Indtil nu har sundhedsministeriets borgermøder formet sig som en spidsrod for de udsendte embedsmænd, og det har vakt harme, at den politisk ansvarlige ikke var til stede.
Jeg forstår godt, at ministeren for sundhed og forebyggelse ikke tør deltage i disse møder. For det, han er ansvarlig for, er ikke godt, og der er ingen tvivl om, at det er ham, der har ansvaret. Men han har ikke hele ansvaret.
Forud for beslutningen i 2003 (B48) om slutdeponering af det radioaktive affald producerede en række embedsmænd et beslutningsgrundlag, som havde betydelige mangler. Det var deres fejl og deres ansvar.
Efterfølgende vedtog folketinget enstemmigt at følge anbefalingerne i beslutningsgrundlaget. De daværende medlemmer af det høje ting var sikkert lykkelige over udsigten til at slippe så nemt om ved det. De må have kunnet se, at der var noget galt, men fristelsen til at vælge det lette var åbenbart for stor. Det var deres fejl og deres ansvar.
På den måde blev problemet skubbet fra folketingsmedlemmerne i 2003 til deres efterfølgere en halv snes år senere. I alle partier ved man, at en genåbning af diskussionen om affaldets placering vil give problemer med store vælgergrupper, mens tvangsdeponering i en tyndt befolket egn vil gøre langt mindre skade på stemmetallene. Derfor har de ladet sagen gå sin skæve gang. Det er deres fejl og deres ansvar.
De gennemmanipulerede ”borgermøder”, har endnu en gang udstillet overfladiskheden i den officielle argumentation og magttænkningen bag den. De landsdækkende medier, som kunne bruge sendetid og spalteplads på giraffen Marius, har ikke fundet det umagen værd at beskæftige sig med dette demokratiske svigt. Det er deres fejl og deres ansvar.
Hvis det bliver almindeligt at behandle mindretal på den måde, er vores demokratiske system truet. Så er det vores allesammens fejl og vores allesammens ansvar.
Skrevet af Jens
lørdag den 12. april 2014
torsdag den 10. april 2014
Atomaffald og Myndighedernes uklare Svar til Borgerne på Thyholm
Jeg overværede Sundhedsministeriets borgermøde i Hvidbjerg på Thyholm 9.4.14. og her er mine bemærkninger:
vedr. jordskælv
1. Chefkonsulent Peter Gravesen GEUS sagde noget i retning af, at de jordskælv, der er i Thyholm området, ikke er alvorlige for slutdepotets sikkerhed.
21.3.13 overværede jeg et foredrag af samme Peter Gravesen i Dansk Geologisk Forening i Aarhus: "Lagring af lavradioaktivt affald i Danmark" (Bemærk ukorrekt titel da der er også er mellemaktivt affald i Danmark).
Her oplyste Gravesen ved sin gennemgang af de 6 udpegede områder, at Thyholm aldrig skulle have været udpeget på grund af de mange jordskælv, og han viste samtidig et kort med de mange jordskælv i Nordsøen.
Korrektion 11.4.14 kl. 20:50: Jeg er kommet i tvivl, om jeg husker rigtigt vedr. jordskælv, da der i mit genfundne referat fra foredraget står, at Gravesen ved sin gennemgang af de 6 områder om Thyholm sagde, at han "kunne ikke lide" Hvidbjerg Thyholm, forstået på den måde, det var uegnet, fordi Thyholm havde vist sig mere kompliceret, end de havde forestillet sig. Jeg har så efterfølgende kædet det sammen med jordskælv i Nordsøen, da der samtidig blev vist et kort.
vedr. de 233 kg særligt affald
2. Direktøren i Dansk Dekommissionering/DD, sagde, at de 233 kg særligt affald ikke havde været brugt i en reaktor, men at der kun var lavet forsøg med dem på Risø:
Brændselsstavene har været inde i en reaktor fremgår det af NOTAT til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 2.2. 2001 om bl.a. de 233 kg højaktivt affald:
"Nogle af de fremstillede brændselsstave blev i perioden fra 1967 til 1972 indsat til bestråling i materialeprøvningsreaktoren i Halden i Norge. De sidste stave blev udtaget af reaktoren i 1989 og returneret til Risø med henblik på, at man i Hot Cell kunne undersøge brændselet efter bestrålingen.
Parallelt hermed blev der i DR3 udført forsøgsbestrålinger til udvikling og forbedring af dansk fremstillede brændselsstave. Som demonstration af det dansk fremstillede brændsels kvalitet blev der i 1975 leveret 4 danske stavelementer til kraftreaktoren Kahl i Tyskland. Heraf blev det sidste udtaget i 1981 og sendt tilbage til Risø til undersøgelse i Hot Cell." citat slut.
t.o. er DR3 en forsøgsreaktor.
Det er korrekt, som direktøren siger, at der er lavet forsøg med brændselsstave på Risø i DR3. Og nogle af brændselsstavene i de 233 kg har som nævnt i NOTAT 2.2.2001 siddet i en forsøgreaktor bl.a. i Halden i Norge, hvorefter de kom til Risø til undersøgelse i Hot Cell. Mængden af 1,2 kilo plutonium i 233 kg forsøgsbrændsel er et tegn på, at brændselsstavene har været meget længe inde i en reaktor. Man kan læse en svensk eksperts kritik her af DD's klassifikation af de 233 kg. DD nægter at vise data for de 233 kg til den svenske ekspert og mig, så vi kan vurdere omdefineringen fra højaktivt til langlivet mellemaktivt affald.
De brændselsstavestykker, som blev bestrålet i forskningsreaktorerne i Halden og Risø, har ikke været brændsel i reaktorer, men de er blevet udsat for neutronbestråling, som simulerer, at de har været brændsel i en atomkraftreaktor.
Og brændslet i forsøgsstavene er blevet brugt, som om de var brændsel i en reaktor. Og som affald har de samme egenskaber, som om de havde været brændsel i en reaktor, og skal, hvis de skal slutdeponeres, i dybe geologiske depoter ligesom højaktivt affald.
Det er sørgeligt, at hverken DD eller andre i Danmark vil erkende, at sådan er det.
Opdatering: Interview med mig på P4 Bornholm v/ journalist Torsten Raagaard 13.4.14
vedr. granskning af processen
3. Der kom mange uklare svar fra ekspertpanelet mht. hvorfor der endnu ikke er inddraget internationale eksperter i henhold til Beslutningsgrundlaget. Her står side 48:
"Granskning af Processen
Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks. IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt.”
Kontorchef John Erik Pedersen, Sundhedsministeriet, nævnte at internationale eksperter vil blive inddraget tilsidst i projekteringsfasen vedr. depotets konstruktion og placeringen, men sprang samtidig over at nævne, at også processen skal granskes if. Beslutningsgrundlaget side 48.
Hvad får man ud af at granske en proces tilsidst, hvis sigtet er at forbedre processen?
Jeg har tidl. fået svar fra Sundhedsministeriet, som det også blev sagt i aftes, at internationale eksperter skal inddrages i projekteringsfasen. Men så sent i fasen vil organisationer som IAEA eller NEA næppe kritisere et lands slutdepotplan. Jeg har spurgt i Sundhedsministeriet, hvilke eksperter de vil indkalde, men det vides endnu ikke.
At udveksle erfaringer og spørge udenlandske eksperter som på Covra, som vi hørte DD gør, er udmærket, men det er ikke det samme som at en uafhængig international ekspertgruppe gransker f.eks. klassifikation af affald, den måde affaldet pakkes på, den sammensætning af kortlivet og langlivet affald, der påtænkes at skulle i samme depot, hvis man ikke laver borehul, plan for monitorering af slutdepotet osv. osv.
vedr. jordskælv
1. Chefkonsulent Peter Gravesen GEUS sagde noget i retning af, at de jordskælv, der er i Thyholm området, ikke er alvorlige for slutdepotets sikkerhed.
21.3.13 overværede jeg et foredrag af samme Peter Gravesen i Dansk Geologisk Forening i Aarhus: "Lagring af lavradioaktivt affald i Danmark" (Bemærk ukorrekt titel da der er også er mellemaktivt affald i Danmark).
Her oplyste Gravesen ved sin gennemgang af de 6 udpegede områder, at Thyholm aldrig skulle have været udpeget på grund af de mange jordskælv, og han viste samtidig et kort med de mange jordskælv i Nordsøen.
Korrektion 11.4.14 kl. 20:50: Jeg er kommet i tvivl, om jeg husker rigtigt vedr. jordskælv, da der i mit genfundne referat fra foredraget står, at Gravesen ved sin gennemgang af de 6 områder om Thyholm sagde, at han "kunne ikke lide" Hvidbjerg Thyholm, forstået på den måde, det var uegnet, fordi Thyholm havde vist sig mere kompliceret, end de havde forestillet sig. Jeg har så efterfølgende kædet det sammen med jordskælv i Nordsøen, da der samtidig blev vist et kort.
vedr. de 233 kg særligt affald
2. Direktøren i Dansk Dekommissionering/DD, sagde, at de 233 kg særligt affald ikke havde været brugt i en reaktor, men at der kun var lavet forsøg med dem på Risø:
"Så har vi så de her 233 kg forsøgsbrændsel. Det har ikke været brugt i en reaktor, men der har været lavet forsøg med det i et af de andre anlæg nede på Risø. Det der hedder Hot Cell (...kan ikke høre ordet). Og det er de små brændsel, uranbrændsel.
