I Berlingske kunne man 11.10.2013 læse:
Men da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau."
Det australske mineselskab GML Ltd. lover selvfølgelig guld og grønne skove. Driftsdirektøren Ib Laursen sagde f.eks. i Sermitsiaq (29.10.16):
"Grønland kan blive verdens næststørste producent af sjældne jordarter i 2020. Udbyttet for Grønlands statskasse kan blive 500 millioner kroner om året i selskabsskatter. Vi forventer at ansætte 800 medarbejdere, hvoraf 300 kan blive lokale, og de lokale fåreholdere og fiskere kan afsætte deres produkter til de ansatte i minen".
500 millioner kroner om året til Grønland i selskabsskatter, lyder af meget, men som det canadiske miljøvurderingspanel konkluderede i 90'erne, skal uranaffald/tailings underlægges aktiv monitorering/overvågning og vedligeholdelse i al fremtid for at beskytte miljøet og borgernes sundhed.
Dvs. størstedelen af de 500 mio kroner, der kommer ind i selskabsskatter, skal sættes til side til miljøovervågning i mindst en mio. år, når minen lukker om 37 år. Er man villig til det?
GML lover på sin hjemmeside, at der er minimal risiko for miljøet. Det samme har en ansat i GME skrevet til mig 20.2. som jeg bad en canadisk ekspert svare på. Det kan læses her på Atom Posten.
Nogle af dem, der i dag udtaler sig positivt om REE/uranmineprojektet, har tidligere været engageret i et uranudvindingsprojekt på Risø.
I 1979 forsøgte to ledende skikkelser på Risø således at overbevise grønlænderne om, at uranudvinding ikke var så farligt (s. 201 i Uranbjerget 2016). Det var Jørgen Jensen, i dag rådgiver i GML, der tidligere har fortalt i mineselskabets blad, at der i Frankrig kan dyrkes vin ved uranminer, hvilket er ukorrekt (1).
Når det er nødvendigt at idyllisere for at gøre REE/uranmineprojektet akceptabelt for beboerne i Sydgrønland og for beslutningstagerne, er det, fordi der er et kæmpe misforhold mellem den kortsigtede gevinst ved REE/uranminedriften i Kvanefjeld og det langsigtede forureningsperspektiv i forbindelse med tailings/affald.
Tailings/affaldsdepotet, der planlægges i søen Taseq, vil indeholde store mængder giftige stoffer, radionuklider og ikke-radioaktive tungmetaller, der forurener så længe (milliarder af år), at det if. den canadiske atomenergikommission kan sammenlignes med radioaktiviteten i atomkraftens højradioaktive affald. (8)
Jørgen Jensen blev i 1979 suppleret af ingeniør Arne Sørensen, der ledede Risøs igangværende undersøgelser i Kvanefjeld. Arne Sørensen var klar over de miljømæssige risici på arbejdspladsen og i forbindelse med urantailingsdepotet og sagde "Vi skal for enhver pris undgå at ødelægge dalmiljøet ved Narsaq" (side 203 i Uranbjerget)
Forsøg på Risø med uranudvinding
Dvs. størstedelen af de 500 mio kroner, der kommer ind i selskabsskatter, skal sættes til side til miljøovervågning i mindst en mio. år, når minen lukker om 37 år. Er man villig til det?
GML lover på sin hjemmeside, at der er minimal risiko for miljøet. Det samme har en ansat i GME skrevet til mig 20.2. som jeg bad en canadisk ekspert svare på. Det kan læses her på Atom Posten.
Nogle af dem, der i dag udtaler sig positivt om REE/uranmineprojektet, har tidligere været engageret i et uranudvindingsprojekt på Risø.
I 1979 forsøgte to ledende skikkelser på Risø således at overbevise grønlænderne om, at uranudvinding ikke var så farligt (s. 201 i Uranbjerget 2016). Det var Jørgen Jensen, i dag rådgiver i GML, der tidligere har fortalt i mineselskabets blad, at der i Frankrig kan dyrkes vin ved uranminer, hvilket er ukorrekt (1).
Når det er nødvendigt at idyllisere for at gøre REE/uranmineprojektet akceptabelt for beboerne i Sydgrønland og for beslutningstagerne, er det, fordi der er et kæmpe misforhold mellem den kortsigtede gevinst ved REE/uranminedriften i Kvanefjeld og det langsigtede forureningsperspektiv i forbindelse med tailings/affald.
