Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

torsdag den 19. november 2015

Kommentar til Rapporten: ”Can Nuclear Power slow down Climate Change”

”Can Nuclear Power slow down Climate Change”
af Jan Willem Storm van Leeuwen, MSc, CeeData Concultancy (1).


Spaltning af uran udleder ikke CO2, som afbrænding af fossile brændstoffer (kul, olie og naturgas) gør. Desuden er der uran nok i jordskorpen til at dække verdens energibehov i tusinder af år.

Disse omstændigheder har gjort, at a-kraft nu lanceres som et middel til at bremse den globale opvarmning. Ved at udbygge a-kraften skulle det være muligt at bremse CO2-udledningen og dermed drivhuseffekten, som truer med at ændre vores klima og gøre dele af verden ubeboelige.

Samtidig skulle det være muligt at mindske mængden af radioaktivt affald ved indførelse af nye reaktortyper.

I betragtning af, hvor alvorlige klima-problemerne er, fortjener dette synspunkt at blive gransket nøje, og det er, hvad Jan Willem Storm van Leeuwen (JWSL) gør i denne rapport.

Jeg vil nøjes med at kommentere JWSL's bemærkninger til nogle få aspek­ter af denne sag.

JWSL peger på, at produktion af elektricitet ved hjælp af a-kraft ikke bare kræver spaltning af uran, som ganske rigtigt ikke udleder CO2. Man må se på produktionsprocessen i sin helhed, og den omfatter:

· brydning af uran-malm og fremstilling af brændselsstave

· bygning af reaktorer

· behandling og opbevaring af brugt brændsel og andet radioaktivt affald

· nedlæggelse (dekommissionering) af udtjente reaktorer

I hvert af disse trin udledes CO2 i et eller andet omfang, og JWSL påpeger, at denne udledning er mangelfuldt kendt, især når det gælder dekommissionering. Derfor er det ifølge JWSL tvivlsomt, om energi, produceret ved hjælp af a-kraft, vil give et min­dre udslip af CO2 end energi, produceret ved afbrænding af fossile brændstoffer.

JWSL anfægter påstanden om, at uran-reserverne er tilstrækkelige. Ganske vist indeholder jordskorpen betydelige mængder af dette grundstof, men det meste findes i bjergarter, hvor koncentrationen er så lav, at det vil være meget CO2-tungt at udvinde det. Samtidig vurderer han, at sandsynligheden for at finde nye uran-forekomster af høj kvalitet er lille (2).

JWSL er også skeptisk over for brugen af avancerede reaktortyper, for eksempel formeringsreaktorer, der fremstiller nyt brændstof samtidig med, at de producerer energi (3). Brug af sådanne reaktorer kræver ifølge JWSL, at samspillet mellem en række processer (oparbejdning af det dannede brændsel mm.) fungerer perfekt, og det mener han ikke er muligt. Oparbejdningsprocessen er desuden energikrævende og stærkt forurenende.

Satser man på a-kraft, risikerer man derfor at binde sig til at producere energi på en måde, som senere kan vise sig at give et væsentlig større CO2-udslip og mere radioaktivt affald, end det fremgår af de prognoser, vi bliver præsenteret for nu. Men så fanger bordet: beslutningen kan ikke gøres om, når den først er truffet.

I sin rapport angriber JWSL selve grundlaget for en argumentation, som i disse år bruges af a-kraft­til­hæn­gere over store dele af verden (4).

Jeg kunne ønske mig, at JWSL's egen argumentation var mere detaljeret på flere punkter, for eksempel når han hævder, at oparbejdning af brændslet i en formeringsreaktor strider mod termodynamikkens 2. hovedsætning (5). Men hans kritik må tages alvorligt, selvom den ikke er helt gennemarbejdet.

JWSL's konklusion er, at a-krafttilhængerne uden hensyn til kommende generationer forsøger at udnytte den udbredte og velbegrundede frygt for klimaændringerne til egen økonomisk fordel, at de har en ”après nous le déluge”–holdning (6).

Det vil være klogt af a-krafttilhængerne at besvare denne alvorlige anklage ordentligt og fyldestgørende.

Skrevet af Jens

Henvisninger mm:

(1)  ”Can nuclear power slow down climate change? An analysis of greenhouse gas emmissions” af Jan Willem Storm van Leeuwen, MSc,
Ceedata consultancy, Chaam, The Netherlands. Rapporten er bestilt af the World Information Service on Energy (WISE) Amsterdam, The Netherlands, November 2015 og sponsoreret af De Grønne i Europa­ Parlamentet og Trajart Foundation

(2) Interessen for Kuannersuit (Kvanefjeldet), hvor uran-udvinding kombineres med udvinding sjældne jordarter, tyder på, at JWSL ikke står alene med denne vurdering. Se Annes hjemmeside om uran-udvinding i Grønland

(3) I sådanne reaktorer bruges nogle af neutronerne til at omdanne Uran-238 til Plutonium-239 eller Thorium-232 til Uran-233. Pu-239 og U-233 kan ligesom Uran-235 spaltes ved optagelse af langsomme neutroner

(4) Af hjemlige eksempler kan nævnes Thomas Grønlund Nielsen: ”Niels Bohr må vende sig i sin grav” (anmeldt i Atom Posten 14.01.14) og Per Wimmer: ”Den grønne Boble” (anmeldt i Atom Posten 30.01.15)

(5) Termodynamikkens 2. hovedsætning udtrykker, at entropien (dvs. graden af uorden) i et lukket system ikke kan aftage. Renfremstilling af stoffer (som mindsker uordenen) kan godt finde sted, men kun hvis entropien forøges i andre dele af systemet. JWSL’s påstand (se side 32 i rapporten) kan ikke baseres på denne naturlov alene, det er nødvendigt med kvantitative antagelser om fremstillingsprocessen


(6) På dansk: ”Efter os syndfloden”. Udtalelsen tillægges if. Wikipedia Madame de Pompadour (1721 – 64).



Ingen kommentarer:

Send en kommentar