Atomkraft i Medierne

Det sidste led – indtil videre – i den lange række af indlæg i danske medier til fordel for atomkraft er en artikel på dr.dk.viden (1), skrevet af videnskabsjournalist Søren Bjørn Hansen (SBH).

Atom Posten forsøgte i begyndelsen at svare på disse indlæg et for et, men antallet blev for stort i forhold vores resurser. Desuden gør ensartetheden af indlæggene det nærliggende at samle sig om nogle få, gennemgående temaer i dem:

1. Påstanden om atomkraftens CO₂-frihed (2). Alle ved, den er forkert, fordi de processer, der er nødvendige forudsætninger for eller uundgåelige følger af kernespaltningen, udleder CO₂. Når Anne og jeg protesterede mod denne påstand, var det højeste, vi kunne opnå, en lavmælt indrømmelse af, at atomkraften næsten ikke udleder CO₂. Et – synes vi selv – rimeligt forslag (3) om, at tilhængere og modstandere satte sig sammen og i fællesskab fandt ud af, hvor meget CO₂ de forskellige energiteknologier producerer, er blevet mødt med tavshed. 
2. Opbevaring af det radioaktive affald. Alle ved, at det vil få meget alvorlige følger for en egn at blive påtvunget et slutdepot for radioaktivt affald. Men da man i 2011 bekendtgjorde, at disse problemer ville blive tørret af på en af de fem ”prikkede” kommuner (4), som hovedsagelig lå i landets udkant, lod det store flertal i landets 93 andre kommuner sig straks berolige af myndighedernes dårligt underbyggede påstande om sikkerheden af depotet. Hvis atomkrafttilhængerne bifalder denne fremgangsmåde, så synes jeg, de skulle sige det højt.
3. Tiljublingen af firmaet Seaborg Technologies. Jeg underkender ikke værdien af ungdom og engagement, så langt fra. Men deres projekt er stadig under udvikling, og ingen ved, hvordan mødet med virkeligheden kommer til at forme sig. Jeg ved derimod, at private investorer er inde i billedet og mangler derfor en præcisering af, hvad man vil gøre, hvis det økonomiske resultat ikke svarer til det forventede. Vil man svække kravene til afkastet for at fastholde sikkerheden, eller vil man svække kravene til sikkerheden for at fastholde afkastet (5)?
4. Debatten. Skribenterne ser sig selv som en forfulgt minoritet, som kæmper mod overtro og bevidst vildledning fra et flertal, hovedsagelig bestående af gamle 68’ere. Jeg ser i stedet indlæg, der har mange fælles træk, fra en gruppe mennesker, som har let adgang til medierne, og som sjældent bliver stillet over for kritiske spørgsmål. Selvom de føler sig som en forfulgt minoritet, er der i deres indlæg meget lidt om, hvordan de vil sikre alsidigheden i den fremtidige debat om atomkraft, specielt om, hvordan de vil sikre, at atomkraftmodstanderne også kommer til orde (6).

For at vende tilbage til SBH’s artikel: Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at jeg ikke har spillet nogen form for musik i demonstrationer eller andre arrangementer mod atomkraft. Det samme gælder min (nu afdøde) far. 

Min skepsis over for atomkraft stammer fra iagttagelsen af tilhængerne.

Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger:

1. ”Atomkraft, Ja tak”. dr.dk.viden
2. Om atomkraftens påståede CO₂-frihed, se kommentarer i Atom Posten: ”Atomaffald før og nu” (12.12.15), ”Atomkraft og Villagrunde” (03.03.16), ”A-kraft uden CO₂?” (02.05.17), kommentar (11.10.18) til Bent Lauritzen ”Kernekraft udleder ikke CO2” Berlingske (09.10.18).
3. Se kommentar i Atom Posten: ”Dialog om A-kraft” (06.06.18).
4. De fem ”prikkede” kommuner var: Struer, Skive, Kerteminde, Lolland og Bornholm. Planen om tvangsdeponering blev taget af bordet i september 2017, se kommentar i Atom Posten: ”Glædens dag – og Eftertankens” (10.11.17).
5. Se Boganmeldelse: Per Wimmer: ”Den grønne Boble”, Atom Posten (30.01.15). 
6. Se kommentar i Atom Posten: ”Nutidens Atomaffald, og Fremtidens” (25.05.18).