Og derudover: hvor kommer affaldet ellers fra?"
Brændselsstavene har været inde i en reaktor fremgår det af NOTAT til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 2.2. 2001 om bl.a. de 233 kg højaktivt affald:
"Nogle af de fremstillede brændselsstave blev i perioden fra 1967 til 1972 indsat til bestråling i materialeprøvningsreaktoren i Halden i Norge. De sidste stave blev udtaget af reaktoren i 1989 og returneret til Risø med henblik på, at man i Hot Cell kunne undersøge brændselet efter bestrålingen.
Parallelt hermed blev der i DR3 udført forsøgsbestrålinger til udvikling og forbedring af dansk fremstillede brændselsstave. Som demonstration af det dansk fremstillede brændsels kvalitet blev der i 1975 leveret 4 danske stavelementer til kraftreaktoren Kahl i Tyskland. Heraf blev det sidste udtaget i 1981 og sendt tilbage til Risø til undersøgelse i Hot Cell." citat slut.
t.o. er DR3 en forsøgsreaktor.
Det er korrekt, som direktøren siger, at der er lavet forsøg med brændselsstave på Risø i DR3. Og nogle af brændselsstavene i de 233 kg har som nævnt i NOTAT 2.2.2001 siddet i en forsøgreaktor bl.a. i Halden i Norge, hvorefter de kom til Risø til undersøgelse i Hot Cell. Mængden af 1,2 kilo plutonium i 233 kg forsøgsbrændsel er et tegn på, at brændselsstavene har været meget længe inde i en reaktor. Man kan læse en svensk eksperts kritik her af DD's klassifikation af de 233 kg. DD nægter at vise data for de 233 kg til den svenske ekspert og mig, så vi kan vurdere omdefineringen fra højaktivt til langlivet mellemaktivt affald.
De brændselsstavestykker, som blev bestrålet i forskningsreaktorerne i Halden og Risø, har ikke været brændsel i reaktorer, men de er blevet udsat for neutronbestråling, som simulerer, at de har været brændsel i en atomkraftreaktor.
Og brændslet i forsøgsstavene er blevet brugt, som om de var brændsel i en reaktor. Og som affald har de samme egenskaber, som om de havde været brændsel i en reaktor, og skal, hvis de skal slutdeponeres, i dybe geologiske depoter ligesom højaktivt affald.
Det er sørgeligt, at hverken DD eller andre i Danmark vil erkende, at sådan er det.
Opdatering: Interview med mig på P4 Bornholm v/ journalist Torsten Raagaard 13.4.14
vedr. granskning af processen
3. Der kom mange uklare svar fra ekspertpanelet mht. hvorfor der endnu ikke er inddraget internationale eksperter i henhold til Beslutningsgrundlaget. Her står side 48:
"Granskning af Processen
Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks. IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering af slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt.”
Kontorchef John Erik Pedersen, Sundhedsministeriet, nævnte at internationale eksperter vil blive inddraget tilsidst i projekteringsfasen vedr. depotets konstruktion og placeringen, men sprang samtidig over at nævne, at også processen skal granskes if. Beslutningsgrundlaget side 48.
Hvad får man ud af at granske en proces tilsidst, hvis sigtet er at forbedre processen?
Jeg har tidl. fået svar fra Sundhedsministeriet, som det også blev sagt i aftes, at internationale eksperter skal inddrages i projekteringsfasen. Men så sent i fasen vil organisationer som IAEA eller NEA næppe kritisere et lands slutdepotplan. Jeg har spurgt i Sundhedsministeriet, hvilke eksperter de vil indkalde, men det vides endnu ikke.
At udveksle erfaringer og spørge udenlandske eksperter som på Covra, som vi hørte DD gør, er udmærket, men det er ikke det samme som at en uafhængig international ekspertgruppe gransker f.eks. klassifikation af affald, den måde affaldet pakkes på, den sammensætning af kortlivet og langlivet affald, der påtænkes at skulle i samme depot, hvis man ikke laver borehul, plan for monitorering af slutdepotet osv. osv.
Skrevet af Anne
mandag den 7. april 2014
Atomaffald og Vildledning om det historiske Affald på Sundhedsministeriets Borgermøde i Rødbyhavn 31.3.14
Den 31.3.14 på sundhedsministeriets borgermøde i Rødbyhavn fik jeg og en repræsentant fra en borgergruppe mod atomaffald af en ansat i Dansk Dekommissionering/DD at vide, at det meste af det historiske affald på Risø er kortlivet.
7.4.14 fik jeg dette svar fra DD:
Citat slut.
----------------------------------------------------------
Indlægget er skrevet af Anne
Historisk affald er en betegnelse for tønder med ukendt indhold. Sådanne er det normalt at have på forskningsinstitutioner.
Den 2.4.14 sendte jeg flg. mail til DD:
Kære (...),
Tak for sidst. Jeg nåede ikke at spørge yderligere til det historiske affald, hvor du sagde, at det meste er kortlivet.
Er I allerede færdige med at karakterisere det? Kan jeg få udleveret data? If. (...'s) præsentation gav det historiske affald visse udfordringer.
Iøvrigt undrer det mig, at der nu tales om mulighed for et overfladeslutdepot/ terrænnært ned til 30 meter, når det
if minihøring i 2005 ikke vil kunne lade sig gøre.
Side 4
"Det blev fremført, at hvis Danmark kunne eksportere de 233 kg forsøgsbrændsel kunne alt affaldet uden problemer deponeres terrænnært. Hertil blev svaret, at der også er andet langlivet affald, der vil kræve særlige overvejelser og foranstaltninger ved terrænnær deponering, bl.a. et antal store brugte ά- kilder. Endvidere er der et sorteringsproblem, da noget af det langlivede materiale vil være blandet med kortlivet. Det er således ikke ligetil, at stille det langlivede affald til side og afvente en senere eller anden løsning."
t.o. klassificeres det svenske historiske affald automatisk som langlivet mellemaktivt, og det kan ikke placeres i SFR, men skal i et dybere slutdepot til langlivet mellemaktivt affald, der endnu ikke er bygget.
7.4.14 fik jeg dette svar fra DD:
Langt det meste danske radioaktive affald er lavaktivt og kortlivet. Der er en mindre mængde langlivet, heraf er en lille mængde mellemaktivt.
I 2013 iværksatte DD et projekt til karakterisering af historisk affald, dette projekt kører fortsat og forventes at tage en rum tid. Vi forventer at udarbejde en rapport, når projektet er afsluttet.
I Rapport til den tværministerielle arbejdsgruppe vedr. udarbejdelse af beslutningsgrundlag med henblik på etablering af et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald (Forstudier til slutdepot for lav- og
mellemaktivt affald – sammendrag indeholdende hovedkonklusionerne og anbefalinger fra tre parallelle studier),
nævnes det, at terrænnære depoter bør kombineres med et borehul, hvori følgende affaldstyper placeres: Type 12, 13, 14, 15, 16, 17 og 18.
Type 12 (eksisterende affald fra Hot Cell)
Type 13 (eksterne strålekilder)
Type 14 (særlige strålekilder)
Type 15 og 18 (bestrålet uran)
Type 16 og 17 (bestrålet brændsel)
Med venlig hilsen
(....)
----------------------------------------------------------
Indlægget er skrevet af Anne
lørdag den 5. april 2014
Atomaffaldet: Jagten på det forsvundne Dokument
I maj 2013 begyndte jeg at lede efter et dokument, jeg gerne ville læse, nævnt i en referenceliste til et NOTAT fra 2.2.2001 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Notatet omhandlede en oversigt over det radioaktive affald på Risø, og i referencerne under punkt 7) stod opført: "Det radioaktive affald på Risø" K. Brodersen, Risø 1987. Brodersen var i mere end 40 år chef for affaldshåndteringen på Forskningscenter Risø, og det kunne være interessant og oplysende at læse hans værk. Også fordi nogle af oplysningerne i NOTATET
om det højaktive affald "er blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder".
Da dokumentet efter mere end et halvt års søgen ikke kunne findes, var jeg interesseret i at vide, om dokumenter nævnt i en referenceliste i et Notat til et folketingsudvalg overhovedet skal kunne genfindes her 13 år senere.
Det var der ingen jurist eller andre i Danmark, der kunne svare på. Rigsarkivet svarede mig aldrig.
Men for nylig fortalte et folketingsmedlem mig, at medlemmerne altid kan gå ind på en sag og genfinde bilag. Men det er ikke tilfældet med "Det radioaktive affald på Risø" af K. Brodersen, Risø 1987.
Dvs. der er ingen mulighed for at tjekke kilderne til oplysningerne i Notatet. Det undrer mig, for skriftlige opgaver på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser får dumpekarakter, hvis man ikke kan genfinde kildemateriale.
Her er de steder, jeg henvendte mig vedr. kilden:
1. Mit folkebibliotek svarede:
a) Som tidligere meddelt sendte jeg din forespørgsel videre til DTU, som i dag har overtaget materialerne fra det tidligere Risø Bibliotek.
b) Jeg har nu fået denne tilbagemelding fra DTU:
Jeg har vendt jeres henvendelse med to kolleger fra Risø. Vi har ledt alle steder, også i interne Risø baser, og vi kan desværre ikke finde materialet.
2. Folketingets Oplysning svarede:
a) Kære Anne Albinus
Tak for din e-mail. Jeg kan ikke se, at Folketinget har det ønskede dokument. Notatet er udarbejdet af IT- og Forskningsministeriet, som må have haft det i sin tid. Du kan evt. forsøge dig i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Muligvis kan de ældre dokumenter være overført til Rigsarkivet.
- Svaret fra FIVU var, at K. Brodersens "Det radioaktive affald på Risø" ikke lå ved sagen.
Da jeg spurgte Folketingets Oplysning, om ikke dokumenter i en referenceliste skulle kunne genfindes, fik jeg dette svar:
Folketinget opbevarer kun de bilag, som er modtaget, og det ser ikke ud til, at den ønskede titel er blandt Folketingets udvalgsbilag. I pligtafleveringsloven kan man se hvilke materialer, der skal afleveres og til hvem. Du finder en oversigt over reglerne her: http://pligtaflevering.dk. I 1987 gjaldt denne lov: Lov om pligtig Aflevering af Tryksager til offentlige Biblioteker LOV nr 160 af 01/07/1927, som du kan læse hér: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A19270016030-REGL
Du kan læse om bevaring og kassation af statslige papirarkivalier hér: http://www.sa.dk/content/dk/for_statslige_myndigheder/bevaring_og_kassation/bevaring_og_kassation_af_papirarkivalier
Arkivloven, LBK nr 1035 af 21/08/2007 finder du hér: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20070103529-REGL
Med venlig hilsen
Bibliotekar
3. Forespørgsel i Rigsarkivet
Jeg skrev:
Undskyld jeg forstyrrer, men hverken Folketingets oplysning el. andre har kunnet hjælpe med mit spørgsmål:
Skal dokumenter nævnt i en referenceliste i et Notat til et folketingsudvalg ikke kunne genfindes 12 år senere?
Det drejer sig om et NOTAT fra 2.2.2001 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i referencelisten på sidste side: 7) "Det radioaktive affald på Risø" K. Brodersen, Risø 1987.
DTU's bibliotek, der har overtaget bøger fra Risø, har haft to mænd til at søge i Risøs baser uden held.
Mit bibliotek har spurgt i uddannelsesministeriet, om oversigten ligger ved sagen, men det gør den heller ikke.
Venlig hilsen,
Anne Albinus
- Rigsarkivet svarede aldrig
4) Ad snørklede omveje fandt jeg langt om længe frem til at kilde nr. 7 til NOTATET "Det radioaktive affald på Risø" K. Brodersen, Risø 1987 evt. kunne tænkes at hedde noget andet og omhandle det daværende lager for lavaktivt affald - nemlig denne titel:
'Det radioaktive affald på Risø - en oversigt over mængder og muligheder for langtidshåndtering samt anbefalinger for foranstaltninger i de nærmere år" SKA-39, juni 1987.
om det højaktive affald "er blevet til ud fra tilgængelige oplysninger i arkiver og personers hoveder".
Da dokumentet efter mere end et halvt års søgen ikke kunne findes, var jeg interesseret i at vide, om dokumenter nævnt i en referenceliste i et Notat til et folketingsudvalg overhovedet skal kunne genfindes her 13 år senere.
Det var der ingen jurist eller andre i Danmark, der kunne svare på. Rigsarkivet svarede mig aldrig.
Dvs. der er ingen mulighed for at tjekke kilderne til oplysningerne i Notatet. Det undrer mig, for skriftlige opgaver på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser får dumpekarakter, hvis man ikke kan genfinde kildemateriale.
Her er de steder, jeg henvendte mig vedr. kilden:
1. Mit folkebibliotek svarede:
a) Som tidligere meddelt sendte jeg din forespørgsel videre til DTU, som i dag har overtaget materialerne fra det tidligere Risø Bibliotek.
b) Jeg har nu fået denne tilbagemelding fra DTU:
Jeg har vendt jeres henvendelse med to kolleger fra Risø. Vi har ledt alle steder, også i interne Risø baser, og vi kan desværre ikke finde materialet.
2. Folketingets Oplysning svarede:
a) Kære Anne Albinus
Tak for din e-mail. Jeg kan ikke se, at Folketinget har det ønskede dokument. Notatet er udarbejdet af IT- og Forskningsministeriet, som må have haft det i sin tid. Du kan evt. forsøge dig i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: Muligvis kan de ældre dokumenter være overført til Rigsarkivet.
- Svaret fra FIVU var, at K. Brodersens "Det radioaktive affald på Risø" ikke lå ved sagen.
Da jeg spurgte Folketingets Oplysning, om ikke dokumenter i en referenceliste skulle kunne genfindes, fik jeg dette svar:
Folketinget opbevarer kun de bilag, som er modtaget, og det ser ikke ud til, at den ønskede titel er blandt Folketingets udvalgsbilag. I pligtafleveringsloven kan man se hvilke materialer, der skal afleveres og til hvem. Du finder en oversigt over reglerne her: http://pligtaflevering.dk. I 1987 gjaldt denne lov: Lov om pligtig Aflevering af Tryksager til offentlige Biblioteker LOV nr 160 af 01/07/1927, som du kan læse hér: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A19270016030-REGL
Du kan læse om bevaring og kassation af statslige papirarkivalier hér: http://www.sa.dk/content/dk/for_statslige_myndigheder/bevaring_og_kassation/bevaring_og_kassation_af_papirarkivalier
Arkivloven, LBK nr 1035 af 21/08/2007 finder du hér: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20070103529-REGL
Med venlig hilsen
Bibliotekar
3. Forespørgsel i Rigsarkivet
Jeg skrev:
Undskyld jeg forstyrrer, men hverken Folketingets oplysning el. andre har kunnet hjælpe med mit spørgsmål:
Skal dokumenter nævnt i en referenceliste i et Notat til et folketingsudvalg ikke kunne genfindes 12 år senere?
Det drejer sig om et NOTAT fra 2.2.2001 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i referencelisten på sidste side: 7) "Det radioaktive affald på Risø" K. Brodersen, Risø 1987.
DTU's bibliotek, der har overtaget bøger fra Risø, har haft to mænd til at søge i Risøs baser uden held.
Mit bibliotek har spurgt i uddannelsesministeriet, om oversigten ligger ved sagen, men det gør den heller ikke.
Venlig hilsen,
Anne Albinus
- Rigsarkivet svarede aldrig
4) Ad snørklede omveje fandt jeg langt om længe frem til at kilde nr. 7 til NOTATET "Det radioaktive affald på Risø" K. Brodersen, Risø 1987 evt. kunne tænkes at hedde noget andet og omhandle det daværende lager for lavaktivt affald - nemlig denne titel:
'Det radioaktive affald på Risø - en oversigt over mængder og muligheder for langtidshåndtering samt anbefalinger for foranstaltninger i de nærmere år" SKA-39, juni 1987.
SKA betyder, at dokumentet ikke er offentligt tilgængeligt.
Spørgsmålet er så, hvorfor den titel ikke bare blev opgivet dengang i referencelisten til NOTATET af 2.2.2001, hvis det virkelig skulle være dette dokument? Eller drejer det sig om et ikke-eksisterende dokument? Det spørgsmål vajer fortsat i vinden.
Det er vigtigt, at folketingsmedlemmer, der skal træffe beslutninger, kan genfinde et dokument, så de kan se, hvad et NOTAT bygger på, og konstatere om Miljø- og Planlægningsudvalget i 2001 fik fyldestgørende oplysninger i sagen.
Skrevet af Anne
Spørgsmålet er så, hvorfor den titel ikke bare blev opgivet dengang i referencelisten til NOTATET af 2.2.2001, hvis det virkelig skulle være dette dokument? Eller drejer det sig om et ikke-eksisterende dokument? Det spørgsmål vajer fortsat i vinden.
Det er vigtigt, at folketingsmedlemmer, der skal træffe beslutninger, kan genfinde et dokument, så de kan se, hvad et NOTAT bygger på, og konstatere om Miljø- og Planlægningsudvalget i 2001 fik fyldestgørende oplysninger i sagen.
Skrevet af Anne
onsdag den 2. april 2014
Sundhedsministeriets Misinformation af Rambøll i forb. med SMV af Slutdepotplanerne om radioaktivt Affald
Jeg har dd sendt dette brev til departementschefen i Ministeriet for sundhed og forebyggelse med kopi til den ansvarlige kontorchef. Svaret af 4.4. er offentliggjort her. Se her mine bemærkninger til svaret.
.....................................................................................
"8. 6 Granskning af processen
Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks. IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt." citat slut.
SUM har oplyst mig, at uafhængige internationale eksperter indkaldes i projekteringsfasen, men det er alt for sent.
.....................................................................................
Departementschef Per Okkels, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
kopi til kontorchef John Erik Pedersen
Kære Per Okkels,
Jeg tillader mig at skrive til dig, da jeg på borgermødet i Rødby Havn 31.3.14 om miljøvurdering af plan for placering af slutdepot for radioaktivt affald er blevet informeret af Rambøll om, at Sundhedsministeriet har oplyst Rambøll, at slutdepotprocessen om det radioaktive affald har været transparent.
