Artiklerne bærer præg af utilstrækkelig indsigt. Der er faktuelle fejl, og det er Tordenskjolds soldater, der interviewes.
De 5 borgergrupper mod nedgravning af atomaffald, der har brugt titusinder af timer på at sætte sig ind i emnet om håndtering af radioaktivt affald, er overhovedet ikke nævnt.
Borgerinddragelse var et punkt i Beslutningsgrundlaget fra 2008. Men fra slutdepotplanen blev offentliggjort 4.5.2011 til det nu ansvarlige ministerium Uddannelses- og Forskningsministeriet oprettede et kontaktforum med dialog i 2016, var borgerinddragelse helt fraværende.
I dette og kommende indlæg vil jeg kommentere Politikens faktuelle fejl og de interviewedes skønmaleri af fortiden.
Helge Sander interviewes, fordi han som tidligere videnskabsminister "lagde kimen til en total oprydning på Risø inden 2023". (2)
Sander siger til Politiken:
"Jeg har fulgt debatten tæt siden, for det var jo mig, der satte gang i processen. Men hver gang jeg læser om det, så ærgrer jeg mig over, at vi ikke lykkedes med at træffe en endelig beslutning den gang. Men det var der ikke politisk vilje til, desværre".
Journalisten: Hvorfor ærgrer du dig?
"Jamen, er man meget klogere idag? Vi kunne lige så godt have truffet en beslutning dengang. Når jeg ser debatten i dag, så kan jeg nikke genkendende til det hele. Det var de samme ting vi diskuterede for 15 år siden. Vi diskuterede eksportmuligheder, nedgravning og midlertidige løsninger. Det virker ikke til, at man er kommet meget videre" Citat slut
Sander: "Vi kunne lige så godt have truffet en beslutning dengang"
Det er nødvendigt at spørge:
- Hvilket slutdepotkoncept mener Sander, man skulle have besluttet jf. Teoretisk udredning af de tekniske krav til et dansk slutdepot for radioaktivt affald 2002?
- Eller mener han, at man skulle have fulgt COWIS anbefalinger fra 2002, der er blevet skjult for offentligheden (se mit indlæg her)
Helge Sander har ikke ønsket at uddybe sine udtalelser i Politiken over for mig.
Hvis man i 2003 havde besluttet at bygge et slutdepot i utilstrækkelig dybde, kunne man risikere at komme til at stå med et alvorligt og uoverskueligt miljøproblem, når tønder med historisk affald (ukendt indhold) deponeres i et depot til kortlivet affald, som er det koncept, danske myndigheder indtil nu har opereret med.
Sverige har måttet sande problemet. 2844 tønder med historisk affald skal tages op igen fra deres slutdepot til kortlivet affald SFR. Også i det tyske slutdepot ASSE II skal 126.000 tønder med radioaktivt affald tages op igen til en pris af cirka 300.000 kroner per tønde.
Sverige har måttet sande problemet. 2844 tønder med historisk affald skal tages op igen fra deres slutdepot til kortlivet affald SFR. Også i det tyske slutdepot ASSE II skal 126.000 tønder med radioaktivt affald tages op igen til en pris af cirka 300.000 kroner per tønde.
t.o. er de tusinder af tønder med historisk affald på Risø i 2018 endnu ikke endelig karakteriseret jf. B90 side 7:
"Slutdepotet planlægges med henblik på ibrugtagning senest i 2073. Den lange tidshorisont er begrundet i usikkerhed omkring det konkrete forløb af lokaliserings- og projekteringsprocessen, ligesom der fortsat udestår endelig karakterisering af det historiske affald på Dansk Dekommissionering. Udarbejdelse af en sikkerhedsanalyse (safety case) for
slutdepotet inden tilladelse til ibrugtagning er med baggrund
i udenlandske erfaringer ligeledes tidkrævende. En mere detaljeret tidsplan vil kunne udarbejdes, når resultatet af de
geologiske undersøgelser af geologi ned til 500 meters dybde foreligger".
Sander: "Vi diskuterede eksportmuligheder, nedgravning og midlertidige løsninger"
Jeg ved ikke, hvad der blev diskuteret bag lukkede døre, men Risø anbefalede slutdeponering fra starten. David Rehling har i 7 artikler i 2001 skrevet om situationen.
I 1994 opfordrede chefen for affaldshåndteringen på Risø gennem 40 år, civilingeniør Knud Brodersen, Risøs ledelse til at tage stilling til, hvad man skulle stille op med det radioaktive affald fra atomreaktorerne. Jyllands-Posten skrev den 21.10.2000:
"Ledelsen valgte at overhøre opfordringen, og det møder nu skarpt kritik fra flere politikere i Folketingets forskningsudvalg.
