På et møde i marts mellem daværende sundhedsminister Nick Hækkerup og partiernes ordførere var der enighed om, at slutdepotplanerne skulle lægges på hylden, og at mellemlagerløsningen skulle undersøges yderligere. Når det er sket, besluttes, om affaldet skal anbringes i et slutdepot eller et mellemlager.
Men først i oktober bevilgede finansudvalget 4,4 mio kroner til denne undersøgelse, og de tværministerielle arbejdsgruppe, der skulle styre hele processen med det radioaktive affald, er endnu ikke konstitueret, efter at to medlemmer, heriblandt formanden, er gået på pension.
Så hvor man i marts forventede, at undersøgelsen af mellemlageret kunne være afsluttet medio 2016, må vi nu se i øjnene, at det tidligst bliver i 2017, måske endda senere.
Den borgerinddragelse, som er lovet i beslutningsgrundlaget og krævet if. EU-direktivet af 19.7.2011 har vi heller ikke set noget til.
Det er åbenlyst, at myndighederne trækker tiden ud.
Det betyder:
- at den tid, der går, kun i ringe grad bliver brugt til arbejde med mellemlager-løsningen
- at når der ikke er truffet beslutning om mellemlagerets placering, så er det uklart hvilke borgere, der skal inddrages, og det kan bruges som påskud til ikke at involvere borgerne overhovedet
- at når borgerne ikke inddrages, er der ikke nogen til at protestere mod, at det går for langsomt
- at når der ikke er noget at skrive om, så mister de lokale medier, der tidligere fulgte sagen tæt, interessen for den.
Resultat: Både mellemlager og borgerinddragelse forsvinder i den blå luft.
Tilbage i virkelighedens verden er så:
- Det radioaktive affald
- Granitten i Paradisbakkerne og leret under Thyholm, Skive Vest, Thise, Kertinge Mark og Rødbyhavn
- Planerne for slutdeponering af affaldet
Samtidig ruster de tønder, som affaldet opbevares i på Risø, langsomt, men sikkert. På et tidspunkt vil nedbrydningen være så fremskreden, at det er uforsvarligt at lade affaldet blive liggende.
Og hvad gør regeringen så?
Den handler. Og den handler hurtigt, som man kan forvente af en regering, der er stillet over for en akut trussel om udsivning af radioaktivt materiale.
Og hvordan handler den?
Den henter slutdepotplanerne ned fra hylden, med sikkerhedsanalyser og det hele. For det er jo det eneste, der er ved hånden.
Og i disse planer står:
- at antallet af mulige placeringer af et dansk slutdepot skal reduceres fra seks til to og derefter fra to til et
- at borgerne i den udpegede kommune skal inddrages, så de kan være med til at bestemme, om indgangsdøren til depotet skal males rød eller grøn
- at udenlandske eksperter skal inddrages, så de kan være med til at bestemme, at sikkerhedsanalyserne skal udstrækkes til at gælde i 1 000 000 år i stedet for kun i 100 000 år.
Danmarks radioaktive affald bliver altså slutdeponeret på en måde, som uafhængige eksperter har påvist er helt uforsvarlig, som vores nabolande har protesteret mod, og som vil ødelægge det lokalsamfund, der bliver påtvunget slutdepotet.
Måske går det ikke så galt. Men udelukket er det ikke, desværre.
Skrevet af Jens
Links
Ressortansvaret for deponering af radioaktivt affald - med undtagelse af tilsynsopgaver vedrørende deponering (SIS) - er flyttet til Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) pr. den 29. juni 2015.
Sundhedsministeriet (SUM) - SUM's gamle side
Annes hjemmeside: atomaffaldklarhed.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar