Opdatering
3.3.18:
Areva hedder pr.1.1.18 ORANO
31.10.17:
Contrats miniers: le Niger reçoit moins d’argent d’Areva selon trois ONG RFI Afrique 13.4.2017
Et af verdens fattigste lande Niger leverer uran til franske atomkraftværker. Så meget at 1 ud af 3 elpærer i Frankrig lyser takket være uran fra Niger (La Croix 2.2.2015).
Men i Niger har 90 % af befolkningen ikke adgang til elektricitet.
Greenpeace udgav i 2010 en rapport om uranudvinding i Niger "Left in Dust":
- "In one of the poorest countries in the world, ranking last in the Human Development Index of the United Nations Development Programme (UNDP), where more than 40% of children are underweight for their age, water and access to improved water sources is scarce and almost three quarters of the population are illiterate, the French nuclear giant AREVA extracts precious—and deadly—natural resources, earning billions for its Fortune 5002 corporation, and leaving little behind but centuries of environmental pollution and health risks for the citizens of Niger." - Her er et videoklip (6 min).
Det franske statsejede firma AREVA er hovedaktionær og operatør i lokale selskaber bl.a. Somaïr og Cominak, der udvinder uran i Niger i ørkenen i Arlit regionen. Somaïr er en open-pit mine og Cominak en underjordisk mine, verdens største underjordiske mine i 250 meters dybde med 250 km gange.
Foto: Somaïr Areva Maurice Ascani
Niger er en tidligere fransk koloni (1890-1960). I 1957 blev der fundet uran, og siden slutningen af 1960erne har der været gang i uranudvinding. Da partnerskabsaftalen mellem Niger og Frankrig skulle fornyes i 2013, lavede ngo'en OXFAM sammen med ngo'er fra Niger (bl.a. ROTAB) en kampagne, der skulle få AREVA til at overholde Nigers minelov og give afkald på skattefordele.
Kontrakten med Areva blev fornyet i maj 2014, og royalties på mineraludvinding blev hævet fra 5,5% til 12%. Areva får i princippet ikke længere skattefordele. Men et år efter kontrakten blev indgået, var det stadig ikke lykkedes Oxfam at se den, og Martin Willaume, ansvarlig for industriudvinding i Oxfam Frankrig, siger, at med de aktuelle priser på uran vil royalties fortsat være begrænset til 5,5%. Og da Areva stadig nægter at offentliggøre visse dele af kontrakten, kan man if. Ali Idrissa, koordinator i netværket ROTAB ikke vide, om Nigers minelov bliver overholdt.
(ROTAB er forkortelse for Le Réseau des Organisations pour la Transparence et l'Analyse Budgétaire (ROTAB) « Publiez Ce Que Vous Payez » Niger (Organisationsnetværk for Transparens og Budgetanalyse "Offentliggør Det De Betaler" Niger).
Da Idrissa på en pressekonference 17.7.2014 opfordrede Frankrig til at respektere Nigers love, og han fordømte visse aspekter i det fransk-nigerske forhold som neokolonialt, blev han arresteret i sit hjem kl. 4 om morgenen sammen med flere kolleger fra ROTAB. Han blev dog løsladt kort efter. Pressekonferencen fandt sted dagen før, den franske præsident F. Hollande skulle besøge Niger.
Ansvarlig uranudvinding?
AREVA har været tilstede i Niger i mere end 40 år sammen med andre selskaber (se Wise Uraniums hjemmeside). I denne engelsksprogede video kan man se og høre om Arevas "Ansvarlige uranudvinding", både i den underjordiske mine Cominak og i den åbne mine Somaïr. Man hører om lægehjælp til ansatte, omtanke for miljøet og lign.
Men man finder andre informationer på nettet. F.eks. på dette site i en artikel (oversat fra fransk) "Lader Areva sine arbejdere i Niger dø?" Her ser uranudvindingen i Niger ikke så lyserød ud. Der er ingen lægehjælp for tidligere minearbejdere. Og i de årtier, der har været uranudvinding i Niger, har det nationale sundhedsvæsen kun anerkendt 7 arbejdsbetingede sygdomme.
Atomingeniør Bruno Chareyron, direktør i Criirad, et uafhængigt laboratorium der arbejder med radioaktivitet, siger, at uranminearbejdere er udsat for ydre og indre ioniserende stråling. De er udsat for strålingen i stenbruddene, i de underjordiske miner, i uranudvindingsfabrikkerne, både hjemme og i byen.
