Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 18. december 2015

Kvanefjeld Projektet: Eksempler på Uklarheder i Hvidbogen

I denne uges Sermitsiaq glæder det australske mineselskab GME (ggg.gl) sig over sin endelige ansøgning om at måtte udvinde sjældne jordarter (REE), uran og zink i Kvanefjeld. Side 17 kan man læse følgende:

"Nu har vi givet befolkningen og NGO'erne en mulighed for at være med til at påvirke projektets gang med spørgsmål på et tidligt stadie og de spørgsmål som vi har besvaret, er blevet besvaret til senere brug, siger Hans Jensen og fortæller, at GME betragter forhøringen som en slags generalprøve på den endelig ansøgning og de efterfølgende høringer".


De lokale har dog ikke meget at glæde sig over, da affaldet (tailings) fra minedriften er giftigt og radioaktivt i milliarder af år. Og affaldet skal ovenikøbet deponeres i en sø Taseq. Samme bekymring kom frem i Risøs miljørapport, udgivet i 1990, hvis forfatter senere har gentaget bekymringen: "Placering af tailings i Taseq-søen er ikke den mest hensigtsmæssige, da den afvander til Narssaq elven, der næppe kan undgå at blive forurenet.

I artiklen i denne uges Sermitsiaq citeres fra Hvidbogen side 17:


"Disse (tailings red.) vil blive lagret i en moderne og permanent lagerdæmning, som er udformet til at holde i over 1000 år. Disse udgør de eneste tailings, som vil blive produceret af minedriften. Tailings dæmningerne vil blive udformet, så der ikke er udslip eller lækage. De vil blive effektivt afsondret fra miljøet ved hjælp af et meget sikker design." GME oplyser videre, skriver avisen, at der kommer en uddybning i den endelige ansøgning.

Min kommentar:

Den første linje i citatet fra Hvidbogen 
"Disse (tailings red.) vil blive lagret i en moderne og permanent lagerdæmning" er forvirrende for læseren, for indholdet er fejlagtigt: Tailings skal jo ikke deponeres i "tailingsdæmningen" men i søen Taseq, som GME da også skriver andre steder i Hvidbogen. (1)

"Tailingsdam" på engelsk er et udtryk i mineindustrien for det danske ord "tailingsdam/bassin" bagved "dæmningen". 

3 vigtige spørgsmål blafrer i vinden: 

- Hvorfor sløres det, hvor affaldet skal deponeres ved at der står, at tailings vil blive lagret i dæmningen?

- Hvordan kan en dæmning holde i mere end 1000 år? 
Her kan man man følge et dæmningsbrud i den canadiske Mount Pollen kobber og guldmines tailingsdam/bassin, hvor det var geologiens beskaffenhed, der forårsagede bruddet i dæmningen. (2)

- Hvor stor er erfaringen med sådanne dæmnings-konstruktioner i arktisk klima?


Lad os se på nogle af de svar, der er givet i Hvidbogen


1) Kommune Kullajeq siger side 53: "Et vigtigt aspekt i etableringen af Kvanefjeld-projektet er, at projektet indebærer håndtering af radioaktive materialer. Udfordringerne herved med hensyn til uddannelse af lokale arbejdstagere og lokale virksomheder i tilknytning til minedriften skal undersøges i detaljer i både VSB'en og VVM'en."

GME's svarer: "Området har allerede et naturligt forhøjet baggrundsniveau af radioaktivitet. Driften af en mine i området vil ikke øge niveauet af radioaktivitet."

Min kommentar: Dette svar fra GME er ikke korrekt:
 risikoen for udsivningen af radioaktive stoffer øges ved at man knuser klippe, behandler den og efterlader affald/tailings, der er radioaktive i milliarder af år.

2) Side 75-76 spørger en borger fra Narsaq: "Hvordan vil man sikre, at der ikke er lækvand fra Taseq, hvis der skulle være kilder, der stammer fra søen? Hvordan vil man sikre, at der ikke flyder vand over dæmningen i fremtiden?"

GME svarer: "Tailingsdæmningerne vil blive udformet, så der ikke er udslip og lækage. De vil blive effektivt afsondret fra miljøet ved hjælp af et meget sikkert design. 


I projektet er det planlagt at genanvende vand igennem processen for vandbeskyttelse. Tailingsdæmningerne vil blive dobbelt-beklædt for at undgå lækage. Tailingsdæmningernes vægge er udformet til 1 tilfælde af nedbør i 10.000 år plus yderligere 50 % margin som sikkerhed. 

Kort efter minelukningen vil vandet i tailingsdæmningen være så rent, at det kan føres rundt om dæmningen og ned i Narsaqfjorden igen."


