Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 5. juni 2016

Frankrigs lukkede Uran-miner giver Problemer



Selskabet AREVA, der bl.a. står for miljøovervågning og naturgenopretning ved de mange lukkede uranminer i Frankrig har økonomiske problemer. Staten har netop måttet tilføre 5 mia euros i ny egenkapital, og selskabet er i færd med at frasælge sin reaktorsektion. 

Den franske strålebeskyttelses-myndighed (ASN) er i februar i år kommet med en lang række anbefalinger og krav til Areva vedrørende dets overvågning af de lukkede uranminer i FrankrigASN er bekymret over AREVA's manglende engagement.


Anbefalingerne går bl.a. på langtidsopbevaringen af tailings/affald og af gråbjerg/stenaffald. Især radon-problemet er det vigtigt at tage hensyn til i forbindelse med tailings-opbevaringen. Høringsprocessen skal fortsætte med de involverede partier om alle emnerne, skriver ASN, både inden for rammen af arbejdet med den nationale rapport for håndtering af radioaktivt affald og på lokalt plan.  

Ovenstående er især relevant i forbindelse med Kvanefjeldsprojektet, men også i forbindelsen med håndteringen på langt sigt af de 1130 tons urantailings, der pt. er på Risø i to bassiner under vand for at holde radon tilbage - samt de 3760 tons Kvanefjeldsmalm. ASN's anbefalinger viser vigtigheden af en ansvarlig og langsigtet håndtering af tailings - også i Danmark. Selv en mindre mængde tailings 1130 tons kan forårsage miljøskade, hvis de ikke opbevares korrekt.

I Frankrig var det en stor skandale, da det kom frem, at gråbjerg og tailings fra uranudvinding er endt uden for uranmineområderne som underlag for f.eks. en sundhedssti, parkerings- og legepladser og beboelseshuse. Endda en vuggestue. Jeg har omtalt det her.


I DMU's Mineundersøgelser ved Kvanefjeldet fra 2001
 idylliseres uranmalmbunker, hvor planter spirer frem, små piger leger, og hvor mineudsivning idylliseres. Jeg finder det frastødende, at børn bliver brugt i denne sammenhæng.








Jeg vil referere nogle af de anbefalinger og krav, ASN er fremkommet med i februar 2016 til AREVA.


AREVA skal 
  • udarbejde en undersøgelse i forhold til håndtering af gråbjerg (ikke-knuste bjergarter), der er anvendt uden for minens område 
  • ajourføre opgørelsen over 165 gråbjergsdepoter
  • lave en statusrapport for firmaets strategi for udviklingen i vandbehandlingen fra tidligere uranmineområder, der hører under Arevas ansvar
  • undersøge udslip og ophobning i markerede sedimenter i floder og i søer
  • sammenligne feltdata og modelleringsresultater af de dosimetriske konsekvenser på langt sigt på uranminestederne
  • undersøge vandbehandlingen fra steder med tidligere uranminer
  • undersøge behovet for dimensionering af tailingsdække for hvert tailingsdepot 
  • undersøge langtids-stabiliteten i dæmningerne ved tailingsdepoterne og 
  • lave en handlingsplan, så der kan udarbejdes geotekniske rapporter for hver dæmning.
1. AREVA har allerede indvilget i at lave en handlingsplan for håndtering af gråbjerg, der er blevet anvendt uden for gamle uranminer, for at reducere eller om nødvendigt fjerne miljøpåvirkningerne.

ASN mener, det er nødvendigt, at AREVA regelmæssigt rapporterer om fremskridt i den forbindelse. 

2. AREVA har lavet en opgørelse over 165 gråbjergs-depoter 

Denne rapport skal færdiggøres, så virkningerne fra depoterne kan identificeres.

Af hensyn til bevaring af erindringen om affaldet, gennemsigtighed og information til offentligheden er det vigtigt, at informationerne indtastes i databasen til dette formål: MIMAUSA.

