Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

fredag den 27. november 2015

Kuannersuit/Kvanefjeld: Uranmine og Manipulation

KNR (Grønlands Radio) har produceret to udsendelser om Kvanefjeldsprojektet. I første del hører vi om lokalbefolkningens bekymringer for miljø, mennesker og dyr, hvis planen realiseres om at begynde udvinding af sjældne jordarters metaller i Ilímaussaq komplekset.





Illustration GME Speciality Metals for a Greener World November 2015

Disse metaller (REE/Rare Earth Elements) kan kun udvindes, hvis man samtidig udvinder uran, og minedriften producerer enorme mængder radioaktivt affald, de såkaldte tailings, der skal isoleres fra mennesker og miljø i umådelig lang tid. Det store problem med den slags miner er, at tailings afgiver store mængder af radioaktive og giftige stoffer. Desuden vil radioaktiviteten holde sig i umådelig lang tid på grund af U-238's lange halveringstid (4,5 mia år). Fordi tailings er knust klippe vil radioaktive og giftige stoffer trænge ud i omgivelserne. (Se tidligere indlæg). 

Befolkningens frygt er derfor forståelig, fordi REE-miner er kendt for miljøsvineri. Således skrev Berlingske 11.10.13: "Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau."

I udsendelsen (6:00) hører vi også mineselskabets fremstilling af projektet

GME's driftschef og repræsentant i Narsaq siger (min fremhævning):

"Halvvejs oppe ad fjeldet imod Kuannarsuit plateauet, der ligger den gamle mineskakt, og det er lige oven for den, at man vil starte en mine, hvis man får en tilladelse. Og der vil man starte det som en åben mine, og den udgravne malm fra den åbne mine skal køres over til et fysisk anlæg, der ligger i sadlen her mellem Kuannersuit og ilímaussaq, hvor der skal være et knuseværk. Det vil man simpelthen bygge, hvor man så udvinder malmen i en våd flotation, som det hedder. Når den så er blevet fordelt, så kan man sende det i nogle lukkede pipelines over til midten af dalen heroppe nedenfor foden af Ilímaussaq vil man lave det kemiske proces plant.

Og der skal selvfølgelig laves veje imellem de to fabrikker. 
Når så den kemiske proces er overstået, så skal man jo fysisk flytte sin tailing, sit restprodukt fra den kemiske proces plant i lukkede pipelines med vand op til Taseq skråningen her - op på den anden side af de her snefaner der ligger Taseq søen, og det er her, man har foreslået - ved eksperters hjælp - at det vil være mest formålstjenligt at oprette sin tailing. 


Og så derfra, hvad hedder det, skal der selvfølgelig også være vej, adgangsvej, ned gennem dalen, ned imod Narsaq by. Og så kan man se nede i Narsaq Illua, den halvø, der går ud til højre for Narsaq by. Det er der, man påregner at lægge sin havn til udskibning af malm og indskibning af forsyninger og kemikalier og hvad der nu skal til for at drive minen.

Så det er sådan i grove træk den fysiske fodaftryk en mine kommer til at have i dalstrøget og Narsaq Ilua."
citat slut.



Forsøg på manipulation


Jeg vil give nogle eksempler på forsøg på manipulation.
 Driftschefen siger: "det er her man har foreslået - ved eksperters hjælp - at det vil være mest formålstjenligt at oprette sin tailing"

ad 1 "ved eksperters hjælp"


Hvilke eksperter har udtalt, at Taseq er mest formålstjenligt? Det får vi ikke at vide. 


Jeg har interviewet to eksperter, den hollandske kemiker Jan Willem Storm van Leeuwen, Ceedata, og den tyske kemiingeniør Gerhard Schmidt, Öko-Institut, og begge mener ikke, at Taseq er velegnet som tailingsdepot.


Ligeså har den ekspert fra Risø,  der lavede den første miljørapport om uranmine projektet i Kvanefjeld 1983, heller ikke fremhævet Taseq som det bedste tailingsdepot. Han har senere også udtalt: "Placering af tailings i Taseq-søen er ikke den mest hensigtsmæssige, da den afvander til Narssaq elven, der næppe kan undgå at blive forurenet."





                               Illustration GME Speciality Metals for a Greener World November 2015


ad 2 Mht. det "formålstjenlige" i Taseq som tailings-depot:

I det seneste uran-hæfte fra GEUS 2015, ligesom i de forrige fra 2012 og 2014, fremstår det, som om Risø først og fremmest anbefalede Taseq som affaldsdepot.  Men dette er ikke korrekt refereret, hvilket jeg har prøvet at vise i et tidligere blogindlæg, hvor jeg refererer og kommenterer udtalelser om Taseq som tailingsdepot. 


GME planlægger to dæmninger ved Taseq, men t.o. er der til dd sket mange brud på dæmninger ved tailingsdepoter i verden. Senest er der sket en alvorlig ulykke i Brasilien, hvor en dæmning kollapsede. Og her er en anden liste over brud på dæmninger ved urantailings-bassiner.


I referatet fra uranoplysningsmødet i Narsaq 30.5.2015 kan man læse følgende: (Gert Asmund er seniorforsker på Aarhus Universitet):

Spørgsmål: Kan taillings opbevares forsvarligt?

Gert Asmund: Hvis tailingen opbevares under vand og hele tiden under vand. Så ligger det godt rent miljømæssigt. Problemet er om det holder? Og om man bygger noget der holder? Et miljøproblem bliver dermed lavet til et ingeniørproblem. Holder den dæmning? Det skal den selvfølgelig gøre! Citat slut.







Til dette kan man tilføje. Ingen af de nulevende involverede i uranmineprojektet (eller andre der måtte glæde sig over projektet) lever om 100 år (minens påtænkte levetid) eller efterfølgende, hvor kommende generationer skal bære byrden, hvis dæmningerne kollapser. 

Gert Asmund skriver i sin præsentation fra maj/juni 2015:


"Efter lukning af minen skal tailings dækkes med et radonbremsende lag, f.eks. en meter jord. (måske vand?)"

Mine spørgsmål er: 
  • Hvem sikrer, at der er penge nok, når mineområdet skal retableres efter endt minedrift?
  • Kan området overhovedet retableres efter et så omfattende mineprojekt?
  • Hvor får Grønland den jord fra til at dække Taseq? 
  • Vil Grønland tillade import af enorme mængder jord fra Danmark og Canada? (en meter jord er ikke tilstrækkelig)
  • Kan man stole på mineselskabets løfter om genopretning af naturen? t.o. har Danmark afvist at tage forurenet jord fra Dundas til rensning i Danmark på trods af, at man havde lovet det. Danmark brugte et EU-plantedirektiv som begrundelse.
  • Hvilken værdi er der i at få 700 nye arbejdspladser, hvis området omkring Kvanefjeld bliver ødelagt for altid?

ad 3 "at oprette sin tailing"

Her mangler noget - bevidst eller ubevidst - efter tailing, nemlig ordet "depot". Man opretter ikke en tailing, man opretter et "tailingsdepot".



ad 4 "sin tailing"

Ved at bruge et stilistisk virkemiddel, del for helhed/pars pro toto, minimeres affaldsproblemet. Driftschefen siger "sin tailing" i ental, men der er i virkeligheden tale om tailings i flertal, op til cirka 1 mia. tons tailings/affald, hvis alle
 ressourcer i Ilímaussaq komplekset udnyttes. Men Hokus Pokus! ved at 1 mia. tons reduceres til et styk tailing "sin tailing" bagatelliseres det allerfarligste og katastrofale ved en uranmine i Kvanefjeld i tilhørernes sind ved at det bliver til "en tailing". 


ad 5 "Det er der, man påregner at lægge sin havn til udskibning af malm og indskibning af forsyninger og kemikalier og hvad der nu skal til for at drive minen."

Som man kan se lidt længere henne i udsendelsen, er det yellow cake, der skal udskibes (til Australien) - ikke malmen.


Som man kan se af nedennænvte illustration i udenrigsministeriets rapport om udvinding og eksport af uran er udgangspunktet malm og endeproduktet i uranminen yellow cake. 



"3.4 Fra uranmalm til yellow-cake – gennemgang af hovedprincipper "


Der er dog tidligere blevet udskibet malm fra Narsaq havn til Roskilde, bl.a. i 1980, for at lave forsøg på Risø med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeld. Drømmen var, at Danmark skulle kunne blive selvforsynende med uran til brændselsstave i atomkraftværker, hvis Danmark skulle få atomkraft. I 1985 blev det dog vedtaget i Folketinget, at Danmark ikke skal bruge atomkraft som energikilde.




1130 tons affald/tailings fra disse uranudvindings-forsøg på Risø ligger nu i 2 bassiner under vand på Risø, og man ved ikke, hvad man skal gøre ved dem eller ved de resterende 3.670 tons Kvanefjeld-malm, der ligger i to bunker foran bassinerne. Ligeså er der forurenet jord under de to malmbunker.


Jeg har i tidligere skrevet et 
indlæg: "Hvad skal man gøre med 1.130 Tons Tailings og 3.670 Tons Uranmalm på Risø?" Se evt. også "Eventyret om uranmineaffaldet på Risø der ville hjem til Kvanefjeldet".  

Et andet eksempel på manipulation kan ses her, hvor en mineekspert i GME kæder uranminedrift sammen med vindyrkning.


Skrevet af Anne Albinus


Links


Mine indlæg om uranmineprojektet ved Kvanefjeld


Informationer og rapporter om uran på Naalakkersuisuts hjemmeside

Ingen kommentarer:

Send en kommentar