»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.
Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."
»Det er forkasteligt og helt uacceptabelt, at ledelsen bare har valgt at skubbe problemerne foran sig, mens affaldsmængderne voksede sig større og større,« siger Anni Svanholdt fra SF.
Opfordringen blev afleveret til ledelsen i et internt notat den 8. december 1994. Heri foreslår Knud Brodersen blandt andet, at man etablerede et forskningsprogram, der kunne holde sig ajour med de internationale erfaringer inden for affaldsdeponering."
Hvis man på Risø havde gjort, som Brodersen anbefalede, havde man bl.a. opdaget, hvad Holland var i færd med, nemlig at etablere et langtidsmellemlager til kerneaffald, der kan holde i mindst 100 år, og man kunne på Risø have forsket i muligheden af at bygge et mellemlager som i Holland.
Det er de 5 borgergruppers fortjeneste at have anbefalet et langtidsmellemlager som i Holland. Borgergrupperne har skaffet sig viden om håndtering af radioaktivt affald bl.a. ved at henvende sig til udenlandske eksperter. Og nogle borgergruppemedlemmer besøgte i to omgange det hollandske mellemlager COVRA. I 2012 udsendte de denne pressemeddelelse.
Borgmestrene i de dengang 5 udpegede slutdepotkommuner bakkede op om ideen og flere folketingsmedlemmer ligeså. I øvrigt har flere på Risø udtalt sig om, at affaldet kunne blive på Risø i op til 100 år uden helsefysiske problemer.
Fra en mini-høring i 2005 (min fremhævning):
"Det blev spurgt, om den nuværende mellemlagring er problematisk eller man bare kan lade affaldet stå som nu. Det blev svaret, at den nuværende mellemlagring ikke er noget helsefysisk problem og heller ikke bliver det de næste 100 år. Efter 100 er det svært at sige, om der opstår problemer. Men det kræver en organisation at vedligeholde mellemlagret og det er ikke en slutløsning. Ved at beholde mellemlageret udsætter man egentligt bare problemet til en anden generation".
Flere udtalelser kan ses her, ligesom en ansat på Risø i 2011 sagde til TV2, at affaldet godt kan blive der, men så skal de hen og se til det jævnligt.
3. Sander "Jeg har fulgt debatten tæt siden, for det var jo mig, der satte gang i processen"
Mit spørgsmål til Helge Sander:
Er du vidende om
Mit spørgsmål til Politiken er
3. Sander "Jeg har fulgt debatten tæt siden, for det var jo mig, der satte gang i processen"
Mit spørgsmål til Helge Sander:
Er du vidende om
- den kritik af slutdepotplanen, der er kommet i forb. med ESPOO høringen? Bl. a. fra de svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgranskning og den svenske strålsikkerhedsmyndighed? (3)
- EU-Kommissionens spørgsmål og anbefalinger til Danmarks kerneaffaldsprogram?
Mit spørgsmål til Politiken er
- hvorfor har I ikke stillet disse spørgsmål til Helge Sander?
Skrevet af Anne
Henvisninger
1. »Det skriger jo til himlen«: Sikring af atomaffald på Risø risikerer at blive udskudt Politiken 1.4.18 (online fra 31.3.18 kl. 22:12) - Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning Politiken 1.4.2018
Henvisninger
1. »Det skriger jo til himlen«: Sikring af atomaffald på Risø risikerer at blive udskudt Politiken 1.4.18 (online fra 31.3.18 kl. 22:12) - Atomaffald har udløst politisk nedsmeltning Politiken 1.4.2018
3. De svenske miljøorganisationers kerneaffaldsgransknings (mkg.se) mening om den danske slutdepotplan
Rapport fra det svenske kärnavfallsraadet 2015:11 Nuclear Waste State of the Art Report 2015 side 19 - 23 (min fremhævning) henviser til SMM's kritik:
The Swedish Radiation Safety Authority (SSM) writes in its consultation response to the Swedish EPA that Denmark needs to describe the composition and content of the waste more thoroughly and to present the different alternative designs for a final repository in greater technical detail. SSM also believes it is important that the possible environmental consequences are presented for normal function of the final repository as well as for events with low probability but with great consequences (worst case scenarios). The Swedish NGO Office for Nuclear Waste Review (MKG) summarizes its review statement by saying that the Danish plans for siting and building a final repository are so inadequate that only the proposal of continued interim storage of the waste is at all feasible. Read Sweden’s response and the statements of other reviewing bodies on the Swedish EPA’s website.7
Ingen kommentarer:
Send en kommentar