Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 20. september 2013

Første Runde i Spillet om det radioaktive Affald

Den 10.9.13 var 9 embedsmænd fra 6 berørte kommuner til møde i sundhedsministeriet om atomaffaldet. Af referatet fremgår det, at ministeriet ikke ønsker at give præcise oplysninger.

Eksempel I

"Der blev spurgt om, hvor mange slutdepoter der findes.

Heidi Sjølin Thomsen (DD) havde ikke tallet present, men kunne oplyse, at der findes slutdepot for lav- og mellemaktivt affald i fx Spanien, Frankrig, Sverige, Norge, Tjekkiet, USA og Rusland. Det blev også oplyst, at IAEA på deres hjemmeside har oversigt over slutdepoter.

Læg mærke til, at det ikke bliver nævnt, om de udenlandske slutdepoter er til kortlivet eller til langlivet affald. Det er en meget vigtig oplysning at få med, hvis man skal have noget ud af at sammenligne de danske depotkoncepter og deres affaldsindhold med udenlandske. Det er ikke første gang, at depotformer sløres, og der derved misinformeres.
 
Den oversigt over udenlandske slutdepoter, der henvises til på IAEA's hjemmeside, er ikke umiddelbar let at finde. Oversigten findes i form af en database, hvor man skal søge på forskellige depotformer. Der findes ingen overskuelig oversigt.

DD's strategi ved borgerhenvendelser er undertiden at henvise til alle IAEA's publikationer frem for at svare konkret på et spørgsmål. I nogle tilfælde har DD endog foreslået borgeren at læse en bog om reaktorfysik fra 1952, The Elements of Nuclear Reactor Theory. Jeg har fundet Del I på nettet, hvis andre får samme svar og ikke vil købe bogen.



Eksempel II


Når myndigheder, der er ansvarlige for slutdepotprocessen om atomaffaldet, svarer borgerne skriftligt eller optræder på møder, skynder de sig altid med at sige, at der ikke findes brugt reaktorbrændsel på Risø.

På mødet den 10.9. 13 er det chefkonsulent Peter Gravesen fra GEUS, der gentager mantraet i forbindelse med mellemlager-sporet: (min fremhævning)

"Forskellen fra mellemlagre i førnævnte lande og et mellemlager i Danmark er, at man i udlandet også opbevarer brugt brændsel fra atomreaktorer. Dette vil ikke være tilfældet i Danmark."

Det brændsel på Risø, de 233 kg, der er lavet forsøg på med høj udbrænding, og som var højaktivt affald indtil for få år siden, hvorefter man valgte at omdefinere det til langlivet mellemaktivt, er brændsel, der har været meget længe inde i en reaktor. Det vidner bl.a. de 1,2 kg plutonium om. De brændselstave på Risø, der f.eks. har været i årevis i Haldenreaktoren i Norge, som der er lavet forsøg på efterfølgende, er at sammenligne med brugt reaktorbrændsel.

DD skriver selv på deres hjemmesides engelske version "spent fuel". Det ses her under FANEN: Waste Facts: Special waste (mainly spent fuel used for post irradiation experiments and larger α-sources).

Da DD ikke vil oplyse data "af sikkerhedsgrunde", hverken til mig eller politikere, der har spurgt, har jeg researchet lidt på nettet og fundet rapporter, der viser meget høj udbrænding på de brændselsstave, der er på Risø, som nu er klippet i småstykker.


Ligegyldigt hvad man kalder de 233 kg særligt affald, så vil de aldrig, hvis de f.eks. bliver eksporteret til Sverige, blive slutdeponeret sammen med kortlivet affald, som danske myndigheder har til hensigt at gøre i 30 meters dybde, men i 500 meters dybde med en sikkerhedshorisont på 100.000 år sammen med det svenske brugte brændsel.

De 233 kg indeholder nemlig hele det spektrum af fissionsprodukter (f.eks. Cæsium-137, Strontium-90) og aktinider (uran, thorium og plutonium) som findes i brugt kernebrændsel. (t.o. Sverige har kun ansøgt om et sådant depot, men de 233 kg vil så i mellemtiden kunne blive oplagret sammen med deres brugte kernebrændsel.)

Optimisme eller pessimisme?

Man kan spekulere over, hvorfor SUM bruger denne fremgangsmåde.

Den optimistiske udlægning er, at der er opstået tvivl om, hvorvidt der stadig er politisk opbakning til slutdeponering/nedgravning.

Den pessimistiske er, at det ikke er og aldrig har været meningen, at kommunerne skulle inddrages.

Forhåbentlig bliver vi klogere efter 2. runde den 26.9., hvor borgmestrene skal til møde i sundhedsministeriet.

Den 1.10. er der møde med repræsentanter for borgergrupperne.


Anne


Links:

Nationale rapporter der er indsendt til IAEA

Joint Convention reports IAEA
Danmarks er her med andre IAEA-landes spørgsmål til Danmark.
Man kan se, at andre IAEA-lande ofte heller ikke får klare svar fra Danmark eller ikke-svar.

Lande profiler World Nuclear Association




Ingen kommentarer:

Send en kommentar