Atomaffald før og nu

Man kan lære meget af at se gamle TV-udsendelser, og udsendelsen om a-kraft i ”Viden om” fra 19.10. 2010 er et godt eksempel. (Del 1 og  Del 2)

Først ser vi speakeren med et stykke uranit i hånden ude i den smukke danske natur. Vi får at vide, at det uran, der er i stykket, kan levere 22 000 gange mere energi end 1 kg kul. Og når energien bliver ”trukket ud” af uranet, sker det helt CO₂-frit. 

Derefter tager udsendelsen os til a-kraftværket Olkiluoto ved den Botniske Bugt, ude i den smukke finske natur. Her er man i gang med at bygge en reaktor, der skal levere lige så meget energi som alle danske vindmøller på en blæsende dag, ca. 1600 MW. Vi får at vide, at byggeriet er ”gennemsyret af sikkerhed”, og at det radioaktive affald skal deponeres dybt nede i grundfjeldet, hvor ikke bare granitten, men også masser af fedt ler vil sikre, at det aldrig vil sive ud.

Så iler vi tilbage til Danmark. Til Risø, hvor det danske radioaktive affald befinder sig. Det skal naturligvis slutdeponeres, og her har man hentet inspiration i Belgien, hvor der er lerlag, som ligner de danske. En belgisk ekspert forklarer, at det fede ler syd for Randers fra en faglig synsvinkel er særlig velegnet til dette formål. 

Til sidst udtaler speakeren med tre vindmøller i baggrunden:

”Mens Danmark hoppede af atomtoget i 1985, så bygger man i Finland verdens største reaktor, i Belgien poster man millioner af kroner i et affaldsdepot i ler, og på verdensplan bygges der mindst 50 atomkraftværker. Om Danmark skal have atomkraft, ja det er naturligvis en politisk beslutning, og det vil, som I har hørt, kræve undersøgelser, der går langt videre end dem, vi har præsenteret. Men uanset hvad, så er det tankevækkende, at 5 – 10 % af den strøm, der får dit fjernsyn til at køre, allerede nu kommer fra atomkraft, nemlig via den elektricitet, vi får fra for eksempel Sverige.”

Slutbilledet er: A-kraft Ja tak

Det er godt TV, teknisk set. En velforberedt speaker, mange gode billeder, et godt flow og en markant afslutning.

Men en helt enøjet fremstilling af sagen:

• Der er ikke et ord om, at det kun er i selve spaltningen af U-236, at der ikke produceres CO₂. Udvinding af uran og nedlæggelse (dekommissionering) af udtjente reaktorer er alt andet end CO₂-frie.
• Der siges intet om grunden til, at vi ikke har højradioaktivt affald her i landet. At de danske myndigheder simpelthen har omdefineret det affald, der før blev anset for højradioaktivt, til langlivet mellemradioaktivt affald.
• Det forties, at deponering i salthorste, som i 1970’erne blev anset for at være en sikker, ja nærmest genial, løsning på affaldsproblemet, i praksis har vist sig at være fuldstændig uegnet.
• Det nævnes ikke, at hollænderne har valgt en helt anden strategi, når det drejer sig om deres radioaktive affald. De anbringer deres radioaktive affald i et såkaldt mellemlager, COVRA, hvor det skal holdes under opsyn i ca. 100 år. Det er næppe rejsebudgettet, der har forhindret et besøg på COVRA.

Kort sagt: Udsendelsen er ren propaganda i lækker indpakning.

Det rejser flere spørgsmål – ikke til de optrædende, som vel bare har sagt, hvad de mente, men til DR’s ledelse, som burde være forpligtet til at sikre en afbalanceret dækning på landsdækkende TV af et omdiskuteret emne som dette.

For eksempel kunne man spørge:

• Hvor var DR’s journalister, da seks lokaliteter i fem kommuner blev udpeget (i maj 2011) som mulige placeringer af et slutdepot for radioaktivt affald? og hvor borgmestrene måtte læse om beslutningen i en pressemeddelelse fra sundhedsministeriet?
• Hvor var DR’s journalister, da den daværende ansvarlige minister for atomaffaldet stak af fra en høring om dette emne i oktober 2012?
• Hvor var DR’s journalister, da borgere i de fem kommuner helt umisforståeligt tog afstand fra slutdepotplanerne på de borgermøder, som sundhedsministeriet afholdt i foråret 2014?
• Hvor var DR’s journalister, da det kom frem, at embedsmænd havde forsinket arbejdet med et dansk mellemlager, et arbejde, som samtlige partier i folketinget havde godkendt i marts 2015?
• Hvor var DR’s journalister, da ministeriet (i oktober 2015) nægtede formanden for Lolland mod Atomaffald støtte til deltagelse i et seminar om borgerinddragelse? Det statsejede firma Dansk Dekommissionering havde repræsenteret de berørte borgere ved to foregående møder i Amsterdam (2014) og Bruxelles (2015) om borgerinddragelse uden at fortælle dem det.

Jeg forventer ikke, at DR’s ledelse vil nedlade sig til at svare på disse spørgsmål. Det behøver de heller ikke, for udsendelsen i ”Viden om” er svar nok. 

Det er derfor, det er lærerigt at se gamle tv-udsendelser.

Skrevet af Jens