Marchen for Naturvidenskab

Den 22. april blev der demonstreret over store dele af verden mod den mistænkeliggørelse af naturvidenskab (1), som har været i gang længe, men som er blevet særdeles tydelig efter valget af Donald Trump til præsident i USA (2). 

Det er opmuntrende, at så mange har vendt sig mod det, der så rammende er kaldt: ”Krigen mod Kendsgerninger” (3), hvor de politisk ansvarlige er parate til at se stort på grundigt efterprøvede kendsgerninger, hvis de står i vejen for indflydelsesrige gruppers eller virksomheders kortsigtede økonomiske interesser.

Alligevel er jeg ikke tryg ved, at der marcheres for naturvidenskab. Marcher signalerer enighed, mens naturvidenskab trives i uenighed, i fri diskussion. 

Det er fint at demonstrere mod den afstumpethed, der ligger bag afvisningen af klimaforskernes advarsler, mod en lovgivning, der vil øge forureningen til skade for det store flertal, og så videre. 

Men hvad er det præcist, man demonstrerer for, når man demonstrerer for naturvidenskab?

Selvfølgelig vil man mistænkeliggørelsen til livs – det siger sig selv. Men når demonstrationen er slut, og deltagerne er gået hjem, melder spørgsmålet sig:

Hvordan opnår man, at naturvidenskab bliver taget alvorligt på længere sigt?

Tidsskriftet ”Scientific American” har i en ledende artikel (4) foreslået, at flere med naturvidenskabelig baggrund går ind i politik, og at endnu flere organiserer sig med det formål at lægge pres på politikere i spørgsmål, der involverer naturvidenskab. 

Disse tiltag vil uden tvivl være nyttige, men de kan ikke stå alene. 

Det store problem er, at naturvidenskabens udøvere og den store offentlighed meget ofte taler forbi hinanden.

Jeg ved, det følgende er generaliseringer, og at mine meninger i hovedsagen bygger på iagttagelse af danske forhold, især sagen om det radioaktive affald, som den har udspillet sig gennem de sidste seks år. 

Men alligevel:

På den ene side står naturvidenskab for det store flertal som en beskæftigelse for nørder. En beskæftigelse, der har meget lidt at gøre med det almindelige, praktiske liv. 

Dette afspejlede sig i pressedækningen af marchen. 

Herhjemme bragte ”Politiken” en tegning (5), der viste, at tegneren og redaktionen må have forstået meget lidt af, hvad marchen drejede sig om. Eller snarere, at de ikke anså det for vigtigt at forstå, hvad den drejede sig om (se også (2)).

På den anden side har nogle af naturvidenskabens udøvere vist beskeden interesse for at formidle det, de er eksperter i, til offentligheden (6). 

Om årsagen til dette er skyhed, manglende evne til at formidle eller arrogance overfor mennesker, der beskæftiger sig med noget andet, end de selv gør, er uvæsentligt. Det skaber en kløft, der isolerer dem fra befolkningen. En kløft, der hæmmer offentlighedens forståelse for, at naturvidenskaben har meget at byde på i samfund som vores (7). 

Dette problem må og skal løses, og det kræver noget af begge parter. 

Jeg håber, at marchen for naturvidenskab kan blive starten på denne proces.

Skrevet af Jens

Henvisninger mm:

1. Jeg har valgt at oversætte ”science” til ”naturvidenskab”.
2. Science News Staff: ”Boffins and their VERY academic chants”. How the media covered the March for Science” (25.04.17). http://www.sciencemag.org/news/2017/04/boffins-and-their-very-academic-chants-how-media-covered-march-science?utm_campaign=news_daily_2017-04-26&et_rid=16750007&et_cid=1295430
3. Kommentar af Jonathan Foley: “The War on Facts Undermines Democracy”, Scientific American, maj 2017, side 7.
4. Kommentar af redaktørerne: “A March for Science Is Not Enough”, Scientific American, maj 2017, side 6. 
5. Tegning i “Politiken” (22.04.17) af Philip Ytournel.
6. Det af Uddannelses- og Forskningsministeriet nedsatte “uvildige ekspertpanel” har illustreret denne problemstilling meget præcist, formodentlig uden at de selv har været klar over det. Se UFM’s hjemmeside og kommentarer i Atom Posten: ”Kommentar til det uvildige Ekspertpanels 2. svar …” (09.10.16), ”Atomaffald og Uvildige Eksperter” (05.11.16), ”Det særlige Atomaffald – igen, igen” (07.12.16) og ”Uvildig Omdefinering eller omdefineret Uvildighed” (16.12.16). 
7. Kløften mellem naturvidenskabens udøvere og mennesker med anden akademisk baggrund er beskrevet af Sir Charles Snow i hans berømte essay: ”The Two Cultures” fra 1956. Kløften mellem naturvidenskabens udøvere og den brede offentlighed i vore dage er nært beslægtet med Snow’s.
8. Leder i Science 4.5.17:  http://science.sciencemag.org/content/356/6337/467?utm_campaign=toc_sci-mag_2017-05-04&et_rid=16750007&et_cid=1309437