Dette er ikke korrekt. Sagen har tværtimod været præget af lukkethed og mangel på gennemsigtighed på trods af løftet i Beslutningsgrundlaget side 47:
"8.5 Distribuering af information til- og involvering af offentligheden
Der er i B 48 lagt vægt på, at processen omkring etablering af slutdepotet bliver så gennemsigtig, at borgere og andre interessenter kan følge arbejdet. Der skal endvidere arbejdes aktivt på at involvere lokale borgere og interesseorganisationer i processen. Udover høringer, der udgør en integreret del af arbejdet med planlægningen og miljøvurderingerne, vil der i processen frem til arealudpegningen tillige:
• Fortsat blive lagt arbejdspapirer og andet materiale ud på relevante hjemmesider • Blive etableret et kontaktforum, bestående af relevante NGO’er, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner m.fl., der inddrages i arbejdet gennem høringer • Blive afholdt møder og udarbejdet særligt informationsmateriale til kommuner, befolkningsgrupper, udvalgte organisationer m.v. som beskrevet ovenfor." citat slut.
1) Der er aldrig blevet etableret et kontaktforum
2) Ud over brochuren fra 2005 er der ikke udarbejdet oplysningsmateriale til borgerne. 2005-brochure kan ikke udleveres fra SUM. Borgerne skal selv printe den ud. Brochuren er meget overfladisk, hvad angår indholdet af affaldet.
3) Mange rapporter er på engelsk, der ikke kan læses af alle.
4) Der er ikke blevet inddraget uafhængig udenlandsk ekspertise til at granske processen og slutdepotkonceptet som lovet i Beslutningsgrundlaget. Det efterlader borgeren med den mistanke, at der er noget, der skal skjules. Side 48 står:
Der vil blive inddraget et uafhængigt internationalt panel af eksperter fra f.eks. IAEA eller NEA for at granske processen og de tekniske forhold omkring etablering slutdepotet, herunder sikkerhedsanalyserne. Dette skal sikre, at kvaliteten af arbejdet lever op til de krav, der stilles internationalt." citat slut.
SUM har oplyst mig, at uafhængige internationale eksperter indkaldes i projekteringsfasen, men det er alt for sent.
5) På nuværende tidspunkt er valg af slutdepotkoncept stadig ukendt/uklart. Direktøren for DD oplyste mig i Rødby Havn om, at et overfladeslutdepot, dvs. terrænnært depot ned til 30 meter, med borehul til 233 kg højaktivt affald, der er omdefineret til langlivet mellemaktivt, er en mulighed.
Her mangler borgerne information om dybde af borehul. Brugt brændsel, der er lavet forsøg på med høj udbrænding som de 233 kg, bør slutdeponeres i flere kilometers dybde. Men if. GEUS har politikerne ikke bedt GEUS bore dybt i forb. med prøveboringer. Jeg har ikke kunne læse mig frem til boringer, der er dybere end cirka 40 meter. Borehul til langlivet mellemaktivt affald bør være i 300-400 meters dybde, men det er ikke tilstrækkeligt til at garantere isolering i hundredtusinder af år af brugt brændsel, som de 233 kg særligt affald er.
6) På borgermødet i Rødby Havn fremhævede Kaare Ulbak, SIS, flere gange, at SIS er uafhængig. Dette er ikke korrekt, da SIS er en del af processen. Derfor er det så meget mere vigtigt, at uafhængig ekspertise kan granske proces og projekt, da Danmark ikke har et uafhængigt kontrolorgan, karakteristisk for retssamfund.
Slutdepotprocesser om radioaktivt affald i udlandet har spillet fallit på grund af lukkethed og tvang, derfor er det underligt, at Danmark netop har valgt denne tilgang. EU anbefaler gennemsigtighed, IAEA og OECD/NEA anbefaler dialog med borgere, og
åbenhed og ærlighed er Norges tilgang:
åbenhed og ærlighed er Norges tilgang:
"Samfunnets forhold til kjernekraft og radioaktive materialer er et kontroversielt tema. Folk flest kjenner godt til at stråling fra radioaktive materialer kan være svært farlig, og temaet er ofte forbundet med følelser og frykt. De teknologiske sidene ved radioaktivitet er meget kompliserte, og det er en stor utfordring å formidle dette temaet på en forståelig måte. Erfaring tilsier at den mest fornuftige fremgangsmåten er å være mest mulig åpen og ærlig i sin tilnærming og formidling av dette temaet".
Venlig hilsen,
torsdag den 27. marts 2014
Kommentar til Sundhedsministerens Brev til Borgmestrene
Ofte er det en god ide at læse et brev bagfra. Indledninger er tit forudsigelige og intetsigende, og først hen imod slutningen kommer brevskriveren til sagen.
Det gælder også for sundhedsministerens brev af 26.3.14 til borgmestrene i de fem kommuner. Det slutter med forsikringen om, at:
”Vi skal bruge den højeste ekspertise til at sikre, at et kommende konkret projekt på en konkret placering er sikkert, og til at bekræfte med så stor sikkerhed, som det er teknisk og videnskabeligt muligt, at anlægget ikke – hverken nu eller i fremtiden – vil udgøre nogen risiko eller fare for mennesker eller miljø.
