholde radon.


Spørgsmål 3: Er der garanti for, at nogen tager sig af naturgenopretningen, hvis minens levetid forlænges fra 37 år til 60 eller 100 år? 

Spørgsmål 4: Hvor længe kan den dæmning, der skal opføres ved søen ned mod Narsaq, holde? Uranminetailings er radioaktive i milliarder af år, og der vil være andre forurenende stoffer i søen. På Wise Uraniums hjemmeside kan man se en liste over uraniumtailing dams failures siden 1960.

Spørgsmål 5: Kan sprængninger i den åbne mine forårsage revner i Taseq, så ud- og nedsivning øges? Minen ligger kun 2 km væk. Trykbølger breder sig både i undergrund og igennem luft. Sprængninger i den australske Rangermine skal have forstærket sprækkedannelser i grunden under det nærliggende tailingsdepot, så forurenet tailingsvæske sivede ud if. denne kilde (10).

Nedsivning af mobiliserede radionuklider og tungmetaller er allerede registreret ved depoter for uranminetailings i verden. Da Taseq ligger højt vil det medføre at ud- eller nedsivende forurenet vand fra tailingsdepotet har retning mod den sårbare Narsq elvdal. Taseq kan også løbe over.

Uranmine - den skjulte forurening

En uafhænging fransk organisation CRIIRAD skrev i 2005 
om problemerne med den langsigtede opbevaring af uranudvindingsaffald, tailings.

I regionen Limousin i Frankrig er der deponeret mere end 20 millions tons tailings på tre steder (Montmassacrot, Bellezane, et Bessines) under forhold som i dag ikke engang ville blive akcepteret til deponering af skrald, skrev CRIIRAD. I 1993 påviste CRIIRAD, at ved Bellezane var depotet ikke vandtæt. De fineste dele af 1 514 000 tons radioaktivt affald, der her læsses af med lastbil på foto nedenfor, gik igennem bunden af minen, der blev brugt som tailingsdepot. 




Men det var det idylliske foto i grønt, der blev vist på oplysningsturen i maj/juni i Sydgrønland.

Skrevet af Anne

Henvisninger 

1. "Sminket depot for lav og mellemaktivt affald", Tidende, 2.1.2013 i forb. med denne rapport fra GEUS

I Geoviden nr 2 2011 vildledes der i forbindelse med slutdepoter i udlandet. Man har sagt og skrevet, at der findes slutdepoter i udlandet ligesom det, man vil lave i Danmark, men det er ikke korrekt. I udlandet er der kun slutdepoter til kortlivet affald, ikke til den cocktail af kortlivet og langlivet radioaktivt affald, som det danske radioaktive affald består af.

Man kan læse mere her om danske myndigheders sløring af slutdepoter i udlandet

2. "Atomaffald, Tågesnak og Politisk Tyranni" om borgermødet i Kerteminde 15.6.2011

3. GEUS-hæfte om Uran (2012 og 2014) vildleder om Taseq som affaldsdepot:

GEUS-hæftet om Uran fra 2012 og 2014 står, at Taseq "vil være en fysisk sikker måde for deponering, idet der her ikke skal bygges dæmninger, eller kun små dæmninger". Jeg skrev til forfatteren af disse ord i GEUS hæftet og fik dette svar: "Jeg har måske udtrykt mig uklart ved at skrive at søen er fysisk sikker, det vil sige mekanisk holdbar. Fysisk sikker handler således ikke om kemisk sikkerhed. Dette skal undersøges særskilt."

Iøvrigt er Taseq ikke entydigt blevet anbefalet i Risøs rapporter fra begyndelsen af 80'erne, da placering af tailings i Taseq-søen ikke er den mest hensigtsmæssige, da den afvander til Narssaq elven, der næppe kan undgå at blive forurenet.

Jeg har beskrevet denne vildledning i et tidligere blogindlæg.


4. Anon., 1978: The Management of Uranium mill tailings an appraisal of current practices, AECB-1156. Advisory Panel on Tailings, Atomic Energy Control Board, Canada, 31.p



6. Fra Wise Uranium's hjemmeside om Bellezane:

Pluralist expert group releases final report on uranium mill tailings deposits in Limousin area

On Sep. 17, 2010, the pluralist expert group (Groupe d'Expertise Pluraliste - GEP external link) in charge of assessing the environmental situation at the former uranium mine sites in the Limousin area released its final report. 
The GEP sets out six main areas of improvements, within which the GEP makes 15 major recommendations addressed to the public authorities, the owner and all of the stakeholders concerned. These recommendations aim to:
  • to renovate and clarify the institutional and legal framework for the management of the former mining uranium sites,
  • to promote efforts directed at the improvement of knowledge on the sites; to continue the studies and research and to broaden their scope,
  • to reinforce the relevance of impact evaluations, in particular extending them to the ecosystems; to replace public exposure in the public health risks,
  • to develop surveillance systems at the sites and the zones potentially located under their influence,
  • to extend the effort of refitting in order to put in place, as of today, systems that are as robust as possible for the long term, where the risks justify it,
  • to continue the implementation of the principles of information and participation to make them the drivers of a truly sustainable management system for the sites.
Download News Release Sep. 17, 2010 external link (PDF - in French)
Download Executive Summary external link (PDF - in English)
Download Final GEP Report external link (in French)

7. Fra Wise Uranium's hjemmeside om Bellezane


Inspector calls for improvement of water treatment at Bellezane tailings site

At the occasion of a site visit on Feb. 24, 2010, the DREAL inspector found that the water treatment plant of Bellezane (former mine, now tailings deposit) shows a poor efficiency. The treated water released to the Petites-Magnelles creek shows uranium concentrations in the order of 300 micrograms per litre, and the creek provides only little dilution. The standard established by IRSN for the natural environment is 5 micrograms per litre, however.
The inspector demands Areva to investigate the water treatment process and explain the poor performance of the plant and to propose changes to improve the quality of the released water.
(Rapport d'inspection du site minier uranifère de Bellezane, le 24 février 2010, Direction Régionale de l'Environnement, de l'Aménagement et du Logement du Limousin - DREAL)

8. Whicker, F.W. et al, 1982, Radioecological investigations of uranium mill tailings systems DOE/EV/10305-7. US Department of Energy, 124 p

9. Re, G. et al., 1980: Determining radon attenuation of cover materials using field experimentation. I: Brawner, CO. (ed.), First international conference on uranium mine waste disposal, British Columbia, 325-331

10. Wabeke, H.E. 1982 Ranger and the ongoing radioactive leaks. KIIITG, World Information Service on Energy, 2.5.1982 3-4

11.

Investigation tailings water leak Ranger Uranium Mine 2000


Fra Wise Uranium:

Uranium leak at Ranger reported late

A uranium leak at the Ranger Mine sent water contamination levels soaring to unprecedented levels. It was one of four breaches of the company's regulations since January 2002.
Incorrect stockpiling of low-grade ore in a catchment area at Ranger is believed responsible for the contamination of Corridor Creek, which is within the lease and connects to the Magela River system used by Aborigines. According to tests taken by ERA early last month, but not reported to stakeholders until later in February, uranium levels in the creek reached almost 2000 parts per billion – 4000 times the drinking water standard. (The Australian, March 6, 2002)

Leak at Ranger mine kept secrect for weeks

Energy Resources of Australia (ERA) has kept secret a leak of 2000 cubic meters of manganese contaminated water from its Ranger mine to a nearby wetland for several weeks. The leak was detected by ERA on April 5, but was not reported to the authorities until April 28, 2000. This delay meant the leak was not public knowledge when the Federal Government reported to the United Nations on April 15 on the sensitive subject of Ranger's successor, Jabiluka.
ERA did not know when the leak started because wet season flooding from late December prevented testing of the area. (The Age 3 May 2000, Sydney Morning Herald 4 May 2000)
View North news release 2 May 2000 external link · ERA news release 4 May 2000 external link
View Minister for Industry, Science and Resources news release 3 May 2000 external linkIn a report released on 27 June, 2000, the Supervising Scientist "concluded that the leak of tailings water had no adverse ecological impact on Kakadu National Park", but ERA did not comply with the reporting requirement. During the investigation, evidence was obtained that a similar event probably has taken place one year earlier.
View Federal Environment Minister news release June, 27, 2000 external link
Download report: Investigation of tailings water leak at the Ranger uranium mine external link, Supervising Scientist, Environment Australia, June 2000

History of Spills at Ranger mine (1979 - 1996)

Infringements of the Ranger uranium mine environmental requirements external link - Appendix 2.9 of the Report of the Senate Select Committee on Uranium Mining and Milling, Canberra, May 1997




torsdag den 25. juni 2015

Uranmineprojektet i Kvanefjeld: Interview med Seniorforsker Gerhard Schmidt Öko-Institut Darmstadt

Anne: Gerhard Schmidt, I am pleased to have the opportunity to
interview you on my blog. You are a chemical engineer and a senior researcher working for Öko-Institut in Darmstadt, Germany, as an expert in radioactive waste management and final storage, environmental impact assessment (nuclear facilities, uranium extraction) and remediating radioactive sites. (Photo 1)

I would like to ask you about the REE/uranium mining project at
Kvanefjeldet/Kuannersuit.


Q1 Anne: The Company has just published a presentation/an update of the Kvanefjeld Project. Do you have any comments regarding this update?

Gerhard Schmidt: I did not check the whole presentation on that project. My expertise is more on the "back-end" of such production and on the environmental impacts. And in both fields I did not find really surprising news. As far as my expertise is concerned I will read more carefully later on in the process.

Q2 Anne:
What are the advantages and disadvantages by using Taseq as a disposal for tailings? 


Gerhard Schmidt: The planned mining will result in large masses of mined materials and wastes, so the mine and tailings waste management is a relevant part of the operation and also of the environmental impacts to be expected by such mining. The potential impacts of such mine and tailings have to consider both radioactive as well as chemically toxic constituents. Both types of constituents are already available in the ore, but in an immobile form so that the hazards are currently either negligible or even non-existent. Mining and milling of the ore mobilizes those constituents, by crushing the ore and treating it with chemicals. So the end point after finishing mining has to be to immobilize those constituents to a form that is as immobile as those were before mining had started. So best-as-possible physical enclosure of those wastes, isolation from the environment and sustainable inertness of those wastes are the base requirements that should govern the selection process of waste management options.

By disposing tailings in a lake none of those basic requirements are respected and can be met. Natural lakes have a steady inflow and outflow of water, surface erosion is maximized by this flow, and disposed constituents are in a steady contact with large amounts of water so maximizing leaching of those constituents. Sustainable (long-term) isolation of the wastes from the environment is impossible under those conditions.
As the negative impacts of such disposed, but permanently leaking mining wastes are a well-known phenomenon, the European Mining Waste Directive requires the sustainable disposal of such wastes in mine openings, where those wastes can well be effectively isolated. Water flow though the disposed material has to be minimized by sustainable covers, designed to divert any surface water (e. g. rain water, melting water) away from those disposed tailings. The design has to guarantee that this installation fulfills its task over very long time (state-of-the-art are e. g. 1,000 years) without permanent active maintenance and repair. So it has to withstand natural climatic conditions, such as long dry periods as well as extreme rain, ice and snow events without eroding away. Hazardous waste constituents should not be able to travel through the installed cover, so the cover has to prevent upward diffusion by design. In a lake environment with its permanent high erosion rate, it is impossible to install such a sustainable cover as it is eroded away in e. g. less than ten years.

The only advantage of disposal in lakes is that it is a simple and a cheap management option in the short term, during operation. That is why this is preferred. But economic advantages can, in the long term, turn out to be the less economic option. Numerous examples can be cited where those costs then were transferred to the general public because the effects were only visible long after the company had left the place, and post-clean-up had to be financed publicly. Or, is not performed at all because the public is not willing to pay for that. Or, if the company still exists, the potential bankruptcy of the owner prevents mine waste regulators from enforcing more sustainable options. In both cases the consequence is a permanently leaking disposal facility.

Q3 Anne: Do you have any comments on the costs and profits of the
REE/uranium mining project?


Those projects outside China currently suffer from the low market price for Rare Earths. So starting an additional project for an already saturated market, that is unbalanced in that mine and mill tailings waste management costs are simply not covered by the current market leader but will rest with the Chinese taxpayer, is very risky. This would only be viable if the product offers an advantage over all the other competitors. This could theoretically be chemical purity, higher supply reliability or a greener production than that of the competitors. I do not see that one of these advantages is applicable or can be claimed with a higher reliability or better performance.

Q4 Anne: Do you have some advice to the Greenlandic people?

1. It is only wise to remain sceptical about any promises made.

2. It is also wise to go into the details of waste management of mining companies to avoid being forced as a back-up financer in the long term for failed or unacceptable disposal concepts.

3. Even though complicated, it is wise to know and understand as much as possible of the implications of waste management options.

4. Be interested and care for your environment, not many people else than you have a large interest in that because it does not generate much money to respect that (in most cases it is even more expensive).

5. Know as much as possible about mining experiences (both the successes and the failures) in other countries and industries, as it can increase your ability to better understand what is to be expected in your case, on what is relevant or not for you and how you can force other interested parties to respect your interests.


Anne: Thank you for the interview!

Links

1. Photo: Gerhard Schmidt at the conference at Christiansborg about the radioactive waste in Denmark March 23th 2015.

2. Other interviews about the uranium mining project at Kvanefjeld: 
..................................................................................

  • Blogpost from Gerhard Schmidt about the Danish plan for a final disposal or an intermediate storage for nuclear waste Atom Posten 9.6.15