tirsdag den 2. maj 2017

A-kraft uden CO2?

I ”Politiken” den 1. maj har lektor i fysik og energi ved Danmarks Tekniske Universitet, Holger Skjerning (HS), en interessant kommentar til et debatindlæg (26.04.17) af SF’s formand, Pia Olesen Dyhr (POD).

I kommentaren er der pæne ord om vindmøller og distributionssystemet for energi, og – hvad der er mere forbløffende – kritik af, at POD ønsker mere forskning på energi-området.

Og sidst i kommentaren får vi – igen, igen, igen – påstanden om, at a-kraft ikke udleder CO2.

Det interessante er, at det denne gang er en fysiker, og ikke en underordnet funktionær i a-kraft-lobbyen, der fremsætter denne påstand.

Jeg synes derfor, at tiden må være inde til, at HS forklarer offentligheden, hvordan det kan gå til, at

  • brydning af Uran- og Thorium-holdig malm 
  • udvinding af Uran og Thorium fra malmen 
  • fremstilling af brændselsstave 
  • nedlæggelse (dekommissionering) af nedslidte reaktorer 

ikke udleder CO2.


Vi ved godt, at selve kernespaltningen er CO2-fri, men hvad med de processer, der går forud, og de processer, der følger efter? Processer, som er forudsætninger for, eller en nødvendig følge af, kernespaltningen?

De teknologier, man indtil nu har brugt til disse formål, udleder alle CO2 i et eller andet omfang, se for eksempel (1).

Men hvis HS har kendskab til andre teknologier, som ikke gør det, så synes jeg, at han skulle gøre rede for det.

Jeg synes også, HS skulle benytte lejligheden til at forklare offentligheden, hvor meget radioaktivt affald, de nye, Thorium-baserede a-kraft-teknologier forventes at producere, og hvordan han forestiller sig, at dette affald skal opbevares i fremtiden.

Spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med det radioaktive affald her i landet, er jo langt fra ukontroversielt, som HS utvivlsomt ved.

Den 22. april demonstrerede et stort antal naturvidenskabsfolk mod den nedvurdering af naturvidenskabelige argumenter, som desværre er blevet udbredt i det politiske liv, både i USA og i andre lande (2).

HS kunne støtte denne bestræbelse ved at vise, at det også i denne sag er argumenterne, der tæller.

Skrevet af Jens


Henvisninger:


  1. Se rapporten: ”Can nuclear Power slow down Climate Change?” af Jan Willem Storm van Leeuwen. Se kommentar i Atom Posten (19.11.15)
  2. Se kommentar i Atom Posten: ”Marchen for Naturvidenskab” (02.05.17).

5 kommentarer:

  1. Kære Jens!
    Om CO2: I 290 af 300 artikler, jeg har skrevet om kernekrafts udledning af CO2, har jeg tilføjet, at den er NÆSTEN CO2-neutral. - Og hvis du kigger på REO's hjemmeside, REO.dk, så står der "næsten CO2-neutral.
    Da jeg underviste i kernekraft på DTU, fortalte jeg, at uranbrydning, fabrikation af brændsel, transport, bygning af kraftværkerne m.v. udleder CO2, der svarer til ca. 6 % af den CO2, der udsendes ved fossil produktion af samme mængde strøm.
    Nogenlunde det samme gælder for f.eks. vindmøller, når man medregner produktion af materialer, transport og bygning af møllerne.
    Siden dengang er berigning af uran blevet mere effektiv, fordi man benytter centrifuger i stedet for diffusionsanlæg. Men jeg har ikke set konkrete tal. Et ædrueligt tal vil være, at kernekraft er 94-96 % CO2-fri.
    Også dansk brænde er næsten CO2-neutralt, fordi der bruges fossil energi til fældning, transport, bearbejdning, m.v.
    Om thorium kan du finde konkrete oplysninger på Seaborg Technologies hjemmeside. De er eksperter på området.
    Jeg plejer blot at sige, at thorium har mindst fire fordele i forhold til alm. kernekraft: Der er mere thorium, reaktoren arbejder ikke under tryk, der er næsten ingen langlivede isotoper i affaldet og de kan "brænde" affald fra nuværende værker, så man måske slet ikke behøver løsninger, som Sverige, Finland og andre lande arbejder med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Holger!
      Jeg blev glad for at se det lille ord ”næsten” i dit svar. Det mangler desværre både i debatindlægget og i mange andre indlæg for a-kraft.
      Jeg blev også glad for din bemærkning om, at Uran-brydning osv. alt i alt kun producerer 4 – 6 % af den CO2 per produceret energi-enhed, som konventionelle energikilder gør.
      Er der konsensus om disse tal? Er de 4 – 6 % noget, du er enig med a-kraftmodstanderne om? Opgørelser af denne art kan jo foretages på flere måder og ofte med meget forskellige resultater.
      Forventer du, at disse procenter vil holde i fremtiden? Jeg har set det argument (se (1) ovenfor), at man efterhånden vil blive tvunget til at bruge stadig ringere Uran-malm, og at det vil forøge CO2-udledningen.
      Desuden er der CO2-udledningen ved dekommissionering, som du ikke nævner i dit svar. Det kan godt være, man ikke har så stor erfaring på dette område endnu, men er denne CO2-kilde ikke af betydning, selvom dens præcise størrelse ikke er kendt på nuværende tidspunkt? Helt CO2-neutralt kan det da ikke være at nedlægge en reaktor.
      Så er der Thorium-reaktorerne, som jo ser ud til på flere punkter at være bedre end dem, der kører i dag. Men er det ikke sådan, at teknologier på tegnebrættet ofte ser bedre ud end teknologier, der fungerer i den virkelige verden? Er det udelukket, at der kan være problemer med dem, som først bliver erkendt, når de har kørt i nogle år?
      Endelig er der problemerne med det radioaktive affald, som er årsagen til, at Anne og jeg har fulgt a-kraftdebatten.
      Vi havde håbet, at I som tilhængere af a-kraft havde støttet de borgere, der var nær ved at blive kørt over af myndighedernes planer om et discount-slutdepot. Men det er ikke sket.
      Det er – næsten – ikke til at forstå.
      Med venlig hilsen
      Jens

      Slet
  2. Hej Jens! Kun kort, da der ikke er ret meget, der ikke er endevendt i de 40 år, debatten har kørt.
    1. CO2-fri atomkraft? Du må erkende, at man tit må forenkle sine indlæg, da aviser kræver korte indlæg.
    Så når akraft udleder (ca.) 95 % mindre CO2- end fossile energier, så er det meget nær korrekt, at kalde det CO2-frit! - Ligesom vandkraft, vindkraft, m.v.
    Nedrivning af reaktorer: Jeg huske ikke, om det var med i de 6 %, men du skal huske, at når værkerne dengang forventedes at køre i 40 år, men nu må køre i 60 år, så bliver miljøbelastningen både ved opførelse og nedrivning forholdsvis mindre.
    En egentlig livcyklusanalyse har jeg ikke set for kernekraft.
    Korrekt, at udvinding af ringere uran kræver mere enregi, men du ved vel, at brændselsomkostningen for el fra kk kun udgør få øre/kWh, så selv en fordobling af uranprisen betyder meget lidt.
    Thoriums fordele nævnte jeg kun kvalitativt, og henviste til Seaborg Tecn.
    REO har for flere år siden skrevet rapport om risø-affaldet. Den ligger på REO.dk. Der foreslås, at det forbliver på Risø, hvor det hidtil er opbevaret betryggende. Og så skyder man gråspurve med kanoner, når man gør lav- og mellemradioaktivt affald til et problem. Det forklares også i rapporten.
    Det er både alvorligt at gøre store problemer små, - og at gøre små problemer store !!!

    SvarSlet
    Svar

    1. Kære Holger,
      Tak for dine hurtige svar. Jeg synes, vi gennem dem har fået et godt indtryk af din og REO’s indstilling til denne sag, og jeg synes derfor, det er rimeligt, at du får det sidste ord.
      Uenigheden mellem os ligger i præmisserne for jeres indstilling. De er svære at præcisere, og jeg vil gerne have tid til at gøre det.
      Med venlig hilsen
      Jens

      Slet
  3. Kort tilføjelse om at kalde kernekraft for CO2-fri:
    Det er helt almindeligt at kalde vandkraft, vindkraft og solceller for CO2-fri og brænde for CO2-neutralt. Men det er mindst lige så forkert som (og af samme grunde) at kernekraft er CO2-frit !!!
    Tænk over det!

    SvarSlet