ASN mener, det er nødvendigt, at AREVA fortsætter arbejdet med opgørelsen af gråbjergs-depoter i miljørapporter i henhold til cirkulære af 22.7.2009, og at de væsentligste uranværdier præciseres. 

3. Påvirkningerne fra og overvågningen af tailingsdepoterne


ASN anser det for nødvendigt, at vurderingen af virkningen af ​​tailingsdepoterne sammen med dimensioneringen af dækket over hvert tailingsdepot gøres til genstand for en analyse i forbindelse med miljøministeriets arbejde, så man kan definere et system for langsigtet håndtering af urantailings depoter. 

4. Vandbehandlingen fra gamle uranminer

ASN mener, det er nødvendigt, at AREVA fortsætter med og uddyber det påbegyndte arbejde med nogle af vandbehandlingsstationerne og udvider det til alle vandbehandlingsanlæg ved gamle uranminer, så man kan definere og begrunde strategien for den bæredygtige udvikling af opsamlingen af det hehandlede vand fra gamle uranminer, der hører under AREVAS ansvar.

5. Langsigtet vedligeholdelse af de dæmninger, der omgiver urantailingsdepoter

Arbejdet med den nationale rapport i forbindelse med langtidsholdbarheden i dæmningerne ved tailingsdepoterne har bragt nyt lys over AREVAs metode. Arbejdsgruppen mener, at efterprøvningen af dæmningernes langtidsholdbarhed kun hviler på en analyse af den nødvendige minimale ydeevne nemlig i forbindelse med vedligeholdelse af funktionen (at holde affaldet tilbage og begrænse udslip) på trods af ydre påvirkninger (jordskælv, ekstreme hydrauliske systemer).


Men dæmningerne er udsat for andre fænomener (erosion, udvikling i materialerne fysisk, kemisk, biologisk eller kombinationen af dem), som vanskeligt kan vurderes med den nuværende viden.

Den slags fænomener eller forbundne risici skal tages i betragtning, hvis der skal foretages eventuelle forstærkningsarbejder gennem et design, der tager højde for at minimere følsomheden over for sådanne fænomener.

ASN mener, det er nødvendigt, at AREVA fortsætter med at udarbejde rapporter om​​ de geotekniske problemstillinger og anvender den metode, der er fastlagt af arbejdsgruppen med hensyn til den mekaniske stabilitet af dæmningerne over det hele eller i det mindste på nogle af stederne. Efter dette skal AREVA analysere resultaterne af vurderingen, afgive sine konklusioner med hensyn til tailingsdepoternes robusthed i den tilstræbte levetid og fremsætte forslag til former for overvågning og vedligeholdelse af anlæggene, og hvis det er tilfældet forslag til eventuel forstærkelse af anlæg. Disse konklusioner bør baseres dels på resultaterne af undersøgelsen af langtidsholdbarheden i anlæggene samt på vurderingen af ​​de mulige konsekvenser ved tailings-dæmningsbrud. 


Arbejdsgruppen forventer at blive konsulteret af AREVA med henblik på AREVA's iværksættelse af metoden på nogle eksempler og afgivelsen af dets konklusioner inden 31.12.2017. 


AREVAs undersøgelser af de prioriterede lokaliteter forventes afleveret inden 31. december 2018.

6. Undersøgelser leveret efter anmodningerne i den nationale rapport 2010-2012fysisk-kemisk karakterisering af tailings efter uranudvinding og undersøgelser af emissionen af uran fra gråbjerg til miljøet.


a. Fysisk kemisk karakterisering af tailings fra uran-udvinding 

ASN mener, det er nødvendigt, at AREVA tager prøver med henblik på at vise, at de modeller, man har for urans og radiums mobilitet fra tailings-depotet og ud i miljøet stemmer overens med det observerede.

Denne undersøgelse forventes færdiggjort senest den 31. december 2017. 