Uden en sådan forsikring kan og skal anlægget ganske enkelt ikke bygges. Men den kan først gives i projekteringsfasen.”
Man kan se det for sig:
Først indgår folketinget et stort forlig om, hvor affaldet skal graves ned.
Derefter bliver de bedste, man kan få til at sige noget pænt om studehandlen, udnævnt til ”den højeste ekspertise”. De bliver så klappet frem af kommentarer og ledere i de landsdækkende aviser, som nu pludselig har fået øje på sagen om det radioaktive affald.
Den højeste ekspertise producerer et forslag til slutdepot, der er så sikkert, som det er ”teknisk og videnskabeligt muligt” på dette sted og inden for de givne økonomiske rammer.
De eller deres underleverandører producerer sikkerhedsanalyser, som støttet af geologiske undersøgelser og boringer (helt ned til cirka 30 meters dybde!) vil vise, at anlægget ikke – hverken nu eller i fremtiden – vil udgøre nogen risiko eller fare for mennesker eller miljø.
Ledelsesstrukturen på universiteterne (godt, vi har den!) vil gøre sit til, at der ikke bliver stillet ubekvemme spørgsmål til forslaget.
Afslutningsvis vil kommentarer og ledere i de landsdækkende aviser fremhæve, at nu har vores generation ”ryddet op efter sig” og dermed på smukkeste vis levet op til sine etiske forpligtelser overfor senere slægtled.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
Der er to ting at sige til dette.
Det positive er, at den nye minister har indset, at problemet med det radioaktive affald er en politisk sag. Han har åbenbart samme bundne opgave som sine forgængere: at få skidtet gravet ned i udkantsdanmark, men han har erkendt, at de eksperter, som forgængerne prøvede at gemme sig bag, ikke har været smarte nok. Det forenkler i det mindste sagen.
Det negative er, at nedgravnings - ”løsningen” fastholdes på trods af, at alle efterhånden må kunne se, at den er klart dårligere end mellemlageret. Det er, og har hele tiden været, mysteriet i denne sag.
Skrevet af Jens
Det gælder også for sundhedsministerens brev af 26.3.14 til borgmestrene i de fem kommuner. Det slutter med forsikringen om, at:
”Vi skal bruge den højeste ekspertise til at sikre, at et kommende konkret projekt på en konkret placering er sikkert, og til at bekræfte med så stor sikkerhed, som det er teknisk og videnskabeligt muligt, at anlægget ikke – hverken nu eller i fremtiden – vil udgøre nogen risiko eller fare for mennesker eller miljø.
Uden en sådan forsikring kan og skal anlægget ganske enkelt ikke bygges. Men den kan først gives i projekteringsfasen.”
Man kan se det for sig:
Først indgår folketinget et stort forlig om, hvor affaldet skal graves ned.
Derefter bliver de bedste, man kan få til at sige noget pænt om studehandlen, udnævnt til ”den højeste ekspertise”. De bliver så klappet frem af kommentarer og ledere i de landsdækkende aviser, som nu pludselig har fået øje på sagen om det radioaktive affald.
Den højeste ekspertise producerer et forslag til slutdepot, der er så sikkert, som det er ”teknisk og videnskabeligt muligt” på dette sted og inden for de givne økonomiske rammer.
De eller deres underleverandører producerer sikkerhedsanalyser, som støttet af geologiske undersøgelser og boringer (helt ned til cirka 30 meters dybde!) vil vise, at anlægget ikke – hverken nu eller i fremtiden – vil udgøre nogen risiko eller fare for mennesker eller miljø.
Ledelsesstrukturen på universiteterne (godt, vi har den!) vil gøre sit til, at der ikke bliver stillet ubekvemme spørgsmål til forslaget.
Afslutningsvis vil kommentarer og ledere i de landsdækkende aviser fremhæve, at nu har vores generation ”ryddet op efter sig” og dermed på smukkeste vis levet op til sine etiske forpligtelser overfor senere slægtled.
Keine Hexerei, nur Behändigkeit.
Der er to ting at sige til dette.
Det positive er, at den nye minister har indset, at problemet med det radioaktive affald er en politisk sag. Han har åbenbart samme bundne opgave som sine forgængere: at få skidtet gravet ned i udkantsdanmark, men han har erkendt, at de eksperter, som forgængerne prøvede at gemme sig bag, ikke har været smarte nok. Det forenkler i det mindste sagen.
Det negative er, at nedgravnings - ”løsningen” fastholdes på trods af, at alle efterhånden må kunne se, at den er klart dårligere end mellemlageret. Det er, og har hele tiden været, mysteriet i denne sag.
Skrevet af Jens
Abonner på:
Opslag (Atom)