Daværende borgmester i Narssaq Agnethe Nielsen og byggelederen Ivan Bohm var udmærket klar over denne risiko og ønskede derfor at indlede de forberedende arbejder så tidligt, at lokale folk kunne udføre dem. Avisen skrev:
"Det forekommer også utænkeligt, at de interesser, der står bag ønsket om uranudvinding, vil bøje sig for et lokalt ønske og udsætte sætte brydningen 10-20 år, for at byens sønner selv kan bygge vejen ud til Kvanefjeldet. Enten vil man bryde uran — eller også vil man det ikke.
Derfor må der en stærkere og meget tydeligere vilje til for at bevare Narssak som det, den er. Ellers bliver byen pludselig fanget af sin velvilje — og taget fusen på". (1 og 2)
Grønlands dilemma
Grønland mangler penge, og et mineprojekt i Kvanefjeld med sjældne jordarters metaller, der indebærer udvinding af uran, synes tillokkende. Men man skal huske, at en uranmine griber uopretteligt ind i et værdifuldt og sårbart naturområde og samtidig får man næsten en milliard tons langlivet lavradioaktivt affald, de såkaldte tailings, hvis alle ressourcer udnyttes. (Ikke kun 56 millioner tons tailings som nævnt i Weekendavisen 4.6.15. (3) Det er en fejl. Det er mineable resource-tal fra en Risø rapport i 1983 side 36 (4)
Da en uranmine efterlader så meget affald og påvirker miljøet til alle tider, er der en tendens til at idyllisere uranudvinding, som jeg beskriver her, hvor en mineekspert associererer uranmine med vinmarker. Eller man minimerer risici, som Damien Krebs, GME, i Sermitsiaq (uge 8 2013 side 15) i en artikel om Radioaktivitet i Grønland bl.a. gjorde: "Støvet opløses nemlig hurtigt, når det forlader tailingsdepotet (...) så det vil ikke udsætte mennesker for stor fare".
Jeg spurgte journalisten, om Krebs havde sagt "dissolve (opløses)" eller "disperse (spredes)", og det evt. var blevet fejloversat. Hun svarede mig aldrig. Støvet "opløses" jo ikke i luften, men "spredes".
Da en uranmine efterlader så meget affald og påvirker miljøet til alle tider, er der en tendens til at idyllisere uranudvinding, som jeg beskriver her, hvor en mineekspert associererer uranmine med vinmarker. Eller man minimerer risici, som Damien Krebs, GME, i Sermitsiaq (uge 8 2013 side 15) i en artikel om Radioaktivitet i Grønland bl.a. gjorde: "Støvet opløses nemlig hurtigt, når det forlader tailingsdepotet (...) så det vil ikke udsætte mennesker for stor fare".
Grønland kommer til at skabe radioaktivt affald både ude og hjemme
Det uran, som Grønland kommer til at sælge til atomkraftværker ude i verden, skaber igen radioaktivt affald, nemlig brugte brændselsstave, som man endnu ikke har slutdepoter til nogen steder. Disse brugte brændselsstave er højaktivt affald, der skal isoleres i mindst 100.000 år fra mennesker og miljø, mens det radioaktive affald fra uranudvinding, de såkaldte tailings, som Grønland kommer til at sidde tilbage med, skal isoleres i al evighed.
Hvem kan overskue så lang en periode? Planen er at lægge tailings i søen Taseq ved Kvanefjeldet og bygge to dæmninger, en ned mod elvdalen, den anden mod de kemiske tailings:
Til dd. har der været cirka 100 større tailingsdamme-sammenbrud i verden. Ikke kun 20-30, som seniorforsker Gert Asmund fra DCE nævner i Weekendavisen 4.6.15. Ca. 1:12 minut inde i denne video kan man se bruddet på tailingsdæmningen i guld- og kobberminen Mount Polley mine, nær Likely, British Columbia, Canada. Mht. uranminetailingsdepoter med dæmninger er 21 brudt sammen.
Til dd. har der været cirka 100 større tailingsdamme-sammenbrud i verden. Ikke kun 20-30, som seniorforsker Gert Asmund fra DCE nævner i Weekendavisen 4.6.15. Ca. 1:12 minut inde i denne video kan man se bruddet på tailingsdæmningen i guld- og kobberminen Mount Polley mine, nær Likely, British Columbia, Canada. Mht. uranminetailingsdepoter med dæmninger er 21 brudt sammen.
Åben uranmine Ranger 3 i Australien op til Kakadu Nationalparken
For 30 years about 100,000 litres of contaminated water a day has been leaking from the tailings dam into fissures beneath Kakadu but an 18-month review completed last year failed to establish where the water had gone or whether it would damage the environment in the future. kilde
Når uranminetailings, der er langlivet lavaktivt affald, skal isoleres fra mennesker og miljø i al evighed, skaber de på en måde det mest vidtrækkende miljøproblem i det, der hedder den nukleare brændselskæde if. den canadiske atomenergikontrolkommission, AECB. (6)
Når tailings befinder sig ved jordens overflade kan de if. amerikanske kontrolmyndighede udgøre et større potentielt problem end problemet med det dybt deponerede højradioaktive og transuraniske affald. (7)
Den nukleare brændselskæde eller brændselscirkel
Kilde: Courtesy of the IAEA; Photos from AREVA, Cameco, Fortum, Posiva, TVO, and WNA.