Retten i Melun i Frankrig dømte i 2012 Areva for meddelagtighed i en tidligere uranminearbejders død. Serge Venel døde 59 år gammel i juli 2009 af lungekræft. Han havde arbejdet fra 1978 til 1985 i den underjordiske Cominak-mine. Lungespecialisten havde nogle måneder inden Serge Venels død sagt, at lungekræften skyldtes "indånding af uranstøv", forklarede Venels datter under retssagen.
Men giganten Areva appellerede dommen og vandt den if. AFP i 2013. Appeldomstolen vurderede, at Areva ikke kunne holdes ansvarlig som arbejdsgiver, men at det var det nigerske selskab Cominak, der driver minen, og som den ansatte havde skrevet kontrakt med, skrev AFP, der havde set retsdokumenterne. Cominak kan ikke anses juridisk som en filial af Areva, da Areva kun har 34% af aktierne. Da AFP interviewede Venels datter, sagde hun, at appeldomstolens afgørelse ikke kom bag på hende. Areva er en uangribelig gruppe.
Niger er pt. verdens 4. største producent af uran og bliver den anden største, når/hvis byggepladsen i Imouraren starter igen. Areva har udskudt at starte produktionen i Imouraren på grund af dyk i uranpriser efter Fukushima-ulykken og nedlukningen af Japans 43 atomkraftværker (Business Insider 24.10.2015). Urankursen er dykket fra 135 dollars for nogle år siden til 40 dollars i dag (RFI Afrique). Imouraren-minen kan blive den største åbne mine i Afrika og verdens næststørste uranmine. Der forventes produktion i 35 år: 5000 tons om året. Dvs. en fordobling af Nigers nuværende produktion.
I 2015 blev det besluttet at stoppe alt arbejde i Imouraren-minen fra slutningen af august 2015, bl.a. som følge af katastrofale tab i Areva på næsten 5 mia. euros i 2014. 180 ud af 225 arbejdere blev afskediget på den enorme byggeplads Imouraren. De tilbageblevne skal sørge for overvågning og vedligeholdelse af byggepladsen.
3. Underskud og driftsproblemer: Fransk atomindustri er i stik modvind Politiken 4.3.2015
7. COMMISSION STAFF WORKING DOCUMENT
14. Areva extricates itself from Imouraren 10.2.2016
15. Why Areva is pulling back Africa Intelligence12.5.2015
21. Areva au Niger: Niamey publie dans le J.O. le texte de l'accord - RFI
26. Ali Idrissa : « L'accord annoncé entre Areva et le Niger était du bluff » - Observatoire des multinationales
28. France’s and the EU’s strategies to stabilize Niger | DIIS 2016
29. Special Report: Areva and Niger's uranium fight • The local africa news
30. Uranium, l’héritage empoisonné
31. International Mines d’uranium au Niger, soutenons le projet CRIIRAD-AGHIR IN MAN ! Eté 2009
AREVA har været tilstede i Niger i mere end 40 år sammen med andre selskaber (se Wise Uraniums hjemmeside). I denne engelsksprogede video kan man se og høre om Arevas "Ansvarlige uranudvinding", både i den underjordiske mine Cominak og i den åbne mine Somaïr. Man hører om lægehjælp til ansatte, omtanke for miljøet og lign.
Men man finder andre informationer på nettet. F.eks. på dette site i en artikel (oversat fra fransk) "Lader Areva sine arbejdere i Niger dø?" Her ser uranudvindingen i Niger ikke så lyserød ud. Der er ingen lægehjælp for tidligere minearbejdere. Og i de årtier, der har været uranudvinding i Niger, har det nationale sundhedsvæsen kun anerkendt 7 arbejdsbetingede sygdomme.
Atomingeniør Bruno Chareyron, direktør i Criirad, et uafhængigt laboratorium der arbejder med radioaktivitet, siger, at uranminearbejdere er udsat for ydre og indre ioniserende stråling. De er udsat for strålingen i stenbruddene, i de underjordiske miner, i uranudvindingsfabrikkerne, både hjemme og i byen.
I Arlit har CRIIRAD udført omfattende tests og fundet radioaktive gasser i vand og luft og efterkommere af radon i fødevarer. 35 mio tons radioaktivt affald har hobet sig op udendørs siden minedriften i Arlit startede. Afhængig af vinden lækker radongas og dens efterkommere til miljøet. Disse stoffer har siden 1988 været klassificeret af IARC som kræftfremkaldende for mennesker, oplyser Bruno Chareyron. IARC er FNs International Agentur for Kræftforskning under WHO.
På en pressekonference i det franske Senat 12.6.2014 tog Bruno Chareyron fra Criirad og den nigerske NGO Aghirin Man afstand fra de sundheds- og miljømæssige påvirkninger fra Arevas uranminer i Niger og krævede forbedringer. Der er stadig meget at gøre både mht. beskyttelse af mennesker og miljø mod strålingsrisici og mht. naturgenopretning, når minerne lukker.
I fire ud af fem vandprøver i Arlit regionen oversteg koncentrationen af uran WHO's anbefalede grænse. Historiske data viser en stigning i urankoncentrationen i de seneste tyve år, hvilket kan skyldes påvirkninger fra uranminen. Visse vandprøver indeholdt endog opløste radongasser, nemlig radon 222.
- "In the vicinity of the uranium extraction zones, significant quantities of radon are emitted into the atmosphere. This can lead to an accumulation of lead-210 and polonium-210 on soil and vegetation surfaces. This increases the risk of internal contamination of the local population via ingestion of contaminated foodstuffs. Indeed, polonium-210 and lead-210 are among the most radiotoxic of these radionuclides by ingestion. It is clear that the dispersion of radon around uranium mines leaves the inhabitants of the region exposed to serious and potentially fatal health risks."
På en pressekonference i det franske Senat 12.6.2014 tog Bruno Chareyron fra Criirad og den nigerske NGO Aghirin Man afstand fra de sundheds- og miljømæssige påvirkninger fra Arevas uranminer i Niger og krævede forbedringer. Der er stadig meget at gøre både mht. beskyttelse af mennesker og miljø mod strålingsrisici og mht. naturgenopretning, når minerne lukker.
I fire ud af fem vandprøver i Arlit regionen oversteg koncentrationen af uran WHO's anbefalede grænse. Historiske data viser en stigning i urankoncentrationen i de seneste tyve år, hvilket kan skyldes påvirkninger fra uranminen. Visse vandprøver indeholdt endog opløste radongasser, nemlig radon 222.
Greenpeace skriver side 29 i rapporten fra 2010, at den radioaktive gas radon kan bevæge sig mange kilometer før den henfalder:
- "Even though the physical half-life of radon is relatively short (3.8 days), this radioactive gas can cover dozens or even hundreds of kilometres before it totally decays. Radon is an emitter of alpha particles, and its decay results in the creation of short half-life heavy metals (polonium-214 and polonium-218) which also emit alpha particles. Although the radioactivity of radon lasts only 38 days, the half-life of some of its decay products is longer: 138.5 days for polonium-210 and 22.3 years for lead-210. These elements will pose a radioactive risk for many years to come. Inhalation of radon gas and its decay products leads to irradiation of the respiratory passages."
(...)
- "Even though the physical half-life of radon is relatively short (3.8 days), this radioactive gas can cover dozens or even hundreds of kilometres before it totally decays. Radon is an emitter of alpha particles, and its decay results in the creation of short half-life heavy metals (polonium-214 and polonium-218) which also emit alpha particles. Although the radioactivity of radon lasts only 38 days, the half-life of some of its decay products is longer: 138.5 days for polonium-210 and 22.3 years for lead-210. These elements will pose a radioactive risk for many years to come. Inhalation of radon gas and its decay products leads to irradiation of the respiratory passages."
(...)
- "In the vicinity of the uranium extraction zones, significant quantities of radon are emitted into the atmosphere. This can lead to an accumulation of lead-210 and polonium-210 on soil and vegetation surfaces. This increases the risk of internal contamination of the local population via ingestion of contaminated foodstuffs. Indeed, polonium-210 and lead-210 are among the most radiotoxic of these radionuclides by ingestion. It is clear that the dispersion of radon around uranium mines leaves the inhabitants of the region exposed to serious and potentially fatal health risks."
Skyldes sygdom hos de lokale ørkensand eller uranminen?
Først årtier efter at den første mine åbnede, oprettede Areva i 1999 et miljø- og sikkerheds-udvalg, og i dag skal alle arbejdere bære handsker og masker.
Først årtier efter at den første mine åbnede, oprettede Areva i 1999 et miljø- og sikkerheds-udvalg, og i dag skal alle arbejdere bære handsker og masker.
- “For one occupational disease acknowledged for a French employee of Areva in Niger, how many deceased or sick among the workers of Niger and among those living near the mines and uranium factories because of radioactivity – made invisible by the choices of labor organization?”, asks Philippe Billard from Santé sous-traitance Nucléaire-Chimie, an organization dedicated to occupational health and safety in the nuclear and chemical industries.
Greenpeace fremhævede i rapporten (Left in Dust 2010) den udbredte radioaktive forurening af luft, vand og grundvand i Arlit, ligesom befolkningens manglende bevidsthed om problemerne: “The mortality rate due to respiratory diseases (16%) is two times higher than the national average (8.5%)”.
Areva svarede med at udgive sin egen rapport: “Areva and Niger, a sustainable partnership” hvor de skriver, at “Greenpeace’s communication relies mainly on public fears and disinformation” og at de allergiske lidelser skyldes virkningen af sand i øjne og lunger og ikke uranudvindigen: “the aggressive effects of sand on the eyes and lungs, not, as Greenpeace implies, to the mining operations”!
Greenpeace fremhævede i rapporten (Left in Dust 2010) den udbredte radioaktive forurening af luft, vand og grundvand i Arlit, ligesom befolkningens manglende bevidsthed om problemerne: “The mortality rate due to respiratory diseases (16%) is two times higher than the national average (8.5%)”.
Areva svarede med at udgive sin egen rapport: “Areva and Niger, a sustainable partnership” hvor de skriver, at “Greenpeace’s communication relies mainly on public fears and disinformation” og at de allergiske lidelser skyldes virkningen af sand i øjne og lunger og ikke uranudvindigen: “the aggressive effects of sand on the eyes and lungs, not, as Greenpeace implies, to the mining operations”!
Areva: dømt for grov uagtsomhed i 2012
Men giganten Areva appellerede dommen og vandt den if. AFP i 2013. Appeldomstolen vurderede, at Areva ikke kunne holdes ansvarlig som arbejdsgiver, men at det var det nigerske selskab Cominak, der driver minen, og som den ansatte havde skrevet kontrakt med, skrev AFP, der havde set retsdokumenterne. Cominak kan ikke anses juridisk som en filial af Areva, da Areva kun har 34% af aktierne. Da AFP interviewede Venels datter, sagde hun, at appeldomstolens afgørelse ikke kom bag på hende. Areva er en uangribelig gruppe.
Verdens næststørste uranmine: Imouraren i Niger sat på stand by
I 2015 blev det besluttet at stoppe alt arbejde i Imouraren-minen fra slutningen af august 2015, bl.a. som følge af katastrofale tab i Areva på næsten 5 mia. euros i 2014. 180 ud af 225 arbejdere blev afskediget på den enorme byggeplads Imouraren. De tilbageblevne skal sørge for overvågning og vedligeholdelse af byggepladsen.
Byggepladsen skulle have været aktiv igen efter 2017, så uranudvinding kunne starte fra 2020. Men de nuværende priser på uran gør det ikke profitabelt at udnytte ressourcerne i Imouraren, så Nigers og Arevas beslutning om at starte Imouraren-minen vil afhænge af markedsændringer. If. denne artikel på Africa Intelligence fra februar i år forsøger Areva at sælge tilladelsen til uranudvinding i Imouraren.
Skrevet af Anne
Henvisninger
1. AREVA
4. Areva og EPR på røven Ingeniøren.dk 10.5.2015
6. Europas næststørste leverandør af OFF shore vindmøller Energiwatch 2013
side 7: Regarding security of supply, since the 1990's EU dependency on imported uranium has remained constant.
Taking all fuel loaded into EU reactors in 2014, including natural uranium feed, reprocessed uranium and
MOX fuel (mixture of uranium and plutonium oxides), the requirements amounted to 17 094 tU.
11. La CRIIRAD et l’ONG AGHIR IN MAN demandent la révision de l’étude d’impact concernant le projet d’exploitation de la mine d’IMOURAREN par AREVA au Niger Pressemeddelelse fra Criirad 28.8.12
12. Niger Foreign Investment Santandertrade.com
13. How Niamey wants to make Areva give in Africa Intelligence 24.3.2014
16. Imouraren mining project dies slow death Africa Intelligence 18.2.2015
17. De la société ci uranium-niger
20. Areva au Niger: la société civile nigérienne déçue par l'accord cadre - RFI
26. Ali Idrissa : « L'accord annoncé entre Areva et le Niger était du bluff » - Observatoire des multinationales
27. Potential Use of Radioactively Contaminated Materials in the Construction of Houses from Open Pit Uranium Mines in Gabon and Niger | Ecologic Institute: Science and Policy for a Sustainable World
28. France’s and the EU’s strategies to stabilize Niger | DIIS 2016
29. Special Report: Areva and Niger's uranium fight • The local africa news
31. International Mines d’uranium au Niger, soutenons le projet CRIIRAD-AGHIR IN MAN ! Eté 2009
Ingen kommentarer:
Send en kommentar