Prognoser

Ifølge Politiken 08.08.13 er prognoser ikke, hvad de har været. Hvis meteorologerne holder sig til at spå om vejret de næste 7 – 8 dage, er det ok, men hvis de bruger de samme metoder til at se, om vi får hvid jul, så kommer Kristian Madsen efter dem.

For slet ikke at tale om økonomerne, hvis prognoser forunderligt nok næsten altid viser det, deres ophavsmænd helst vil se.

Det er prisværdigt, at Politiken tager denne sag op. Men KM sammenblander to problemstillinger: 

1. Hvad kan prognoser bruges til, når input-data og regnekraft er begrænsede? Der er en grænse for, hvor langt ud i fremtiden, man kan fæste lid til beregningerne, og det er naturligvis vigtigt at vide, hvor denne grænse går.
2. Hvad kan prognoser bruges til, når det drejer sig om at promovere et bestemt synspunkt? Her er der næsten ingen begrænsninger. 

Det ene spørgsmål handler om teknik, det andet om manipulation.

Tilsvarende problemstillinger optræder i forbindelse med deponering af radioaktivt affald. Her bruges sikkerhedsanalyser, som er prognoser for, hvordan et depot vil udvikle sig over tid, hvor meget radioaktivt materiale, der vil lække til omgivelserne osv.

Disse sikkerhedsanalyser har faglige begrænsninger, som hidrører fra den enorme kompleksitet af de processer i jordlagene, der kan føre til udsivning af radioaktivt materiale fra et slutdepot. Samtidig er de en del af en politisk proces, hvor det handler om at bagatellisere den risiko, som befolkningen omkring et slutdepot bliver udsat for.

De anonyme eksperter, der kolporterer denne type af prognoser, nævner ikke disse begrænsninger, formentlig ud fra den betragtning, at de nok bliver troet alligevel.

Og det bliver de. Et instruktivt eksempel er Politikens leder den 16.07.12, hvor lederskribenten (det er også KM) baserer sin nedladende karakteristik af deponeringsmodstanderne på sikkerhedsanalyser, der rækker 300 år ud i fremtiden.

Det smarte ved disse prognoser er nemlig, at det varer så længe, før deres utilstrækkelighed viser sig, at alle nulevende enten er døde eller har glemt dem. Her kunne økonomerne virkelig lære noget. Hvad er deres sølle 7-8 år i 2020-prognosen imod atomaffaldseksperternes århundreder?

Da KM var barn, sagde man til børn, der løj, at de kunne blive meteorologer. Vi er alle enige om, at det kan man ikke mere.

Men der er andre karrieremuligheder for den slags børn i vore dage.

Jens