Klik på foto for artikler om Covra - Hollands langtidsmellemlager for radioaktivt affald

mandag den 23. januar 2017

”Science is real”

Det var et af de slagord, der blev brugt ved demonstrationerne i forbindelse Donald J. Trump’s indsættelse som præsident i fredags.
Slagordet sigter tydeligvis til den foragt for naturvidenskabelig tankegang, som præsidenten har givet udtryk for ved flere lejligheder, især når naturvidenskabelige argumenter er blevet brugt til at kritisere økonomisk givtige, men miljømæssigt set betænkelige, initiativer. 
Slagordet rammer noget helt centralt, men kræver en præcisering, som slagord ofte gør. 
Det er ikke en påstand om, at naturvidenskaben er ufejlbarlig, eller at den kan give svar på alt. Mange spørgsmål, herunder nogle af de mest påtrængende, når det drejer sig om miljøet, har naturvidenskabsfolk enten ikke villet besvare definitivt, eller kun gjort det tøvende. 
For eksempel varede det længe, inden realiteten af den globale opvarmning blev almindeligt anerkendt i det naturvidenskabelige miljø. Mange tvivlede, så længe data var ufuldstændige, men så heller ikke længere. Tvivlen er en vigtig del af den naturvidenskabelige proces, men skyldes ikke ulyst til at se virkeligheden i øjnene. 
Det er heller ikke sådan, at der altid er enighed blandt naturvidenskabens udøvere. Tværtimod kan der være voldsomme diskussioner mellem dem, selvom alle har adgang til de samme data. Det handler ikke kun om, hvad man ved, men også om, hvordan man fortolker det, man ved. Naturvidenskaben trives, når dens udøvere skændes.
Det, der adskiller den naturvidenskabelige tankegang fra præsidentens, er, at den forsøger at frigøre sig fra forudfattede meninger, personlige interesser, ønsketænkning og så videre. At forstå naturen på dens egne betingelser, så at sige.
Det er meget, meget svært. 
Men det er tankevækkende, at allerede bestræbelserne på at klarlægge sammenhængene mellem menneskelige aktiviteter og det globale miljø, så ufuldkomne de end måtte være på nuværende tidspunkt, er blevet opfattet som åbenlyse udfordringer i de kredse, Mr. Trump repræsenterer. 
Det er fristende at betragte ham som et enkeltstående, bisart tilfælde. Men dels er han valgt til et job, som anses for at være det mest indflydelsesrige i verden. Dels er de holdninger, han giver udtryk for, langt fra nye, selvom hans stil og ordvalg er frækkere, end vi har set og hørt indtil nu. 
Han har gjort sig til talsmand for et uartikuleret oprør mod den etablerede fornuft, ikke for en gennemtænkt kritik af den, og det har mange gjort før ham.
I Danmark har vi allerede i mange år hørt om smagsdommere, eksperter, elite osv. Vi har oplevet, hvordan disse etiketter blev hæftet på folk, uden at der blev taget stilling til, hvad de mente, eller hvordan de begrundede deres synspunkter. 
Måske har ingen herhjemme svinet deres modstandere til i det omfang, Donald Trump har gjort. Men de har opnået omtrent det samme. 
Hvis nogen mener noget, man ikke bryder sig om, er det blevet legitimt at råbe: ”smagsdommer”, ”ekspert”, ”elite” eller lignende efter dem. 
Man behøver ikke længere forholde sig til, hvorfor andre mener det, de mener. Alene måden, de udtrykker sig på, er nok til at afvise dem som partnere i en ligeværdig diskussion. Bare det at have adresse på Østerbro i København er nok til, at en person kan stemples som et udskud af det menneskelige samfund.
Nu kan vi se, hvad alt dette skal bruges til. 
  • Vi kan se, hvordan naturvidenskabelige argumenter bliver radbrækket, så de tjener magthavernes interesser. 
  • Vi kan se, hvordan dens udøvere tvinges til at underordne sig en magtstruktur, der er i konflikt med grundlæggende træk ved naturvidenskabelig tankegang. 
  • Vi kan se, hvordan tvivlen bliver styret, så den kun rammer modpartens synspunkter, aldrig magthavernes egne.
  • Vi kan se, hvordan formidling af naturvidenskabelige emner bliver nedprioriteret, så befolkningens muligheder for at kigge magthaverne i kortene begrænses.
Man kan frygte for, hvilken indflydelse denne udvikling vil have på vores demokratiske styreform. Men måske miljø-ødelæggelserne kommer så hurtigt og så voldsomt, at det med demokratiet bliver et mindre problem.
For hverken milliardærerne i Trump-administrationen eller deres meningsfæller verden over kan komme uden om, at naturvidenskaben har meget at sige om klodens nuværende tilstand, og det den siger, er ikke rart. Science is real. 


Skrevet af Jens

Ingen kommentarer:

Send en kommentar