søndag den 17. februar 2019

Et kongeligt Kvanefjeldsprojekt?

Kritikken var heftig i 2016 i forb. med HKH Kronprins Frederiks deltagelse i et dansk erhvervsfremstød. 

3.-6. marts 2019 skal HKH Kronprins Frederik lede en High-level Danish-Greenlandic Business Delegation to Canada til en minekonference i Toronto. For at undgå kritik denne gang klarer udenrigsministeriet det ved, at Kvanefjeldsprojektet ikke er en del af erhvervsdelegationen, men præsentationen af projektet finder sted parallelt, således at det omstridte mineselskab GME ikke er en del af erhvervsdelegationen. 





Hvor mange opdager, at Kvanefjeldsprojektet er adskilt fra det officielle arrangement?

Jeg skrev 7.2. til Dansk Industri (DI) og udtrykte min bekymring.

DI svarede mig 11.2. således (min fremhævning):
Kære Anne Albinus

Tak for din mail af 7. februar til Kim Graugaard og Peter Thagesen. Jeg besvarer din mail, idet jeg har ansvaret for det erhvervsfremstød, du omtaler.  

Erhvervsfremstødet med deltagelse af HKH Kronprinsen til Canada har fokus på erhvervsudvikling og investeringer i Grønland generelt. Derudover vil der blive sat fokus på en række konkrete infrastrukturprojekter. Af de mere end 30 små og store virksomheder i erhvervsdelegationen er der ingen repræsentanter fra Kvanefjeldsprojektet.

Det grønlandske selvstyre har inviteret det kinesisk-australsk ejede Greenland Minerals and Energy A/S (GME), som er involveret i Kvanefjeldsprojektet til at give en præsentation ved konferencen Greenland Day, der finder sted parallelt med programmet for erhvervsfremstødet. GME er ikke en del af erhvervsdelegationen.


Med venlig hilsen

Jens Holst-Nielsen
Markedschef / Director
CITAT slut
Kvanefjeldet set fra Narsaq. Det er det lave fjeld til venstre. Det høje fjeld til højre er Ilímaussaq, 1390m o.h., som har givet navn til komplekset. Foto: Henning Sørensen


Jeg svarede DI, at jeg alligevel er bekymret for den skygge, Kvanefjeldsprojektets parallelle tilstedeværelse evt. vil kunne kaste over Kongehuset på kort og på langt sigt ved HKH Kronprins Frederiks deltagelse i Erhvervsfremstødet.

Kvanefjeldsprojektet vil, hvis det realiseres, blive det største industriprojekt i Grønland nogensinde, og risikoen ved at placere urantailings/affald fra uranudvinding i en sø Taseq indebærer en stor miljørisiko. 
Jeg henviste til de interviews, jeg har lavet tidligere med internationale eksperter:


Vinden, der blæser hen over Taseq, kan føre radioaktive og giftige stoffer ud i området i titusinder af år og bl.a. skade drikkevandsressourcer. Narsaq by ligger tæt på Taseq. Desuden er det spørgsmålet, om dæmningen i Taseq vil kunne holde i uendelig tid. 




October 2018 


Urantailings er langlivet lavaktivt affald, hvis aktivitet holder sig i mlliarder af år. Hvis alle ressourcer i Kvaenfjeldsprojektet udnyttes, vil det generere 1 mia. tons tailings. 


De danske myndigheder har endnu ikke formået efter årtiers bestræbelser at udarbejde en langsigtet plan for opbevaring af den relativt lille mængde urantailings (1130 tons), der befinder sig i to bassiner på Risø efter forsøg med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeld. (Se her)

Desuden truer Kvanefjeldsprojektet verdenarvområdet i Kujataa. Se her





Skrevet af Anne Albinus

Links 

Foto øverst: læserbrev fra Mariane Paviasen Narsaq fra Sermitsiaq 14.2.19

Lang vej før uran ender i Kina interview med Cindy Vestergaard Sermitsiaq 14.2.19

http://royalcentral.co.uk/europe/crown-prince-frederik-to-travel-to-toronto-with-danish-greenlandic-business-delegation-115647


Mine indlæg om uranmineprojektet i Kvanefjeld og interviews med udenlandske eksperter

Har Naalakkersuisut allerede givet Kina adgang til Kuannersuit? IA 26.1.19







Ingen kommentarer:

Send en kommentar