ASN forventer, at det efter denne fase vil være nødvendigt at udvide fremgangsmåden til andre uranminesteder.


b. Studier af uranmobilitet fra gråbjergsdepoter til miljøet

AREVAs undersøgelser viser, at der er svag mobilitet af uran, men ASN hævder, der er konstateret miljøpåvirkninger på steder, hvor der er lagret gråbjerg. ASN skriver også, at AREVAs studier ikke viser udviklingen i gråbjerg, ejheller er der noget i AREVAs studier om udviklingen af geokemiske modeller, der kan forudsige uranudsivningen fra gråbjergs-depoterne. 


ASN vurderer, det er nødvendigt, at AREVA fortsætter med at studere gråbjerg fra gamle uranminer med henblik på langtidsvirkningerne i lyset af forskellige scenarier, f.eks. hvis gråbjergsdepotet bliver anvendt til andet i fremtiden eller i forbindelse med klimaændringer. 


Til sidst udtrykker ASN bekymring over, at AREVA har besluttet at trække sig fra genopretningsprojektet ved Bois Noirs - Limouzat. Efter sigende på grund af lokale protester, men if. denne artikel er det på grund af manglende løsning på tailings-opbevaringsproblemet.

Tailings og malm på Risø befinder sig ikke ved en gammel uranmine, men er placeret uden for en mine. 


I denne udtalelse fra ASN til AREVA kan man læse anbefalinger i forbindelse med det langlivede lavaktive affald som urantailings, grafitaffald og bitumen-affald. Alle tre slags affald er hos DD på Risø - omend i meget mindre mængder.


Det langlivede lavaktive affald der omtales i udtalelsen er:
  1. det radonproducerende affald fra især udvinding af sjældne jordarters metaller på Solvay eller af uran hos CEA eller fra rensning af industriområder. Og fra Arevas zirconium-produktion
  2. grafitaffald og
  3. bitumen affald.

I det danske affald er samme tre typer, omend i meget mindre mængder.


Side 3 står, at noget af dette affald - for at sikre det en langsigtet sikker beskyttelse - kræver en lavereliggende beskyttelse i form af et betydeligt lerlag for at begrænse udslip af radionuklider til underliggende grundvandsmagasiner, andet kræver højereliggende beskyttelseslag for at begrænse radonudslip.


ASN anbefaler dyb geologisk deponering i Bure, Cigéo, for noget af det langlivede lavaktive affald. Hvilket langlivet lavaktivt affald er dog pt. meget uklart, men der kommer en rapport i 2018. Det kan dog næppe være grafitaffaldet, da det indebærer en risiko for brand.

Planen er, at det langlivede lavaktive affald skal i et slutdepot i den eneste kommune, der meldte sig som frivillig, nemlig Soulaines.

ASN kritiserer geologien i Soulaines, fordi slutdepotet skal ligge over de vandførende lag, og stedet er en strategisk reserve for Paris bassinet mht. drikkevand.



Skrevet af Anne

Henvisninger


  1. ASN release April 6, 2016  (in French)
  2. Download Avis nº 2016-AV-0254 de l'Autorité de sûreté nucléaire du 9 février 2016 sur les études relatives à l'évaluation de l'impact des résidus miniers d'uranium et à la gestion des anciens sites miniers d'uranium remises en application du plan national de gestion des matières et des déchets radioactifs 2013-2015, en vue de l'élaboration du plan national de gestion des matières et des déchets radioactifs 2016-2018 
  3. Download: Évaluation de la sûreté à long terme des digues de rétention de stockage de résidus de traitement de minerais uranifères (AREVA): Plan d'action et définition de la méthodologie  (15.9MB PDF) · Sélection des digues prioritaires  (310k PDF) · Digue des Bois Noirs, analyse de stabilité  (1.6MB PDF)
  4. Download: Gestion des stations de traitement des eaux des anciens sites miniers uranifères français, bilan d'étape (AREVA)  (16MB PDF)
  5. Download: Recensement des verses à stériles (AREVA): Partie 1  (10.5MB PDF) · Partie 2  (13.4MB PDF)
Le scandale du Limousin contaminée Transitionénergétique.org

LES BOIS NOIRS LIMOUZAT
Information relative au projet de réhabilitation du site Les Bois Noirs par AREVA2015




Ingen kommentarer:

Send en kommentar