onsdag den 4. april 2018

Politiken og Atomaffaldet (4) Uranmalm og Urantailings/Affald på Risø

Politiken skriver 1.4.18 :

"Sanders 20-års plan fungerede som en rettesnor for skiftende ministre op gennem 00'erne og efter regeringsskiftet i 2011. Oprydningsplanen var nedfældet i detaljer, men aftalen tog ikke højde for, hvad der skulle ske med de 4700 ton knust malm (granitsten med store mængder metal) fra tidligere forsøg med uranudvinding i Grønland. De store mængder knust forsøgsgranit var tjekket for radioaktivitet, men har siden vist sig at skabe problemer fordi de har ligget i det fri uden særlig beskyttelse."


FAKTA 1 Hos Dansk Dekommissionering på Risø befinder sig

  • 3760 tons uranmalm fra Kvanefjeld/Kuannersuit i Grønland
  • 1130 tons tailings/affald fra forsøg på Risø med udvinding af uran af malmen fra Kvanefjeld
Politiken vil ikke rette fejlen. I de 4700 tons knust malm er tailings indeholdt, oplyser journalisten, men

  • de 3760 tons malm ligger i tre bunker foran
  • de 2 bassiner med 1130 tons tailings. Tailings er langlivet lavradioaktivt affald, der afgiver uranefterkommere bl.a. radon i mia af år. De skal være dækket af vand. 
Tailings 1130 tons vil fylde 80 ISO containere, når de skal slutdeponeres i Danmark, se side 287 i forstudiet maj 2011 til den nu skrottede slutdepotplan.

Her er foto fra 1983 af 3 tailings/affaldsbassiner og bunker af ca. 2000 m3 uranmalm på Risø. Det ene bassin er tomt.

1000m3 underliggende jord er kontamineret.



Danmark har et uløst problem med hensyn til, hvad man skal gøre på langt sigt med malm og tailings på Risø. Det er tankevækkende, for til sammenligning vil den påtænkte REE /uranmine i Kvanefjeld i Grønland generere op til 1 mia. tons tailings, hvis alle ressourcer udnyttes. Planen er at deponere dem i en sø, Taseq, hvilket er blevet kritiseret af flere af de eksperter, jeg har interviewet. (REE står for sjældne jordarters metaller). Se også Uran-affald i Taseq (Kvanefjeldet) - Drøm eller Mareridt?

Jeg har skrevet en del indlæg om uranmineprojektet i Kvanefjeld og som nævnt interviewet 4 internationale eksperter. Kan findes her. Jeg blev interesseret i mineprojektet, da jeg ville undersøge baggrunden for malm og tailings på Risø.



BAGGRUND 
Uranbjerget af Henrik Knudsen og Henry Nielsen er en grundig og spændende indføring i forsøgene på at finde og udnytte Grønlands uran fra 1944 til idag.

Her er en liste over nogle af artiklerne i Grønlandsposten og Ingeniøren om uranprojektet.





I 1962 udtog Risø 180 t malm fra en 20 m skakt i kanten af Kvanefjeldplateauet, og 1979-81 4700 t malm fra en 970 m lang tunnel, der gik tværs gennem forekomsten, ca. 150 m under overfladen.



Artikel fra 1980 i Socialistisk dagblad af Ingrid Hind: Kvanefjeldet på Grønland. Risø bryder uran i tonsvis, men befolkningen får ingen information

Fakta 2 Forsøgene med udvinding af uran foregik på Risø - ikke i Grønland, som Politiken skriver. 

 Avisen AG skrev 6.12.1979:

 "Mens debatten om uranudvinding er ved at komme i gang i Grønland, forbereder man i disse dage i en nedlagt reaktorbygning på forsøgsstation Risø opbygning af et uranudvindingsanlæg, der skal behandle ca. 5000 tons malm fra Kvanefjeld. Det sker efter en helt ny teknik der benævnes CPL-metoden. Den er gennemprøvet med godt resultat i laboratorie-model. Nu opbygges et større an- læg, der kan blive model for et eventuelt uranudvindingsanlæg i Narssaq".

 Kemikere på Risø udviklede sidst i 1970'erne en ny metode til at trække uran ud af malmen. "Vi er temmelig sikre på at vi kan udvinde uran af den grønlandske malm efter en hel ny metode, sagde projektleder Jørgen Jensen til AG i juni 1981. 

 Til samfundets Tarv - Forskningscenter Risøs historie, 1998, side 346:



"I løbet af 1980 ankom 5000 tons uranmalm til Risø, og et kæmpe grå-grønt malmbjerg hobede sig op midt på halvøen. Ved DR2, som var lukket i 1975, begyndte opbygningen af et 1,3 km langt rør bukket i hårnålefacon og pakket i varmeisolerende kasser. Ved at pumpe en blanding af opslemmet malm og lud igennem røret kunne uranen trækkes ud af malmen. På grund af reaktionstiden var det nødvendigt med så langt et rør. For at undgå kogning skulle trykket være højt, nemlig 145 atmosfære ved indgangen og ca. 100 ved udgangen. Ved at vælge et rør fremfor en tank kunne processen foregå kontinuerligt, hvilket var vigtigt, hvis ideen skulle sælges til industrien."

 Samme Jørgen Jensen er i dag ansat som rådgiver for det australske mineselskab GME, der vil udvinde sjældne jordarters metaller/ REE af malm fra Kvanefjeldet. Dette kan ikke ske uden samtidig at udvinde uran. 

 Jørgen Jensen har vildledt om bl.a. uranminer og vinmarker. I Kuannersuit News 2011, siger han side 7:

"Fjeldet vil ligne sig selv. Selv om der bliver tale om en åben mine, vil der i det store billede kun ske minimale ændringer."

Man kan spørge, hvordan Kvanefjeldet kan ligne sig selv efter 37 års udvinding af REE/uran? 

2:42 inde i denne video fra GME kan man se, hvordan Kvanefjeld mister sin top. Jørgen Jensen bør uddybe sin argumentation.

Uranmalmbunker på havnen i Narsak venter på at blive transporteret til Risø til forsøg 1980

Kvanefjeldets uran skal drive atomkraftværker skrev AG 17.1.74


Jubilæumsbogen »Til samfundets tarv - Forskningscenter Risøs historie« fortæller om det lange og dyre projekt med uranudvinding på Grønland. Indtil 1983 troede man i Danmark på atomkraft, og man ville udvinde egen uran. Projektet var et af dem, der fik størst støtte fra Handelsministeriets pulje til energiforskning. »Om det samfundsmæssigt har været en god investering er et betydeligt sværere stykke at gøre op,« skriver forfatterne, der mener, det er ret bemærkelsesværdigt, at Risø trods næsten vedvarende kritik formåede at fastholde projektet indtil 1983: »Fra 1956 og frem og især perioden 1972-76, udarbejdede Risø-medarbejderne flere notater til AEK (red. Atomenergikommissionen) og de skiftende regeringer, som gjorde det klart, at indførelse af atomkraft ville være risikabelt, hvis man ikke sikrede sig en national uranproduktion.«

At sikre national uranproduktion var »irrelevant« iflg. forfatterne, for frem til 1970erne kunne man købe billigere uran på verdensmarkedet. Selv om atomkraftrettede projekter i 1976 blev nedtrappet, og man omstillede aktiviteterne på Risø, så blev uranprojektet opprioriteret, ikke mindst fordi det var sat på skinner i 74/75.




Skrevet af Anne Albinus

Links
Indsendt af kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)