Tailings/affaldsdepotet, der planlægges i søen Taseq, vil indeholde store mængder giftige stoffer, radionuklider og ikke-radioaktive tungmetaller, der forurener så længe (milliarder af år), at det if. den canadiske atomenergikommission kan sammenlignes med radioaktiviteten i atomkraftens højradioaktive affald. (8)
Jørgen Jensen blev i 1979 suppleret af ingeniør Arne Sørensen, der ledede Risøs igangværende undersøgelser i Kvanefjeld. Arne Sørensen var klar over de miljømæssige risici på arbejdspladsen og i forbindelse med urantailingsdepotet og sagde "Vi skal for enhver pris undgå at ødelægge dalmiljøet ved Narsaq" (side 203 i Uranbjerget)
Forsøg på Risø med uranudvinding
På Risø ved Roskilde blev der i 1980erne lavet forsøg med at udvinde uran af malm fra Kvanefjeld. I alt 1.030 ton malm blev knust og oparbejdet i uranudvindings-projektet i 1982-83, og det finkornede restmateriale/tailings, blev placeret i dertil indrettede bassiner, etableret i 1980. Tailings er permanent vanddækkede for at hindre udslip af radon, dannet ved henfald af uran.
Tilbage ligger ca. 3.700 ton malm på terræn, der aldrig er blevet udnyttet.
Arne Sørensen fortalte i 1979, at der på Risø ville blive lavet forsøg med tailingsbassinerne. Ingen i dag kender til disse forsøg, hverken Gert Asmund Institut for Bioscience AU/DCE eller Dansk Dekommissionering. Asmund siger dog, at det ikke er det samme som, at disse forsøg ikke har fundet sted.
Tilbage ligger ca. 3.700 ton malm på terræn, der aldrig er blevet udnyttet.
Arne Sørensen fortalte i 1979, at der på Risø ville blive lavet forsøg med tailingsbassinerne. Ingen i dag kender til disse forsøg, hverken Gert Asmund Institut for Bioscience AU/DCE eller Dansk Dekommissionering. Asmund siger dog, at det ikke er det samme som, at disse forsøg ikke har fundet sted.
Meningen var, at al malmen skulle bruges til uranudvindingsforsøg i løbet af to år. Det skete ikke. Atomkraft blev i 1985 taget ud af dansk energiplanlægening. Dvs. 3.700 ton malm ligger på terræn ved siden af urantailingsbassinerne på Risø. De har kontamineret den underliggende jord. Malmen har heller ikke været dækket af et net, der holdt støv tilbage.
Malmen indeholder en række mineraler, særligt natriumfluorid, som gradvist udludes af nedbør og forvitring. Efter pres fra Veddelev Grundejerforening og Roskilde Kommune blev der lavet en undersøgelse i 2017 af udsivning fra malmbunkerne (3).
Malmen indeholder en række mineraler, særligt natriumfluorid, som gradvist udludes af nedbør og forvitring. Efter pres fra Veddelev Grundejerforening og Roskilde Kommune blev der lavet en undersøgelse i 2017 af udsivning fra malmbunkerne (3).
Niras udtog grundvandsprøver, og der blev konstateret forhøjet indhold af fluorid i jord under og umiddelbart omkring malmbunkerne, og af fluorid og tungmetaller i terrænnært grundvand 10 meter vest for oplaget.
Malmbunker på havnen i Narsaq der venter på at komme til Risø
Foto med tak til Ingrid Hind
Artikel i SD 1980 af Ingrid Hind
Inden malmen ankom til Risø i 1980 blev der udført forundersøgelser af arealet for at belyse miljøbelastningen fra et ikke afdækket depot. Malmen indeholder 1-1,4 % vandopløseligt fluorid, hvoraf kun det yderste lag forventedes at blive udvasket. På baggrund af udludnings-forsøgene med malm og tilbageholdelsesforsøg med prøver af den opborede lokale lerjord, blev det konkluderet, at der ikke var risiko for en uacceptabel belastning af miljøforhold (2).
Gert Asmund, Institut for Bioscience AU/DCE skrev i en rapport i 2001 for Danmarks Miljøundersøgelser/DMU om de 5697 tons malm, der ligger nedenfor Kvanefjeld:
I 2009 var tonen en anden: Nu konkluderede Asmund/DMU if. Niras' Notat (3), at der er en teoretisk risiko særligt med hensyn til udvaskning af bly, dog under forudsætning af, at de indre dele af malmbunkerne i Grønland ikke allerede er forvitret/udvasket i de 30 år bunken har været eksponeret for vind og vejr. Med hensyn til fluor, var baggrundsniveauet i Narsaq Elv i forvejen så højt (1,5-19,5 mg/l), og fortyndingen ved sommervandføring så stor, at en øget udvaskning fra denne malmbunke ikke blev vurderet som en risikofaktor.
På Risø ved Dansk Dekommissionering viser Niras rapporten (8.11.17) (3), at der er konstateret forhøjet indhold af arsen, bly og fluorid i grundvandsprøver udtaget nærmest malmoplaget.
I jord og grundvand under og omkring oplaget af malm ses høj pH og signifikant højt indhold af fluorid. I grundvandet ses endvidere forhøjede indhold af tungmetallerne arsen og bly, og grundvandskvalitetskriterierne for disse tungmetaller er overskredet i halvdelen af de filtersatte boringer.
Long term hazards ved en uranmine (5)
Hvad mener det australske mineselskab om long terms hazards ved REE/uranudvinding?
I et svar til mig 21.2.19 skriver en ansat ved GML, James Eggins, at der ikke er radiologiske long term hazards ved Kvanefjeldsprojektet. Se blogindlæg 24.2.19.
Dette er en meget overraskende holdning, og derfor bad jeg Dr. Gordon Edwards (CCNR.org) om at uddybe long term hazards ved en REE/uranmine i Kvanefjeld. Gordons' svar kan læses på Atom Posten 24.2.19.
Jeg er ikke rolig, hvis man beslutter sig for at se bort fra long term hazards ved en REE/Uranmine.
Bl.a. fluor, der er giftigt og vandopløseligt, vil, når det udvaskes, forurene vandløb og have konsekevenser for levevilkårene.
I Grønland skal man vide, at man er oppe mod stærke kræfter, der ønsker en REE/Uranmine, og det er ikke for Grønlændernes skyld.
Selv uafhængige rådgivere fra DCE.dk udelader vigtig information i en rapport: Management of environmental issues based on experience from uranium producing countries 2016. I afsnittet om franske uranminer (side 204) nævner DCE intet om de mange anbefalinger, som den franske strålesikkerhedsmyndighed ASN er kommet med (7).
Skrevet af Anne Albinus
1/ Markedsstrategi Uranmine i Grønland Atom Posten 18.9.2013
https://atomposten.blogspot.com/2013/09/markedsstrategi-uranmine-i-grnland.html
2/ Teknisk Rapport Oplagsplads for 4200 tons lujavrit på Risø Maj 1980 af Arne Kjær Johansen, Emil Sørensen og Thorkild Lundgaard, Risø Uranudvindingsprojekt
3/NIRAS Notat
4/ Dansk Dekommissionering, 4. december 2009: Vurdering af miljøforhold ved udglatning af malmbunker ved Kvanefjeldet. Rapport udarbejdet af seniorforsker Gert Asmund, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
5/ A hazard is something that can cause harm, e.g. electricity, chemicals, working up a ladder, noise, a keyboard, a bully at work, stress, etc. A risk is the chance, high or low, that any hazard will actually cause somebody harm. For example, working alone away from your office can be a hazard.
6/ EXPLOITATION OF RADIOACTIVE MINERALS IN GREENLAND
Management of environmental issues based on experience from uranium producing countries
Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy
No. 200 2016
Gert Asmund, Institut for Bioscience AU/DCE skrev i en rapport i 2001 for Danmarks Miljøundersøgelser/DMU om de 5697 tons malm, der ligger nedenfor Kvanefjeld:
Hovedkonklusionen er at malmbunkerne og udsivningen af grundstoffer fra minen ikke har nogen påviselig effekt på Narsaq Elv og Narsap Ilua, idet de fundne forhøjede koncentrationer også fandtes i 1976 som følge af den naturlige påvirkning af miljøet fra de i Kvanefjeldet forekommende grundstoffer.
