Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

søndag den 20. december 2015

Kan man bare fortynde radioaktivt Affald?


Greenpeace har via en aktindsigt opdaget, af det franske firma Total har dumpet radioaktivt affald på en almindelig losseplads (Ravnshøj Miljøanlæg) i Frederikshavn Kommune (1). Dumpningen skete uden de lokale miljømyndigheders vidende.

Affaldet stammer fra den prøveboring i Dybvad, som Total gennemførte tidligere på året med det formål at finde ud af, om det kunne betale sig at udvinde skifergas på stedet. Planen blev som bekendt opgivet, men affaldet fra boringen (borespåner og boremudder), lå der og skulle skaffes af vejen.

Problemet er, at borespånerne indeholder varierende mængder af radioaktive stoffer, og at uranindholdet i dele af affaldet er over 40 ppm (2). Denne del af affaldet er derfor lavradioaktivt og kan ikke bare køres på lossepladsen.

Borespåner og boremudder fra hele boringen er efterfølgende blevet blandet, således at det gennemsnitlige indhold af uran er kommet ned under grænsen på 40 ppm. Total kunne derefter hævde, at affaldet var ikke-radioaktivt.

Den offentlige tilsynsmyndighed, Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS), har desværre godkendt denne fremgangsmåde.

Det er meget betænkeligt.

Man kan forestille sig, at godkendelsen også vil friste andre til at fortynde sig ud af problemer med radioaktivt affald. Man blander bare sit affald med tilstrækkelig store mængder af ikke-radioaktivt materiale, således at det gennemsnitlige indhold af radioaktive stoffer kommer ned under den grænse, myndighederne har sat. Det kan åbne for, at store mængder radioaktivt affald dumpes på landets lossepladser.

Metoden minder om tidligere tiders dumpning af radioaktivt affald i havet, hvor der jo også sker en stærk fortynding, og det blev forbudt allerede i 1972 (London-konventionen). Den har også lighedspunkter med omdefineringen af de 233 kg særligt affald fra højradioaktivt til langlivet mellemaktivt affald, som fandt sted i begyndelsen af nullerne (3).

Sagen viser, at der er problemer med udformningen og administrationen af reglerne for håndtering af den slags affald.

For det første fastsætter de ganske vist en præcis grænse mellem lav-radioaktivt og ikke-radioaktivt affald, men de indeholder ikke noget effektivt værn mod omgåelser i lighed med den, Total har benyttet i Nordjylland.

For det andet har SIS forsøgt at holde aftalen om dumpning af borespånerne skjult for offentligheden.

Ingen af delene styrker borgernes tillid til SIS (4). Det kan se ud, som om man med vilje fastsætter regler for håndtering af lavradioaktivt affald, der er lette at omgå, selvom de ser tilforladelige ud ved første øjekast. Det giver borgerne det indtryk, at myndighederne er på firmaernes parti, og at de er til at snakke med, hvis det er politisk opportunt og kan ske diskret.

Det er på tide, at SIS indser, at organisationen med sin store specialviden på strålingsområdet har et medansvar for miljøet her i landet, nu og i fremtiden.

Borgerne skal også have tillid til, at SIS udfører sit tilsyn i overensstemmelse med klare regler og uhindret af kortsynede politiske hensyn.

Hvis borgerne først har fået det modsatte indtryk: at man i SIS er ligeglad med miljøet, at regler kun er til pynt, og at der kan handles i porten, når det drejer sig om kroner og ører, så undergraver det naturligvis tilliden til SIS generelt.

Men ikke kun det: Det risikerer at undergrave borgernes tillid til naturvidenskabeligt begrundede beslutninger i det hele taget. Mistilliden findes allerede (for eksempel, når det drejer sig om vaccination af børn), og kan let brede sig.

Perspektiverne i denne sag er skræmmende. Men Greenpeace har gjort offentligheden en stor tjeneste ved at grave den frem.

Skrevet af Jens


Henvisninger:

  1. Debatindlæg: ”Radioaktivt affald på Lossepladsen” af Tarjei Haaland, Greenpeace, ”Information” (14.12.15)  - Se Haalands uddybning med dokumenter her
  2. Et uran-indhold på 40 ppm svarer til, at 1 kg affald indeholder 0,04 g uran. Anne har tidligere spurgt Dansk Dekommissionering (DD) om, (se her for korrespondance) hvordan affaldet fra skifergasboringer skulle behandles, og fået et meget uklart svar. For baggrundsviden, se kommentar i Atom Posten (19.09.14) og notatet ”Radioaktivitet af Uran-holdige Bjergarter”. 
  3. Se Annes hjemmeside
  4. En spørgeundersøgelse fra Det danske Center for Miljøvurdering ved Aalborg Universitet (DCEA) har vist, at det allerede nu er småt med tilliden til myndighedernes udmeldinger. Se kommentar i Atom Posten (23.09.14).


  5. Svar fra Dansk Dekommissionering til Total 22.maj 2015: Fra: Anne Sørensen <.........@dekom.dk> Dato: 22. maj 2014 09.48.50 CEST
    Til: Henrik NICOLAISEN <henrik.nicolaisen@total.com> Emne: NORM affald

    Til Henrik Nicolaisen
    Som lovet vender jeg tilbage om eventuelt NORM affald fra skifergas prøveboring i Nordjylland. Sådan som vi har forstået det, vil der være tale om et tocifret antal m3 affald med ganske lav aktivitet, et forventet indhold af uran på 50-100 ppm.
    Dansk Dekommissionering er forpligtet til at modtage dansk radioaktivt affald, og kan derfor midlertidigt lagre affaldet. I forhold til en langsigtet løsning for dansk radioaktivt affald indgår NORM affald af denne type ikke i de nuværende undersøgelser, som Sundhedsministeriet står i spidsen for, og der arbejdes fortsat på en afklaring af den videre proces for netop denne type affald.
    DD vender tilbage med et prisoverslag på opbevaring af affaldet fra prøveboringen. page1image16760 page1image16920 page1image17080 page1image17240 page1image17400
    Med venlig hilsen
    Anne Sørensen
    Sektionschef Affald og Drift 

    6. Atomaffald: Bureaukratisk alkymi løser problemet, indlæg af mag.scient. Troels Østergaard i Politiken 1.5.2001: 

    "Mon de sover uroligt på Dansk Dekommissionering i disse dage? Næppe. Der er stort set ingen, der er opmærksom på, hvad der går i svang, og ingen protesterer, selvom der er al mulig grund til det.

    Dansk Dekommissionering (DD) er det statslige firma, der skal sørge for, at radioaktivt affald fra Risø bliver behandlet. Og grunden til, at de skulle sove uroligt, er det udkast til bekendtgørelse om radioaktivt affald, som Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) har til høring i disse dage – bl.a. hos Dansk Dekommissionering. Den bekendtgørelse vil nemlig være afgørende for, hvor let eller svært deres arbejde bliver."

Ingen kommentarer:

Send en kommentar