I min kommentar 1. april (1) skrev jeg, at Politiken havde bragt hele to aprilsnarre.
Det var en fejl. Jeg havde overset den tredje om, at Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, har til hensigt at bruge danefæ som madingredienser i museets nyåbnede restaurant. Det var endda avisens officielle aprilsnar.
Den fejl undskylder jeg.
Men de to uofficielle aprilsnarre var efter min vurdering bedre, set fra et kvalitetsmæssigt synspunkt. Den ideelle aprilsnar er jo en, som den ene halvdel af læserne tror på, og den anden halvdel gennemskuer.
Jeg tvivler på, at skatteministeren vil give de nævnte afgiftsfritagelser, når han får talt med de sagkyndige og tænkt sig om. Man hjælper ikke hjemløse eller andre dårligt stillede ved at tilbyde dem gratis slik, øl og smøger. Men velfærdsstatens grundlag smuldrer i disse år, så udelukket er det ikke, og nogen vil helt sikkert tro på det.
Jeg kan heller ikke forestille mig, at folketingets flertal bliver tilhængere af slutdeponering af atomaffald ved at læse Politikens artikler om dette emne 1 – 4. De er for overfladiske og for tendentiøse til at kunne overbevise nogen, der har bare en smule kendskab til denne sag. Men desværre er der mange, der ikke gider beskæftige sig med den, og derfor vil der nok også være mange, som vil tage artiklernes letkøbte konklusioner til sig.
Men at lave mad efter de forhåndenværende søms princip ligesom de indfødte i Sibirien er der desværre nogen i vores samfund, der er nødt til, og det ved alle. Så den er der ingen, der hopper på.
Men tilbage til aprilsnarrene.
Ved at henvende sig til Nationalmuseets direktør har man naturligvis sikret sig en gedigen, traditionel aprilsnar. Gennem TV har vi lært Rane Willerslev at kende som en fremragende formidler, en ægte gøgler, der virkelig formår at få folk ind i det videnskabelige telt.
Men ved at outsource opgaven til opfinderen af kedsomhedsknappen har Politikens chefredaktion demonstreret, at den undervurderer potentialet hos sine egne medarbejdere. De har vist, at de kan tilpasse sig de udfordringer, der bestemmes både af aprilsnarren og af kravene fra de kræfter, der på tværs af alle argumenter vil have det radioaktive affald gravet ned så langt fra Roskilde og så hurtigt som muligt.
Som Anne er i fuld gang med at påvise (2), er den virkelige udfordring for Politikens chefredaktion at give sine journalister mulighed for at lave kritisk journalistik resten af året.
Skrevet af Jens
Henvisninger:
- Kommentar i Atom Posten: ”Aprilsnar og Atomaffald” (01.04.18).
- Kommentarer i Atom Posten: ”Politiken og Atomaffaldet (1) Helge Sander, fhv. Videnskabsminister (V)” (02.04.18). ”Politiken og Atomaffaldet (2) Astrid Krag, fhv. Sundhedsminister (S)” (02.04.18). ”Politiken og Atomaffaldet (3) Joy Mogensen (S), Borgmester i Roskilde” (03.04.18). Flere kommentarer til Politikens artikler 1.4.18 om atomaffaldet er på vej.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar