Mange Fysikere i Finanssektoren – Få Finanser i Fysiksektoren

I Information’s kronik (1) har Thomas Grønlund Nielsen (TGN) peget på den omstændighed, at flere af hans jævnaldrende fra fysikstudiet nogle år efter endt uddannelse ikke længere arbejder med fysik, men har fået ansættelse i finanssektoren.

Det er en vigtig og uheldssvanger iagttagelse. 

Nutidens miljø- og klimaproblemer er store og voksende, og skal vi undgå de helt store katastrofer, kræver det en enorm forskningsindsats indenfor de naturvidenskabelige og tekniske områder.

Samtidig er det altså ifølge TGN sådan, at mange af de talentfulde unge, som kunne varetage disse opgaver, bliver ”købt op” af finanssektoren, hvor deres arbejde kort sagt består i at gøre de rige rigere og gøre de superrige så superrige, at de rigere rige ser fattige ud i sammenligning (2). 

Var det ikke vigtigere at sikre, at unge med naturvidenskabelige kvalifikationer får muligheden for at arbejde med at løse problemer, der meget hurtigt kan få meget stor betydning for de allerfleste af os? Og gøre det på en måde, som respekterer forskningsfriheden? 

Spørgsmålene besvarer sig selv. Alligevel er det en problemstilling, det har været svært at skaffe plads til i den offentlige debat, selvom den langt fra er ny (3).

Nu er TGN ikke bare kronikforfatter, men også formand for foreningen ”Ren Energi Oplysning” (REO), og derfor skal kronikken også reklamere for atomkraft. Det har medført, at ovenstående, særdeles vigtige pointe er blevet blandet op med TGN’s helt egen historieskrivning, udskamning af den ”nye” generation af venstrefløjspolitikere (Ritt Bjerregaard, Birthe Weiss m. fl.) og den rutinemæssige lovprisning af firmaet Seaborg Technologies, nu tilsat oplysningen om, at de unge atomkraft-entusiaster i begyndelsen var henvist til at drømme om en ny og bedre fremtid for menneskeheden på bodegaer ude i byen. Stakkels dem.

Kronikkens eneste betydningsfulde pointe, nemlig naturvidenskabens lave status i forhold til finansspekulationen, forsvinder derfor som nålen i en høstak af indforståethed og ganske almindeligt vrøvl.

Men det vil være katastrofalt, hvis vi ikke finder en måde at belønne arbejde, hvis vigtighed for hele befolkningen er hævet over enhver tvivl, i stedet for at belønne finansspekulation, som gavner de få og skader de mange. 

TGN og REO burde bidrage til denne proces.

Så kan vi diskutere for og imod atomkraft bagefter.

Skrevet af Jens Bjørneboe

Henvisninger:

1. Informations kronik (16.02.19): ”Atomkraft – ja tak”.
2. Thomas Piketty har på overbevisende måde begrundet dette i sin forskning, se ”Kapitalen i det 21. århundrede”, Gyldendal, 2014.
3. Atom Posten har tidligere beskæftiget sig med andre sider af dette problem, se kommentarerne: ”Rekruttering af Eksperter i radioaktiv Stråling” (19.09.13) og ”Det, der kan siges klart” (07.02.17).