Bemærk at tailings fra uranmøllen ikke optræder i brændselscirklen.
Hvad er problemet med uranminetailings/affald?
Det store problem med en uranmine vil være tailings/affalds-depoterne, fordi de indeholder stort set de samme stoffer som klippen. Det som uran producerer i tailings - ligesom uran i klippen - er datter eller henfalds-produkter. Tailings er knust klippe, og her vil de vandopløselige og gasformige datterprodukter/henfaldsprodukter let kunne forlade depotet og flytte sig og kunne forurene omgivelserne. Og det vil holde sig lige så længe som uran, dvs. i al fremtid.
Berlingske 11.10.13: "Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau."
Hvad er problemet med uranminetailings/affald?
Det store problem med en uranmine vil være tailings/affalds-depoterne, fordi de indeholder stort set de samme stoffer som klippen. Det som uran producerer i tailings - ligesom uran i klippen - er datter eller henfalds-produkter. Tailings er knust klippe, og her vil de vandopløselige og gasformige datterprodukter/henfaldsprodukter let kunne forlade depotet og flytte sig og kunne forurene omgivelserne. Og det vil holde sig lige så længe som uran, dvs. i al fremtid.
Tailings/affaldsdepot Bellezane åben uranmine,
Frankrig, 1992
Foto Wise Uranium med tilladelse fra Peter Diehl
|
Berlingske 11.10.13: "Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau."
Radioaktivt affald på Risø - herunder 1.130 tons uranmineaffald
I 1962 udtog Risø 180 tons malm fra en 20 meter skakt i kanten af Kvanefjeldsplateauet, og fra 1979-81 blev der udtaget 4.700 tons malm fra en 970 meter lang tunnel, der gik tværs gennem forekomsten, ca. 150 meter under overfladen.
Uranmalmbunker på havnen i Narsak venter på at blive transporteret til Risø til forsøg 1980 - Foto: med tak til Ingrid Hind fra hendes artikel i Socialistisk dagblad 1980: Kvanefjeldet på Grønland. "Risø bryder uran i tonsvis, men befolkningen får ingen information".
Danmark har til sammenligning 1.130 tons uranminetailings, der stammer fra uranudvindingsforsøg af malm fra Kvanefjeldet, som man endnu ikke ved, hvordan man skal slutdeponere. Pt. opbevares de under vand på Risø i 2 bassiner. Selv om det er en mindre mængde skaber den problemer mht. permanent opbevaring. (5)
Foto af 3 tailings/affaldsbassiner og bunker af ca. 2000 m3 uranmalm på Risø. 1000m3 underliggende kontamineret (forurenet) jord skal også slutdeponeres.
På Risø er der blevet lavet forsøg med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeldet. Affaldet herfra - de såkaldte tailings - skal opbevares under vand for ikke at afgive radon. Indtil for nylig har planerne været af tailings skulle slutdeponeres sammen med det andet danske atomaffald, der er på Risø ialt cirka 10.000 m3. Pt. overvejer man et mellemlager for en 100-årig periode. Efter inden- og udenlandsk kritik af slutdepotplanerne pegede folketingets partier i februar 2015 på et mellemlager i 100 år. Det undersøges nu, og om cirka 9 måneder vælger partierne mellem slutdepot eller mellemlager. Når de 1.130 tons tailings skal slutdeponeres, vil de fylde 80 ISO containere if. forstudiet fra maj 2011. Hvad man skal gøre med de 3.670 tons uranmalm og de 1000 m3 kontamineret (forurenet) jord nedenunder, ved man endnu ikke hos Dansk Dekommissionering.
"Spisekammer eller uran"
Det er titlen på en artikel i Weekendavisen 4.6.15, der fortæller om bekymringen hos de lokale fåreavlere i nærheden af den kommende uranmine i Kvanefjeld. Seniorforsker Gert Asmund, DCE, giver i artiklen udtryk for, at han godt forstår fåreavlernes bekymring: "Selvom miljøkravene bliver strenge, og kødet vil være i orden, får det måske et dårligt ry".
Lic. scient. Kim Pilegaard konkluderede i sin Risø-Miljørapport fra 1983 (side 99), at F (fluorid) fra uranminen kan være tilstede i alt, hvad fårene indtager også som partikler i den inhalerede luft, således at fårene kan risikere at blive forgiftet med fluorid.
Kilde: Illustration side 97 i Risø Miljørapport 1983
En uranmine stigmatiserer en egn
Siden maj 2011, hvor 6 steder i 5 danske kommuner blev udpeget til at huse et slutdepot for radioaktivt affald - uden at kommunerne var blevet orienteret inden - har borgere og fødevareproducenter i de udpegede områder været stærkt bekymrede for fremtiden som nabo til et atomaffaldsslutdepot.