Min kommentar: Hvor megen erfaring eksisterer med denne slags konstruktioner i det arktiske klima til, at man kan berolige bekymrede borgere ved at hævde, at man vil kunne udforme dem "til 1 tilfælde af nedbør i 10.000 år plus yderligere 50 % margin som sikkerhed"?

Samme borger fra Narsaq spørger side 79 "Når minen er udtømt, vil der være 500 mio. tons affald i dumpningsområdet ved siden af minen på en sø, og der løber en elv fra søen. 

Hvordan vil det blive sikret, at dette ikke forurener området?"

GME svarer: 


"GME vil adskille tailings fra miljøet ved at bruge dobbeltforing og sikre vægdesign. Alt vand fra tailingsdæmningerne vil blive recirkuleret til oparbejdningsanlægget til genanvendelse. Alt vand vil blive behandlet for mulig udskillelse.

Mineplanen viser, at 108 mio. tons gråbjerg vil blive lagret i en gråbjergsbunke vest for minedriften. Gråbjerg er faktisk overskydende klipper, der ikke indeholder klippe-typen (Lujavrite), som indeholder de sjældne jordarter og uran. Lujavrite kan betragtes som malm, da det indeholder økonomiske koncentrationer af potentielle produkter. Gråbjerge er allerede på nuværende tidspunk blotlagt på overfladen i Grønland, da de dækker malmen.

Under driften er det planlagt at producere 101 mio. tons tailings fra koncentratoren og 10,6 mio. tons restprodukter fra raffinaderiet. Disse vil blive produceret i løbet af minens levetid på 37 år. Disse vil blive lagret i en moderne og permanent lagerdæmning, som er udformet til at holde i over 1000 år. Disse udgør de eneste tailings, som vil blive produceret af minedriften."


Min kommentar: Her er et forsøg på vildledning med disse ord: 
"Disse vil blive lagret i en moderne og permanent lagerdæmning, som er udformet til at holde i over 1000 år. Disse udgør de eneste tailings, som vil blive produceret af minedriften." 


- Som nævnt tidligere bliver tailings ikke lagt inde i dæmninger, men i søen, og de to dæmninger, der planlægges bygget, udformes til at holde i 1000 år. Hvordan kan det berolige bekymrede borgere, når tailings er radioaktive i milliarder af år?


- "Disse udgør de eneste tailings, som vil blive produceret af minedriften." Hvis alle ressourcer udnyttes i Ilímaussaq komplekset, vil der komme næsten en milliard tons tailings. Hvor skal de deponeres?

WWF skriver side 96: "Det er meget vigtigt, at VVM-rapporten illustrerer, hvordan selskabet vil undersøge depotet til tailings for at sikre, at der ikke flyder forurenet vand fra søen ud i de omkringliggende vandløb. Desuden bør myndighederne vedlægge vilkår for løbende overvågning." 

GME svarer: "Selskabet er enig i, at der ikke bør være nogen forurening af miljøet. Der vil blive udført løbende overvågning under driften og efter nedlukningen." 

Min kommentar: Hvordan kan man være sikker på, at mineselskabet vil overvåge driften løbende "efter nedlukningen", hvis udvindingen foregår i 100 år?

Berlingske skrev 11.10.13: "Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau."



Skrevet af Anne

1. GME svarer i 13.6 i Hvidbogen:

"Tailings vil blive deponeret i Taseq og en lille sø øst for Taseq. Udmundingen af Taseq vil imidlertid blive blokeret af en høj dæmning, som vil forhindre vand fra søen i at komme ud i Narsaqdalen, herunder fjorden. Vand fra Taseq vil i stedet blive pumpet til mineområdet og brugt i produktionen. Selskabets nye planer om at reducere anlæggets produktion, vil forhåbentlig reducere mængden af tailings, der skal deponeres." 

2. Der er en udmærket gennemgang af, hvad der skete ved katastrofen 4.8.2014 i kobber og guldminen Mount Polley i det uafhængige panels gennemgang her.


On Aug. 4, 2014, the tailings dam of Imperial Metals Corp.'s Mount Polley copper and gold mine near Likely, British Columbia, Canada, failed, releasing 7.3 million m3 of tailings, 10.6 million m3 of water, and 6.5 million m3 of interstitial water into the environment. The tailings flowed into adjacent Polley Lake and, through Hazeltine Creek, into Quesnel Lake (Mitchell Bay), snapping countless trees in its 50 m wide flowpath.

4. Chronology of major tailings dam failures

Ingen kommentarer:

Send en kommentar