På den ene side giver udvindingsmetoden, hydraulisk frakturering (fracking), risiko for forurening af grundvandet. På den anden side er det en kendsgerning, at afbrænding af methan sviner mindre end afbrænding af kul, for slet ikke at tale om brunkul.
Når lederskribenten (1) efter at have afvejet for og imod går ind for udvinding, er begrundelsen:
”… de fleste eksperter er enige om, at miljøproblemerne kan overvindes, hvis boringerne overholder de nødvendige krav og normer”
Det er en smuk helhedsbetragtning, som forener idealisme (vi skal værne om nordjydernes miljø) med realisme (energien skal jo komme et sted fra).
Alligevel virker lederen uvedkommende. Jeg kan umuligt forestille mig, at den vil inspirere debatten i Frederikshavn, eller at den vil starte en bevægelse for boringer i Nordsjælland, hvor der vist også er skifergas i undergrunden. Der er intet forsøg på at sætte denne sag ind i en større sammenhæng.
Når man har fulgt sagen om det danske radioaktive affald, som myndighederne på et tidspunkt ville have gravet ned i udkantsdanmark (2), genkender man stilen. Den er ganske vist blevet mere poleret, siden en anden medarbejder på avisen fyrede denneher af:
”Placeringen af slutdepotet kan ikke afhænge af højtråbende borgergrupper, men må bygges på videnskabelige vurderinger” (3)
men Politiken sigter tydeligvis stadig mod at servicere det magelige flertal, som ikke har noget i klemme, og der er intet forsøg på at se situationen fra de berørte borgeres situation.
Lederskribenten stiller sig tilfreds med, hvad ”de fleste eksperter” mener. Har han undersøgt, hvor flertallet af eksperter er ansat? Jeg har svært ved at se, hvad disse mennesker skulle kunne leve af, hvis de ikke var ansat i virksomheder, der arbejder på dette område. Lidt kildekritik kan man vel nok forvente af en historiker.
Borgerne i Frederikshavn (for skifergassens vedkommende) og i de fem udpegede kommuner (for det radioaktive affalds vedkommende) har i høj grad savnet uafhængig ekspertise, når de skulle tage stilling (4).
Myndighedernes repræsentanter har udelukkende optrådt som sælgere, og borgerne har ikke haft nogen steder at gå hen med deres betænkeligheder og spørgsmål.
Det, det drejer sig om i disse sager, er derfor ikke kun sagkundskab, for den kan købes og sælges som enhver anden vare. Borgerne skal også have tillid til, at de sagkyndige ikke er i lommen på modparten.
Tilføjelse (19.05.15). Ovenstående kommentar var skrevet på basis af Politiken’s papir-udgave, og først bagefter så jeg læsernes kommentarer til lederen i den elektroniske udgave. Jeg misunder ikke Politiken disse læsere.
Skrevet af Jens
Henvisninger og Bemærkninger:
1. Jeg går ud fra, at signaturen ”bl” dækker over Politikens ansvarshavende chefredaktør, dr. phil. Bo Lidegaard
2. Følgende steder er udpeget som mulige deponeringssteder: Thyholm (Struer Kommune), Skive Vest og Thise (Skive Kommune), Kertinge Mark (Kerteminde Kommune), Rødbyhavn (Lolland Kommune) og Østermarie (Bornholms Regionskommune). Se i øvrigt Annes hjemmeside
3. Politikens leder (16.07.12), signatur ”km”. Den er kommenteret i Atom Posten (15.09.13)
4. De to sager er forbundet, fordi det opborede materiale indeholder radioaktive stoffer og derfor muligvis skal behandles som lavradioaktivt affald. Se kommentar i Atom Posten (19.09.14).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar