Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

torsdag den 10. april 2014

Atomaffald og Myndighedernes uklare Svar til Borgerne på Thyholm

Jeg overværede Sundhedsministeriets borgermøde i Hvidbjerg på Thyholm 9.4.14. og her er mine bemærkninger:

vedr. jordskælv

1. Chefkonsulent Peter Gravesen GEUS sagde noget i retning af, at de jordskælv, der er i Thyholm området, ikke er alvorlige for slutdepotets sikkerhed.

21.3.13 overværede jeg et foredrag af samme Peter Gravesen i Dansk Geologisk Forening i Aarhus: "Lagring af lavradioaktivt affald i Danmark" (Bemærk ukorrekt titel da der er også er mellemaktivt affald i Danmark).

Her oplyste Gravesen ved sin gennemgang af de 6 udpegede områder, at Thyholm aldrig skulle have været udpeget på grund af de mange jordskælv, og han viste samtidig et kort med de mange jordskælv i Nordsøen.

Korrektion 11.4.14 kl. 20:50: Jeg er kommet i tvivl, om jeg husker rigtigt vedr. jordskælv, da der i mit genfundne referat fra foredraget står, at Gravesen ved sin gennemgang af de 6 områder om Thyholm sagde, at han "kunne ikke lide" Hvidbjerg Thyholm, forstået på den måde, det var uegnet, fordi Thyholm havde vist sig mere kompliceret, end de havde forestillet sig. Jeg har så efterfølgende kædet det sammen med jordskælv i Nordsøen, da der samtidig blev vist et kort.

vedr. de 233 kg særligt affald

2. Direktøren i Dansk Dekommissionering/DD, sagde, at de 233 kg særligt affald ikke havde været brugt i en reaktor, men at der kun var lavet forsøg med dem på Risø: 


"Så har vi så de her 233 kg forsøgsbrændsel. Det har ikke været brugt i en reaktor, men der har været lavet forsøg med det i et af de andre anlæg nede på Risø. Det der hedder Hot Cell (...kan ikke høre ordet). Og det er de små brændsel, uranbrændsel.

Og derudover: hvor kommer affaldet ellers fra?"

Brændselsstavene har været inde i en reaktor fremgår det af NOTAT til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 2.2. 2001 om bl.a. de 233 kg højaktivt affald:

"Nogle af de fremstillede brændselsstave blev i perioden fra 1967 til 1972 indsat til bestråling i materialeprøvningsreaktoren i Halden i Norge. De sidste stave blev udtaget af reaktoren i 1989 og returneret til Risø med henblik på, at man i Hot Cell kunne undersøge brændselet efter bestrålingen.

Parallelt hermed blev der i DR3 udført forsøgsbestrålinger til udvikling og forbedring af dansk fremstillede brændselsstave. Som demonstration af det dansk fremstillede brændsels kvalitet blev der i 1975 leveret 4 danske stavelementer til kraftreaktoren Kahl i Tyskland. Heraf blev det sidste udtaget i 1981 og sendt tilbage til Risø til undersøgelse i Hot Cell."
citat slut.


t.o. er DR3 en forsøgsreaktor.

Det er korrekt, som direktøren siger, at der er lavet forsøg med brændselsstave på Risø i DR3. Og nogle af brændselsstavene i de 233 kg har som nævnt i NOTAT 2.2.2001 siddet i en forsøgreaktor bl.a. i Halden i Norge, hvorefter de kom til Risø til undersøgelse i Hot Cell. Mængden af 1,2 kilo plutonium i 233 kg forsøgsbrændsel er et tegn på, at brændselsstavene har været meget længe inde i en reaktor. Man kan læse en svensk eksperts kritik her af DD's klassifikation af de 233 kg. DD nægter at vise data for de 233 kg til den svenske ekspert og mig, så vi kan vurdere omdefineringen fra højaktivt til langlivet mellemaktivt affald.

De brændselsstavestykker, som blev bestrålet i forskningsreaktorerne i Halden og Risø, har ikke været brændsel i reaktorer, men de er blevet udsat for neutronbestråling, som simulerer, at de har været brændsel i en atomkraftreaktor.

Og brændslet i forsøgsstavene er blevet brugt, som om de var brændsel i en reaktor. Og som affald har de samme egenskaber, som om de havde været brændsel i en reaktor, og skal, hvis de skal slutdeponeres, i dybe geologiske depoter ligesom højaktivt affald.

Det er sørgeligt, at hverken DD eller andre i Danmark vil erkende, at sådan er det.

Opdatering: Interview med mig på P4 Bornholm v/ journalist Torsten Raagaard 13.4.14

vedr. granskning af processen

3. Der kom mange uklare svar fra ekspertpanelet mht. hvorfor der endnu ikke er inddraget internationale eksperter i henhold til Beslutningsgrundlaget. Her står side 48:

"Granskning af Processen

Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks. IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt.”


Kontorchef John Erik Pedersen, Sundhedsministeriet, nævnte at internationale eksperter vil blive inddraget tilsidst i projekteringsfasen vedr. depotets konstruktion og placeringen, men sprang samtidig over at nævne, at også processen skal granskes if. Beslutningsgrundlaget side 48.

Hvad får man ud af at granske en proces tilsidst, hvis sigtet er at forbedre processen? 

Jeg har tidl. fået svar fra Sundhedsministeriet, som det også blev sagt i aftes, at internationale eksperter skal inddrages i projekteringsfasen. Men så sent i fasen vil organisationer som IAEA eller NEA næppe kritisere et lands slutdepotplan. Jeg har spurgt i Sundhedsministeriet, hvilke eksperter de vil indkalde, men det vides endnu ikke.

At udveksle erfaringer og spørge udenlandske eksperter som på Covra, som vi hørte DD gør, er udmærket, men det er ikke det samme som at en uafhængig international ekspertgruppe gransker f.eks. klassifikation af affald, den måde affaldet pakkes på, den sammensætning af kortlivet og langlivet affald, der påtænkes at skulle i samme depot, hvis man ikke laver borehul, plan for monitorering af slutdepotet osv. osv.

Skrevet af Anne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar