søndag den 11. august 2013

Eksport af Atomaffaldet: Orientering eller Desorientering?

Se opdatering nederst

DR’s P1 Orientering havde den 07.08.13 et indslag om atomaffaldet og de forsøg, udenrigsministeriets afdeling for Grøn Vækst har gjort for at eksportere det.

Indslaget var efter min mening særdeles upræcist mht. eksportforsøgene: drejer det sig om eksport af de 233 kg særligt affald (det højaktive omdefineret til langlivet mellemaktivt) eller eksport af alt affaldet? 


Jeg viser på min hjemmeside ved hjælp af 5 eksempler nævnt i P1 Orientering, hvordan eksportforsøgene virker som om udenrigsministeriet spørger ud i det blå uden f.eks. kendskab til lovgivningen i de enkelte lande. I Frankrig er der f.eks. forbud mod nedgravning af plutonium, som der findes 1,2 kg af i de 233 kg særligt affald.

Efter at have hørt indslaget i P1 Orientering kommer man i tvivl om, hvorvidt Danmark overhovedet har en sammenhængende politik på atomaffaldsområdet. 

Desværre stemmer det godt med niveauet i myndighedernes orientering af offentligheden om denne sag i øvrigt.


Anne


Opdatering: 19.9.13 blev jeg bekendt med, at P1 Orienterings udsendelses informationer stammer dels fra aktindsigt i Sundhedsministeriet og oplysninger fra dette ministerium, at eksportforsøget varetages af udenrigsministeriet. Og eksporten vedrører både det særlige affald og/eller alt affaldet.

Opdatering : 8.4.16 Det sted, som P1 orientering havde kendskab til, der skulle være spurgt i Sverige, er SKB.se  - Retteligen burde en henvendelse være sket til den svenske regering,

Uddybning af mit blogindlæg om udsendelsen

atomaffaldklarhed.dk




torsdag den 8. august 2013

Prognoser


Ifølge Politiken 08.08.13 er prognoser ikke, hvad de har været. Hvis meteorologerne holder sig til at spå om vejret de næste 7 – 8 dage, er det ok, men hvis de bruger de samme metoder til at se, om vi får hvid jul, så kommer Kristian Madsen efter dem.

For slet ikke at tale om økonomerne, hvis prognoser forunderligt nok næsten altid viser det, deres ophavsmænd helst vil se.

Det er prisværdigt, at Politiken tager denne sag op. Men KM sammenblander to problemstillinger: 

  1. Hvad kan prognoser bruges til, når input-data og regnekraft er begrænsede? Der er en grænse for, hvor langt ud i fremtiden, man kan fæste lid til beregningerne, og det er naturligvis vigtigt at vide, hvor denne grænse går.
  2. Hvad kan prognoser bruges til, når det drejer sig om at promovere et bestemt synspunkt? Her er der næsten ingen begrænsninger. 
Det ene spørgsmål handler om teknik, det andet om manipulation.

Tilsvarende problemstillinger optræder i forbindelse med deponering af radioaktivt affald. Her bruges sikkerhedsanalyser, som er prognoser for, hvordan et depot vil udvikle sig over tid, hvor meget radioaktivt materiale, der vil lække til omgivelserne osv.

Disse sikkerhedsanalyser har faglige begrænsninger, som hidrører fra den enorme kompleksitet af de processer i jordlagene, der kan føre til udsivning af radioaktivt materiale fra et slutdepot. Samtidig er de en del af en politisk proces, hvor det handler om at bagatellisere den risiko, som befolkningen omkring et slutdepot bliver udsat for.

De anonyme eksperter, der kolporterer denne type af prognoser, nævner ikke disse begrænsninger, formentlig ud fra den betragtning, at de nok bliver troet alligevel.

Og det bliver de. Et instruktivt eksempel er Politikens leder den 16.07.12, hvor lederskribenten (det er også KM) baserer sin nedladende karakteristik af deponeringsmodstanderne på sikkerhedsanalyser, der rækker 300 år ud i fremtiden.

Det smarte ved disse prognoser er nemlig, at det varer så længe, før deres utilstrækkelighed viser sig, at alle nulevende enten er døde eller har glemt dem. Her kunne økonomerne virkelig lære noget. Hvad er deres sølle 7-8 år i 2020-prognosen imod atomaffaldseksperternes århundreder?

Da KM var barn, sagde man til børn, der løj, at de kunne blive meteorologer. Vi er alle enige om, at det kan man ikke mere.

Men der er andre karrieremuligheder for den slags børn i vore dage.

Jens