”Regeringen vil fjerne eventuelle barrierer for forskning i thoriumbaserede teknologier”.
Som støtte til a-kraft er denne sætning forbeholden, for nu at sige det mildt.
Man har ikke engang undersøgt, om der er barrierer for forskning i, hvordan man bruger Thorium som brændstof i stedet for Uran i en reaktor. Man nøjes med at insinuere, at sådanne barrierer findes, og overlader det til læseren at gætte, hvem der har indført dem.
Denne sætning i regeringsgrundlaget skal derfor ikke opfattes som en forsknings- eller energipolitisk markering, men bare som et forsøg på at signalere, at man i regeringspartierne ser fremad, hvor andre hænger fast i vanetænkning og fordomme.
Og regeringsgrundlaget i øvrigt lover intet om indførelse af a-kraft. Erfarne politikere ved naturligvis, at de skal undgå denne politiske Bermuda-trekant.
Den citerede sætning viser derfor intet af betydning, når det drejer sig om trekløver-regeringens hensigter.
Men den viser noget andet. Noget, som ikke kun har at gøre med den ny-tiltrådte regering, men som angår alle de regeringer, der har siddet i de sidste mange år.
Den viser, at politikerne bliver ualmindeligt dårligt rådgivet om dette emne, og at de er blevet det i så lang tid, at alle efterhånden har affundet sig med, at det ikke kan være anderledes.
Ingen rådgivere har hjulpet deres ministre til at se kompleksiteten af de problemer, der er forbundet med a-kraften i alle dens aspekter: Udvinding af Uran og Thorium, sikker drift af a-kraftanlæg, dekommissionering af udtjente reaktorer, forsvarlig opbevaring af radioaktivt affald af enhver art osv. osv.
Men mange rådgivere har – villigt bistået af folk fra den lidt for kreative klasse – produceret imponerende mængder af prosa og dyre radio- og TV-programmer, hvor der reklameres med alt fra sikker slutdeponering af radioaktivt affald til CO2-fri a-kraft. De nye ministre var dårligt nok kommet ud af porten på Amalienborg, før P1 var på pletten med en udsendelse om dette emne, der i sin en-øjethed var helt, som den slags udsendelser plejer at være.
Enhver burde kunne se, at der må være forskel på forhåbningerne til en fremtidig teknologi og realiteterne i en eksisterende. Men de fleste af os vil hellere drømme om en problemløs fremtid end plages med trælse (men desværre reelle) problemer som miljø-ødelæggelse, global opvarmning og radioaktivt affald.
I offentligheden bliver der derfor taget godt imod den slags ævl, fordi det fritager modtagerne fra at sætte sig ind i emnet og tænke selv.
Problemet bunder i, at den teknisk-naturvidenskabelige tankegang er helt underlagt den politiske, når dette emne (og andre lignende, jf. MRSA-skandalen) behandles i centraladministrationen. I disse kredse er der et ukendskab, ja næsten en blindhed, overfor hele den verden, som ingeniør-, sundheds- og naturvidenskaberne udgør. Det sætter sine spor i de beslutninger, der bliver truffet.
Når den nye regering vil fjerne barriererne for forskning i thorium-baserede teknologier, er det derfor ikke et signal om, at man vil gå nye veje.
Det er et signal om, at man vil fortsætte ad den eneste vej, man kender. Overfladiskhedens, de flotte formuleringers og de delvise sandheders vej. Ordene er måske nye, men rådvildheden er den samme.
Den vej fører ikke til et friere, rigere eller mere trygt Danmark.
Jens Bjørneboe, (ikke helt) forhenværende kommentator
Link