Som propaganda blev vist, at en lille pige kunne lege nedenfor malmbunkerne:
Som propaganda blev vist, at en lille pige kunne lege nedenfor malmbunkerne:
På Risø ved Dansk Dekommissionering viser Niras rapporten (8.11.17) (3), at der er konstateret forhøjet indhold af arsen, bly og fluorid i grundvandsprøver udtaget nærmest malmoplaget.
I jord og grundvand under og omkring oplaget af malm ses høj pH og signifikant højt indhold af fluorid. I grundvandet ses endvidere forhøjede indhold af tungmetallerne arsen og bly, og grundvandskvalitetskriterierne for disse tungmetaller er overskredet i halvdelen af de filtersatte boringer.
Der er to fejl i teksten. der er kun tailings i to bassiner og koncentration i malmen er 200 gange højere. Foto fra rapporten Decommissioning of the nuclear facilities at Risø National Laboratory Descriptions and cost assessment 2001 side 53.
Long term hazards ved en uranmine (5)
Hvad mener det australske mineselskab om long terms hazards ved REE/uranudvinding?
I et svar til mig 21.2.19 skriver en ansat ved GML, James Eggins, at der ikke er radiologiske long term hazards ved Kvanefjeldsprojektet. Se blogindlæg 24.2.19.
Dette er en meget overraskende holdning, og derfor bad jeg Dr. Gordon Edwards (CCNR.org) om at uddybe long term hazards ved en REE/uranmine i Kvanefjeld. Gordons' svar kan læses på Atom Posten 24.2.19.
Jeg er ikke rolig, hvis man beslutter sig for at se bort fra long term hazards ved en REE/Uranmine.
Bl.a. fluor, der er giftigt og vandopløseligt, vil, når det udvaskes, forurene vandløb og have konsekevenser for levevilkårene.
I Grønland skal man vide, at man er oppe mod stærke kræfter, der ønsker en REE/Uranmine, og det er ikke for Grønlændernes skyld.
Selv uafhængige rådgivere fra DCE.dk udelader vigtig information i en rapport: Management of environmental issues based on experience from uranium producing countries 2016. I afsnittet om franske uranminer (side 204) nævner DCE intet om de mange anbefalinger, som den franske strålesikkerhedsmyndighed ASN er kommet med (7).
Skrevet af Anne Albinus
1/ Markedsstrategi Uranmine i Grønland Atom Posten 18.9.2013
https://atomposten.blogspot.com/2013/09/markedsstrategi-uranmine-i-grnland.html
2/ Teknisk Rapport Oplagsplads for 4200 tons lujavrit på Risø Maj 1980 af Arne Kjær Johansen, Emil Sørensen og Thorkild Lundgaard, Risø Uranudvindingsprojekt
3/NIRAS Notat
Dansk Dekommissionering
DTU/Risø, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
Miljøtekniske undersøgelser ved malmbunker
https://www.dekom.dk/wp-content/uploads/publikationer/langsigtet-loesning/2017_malmbunker_suppl_miljoetekniske_undersoegelse_niras.pdf
DTU/Risø, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde
Miljøtekniske undersøgelser ved malmbunker
https://www.dekom.dk/wp-content/uploads/publikationer/langsigtet-loesning/2017_malmbunker_suppl_miljoetekniske_undersoegelse_niras.pdf
4/ Dansk Dekommissionering, 4. december 2009: Vurdering af miljøforhold ved udglatning af malmbunker ved Kvanefjeldet. Rapport udarbejdet af seniorforsker Gert Asmund, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.
5/ A hazard is something that can cause harm, e.g. electricity, chemicals, working up a ladder, noise, a keyboard, a bully at work, stress, etc. A risk is the chance, high or low, that any hazard will actually cause somebody harm. For example, working alone away from your office can be a hazard.
6/ EXPLOITATION OF RADIOACTIVE MINERALS IN GREENLAND
Management of environmental issues based on experience from uranium producing countries
Scientific Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy
No. 200 2016
7/ Frankrigs lukkede uranminer giver problemer Atom Posten 5.6.2016
8/ Anon., 1978: The Management of Uranium mill tailings an appraisal of current practices, AECB-1156. Advisory Panel on Tailings, Atomic Energy Control Board, Canada, 31.p
Ingen kommentarer:
Send en kommentar