I dag bliver valget mellem de to blokke afgjort, og regeringen/den nye regering skal i de kommende måneder forsøge at leve op til løfterne fra valgkampen.
Det bliver svært, fordi der er lovet så meget, og i den kommende tid kommer vi til at se, hvordan valgløfterne bliver prioriteret.
Man være bekymret for, at regeringen/den nye regering vil føle sig mindre bundet af løfter til små grupper end til store ud fra den betragtning, at der så vil være færre til at råbe ”løftebrud”.
Så selvom begejstringen for mellemlager-løsningen i marts var stor i alle partier, risikerer folketingsmedlemmer, som har engageret sig i denne løsning, at komme til kort overfor kolleger, der har tungere mærkesager, vælgermæssigt set.
Den kortsigtede slutdepot-løsning, hvor store problemer og store udgifter udskydes til senere, dominerede de landsdækkende medier indtil for få måneder siden. Samtidig har de embedsmænd, som har forsvaret slutdepotet i tykt og tyndt gennem mere end 10 år, med stor behændighed undgået, at discount-karakteren af deres ”løsning” er blevet udstillet i offentligheden.
Slutdepotet kan derfor let shines op og præsenteres som en ubehagelig, men nødvendig løsning, og det første år af en valgperiode plejer at være tiden, hvor regeringer gennemfører de forslag, de skammer sig mest over. På den baggrund kan man frygte det værste.
På den anden side har borgergruppernes indsats gjort, at mange flere nu kender og støtter det synspunkt, at det danske atomaffald skal anbringes i et mellemlager. De siger nej til en høfde 42 i radioaktiv udgave.
Så hvis man forsøger at tromle slutdeponering i en af de fem kommuner igennem, er den politiske risiko derfor langt større, end den var i maj 2011, hvor alt så ud til at gå efter sundhedsministeriets plan. Samtidig vil en eventuel slutdeponering tage så lang tid, at sagen vil blive husket, når der udskrives folketingsvalg næste gang. Og næste gang igen.
Der er også sket en holdningsændring. Så sent som på høringen i oktober 2012 kunne man fornemme den holdning i panelet, at det var videnskaben og fornuften, der stod overfor uvidende borgere, ligesom i sagen om indførelse af a-kraft i 1970’erne. En holdning, der kom til udtryk i afdøde professor Morten Langes ofte citerede udtalelse:
”Atomkraftmodstanden er en religiøs bølge, sat i gang af barfodsgængere, biodynamikere, hjemmefødere og andre, der alene lader følelserne diktere”
Nu er det ikke længere muligt at skræmme folk fra at deltage i den offentlige debat med sådanne bemærkninger. De fleste har indset, at i sager som denne er det myndighederne, der har bevisbyrden, og den løftes ikke ved latterliggørelse anderledes tænkende.
Så uanset valgresultatet er der, alt i alt, grund til behersket optimisme.
Skrevet af Jens, kl. 10.30.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar