For de der ikke ønsker at læse hele blogindlægget, kan jeg oplyse, at Tyskland og UK har samme problemer som Danmark:
- manglende data om affaldet
- ufyldestgørende oversigter
- Aarhus-konventionen opfyldes heller ikke for Tysklands vedkommende
- usikkerhed om depotkoncepter
- der er ikke plads til alt Tysklands lav- og mellemaktive affald i det påtænkte slutdepot i KONRAD
Budskabet fra den britiske ekspert var:
- vi har tid til at beslutte
- vi lever i en fantasi- og drømmeverden. Det er vigtigt at tage de etiske spørgsmål op om ulig fordeling af udgifter, intergenerationnelle opgaver og risici. Man burde tale om et fortsat ansvar, der giver de kommende generationer fleksibilitet og valgmulighed.
Anledningen til workshoppen var, at de 28 EU-lande skal gennemføre/implementere affalds-direktivet 2011/70/Euratom. Senest den 23.8. i år har alle EU-lande i denne sammenhæng skullet indsende deres nationale programmer for ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald sammen med dokumentation for, at der er sikret en passende finansiering af mellemlagre og slutdepoter og af dekommissionering/nedlukning af atomkraftværker. De lande, der har lagt deres nationale programmer online, kan ses her.
EU-Kommissionens Generaldirektorat for Energy i Luxembourg har 6 måneder til at evaluere rapporterne regnet fra den 23.8.15. Jeg spurgte efter mødet kontorchefen fra DG Energy om, hvad EU-Kommissionen kan gøre ved, at der ingen inddragelse er i Danmark af borgere og de 5 kommuner i forbindelse med slutdepotplanen for radioaktivt affald. Kontorchefen svarede, at Kommissionen vil se på, hvad andre lande gør, og at det er en "step by step proces".
Hvis borgerinddragelse ikke sker, som direktivet kræver det, kan Kommissionen indlede en sag mod Danmark, hvor første skridt er en åbningsskrivelse.
Formålet med workshoppen den 16.11. var at drøfte de spørgsmål, der rejser sig vedrørende atomaffalds-håndtering og financiering.
Arrangøren Rebecca Harms (RH) beklagede, at medierne ikke er særligt interesserede i Euratom-direktivet, hvilket vi jo kan genkende fra Danmark.
Hun beklagede også kraftigt, at konkurrencekommissær Margrethe Vestager ikke havde sendt en repræsentant. Man ville gerne have debatteret, at EU-Kommissionen har godkendt, at der gives statsstøtte til verdens dyreste atomkraftreaktor Hinkley Point C. Fra DG Energy deltog to kontorchefer.
Bevillingerne i Tyskland er utilstrækkelige, og det tyske svar i den nationale rapport til EU-Kommissionen var vagt, sagde RH og understregede vigtigheden af en arbejdsstrategi og af tilstrækkelig finansiering til at gennemføre direktivet på den sikreste måde. I Tyskland har man efter Fukushima-katastrofen besluttet at udfase atomkraft, mens man i Storbritannien åbner et nyt atomkraftværk. Selv om de to landes fremtid er forskellig, har de de samme problemer med det radioaktive affald og dekommissionering af atomkraftværker.
Ved hjælp af eksempler fra Tyskland og Storbritannien, fortalte eksperter om den aktuelle situation med hensyn til bortskaffelse af atomaffald, de forskellige koncepter for opbevaring og vanskelighederne derved. Ligeledes blev der diskuteret, om der er tilstrækkelig med økonomisk sikkerhed til, at man kan overholde "forureneren betaler-princippet".
Foto nedenfor fra Rebecca Harms Twitter konto af de deltagende eksperter og repræsentanter for DG Energy, EU-Kommissionen den 16.11.15:
Rebecca Harms @RebHarms 18. nov.
Brussels #nuclear waste workshop:more doubts then solutions. Industry escaping polluter pays principle @mark_johnston
Program for workshop den 16.11.15
Efter flere års borgermodstand i Tyskland forsøger man nu en ny begyndelse. Planen er, at det lav- og mellemaktive affald (LILW), der ikke er særligt varmeafgivende, skal slutdeponeres i en tidligere jernmine Konrad. Og det højaktive affald (HLW) et andet sted.
Miljøministeren for Niedersachsen, Stefan Wenzel (SW), De Grønne, fortalte om situationen i Niedersachen, hvor der bl.a. er flere atomkraftværker og 2 mellemlagre. Muligheden for et slutdepot for højaktivt affald i Gorleben skal undersøges på ny. Hvis videnskabelige objektive sikkerhedskriterier ikke kan vise, at Gorleben er sikkert som slutdepot, må man droppe det, sagde SW og nævnte, at Gorleben var en tilfældig beslutning taget i 1970'erne og en stor fejl.
If. SW kan vi lære meget af Asse II. Det er tvingende nødvendigt, at affaldstønderne tages op igen, og det vil koste milliarder af euro. Der blev i sin tid sagt, at Asse II var det allersikreste sted, men der er trængt vand ind i slutdepotet siden 1988, og det vil ikke stoppe.
Der har været planer siden 1980'erne om, at den gamle jernmine Konrad skal bruges som slutdepot. Niedersachsen har været meget, meget kritisk, og brede kredse i befolkningen har været imod. Nu er planen, at Konrad skal bruges til det lav- og mellemaktive affald, der ikke er varmeafgivende. Man har droppet at udbygge Konrad, og der er derfor ikke plads til alt Tysklands affald i Konrad.
Min kommentar: dvs. forslaget i en nylig kronik i Ingeniøren om, at Tyskland mod betaling evt. kunne tage det danske radioaktive affald, minus de 233 kg brugte brændselsstave (højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt affald, kan ikke komme på tale.
SW understregede, at der behøves
Professor Andrew Blowers (AB) fra UK fortalte (se præsentation her), at financieringen af atomkraft-renæssancen i UK ikke er helt klar. UK har det største lager af plutonium i verden 140 tons.
AB fortalte om CoRWM's anbefalinger, om et robust mellemlager og om R&D alternativer til geologisk deponering.
Min tilføjelse: I CoRWM's anbefalinger står side 111:
AB nævnte i forbindelse med pladsudvælgelse betydningen af frivillighed og vetoret, udvikling af partnerskab og et repræsentativt demokrati.
Der er stor usikkerhed i UK med hensyn til
AB sagde, at vi lever i en fantasi- og drømmeverden. Det er vigtigt at tage de etiske spørgsmål op om ulig fordeling af udgifter, intergenerationnelle opgaver og risici. Man burde tale om et fortsat ansvar, der giver de kommende generationer fleksibilitet og valgmulighed.
AB sluttede af med
Ved hjælp af eksempler fra Tyskland og Storbritannien, fortalte eksperter om den aktuelle situation med hensyn til bortskaffelse af atomaffald, de forskellige koncepter for opbevaring og vanskelighederne derved. Ligeledes blev der diskuteret, om der er tilstrækkelig med økonomisk sikkerhed til, at man kan overholde "forureneren betaler-princippet".
Foto nedenfor fra Rebecca Harms Twitter konto af de deltagende eksperter og repræsentanter for DG Energy, EU-Kommissionen den 16.11.15:
Rebecca Harms @RebHarms 18. nov.
Brussels #nuclear waste workshop:more doubts then solutions. Industry escaping polluter pays principle @mark_johnston
Program for workshop den 16.11.15
En ny start i Tyskland
Efter flere års borgermodstand i Tyskland forsøger man nu en ny begyndelse. Planen er, at det lav- og mellemaktive affald (LILW), der ikke er særligt varmeafgivende, skal slutdeponeres i en tidligere jernmine Konrad. Og det højaktive affald (HLW) et andet sted.Miljøministeren for Niedersachsen, Stefan Wenzel (SW), De Grønne, fortalte om situationen i Niedersachen, hvor der bl.a. er flere atomkraftværker og 2 mellemlagre. Muligheden for et slutdepot for højaktivt affald i Gorleben skal undersøges på ny. Hvis videnskabelige objektive sikkerhedskriterier ikke kan vise, at Gorleben er sikkert som slutdepot, må man droppe det, sagde SW og nævnte, at Gorleben var en tilfældig beslutning taget i 1970'erne og en stor fejl.
If. SW kan vi lære meget af Asse II. Det er tvingende nødvendigt, at affaldstønderne tages op igen, og det vil koste milliarder af euro. Der blev i sin tid sagt, at Asse II var det allersikreste sted, men der er trængt vand ind i slutdepotet siden 1988, og det vil ikke stoppe.
Der har været planer siden 1980'erne om, at den gamle jernmine Konrad skal bruges som slutdepot. Niedersachsen har været meget, meget kritisk, og brede kredse i befolkningen har været imod. Nu er planen, at Konrad skal bruges til det lav- og mellemaktive affald, der ikke er varmeafgivende. Man har droppet at udbygge Konrad, og der er derfor ikke plads til alt Tysklands affald i Konrad.
Min kommentar: dvs. forslaget i en nylig kronik i Ingeniøren om, at Tyskland mod betaling evt. kunne tage det danske radioaktive affald, minus de 233 kg brugte brændselsstave (højaktivt affald omdefineret til langlivet mellemaktivt affald, kan ikke komme på tale.
SW understregede, at der behøves
- fastlagte kriterier
- troværdige offentlige institutioner
- uafhængige institutioner
- borgerinitiativer
- transparens
- inddragelse af offentligheden
- mulighed for at rette fejl
- mulighed for retsbeskyttelse. I Tyskland er Aarhus konventionen ikke opfyldt.
- Min kommentar: Aarhus-konventionen er heller ikke opfyldt i Danmark i forbindelse med slutdepotprocessen.
Der er et nationalt ansvar for det radioaktive affald, sagde SW. Det må ikke eksporteres til 3.land, der har usikre planer.
SW nævnte, at det tyske nationale program til EU-Kommissionen kun er et draft/udkast. Det er vigtigt at få alle data frem, og der rejser sig spørgsmål med hensyn til
Walter Neuman (WN) Intac talte om de mange åbne spørgsmål, som atomaffaldssituationen rejser i Tyskland (se hans præsentation Offene Fragen her):
Risikovurderingen er meget gammel og svarer ikke til de videnskabelige og tekniske standarder i dag.
Mht. Konrad er der if. WN mange problemer:
Der er et nationalt ansvar for det radioaktive affald, sagde SW. Det må ikke eksporteres til 3.land, der har usikre planer.
SW nævnte, at det tyske nationale program til EU-Kommissionen kun er et draft/udkast. Det er vigtigt at få alle data frem, og der rejser sig spørgsmål med hensyn til
- klassifikationen af affaldet
- om det er kort- eller langlivet
- om de kemiske stoffer
- om det er m3, megagram eller ton
- konditioneringen
- finansieringen
- Hvem dækker/hæfter ved ulykke
- hvad der egentlig blev lagt i Asse II
- tilgængelighed (reversibilitet)
Walter Neuman (WN) Intac talte om de mange åbne spørgsmål, som atomaffaldssituationen rejser i Tyskland (se hans præsentation Offene Fragen her):
- der er ikke en komplet liste over alt det lav- og mellemaktive affald (LILW)
- noget af affaldet må ikke komme i Konrad, men skal i et slutdepot til højaktivt affald.
- og resten?
- der vil stadig også komme affald fremover
- hvad med beholderne til det højaktive affald i den 40 årige licenstid?
- hvis det inderste lag i beholderne er utæt i ventetiden på et slutdepot, kan det så erstattes?
- WN nævnte nødvendigheden af en hot cell.
Risikovurderingen er meget gammel og svarer ikke til de videnskabelige og tekniske standarder i dag.
Mht. Konrad er der if. WN mange problemer:
- skaktene skal stabiliseres, så vogne kan komme frem
- er risikovurderingen for Konrad dækkende?
- kapaciteten i Konrad er for lille til Tysklands eget LILW.
- 1-depot-konceptet
- 3 slutdepoter
- muligheden for at tage affaldet op igen (reversibilitet)
- langtidsmellemlager
Professor Andrew Blowers (AB) fra UK fortalte (se præsentation her), at financieringen af atomkraft-renæssancen i UK ikke er helt klar. UK har det største lager af plutonium i verden 140 tons.
AB fortalte om CoRWM's anbefalinger, om et robust mellemlager og om R&D alternativer til geologisk deponering.
Min tilføjelse: I CoRWM's anbefalinger står side 111:
"Recommendation 2: A robust programme of interim storage must play an integral part
in the long-term management strategy. The uncertainties surrounding the
implementation of geological disposal, including social and ethical concerns, lead
CoRWM to recommend a continued commitment to the safe and secure management
of wastes that is robust against the risk of delay or failure in the repository programme."
(...)
(...)
"It was stressed, however, that
absolute confidence in the long-term safety of geological disposal could not be assumed."
Der er stor usikkerhed i UK med hensyn til
- oversigt over det historiske affald/legacy waste
- hvad man skal gøre med de 140 tons plutonium, der endnu ikke er betegnet "affald"
- slutdepotkonceptet
- fremtidige klimaændringer
AB sagde, at vi lever i en fantasi- og drømmeverden. Det er vigtigt at tage de etiske spørgsmål op om ulig fordeling af udgifter, intergenerationnelle opgaver og risici. Man burde tale om et fortsat ansvar, der giver de kommende generationer fleksibilitet og valgmulighed.
AB sluttede af med
- We need to manage legacy waste (Vi skal håndtere det historiske affald/det ukendte affald)
- We have time to decide (Vi har til til at tage en beslutning).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar