GEUS' Svar 29.6.15 på Kritik fra Miljøorganisationer

GEUS har i en pressemeddelelse på sin hjemmeside 29.6.15 tilbagevist den kritik af mangel på neutralitet, der blev udtrykt i flere miljøorganisationers pressemeddelelse 26.6.15 i forbindelse med informationsturen i Sydgrønland for nylig. Opdatering 1.7.: DCE svarer også på kritiken i en pressemeddelelse.

Jeg har i et tidligere blogindlæg givet eksempel på vildledning/idyllisering af Kvanefjeldsprojektet. Jeg overværede ikke informationsturen i Sydgrønland, men jeg har læst præsentationerne på kommune Kujalleqs hjemmeside.

Det jeg bemærker er, at der i GEUS' pressemeddelelse fra 29.6.15 står (min understregning): "GEUS har på en transparent måde bygget sin formidling op på baggrund af relevante kilder, og GEUS distribuerer gerne sine præsentationer og publikationer om uran. GEUS har endvidere selv udarbejdet informationshæfte om disse problemstillinger, som findes på GEUS’ hjemmeside:

http://www.geus.dk/DK/press/Documents/URAN_DK_oplag2_web_100dpi.pdf"

Problemet er f.eks., at GEUS ikke ville oplyse mig om kilden til det, de skriver på side 23 i omtalte Uran-hæftet, hvor der står (min fremhævning):

"RISØ har peget på to måder at deponere tailings:

1. I søen Taseq, nogle kilometer nordøst for Narsaq. Dette vil være en fysisk sikker måde for deponering, idet der her ikke skal bygges dæmninger, eller kun små dæmninger. Et mindre vandløb, skal dirigeres uden om søen. Benyttelsen af denne sø til tailings vil udelukke, at den kan anvendes som drikkevandskilde for Narsaq by.

2. Marin deponering i en afsnøring af Bredefjord nordøst for Kvanefjeld. Marin deponering kan være problematisk. I dette tilfælde vil havvandets indhold af calcium kunne udfælde fluorindholdet i det vand, der kommer fra tailings, og havvandets sulfat vil udfælde radium. Deponeringen i et naturligt afsnøret fjordområde, afgrænset af en dæmning, kan designes således, at naturlig vandcirkulation forhindres."

11.12.2013 spurgte jeg en geolog i GEUS om kilden til "Risø har peget på" i uranhæfte fra 2012, men geologen svarede mig aldrig. (1) Jeg har dog for nylig fået en undskyldning for det manglende svar, fordi jeg omtalte det i et debatindlæg i Politiken.

12.4.15 spurgte jeg den anden forfatter til GEUS' Uranhæfte 2014. Han svarede efter to dage (min fremhævning) følgende:

Kære Anne Albinus.

"Bemærkningen om at Taseq er en fysisk sikker deponeringsmåde (...) er baseret på:

side 46 til 61 i følgende Risørapport:

Skitseprojekt Mine og oparbejdningsanlæg af Gisli Erlandsson, Jørgen Jensen, Susanne Koefoed, Jette L Paulsen Forsøgsanlæg Risø, 4000 Rodkilde Danmark November 1983.

I dette beskrives søens fysiske forhold som volumen, areal, permeabilitet af undergrunden, funderingsforhold for dæmning ved søens udløb med videre.

Jeg har måske udtrykt mig uklart ved at skrive at søen er fysisk sikker, det vil sige mekanisk holdbar.

Fysisk sikker handler således ikke om kemisk sikkerhed. Dette skal undersøges særskilt.

Det skal desuden bemærkes at Taseq således vurderes at være  fysisk sikret mod kollaps  (ikke nødvendigvis kemisk sikret) så længe der ikke skal bygges dæmninger, og den citerede vurdering ” at søen er fysisk sikker” vedrører således ikke evt. deponering der indebærer  dæmningsbyggeri. En sådan vurdering ville kræve nøje viden om dæmningen."  

Citat Slut

Jeg har nu gennemlæst Risøs skitseprojekt fra 1983 (2) uden at kunne finde udsagn om, at "søen er fysisk sikker". Af skitseprojektet fremgår det, at interessen koncentrerede sig om området ved Taseq sø og omkring inderfjorden Tasiussarssuk NØ for halvøen Nugssuaq:

"I begge områder findes der bassiner, der ved hjælp af rimelige foranstaltninger kan rumme tailings fra produktionsanlæggets planlagte levetid på 20 år.

De to deponeringssteder repræsenterer vidt forskellige placeringer i det geomorfologiske system. Taseq er placeret højt oppe i afvandingssystemet, hvorimod Tasiussarssuk repræsenterer den nederste del, dvs. havet. Udsivning fra et depot i Taseq vil således influere på hele afvandingssystemet, hvorimod udsivning fra Tasiussarssuk i givet fald udelukkende vil få effekt i havet.

De geologiske og hydrologiske forhold i Taseqområdet er relativt godt kendt, medens disse forhold i Tasiussarssukområdet kun kendes overfladisk. De hydrogeologiske forhold i Taseqområdet kendes i nogen grad, medens ingen kendskab haves til disse forhold ved Tasiussarssuk. Det har således ved valg af to deponeringsområder ikke været muligt at konstatere, i hvilken grad de opfylder de hydrogeologiske krav, der stilles generelt" (side 47).

Alligevel vælger GEUS i sit uranhæfte, mange år efter, og både i 2012 og i 2014, at skrive "Risø har peget på" og kæde det sammen med ordene "fysisk sikker", så det giver læseren en opfattelse af en form for blåstempling, som jeg ikke mener kan uddrages af hverken skitseprojektet (2) eller hovedrapporten (3) fra Risø 1983. 

Placering af tailings i Taseq-søen er ikke den mest hensigtsmæssige, da den afvander til Narssaq elven, der næppe kan undgå at blive forurenet. 

Side D2 erkendes dette  - min fremhævning (2) :

"Ved en årlig produktion på 4,2 tons malm vil der i løbet af 20 år blive produceret ca. 50 tons udludningsrester (red. tailings/affald). Udludningsresten skal deponeres således, at en række tekniske, miljømæssige og samfundsmæssige krav kan opfyldes. Deponeringsområderne er valgt ud fra naturlige sænkninger i landskaber. Udludningsresterne deponeres her under de mest stabile forhold, og disse områder er samtidig de mest økonomiske i anlæg og drift. Placeringsalternativerne Taseq/Tasiussarssuk repræsenterer to forskelllige placeringer i det geomorfologiske system. Taseq er placeret inde i afvandingssystemet, i modsætning Tasiussarssuk som repræsenterer den nederste del af systemet, dvs. havet. Udsivning fra et depot i Taseq vil influere på hele afvandingssystemet, hvorimod udsivning fra Tasiussarssuk kun vil få effekt i havet" (side D2).

Risøs miljørapport anbefaler ikke Taseq som tailingsdepot

Lic. scient. Kim Pilegaard anbefalede i sin miljørapport "Preliminary Environmental Impact Statement for the Kvanefjeld Uranium Mine" 1983 (udgivet som Risø rapport i 1990) ikke Taseq som første valg:

p.vii: "The disposal of tailings in Tasiussarssuq is therefore to be preferred for the disposal in Taseq."

p.100 "Thus seepage from Taseq would affect the whole fluvial system whereas seepage from Tasiussarssuq only affects the sea."

p.102 "The principal pollutants from the tailings pond will do less harm in the marine ecosystem due to precipitation (e.g. F) and dilution. The placement in Tasiussarssuq is therefore to be preferred."

På Wise-Uraniums hjemmeside kan man læse følgende kommentar - med kursiv - til Taseq som tailingsdepot på baggrund af informationer i Ingeniøren 5.11.2013:

Proposed Kvanefjeld rare earth - uranium mine to dump millions of tonnes of tailings in nearby lake: Lake Tasek is to receive 56 million tonnes of tailings from the proposed Kvanefjeld rare earth - uranium mine, according to the Geological Survey of Denmark and Greenland  (GEUS). The tailings will still contain the thorium and half of the uranium initially present in the ore.
Chemical engineer Gert Asmund , who is a senior fellow at the University of Aarhus Department of Bioscience - Arctic Environment, says that it is impossible to isolate the tailings in order to prevent leakage and emissions: "It will rain down on the lake, and so there must be an overflow". (Ingeniøren Nov. 5, 2013)

[The 56 million tonnes figure is based on the obsolete 1983 Risø report (see below). The 2012 Prefeasibility Study (see below) assumed the mining of 232.6 million t of ore, resulting in approx. 230 million t of tailings. Given the deposit's total resource of 956 million t of ore, the amount of tailings can reach approx. 940 million t. This definitely exceeds the capacity of Lake Tasek, necessitating an additional tailings deposit of some sort.]


If. mineselskabets præsentations-opdatering fra juni 2015 er planen pt., at der skal deponeres 80 mio tons tailings over en periode på 39 år i søen Taseq. Hvis alle ressourcer udnyttes i området bliver det til næsten en milliard tons tailings.

Skrevet af Anne

Henvisninger

1. Min mailudveksling med GEUS:

Jeg havde sendt et blogindlæg "Uranmine og miljø" til en geolog i GEUS 6.12.13.

Vedkommende svarede:

Den 7. dec. 2013 11.46 skrev @geus.dk:

Kære Anne,

Tak for henvisningen til Atomposten, som jeg har læst med interesse.

Jeg faldt over at du henviser til en udtalelse fra Emil Sørensen fra 1979. Men Emil Sørensen var også en af hovedforfatterne af Risø rapporterne i 1983, hvori forhold relateret til tailings også var omfattet, men uden at nå til samme konklusion. Min pointe er, vores viden er dynamisk, hvad der er god latin på et tidspunkt kan senere være ændret på grund af ny viden. Også i relation til uran kan dette gå begge veje - risici der tidligere har været undervurderet kan måske i dag betragtes som seriøse. Uden selv at være ekspert på tailings, så er jeg ikke sikker på at det gælder forholdene i forhold til tailings, hvor man i dag - 30 år senere - har høstet betydelig mere viden.

Jeg har stor sympati for jeres indsats for at oplyse om usikkerheder i forbindelse med en eventuel produktion af uran og REE fra Kvanefjeldsprojektet. Men jeg synes der må gælde de samme krav til jer, som til alle andre i debatten, at der skal bruges relevante data og argumenter. Ellers bliver diskussionen kun til en stillingskrig og fører ikke frem til et kvalificeret grundlag for beslutninger.

Fra: Anne Albinus <....>Dato: 11. dec. 2013 kl. 09.32
Emne: vedr. Risøs anbefalinger i 1983 af tailingsdepot
Til: @geus.dk

Kære      ,

Jeg har nu på baggrund af din mail fra 7.12. kigget på de tilgængelige Risø rapporter fra 1983 for at finde udsagn fra Emil Sørensen.

Hvis jeg har forstået det rigtigt, var det Kim Pilegaard, der skrev om placeringsmuligheder af tailings og ikke Emil Sørensen jævnfør dennes publikationsliste.

KP skrev i 1983 rapporten

p.vii:

The disposal of tailings in Tasiussarssuq is therefore to be preferred for the disposal in Taseq.

p.100

Thus seepage from Taseq would affect the whole fluvial system whereas seepage from Tasiussarssuq only affects the sea.

p.102

The principal pollutants from the tailings pond will do less harm in the marine ecosystem due to precipitation (e.g. F) and dilution. The placement in Tasiussarssuq is therefore to be preferred. 

I GEUS hæftet 2012 står der imidlertid nederst side 23

"RISØ har peget på to måder at deponere tailings:

1. I søen Taseq, nogle kilometer nordøst for Narsaq. Dette vil være en fysisk sikker måde for deponering, idet der her ikke skal bygges dæmninger, eller kun små dæmninger. Et mindre vandløb, skal dirigeres uden om søen. Benyttelsen af denne sø til tailings vil udelukke, at den kan anvendes som drikkevandskilde for Narsaq by."

Kan du evt. oplyse mig om, hvor kan jeg finde kilden til "RISØ har peget på"?

Venlig hilsen og på forhånd tak for ulejligheden,

Anne

2. Skitseprojekt Mine og oparbejdningsanlæg af Gisli Erlandsson, Jørgen Jensen, Susanne Koefoed, Jette L Paulsen Forsøgsanlæg Risø, 4000 Roskilde Danmark November 1983 (Kan lånes på Institut for Eskimologi KU via ens bibliotek).

3. Uranprojekt Kvanefjeld Hovedrapport Forsøgsanlæg Risø 4000 Roskilde Danmark november 1983 (Kan lånes på Institut for Eskimologi KU via ens bibliotek).