mandag den 18. februar 2019

Bliver man klogere af Dialogmøde om Kvanefjeldsprojektet i Narsaq?

Opdatering 9.3.19 Svar til Sofia Geisler - Kuannersuit 8.3.19


Kvanefjeldsprojektet, der bliver det største mineprojekt i Grønland, hvis det realiseres, kan komme til at udgøre en risiko for mennesker og miljø i årtusinder.

Ideen med et dialogmøde, hvor man som borger har mulighed for at møde eksperter og stille spørgsmål til projektet i en mindre gruppe er derfor en god ide. Hvis man får information og oplysning, vel at mærke.

Naalaakersuisut skriver, at den gode samtale oversteg alles forventninger i Nanortalik og Qaqortoq.

Læseren må ud fra udskriften nedenfor selv bedømme, om dialogmødet også var en succes i Narsaq i aftes ved Gruppebord 3.


Lydoptagelse kan hentes her.


En borger spørger ved bordet, hvor der sidder 
hvad de sundhedsskadelige virkninger er af thorium, uran og natriumfluorid. Lægen vælger i sit svar at skelne mellem kemiske og radioaktive virkninger, hvorefter han kun taler om radioaktivitet. 

Borger 1: Kan du forklare, hvad urans, thoriums og natriumfluorids  sundhedsskadelige virkninger er?

Landslægen: Vi skal ligesom dele tingene op nok i, hvad der er radioaktiv stråling, og hvad der jo er andre effekter. Og det der jo er interessant her i Narsaq, det er det, der er radioaktivt. Og det tror jeg hellere, du skal sige noget om (henvender sig til radioøkologen).

Radioøkologen: Jeg tror (latter), jeg tror faktisk, vi skal tænke lidt på, hvilke radioaktive stoffer, det drejer sig om. Vi har også radon, og jeg giver igen ordet til Henrik, vil du sige noget om radon først?

Borger 1: Det er urandøtre, radon og sådan nogen ting. Det kommer jo fra uran.

Radioøkologen: Ja, radon, uran i malmen, jeg har en malm her fra Kvanefjeld, og uran og thorium, og det danner radon, det kan vi godt indånde. Når vi indånder det, så får vi det i blodet, og det er derfor, vi har lægen med.

Borger 1: Hvad er det for nogen sundhedsrisiko, vi kommer til at leve under, hvis minen skulle åbne?

Landslægen: Hvis nu vi tager radon først, radon som er en gas, som findes her i Narsaq lige nu, hvor vi er i forvejen. Det har det altid gjort. Og radon det kan medføre lungekræft. Men her i Narsaq er der ikke så meget, så der er nogen reel betydning af det. Der er ikke mere lungekræft i Narsaq, end der er i andre dele af Grønland. Den helt altovervejende grund til lungekræft både her og i resten af Grønland, det er rygning. Og det er sådan så, at den radon, der er i Grønland lige her, den kommer op nedefra. Der er ikke nogen grund til at tro,  det vil ændre sig, fordi der kommer en mine deroppe. Det vil ikke ændre radonrisikoen i Narsaq her af nogen betydning. 

Borger 1: Er du sikker?

Landslægen: Du kan aldrig være sikker på alt, og derfor skal det her selvfølgelig også følges. Det er et meget stort projekt, og der vil i sådan nogle projekter altid indtræde noget uforudsigeligt. Så ingen kan sige med sikkerhed, at alt er sikkert. Nej, det tror, det vil være naivt. Du styrer lige ikke? Også rækkefølgen? (henvender sig til ordstyrer)

Borger 2: Over ved det bord, ikke, der kunne vi snakke sammen på grønlandsk og lave et spørgsmål på dansk, som oversætteren gjorde. (...) 

Borger 3: Må jeg lige spørge, du er læge, ikke også?

Landslægen: Jo.

Ordstyrer: Du skal lige følge række... Er det din tur nu?

Borger 1: Jeg har jo ikke fået svar på alle de spørgsmål, som jeg stillede...

Ordstyrer: Ok, jamen, skal vi så ikke lade dig blive færdig.

Borger 1: Thorium, jeg har jo ikke fået svar på ...

Landslægen: Thorium (henvendt til radioøkologen): Det kan du få lov at svare på. 

Radioøkologen: Jeg er ikke læge (latter), men jeg tror, det kommer an på, hvordan thorium, uran og de andre stoffer de kommer ind i kroppen. Så længe vi sidder her ovenpå jorden, så er mange fra Kvanefjeld, og I kan også måle med den maskine, jeg har her, ikke måle stråling. Sålænge (...) det ikke kommer ind i kroppen, så er det ikke farligt.

Borger 1: Hvordan kan det komme ind i kroppen?

Radioøkologen: Det kommer ind i kroppen via vind og vand. Vind ved indånding af støv, som måske indeholder noget af thorium og uran, og det bliver inde i lungerne, og mere kan jeg ikke sige, og vi kan også spise dem via drikkevand eller drikke eller spise via fødevarer, og så får vi det ind i kroppen også på den måde, men når vi...

Borger 3: Kan du prøve lige at forklare grænseværdien for thorium? (...)



Skrevet af Anne 

Henvisninger

Where uranium and its decay products go to and how they harm us by Cindy Folkers 17.2.19

The impact of the nuclear crisis on global health Helen Caldicott Wednesday, April 30th, 2014 

Presentation by Dr. Gordon Edwards: Rare Earths and Radioactivity:




2 kommentarer:

  1. Det aner ikke hvad de snakker om latterligt!

    SvarSlet
    Svar

    1. Landslægen viser tydeligt, at han ikke ved særligt meget om urans, thoriums og natriumfluorids sundhedsskadelige virkninger. Som naturvidenskabelig uddannet akademiker, burde han klart kunne have henvist til videnskabelige undersøgelser/lærebøger, og dermed give et evidensbaseret svar. Det gør han ikke, nok fordi svaret ikke vil være så rart.

      Slet