Politiskole og Atomaffald

Så blev det afgjort, at den nye politiskole skal ligge i Vejle. 

Medierne har fulgt sagen nøje, og dommen er klar: Thulesen Dahl er vinderen, og Løkke er taberen.

Hvor skal det radioaktive affald ligge? Ingen kender svaret, og hvad der er endnu værre: få ved, at det radioaktive affald overhovedet findes og er et problem. De har læst og hørt så meget om politiskolen og alle de andre sager, hvor politikere taber eller vinder, at der ikke er plads til mere. 

Men hvad betyder mest – placeringen af politiskolen eller placeringen af atomaffaldet?

Det er næsten overflødigt at spørge, men vi prøver alligevel:

• Hvordan vil det påvirke samfundsudviklingen, at politiskolen kommer til at ligge i Vejle i stedet for i Herning? Ikke ret meget, hvis vi skal være ærlige (og det skal vi, når vi bor i Herning).
• Hvordan vil det påvirke det lokalsamfund, der får påtvunget det radioaktive affald? Det vil være ødelæggende.

Og hvad med det lange perspektiv:

• Ligger politiskolen i Vejle om 300 år? Findes der overhovedet politi og politiskoler til den tid? Ingen kender svaret.
• Er det radioaktive affald også farligt for mennesker og dyr om 300 år, hvis det bliver gravet ned som myndighederne har planlagt? Ikke en gang de sikkerhedsanalyser, som myndighederne ærligt og redeligt har betalt for, kan skjule, at der er en betydelig risiko for udsivning af radioaktive og giftige stoffer med deraf følgende skader på mennesker og dyr.

Medierne har dækket historien om politiskolen ned i de mindste detaljer. Vi ved alt om, hvad hvert enkelt folketingsmedlem og hver enkelt borgmester mener om denne sag. Hvem, der er glade, og hvem, der er sure.

Mediernes dækning af historien om det radioaktive affald har, på få undtagelser nær, været helt overfladisk og har i mange tilfælde begrænset sig til kritikløs afskrivning af myndighedernes partsindlæg. De har i stor udstrækning afvist læserbreve og debatindlæg fra borgerne om denne sag. Trods forskelle i stil og holdning medierne i mellem har der været udbredt enighed om at holde dette emne ude af den offentlige debat.

Medierne har ikke gjort noget for at forklare, endsige forsvare denne vanvittige prioritering.

Så hvad er det helt præcist, danske medier bebrejder og har bebrejdet folk som Silvio Berlusconi, Marine le Pen og Donald Trump? 

At disse mennesker bare siger det, folk gerne vil høre? 

At de udnytter det faktum, at flokmentaliteten betyder så meget for meningsdannelsen? 

At de giver udtryk for en stærkt forenklet opfattelse af, hvordan samfundet fungerer?

Måske. Men hvad gør de selv?

Skrevet af Jens