Atom Posten: Markedsstrategi - Uranmine i Grønland

Det australske mineselskab GME gør meget for at oplyse om konsekvenserne af uranudvinding. Bl. a. fortalte en dansk mineekspert Jørgen Jensen i Kuannersuit News 2011, side 7, hvordan Kuannersuit/Kvanefjeldet vil se ud, når minen lukker:

"Fjeldet vil ligne sig selv. Selv om der bliver tale om en åben mine, vil der i det store billede kun ske minimale ændringer.

Før minedriften kan begynde, forpligtes mineselskabet til at gennemføre en alt omfattende naturgenopretning, når minedriften stopper. Mineselskabet skal stille en bankgaranti til naturgenopretning i overensstemmelse med den såkaldte Ækvator-aftale mellem lande, der er hjemsted for minedrift, de store mineselskaber og Verdensbanken. Aftalen blev til efter nogle grelle tilfælde, hvor mineselskaberne så at sige bare havde forladt forfærdelige kratere og efterladt ødelagt natur. Den går ikke længere.

– Og godt for det, fremhæver Jørgen Jensen og fortæller en lille historie om en åben uranmine i Sydfrankrig, som er i produktion, og hvor der i dag dyrkes vin på de omliggende skråninger.

– Vindyrkningen er gennemkontrolleret af de franske myndigheder og af vinavlerne selv; den ville med sikkerhed ikke finde sted, hvis der var blot den mindste risiko for forurening, fastslår Jørgen Jensen. Og det samme vil ske, den dag minen lukker."

Er mineekspertens udtalelser korrekte?

Ingen kan være sikker på, hvordan det vil gå, hvis minedriften kommer i gang. Vil naturen blive ødelagt, eller vil den kunne genoprettes, så man næsten ikke kan se, at der har været en mine? Vi ved det ikke.

Men det er muligt at tjekke mineekspertens oplysninger.

I Frankrig findes ikke uran-miner i produktion, som mineeksperten hævder. Alle de cirka 200 franske uranminer er lukkede, den sidste i 2001. Områderne omkring disse miner er forurenede områder, og den lokale befolkning mangler beskyttelse mod radioaktiv stråling ifølge denne rapport fra den uafhængige organisation Criirad.

Den mine i produktion med vinmarker ved siden af, som mineeksperten omtaler, må være den åbne uranmine i Lodève i Sydfrankrig, men den lukkede i 1997. Vinmarkerne var der allerede, inden der kom gang i minen. Minen kan ses her:

åben uranmine ved Lodève 1992

med tilladelse fra Peter Diehl

Nærliggende vinmarker

med tilladelse fra Peter Diehl

Da Kuannersuit News udkom i 2011, må både den danske mineekspert og Greenland Minerals and Energy have været vidende om, at der ikke har været uranminer i produktion i Frankrig på det tidspunkt, alligevel bruges det for at bane vejen i Grønland for uranudvinding.

Jeg har spurgt Criirad, og de er ikke vidende om, at der er påbegyndt vindyrkning på områder, der er frigivne efter uranudvinding.

Det den grønlandske befolkning skal spørge sig selv om, er:

Kan vi stole på de oplysninger, vi får om det fremtidige forløb, når de oplysninger, vi får om det, der er sket, er så fejlbehæftede?

Anne

Info

Det store problem med en uranmine vil være tailings/affalds-depoterne, fordi de indeholder stort set de samme stoffer som klippen.

Det som uran producerer i tailings - ligesom uran i klippen - er datterprodukter/henfaldsprodukter. Tailings er knust klippe, og her vil de vandopløselige og gasformige datterprodukter/henfaldsprodukter let kunne forlade depotet og flytte sig og kunne forurene omgivelserne.

Og det vil holde sig lige så længe som uran, dvs. i al fremtid.

Link