Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

onsdag den 25. april 2018

Sundhedsstyrelsen på Folkemødet

Tilføjelse: Debatten finder sted lørdag 16. juni kl. 13.30-14.15. Se program nederst under henvisning

Det forlyder, at Sundhedsstyrelsen (1) har til hensigt at arrangere en debat 

om radioaktivitet og radioaktiv stråling på dette års folkemøde i Allinge. 

Det er et bemærkelsesværdigt og prisværdigt initiativ.

Radioaktivitet og radioaktiv stråling er et emne, der er svært at have med at gøre i den offentlige debat, og det er der flere grunde til:

For det første, fordi radioaktiv stråling kan forårsage alvorlige sygdomme og ændringer i arveanlæggene, som først viser sig i senere generationer. Samtidig kan strålingen ikke registreres med sanserne, kun med avanceret udstyr.

For det andet, fordi emnet anses for at være 

svært tilgængeligt. 





Det forbindes – ikke mindst her i landet – med dybe filosofiske overvejelser og matematiske formler af en indviklethed, der kan få de fleste til at løbe skrigende væk.

For det tredje, fordi der er en ”arv” af radioaktivt affald (3) fra dengang, hvor man regnede med, at vi skulle have a-kraft heri landet.

For det fjerde, fordi mange værdifulde teknikker er baseret på radioaktiv stråling. For eksempel: medicinske undersøgelser og behandlinger, undersøgelse af konstruktioners bære-evne, kontrol af fødevarer, lækageopsporing og meget andet.

De to første omstændigheder forklarer, hvorfor dette emne fremkalder angst hos mange mennesker. De to sidste viser, at det er for betydningsfuldt til, at vi bare kan lade, som om det ikke eksisterer.

Offentligheden må derfor forvente, at styrelsen vil påtage sig den vanskelige, men også påtrængende opgave at informere befolkningen om dette emne.

Denne oplysningsindsats bør sigte mod:

  • at forklare befolkningen, at nok er radioaktiv stråling farlig, men at det er muligt at beskytte sig mod den 
  • at formidle emnet på en måde, som ikke bare er af høj faglig standard, men som også er forståelig for ikke-fagfolk
  • at overbevise modtagerne om, at de får en upartisk redegørelse for emnet, selvom den gives af eksperter, som er ansat af Styrelsen eller andre statslige organer, eller anderledes udtrykt: formidlingen skal ske i armslængde, og armen skal være meget lang. 

Sidst, men ikke mindst:

  • at forklare befolkningen, at de teknikker, som er baseret på radioaktiv stråling, skal udvikles, så brugen af radioaktivt stof kan reduceres, men det må undgås, at de forbydes i ren og skær panik.

De 45 minutter på folkemødet kan være begyndelsen på denne oplysnings-indsats, hvor Styrelsen fremlægger sine visioner og diskuterer dem med de øvrige panel-deltagere.

Vi andre venter i spænding.

Skrevet af Jens

Henvisninger:


  1. Mere præcist er det Sundhedsstyrelsen, Strålebebeskyttelse (SIS), der varetager disse opgaver. Tidligere hed det Statens Institut for Strålesikkerhed (SIS). Men så vidt jeg kan se, er det omtrent de samme mennesker, der er involveret. Jeg har derfor valgt bare at referere til Styrelsen.
  2. Formlen stammer fra Diracs lærebog i kvantemekanik, side 245. (P. A. M. Dirac: ”Quantum Mechanics”, 4. Edition, Oxford University Press, 1958). Det er let at finde mere skræmmende eksempler.
  3. Se hjemmesiden for firmaet Dansk Dekommissionering, der tager sig af det danske radioaktive affald. Se også Annes hjemmeside.
Program Folkemødet Lørdag 16. juni 2018:

Hvorfor er du bange for stråling?

13:30 - 14:15

Sundhedsstyrelsen 
Hvorfor bruger vi radioaktivitet og ioniserende stråling – og kan vi stole på sikkerheden?

Eventbeskrivelse

De fleste danskere er skeptiske eller bekymrede, når snakken falder på radioaktivitet og stråling. Og ja: Radioaktive stoffer KAN være farlige, og stråling KAN være farlig! Så hvorfor bruger vi begge dele – og kan vi stole på sikkerheden? Stråling fra radioaktive stoffer og røntgenapparater - såkaldt ioniserende stråling – kan være skadelig for mennesker, men bliver i dag brugt som nødvendige redskaber indenfor infrastruktur, fødevarekontrol, flysikkerhed og sundhedsvæsen. Broer, bygninger, skibe, køretøjer, rørledninger og veje bliver fx kvalitetstjekket ved hjælp af ioniserende stråling. Tonsvis af danske fødevarer bliver tjekket for fremmedlegemer. 17 millioner rejsendes bagage bliver kontrolleret. Danske patienter diagnosticeres og behandles mere end 8 millioner gange om året. Sundhedsstyrelsen skal sikre, at man får så lave stråledoser som muligt. Men kan man stole på Sundhedsstyrelsens afgørelser og udmeldinger? Er myndighederne blinde for, at der er reel trussel ved stråling?

Deltagere

Kresten Breddam, Projektsekretariatsleder, Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse
Stinus Lindgren, Medlem af Regionsrådet, Region Hovedstaden (RV)
Mads Biering La Cour, Enhedschef, Sundhedsstyrelsen
Peter Larsen, Skuespiller, B.O.M.A. Bornholm mod atomaffald

Kontaktpersoner

Birgitte Neumann, Sundhedsstyrelsen, 72227537  
Lotte Bælum, Presserådgiver, Sundhedsstyrelsen, 72227766, lb@sst.dk 

Tags

#Radioaktivitet #Stråling 

Eventdetaljer

Sprog
Dansk
Underholdsningsevent
Nej
Tegnesprogtolkes
Nej
Teleslynge
Nej
Sendes live på internettet
Nej

Ingen kommentarer:

Send en kommentar