De har ikke fået noget at vide om de socioøkonomiske konsekvenser, men radioaktivt affald stigmatiserer en egn, hvad enten det siver eller ej fra et depot eller fra Taseq. "Hvem vil holde ferie ved siden af et slutdepot?" spurgte nogle borgere på borgermøderne i foråret 2014.
Bekymringen udspringer af, at mennesker opfatter via associationer. Derfor sætter man i et supermarked f.eks. ikke chokolade ved siden af toiletrens. Så hvad enten det siver fra et slutdepot for atomaffald eller ej, vil det formodentligt skade en egn turistmæssigt. (T.o. vil det if. forstudiet fra maj 2011 sive på et tidspunkt fra et dansk slutdepot for atomaffald. Jeg har også tidligere refereret to udenlandske eksperters kritik af Taseq som tailingsdepot.)
Ejeren af et økologisk mejeri, der risikerer at få et atomaffaldsdepot som meget tæt nabo, sagde da også på et borgermøde i foråret 2014, at han ville flytte mejeriet, hvis der kommer et atomaffaldsdepot. Samtidig viste han, hvor mange underleverandører på egnen, det vil gå ud over, hvis mejeriet flyttede.
Det spørgsmål, der for Grønlands vedkommende står tilbage, er:
Skrevet af Anne AlbinusDet spørgsmål, der for Grønlands vedkommende står tilbage, er:
- Ønsker man at at drive rovdrift på naturen ved Kvanefjeld og ødelægge den i al evighed?
- eller ønsker man at værne om naturen til gavn for kommende generationer?
Links
På Wise Uranium finder man en masse nyttig viden om uranminer
Slideshow: Uranium mining and milling
Se også tailings.info
Henvisninger
2. Vil undgå invasion af 1000 minefolk side 10 Grønlandsposten 22.12.1977
3. Spisekammer eller uran Weekendavisen 4.6.15. Artiklen er ikke online.
3. Spisekammer eller uran Weekendavisen 4.6.15. Artiklen er ikke online.
4. Risø-M-2875 - Preliminary Environmental Impact Statement for the Kvanefjeld Uranium Mine, Kim Pilegaard side 36: 4.1. Mining
The Kvanefjeld uranium deposit contains a mineable resource of 56 million tonnes and a mill feed grade of 365 ppm U, i.e. about 20.500 tonnes of U. The overall ore:waste ratio is 1.0:1.4, corresponding to about 80 million tonnes of waste. The expected life-time of the mine is 15 years? data for the individual years are given in Table 3-1.
Også Ingeniøren skrev 5.11.13 forkert: Mineselskab vil dumpe 56 millioner ton radioaktivt affald i grønlandsk sø. Tallene er meget højere idag, hvor man har fundet flere ressourcer.
The Kvanefjeld uranium deposit contains a mineable resource of 56 million tonnes and a mill feed grade of 365 ppm U, i.e. about 20.500 tonnes of U. The overall ore:waste ratio is 1.0:1.4, corresponding to about 80 million tonnes of waste. The expected life-time of the mine is 15 years? data for the individual years are given in Table 3-1.
Også Ingeniøren skrev 5.11.13 forkert: Mineselskab vil dumpe 56 millioner ton radioaktivt affald i grønlandsk sø. Tallene er meget højere idag, hvor man har fundet flere ressourcer.
5. Hvad skal man gøre med 1.130 Tons Tailings og 3.670 Tons Uranmalm Fra Kvanefjeld på Risø? 12.6.14
6. Anon., 1978: The Management of Uranium mill tailings an appraisal of current practices, AECB-1156. Advisory Panel on Tailings, Atomic Energy Control Board, Canada, 31.p:
"Som en generel kommentar til hele det nukleare affaldsbehandlingsområde kan det siges, at der er blevet udvist stor opmærksomhed overfor de potentielle, langsigtede risici forbundet med affald produceret i den nukleare brændselskædes bageste led. Dette er ikke tilfældet hvad angår brændselskædens forende. Ikke desto mindre gælder det for det lange sigt, at den totale radioaktivitet i tailings, for en given mænge uran, er sammenlignelig med radioaktiviteten i atomkraftens højradioaktive affald
Man kan derfor gøre den konstatering at der er blevet udvist utilstrækkelig opmærksomhed overfor de langsigtede aspekter af tailingsbehandling, og at disse bør gøres til genstand for samme opmærksomhed, som den der er blevet givet det højradioaktive affald."
7. Gilinsky, V, 1978: presentation at the Pacific Southwest Minerals and Energy Conference, California, May 2, 1978, NRC Office of Public Affairs, No. S-78-3. Citeret af Sweet, W., 1979: Unresolved: The front end of nuclear waste disposal. Bulletin of the Atomic Scientist, 35, maj 1979, 44-48
Ingen kommentarer:
Send en kommentar