Sagen om det radioaktive affald er nu gået ind i forhandlingsfasen: Borgmestre, kommunale embedsmænd og borgergrupper skal mødes med sundhedsministeren og hendes embedsmænd for at drøfte det videre forløb. Atom Posten vil kommentere disse drøftelser, når resultatet foreligger.
Men forløbet indtil nu har været bemærkelsesværdigt på flere måder.
Det er utroligt, at man ikke har villet eller kunnet give en overbevisende begrundelse for, at affaldet skulle graves ned. Mener man virkelig, at denne løsning er så åbenlyst bedre end alle andre, at der ikke er nogen grund til at argumentere for den?
Det har heller ikke været muligt at få en begrundelse for omdefineringen af de 233 kg særligt affald fra højaktivt til langlivet mellemaktivt affald, selvom det ikke ligefrem har manglet på opfordringer til at gøre det.
I sager som denne er de statslige myndigheder forpligtet til at give de berørte borgere upartisk og forståelig information. Der er sket det, at de fra dag 1 optrådt som kritikløse fortalere for slutdeponering af affaldet. De har ikke orienteret om alternativer eller oplyst om begrænsninger eller usikkerhedsmomenter i deres vurderinger. De har optrådt arrogant og uden forståelse for de bekymringer, som borgerne i de truede områder har givet udtryk for. Sundhedsministeriets, DD’s, SIS’ og GEUS’ hjemmesider skildrer forløbet frem mod slutdeponering på en måde, der får Morten Korch’s beskrivelser af livet på landet til at ligne brutal realisme.
Der har været meget lidt åbenhed om denne sag. En ting er, at de, der skulle forsvare slutdeponering, gør det dårligt eller slet ikke. Noget andet er, at det virker, som om de gør det af pligt og ikke af overbevisning. Men nogen må jo være engageret i sagen, og det kan jo ikke være hvem som helst, når man ser, hvem de kan få til at tale, og hvem de kan få til at tie. Jeg synes, disse mennesker skulle komme ud af busken og forklare os andre, hvorfor affaldet absolut skal graves ned i udkantsdanmark.
Måske er der problemer med at skaffe kvalificeret personale til at holde øje med et fremtidigt mellemlager. Javel, men dette problem vedrører ikke kun mellemlageret. Det drejer sig om at fastholde og udvikle en ekspertise på det nukleare område, som er nødvendig af hensyn til både medicinske, industrielle og forskningsmæssige anvendelser af radioaktive stoffer, og det kræver en bevidst, uddannelsesmæssig indsats. Den indsats står der ikke noget om i myndighedernes propagandamateriale.
Vi andre er blevet belært om, at vi skal påtage os et ansvar for kommende generationer, mens myndighederne forsømmer en uddannelsesmæssig indsats, der kan hjælpe disse kommende generationer til at håndtere det radioaktive affald, tidligere generationer har skabt.
I denne sag har vi oplevet:
- politikere, der snakker udenom og skubber ansvaret fra sig
- ministre og folketingsmedlemmer, der bliver sendt i byen af anonyme interesser
- myndigheder, der propaganderer i stedet for at informere
Hvis befolkningen har mistet tilliden til, at de statslige myndigheder er i stand til at løse problemer af denne art, er der ikke noget at sige til det. Man kan kun håbe på, at de kommende forhandlinger kan rette lidt op på det.
Jens
Ingen kommentarer:
Send en kommentar