Bent Lauritzen, DTU Nutech, prøver 9.10. at sælge kernekraft i Danmark : "Vi løser ikke klimakrisen uden kernekraft". Det bliver svært, når Danmark endnu ikke har løst sit atomaffaldsproblem.
“Kernekraft udleder ikke CO2” og har en “lav miljøbelastning”, skriver Lauritzen.
Selve kernespaltningen er CO2-fri, men hvad med de processer, der går forud, og de processer, der følger efter? Processer, som er forudsætninger for, eller nødvendige følger af kernespaltningen?
"Lav miljøbelastning" er også en underdrivelse.
Man skal se på hele brændselskredsløbet og ikke bare den enkelte reaktor for at kunne udtale sig om miljøbelastning ved brug af atomkraft. Talrige uranminer har skadet mennesker og miljø. Ser man på kvaliteten af Kvanefjelds-malmen nærmer den sig den såkaldte energikløft på grund af malmens mineralogi og lave lødighed. Det betyder, at atomkraft, der anvender uran fra Kvanefjelds-malm, målt fra fødsel til grav udgør et energi-sink, dvs. den anvender mere energi, end den leverer til forbrugerne.
Kernekraftens omdømme skal forbedres, skriver Lauritzen. Et Sisyfosarbejde, for danske myndigheder har afskrækket borgerne fra kernekraft ved at være lukkede og uigennemsigtige mht. 2011-nedgravningsplanen for atomaffald.
Der har ikke været “maksimal åbenhed” som anbefalet af den daværende ansvarlige minister Helge Sander i 2002. Og gentaget i maj 2011 af Bertel Haarder: »Det er også afgørende for regeringen, at hele processen mod et slutdepot foregår i åbenhed og enighed.«
På trods af krav om borgerinddragelse, åbenhed og gennemsigtighed i et EU-direktiv fra 2011 er borgerne blevet holdt helt udenfor indtil 2016, og de har heller ikke fået de fornødne oplysninger om atomaffaldet. Myndighedernes strategi har været at køre borgere trætte for at kunne komme igennem med en billig nedgravningsplan. Derfor har de svaret udenom eller vildledt.
DTU Nutech har et særligt ansvar for at opretholde den nødvendige videnskabelige videnbase for at rådgive danske myndigheder om nukleare anliggender. Men siden 2011 har DTU Nutech ikke bidraget til at rådgive danske myndigheder om en forsvarlig løsning på atomaffaldsproblemet, da det er lykkedes borgere og 5 kommuner at få den gamle discount slutdepotplan skrottet. De har måttet bruge titusinder af timer på at granske atomaffaldet og komme med et alternativ.
Nu skal der bygges et nyt langtidsmellemlager til affaldet på Risø lidt længere inde i landet og samtidig foretages prøveboringer i 500 meters dybde i Nordjylland op til Skagen, på Lolland og Bornholm med henblik på et såkaldt dybt geologisk slutdepot i 500 meters dybde. Spørgsmålet er, om Danmarks undergrund i den dybde er egnet til at opbevare atomaffald, der ikke må skade mennesker og miljø i titusinder af år.
Lauritzen nævner, at byggeomkostninger ved nye kernekraftværker er steget væsentligt. Ja, de er blevet uoverkommelige som f.eks. Olkiluoto, Flamanville og Hinkley Point C, mens omkostningerne ved vedvarende energikilder er støt faldende. Hver euro, der investeres i atomkraft, er spildte penge.
Skrevet af Anne Albinus
Henvisninger
Nej, atomkraft løser ikke vores klimaproblemer DR.dk 14.10.18
Dialog om A-kraft Atom Posten 6.7.18
Nutidens Atomaffald og Fremtidens? Atom Posten 25.5.18
Nej, atomkraft løser ikke vores klimaproblemer DR.dk 14.10.18
Dialog om A-kraft Atom Posten 6.7.18
Nutidens Atomaffald og Fremtidens? Atom Posten 25.5.18
A-kraft uden CO2? Atomposten 2.5.2017
Atomkraft og Villagrunde Atom Posten 25.2.16
Atomkraft og Villagrunde Atom Posten 25.2.16
Kommentar til Rapporten: ”Can Nuclear Power slow down Climate Change” Atom Posten 19.11.2015
Indlæg på Atom Posten om Uran og Grønland skrevet af Anne
Interviews om uranmineprojektet Kuannersuit/Kvanefjeld
Atomaffaldklarhed.dk om sagen om slutdeponering af det danske atomaffald
Interviews om uranmineprojektet Kuannersuit/Kvanefjeld
Atomaffaldklarhed.dk om sagen om slutdeponering af det danske atomaffald
Jeg var lektor i fysik og energi ved DTU i en årrække, og et af emnerne var kernekraft.
SvarSletDengang var det beregnet, at ca 6 % af et kernekraftværks totale el/energi-produktion gik til udvinding af uran, opførelse af kraftværkerne og nedrivning, når de var udtjente.
Så man kunne sige, at el fra kernekraft var ca. 94 % CO2-fri.
Siden er der sket to ting: Uranberigningen sker vha centrifuger, der bruger ca. 20 % af den energi, som diffusionsanlæg dengang brugte. Og kraftværkernes forventede levetid er nu 60 år, hvor man før satte dem til 40 år.
Og begge fremskridt øger kraftværkernes CO2-neutralitet. Jeg har ikke set konkrete beregninger, men måske Bent Laurtitzen kan oplyse om nyere beregninger? - Mit gæt er ca. 96 % CO2-neutralt. Til sammenligning leverer moderne vindmøller ca. 95 % CO2-fri el, når materialer, opstilling og nedtagning medregnes.