mandag den 22. juni 2015

Uranmineprojektet i Kvanefjeld: Interview med Kemiker og Teknologivurderingsekspert Jan Willem Storm van Leeuwen



Interview with Jan Willem Storm van Leeuwen, chemist and expert in technology assessment and life cycle analyses of energy systems working for Ceedata.

Anne: Jan Willem Storm van Leeuwen, I am pleased to have the opportunity to interview you on my blog. In 2014 you published a new report on the Kvanefjeld mining project.(1) The report comments on the bias of regulators such as the IAEA and WHO and gives new evidence of the project’s negative impact on public health and the environment. 

I would like to ask you about the consequences of the REE/uranium mining project at Kvanefjeld/Kuannersuit.

Anne: The Company has just published a presentation/an update of the Kvanefjeld Project. Do you have any comments regarding this update?

Storm: The presentation contains some new information, lacks critical information and contains several misleading slides.

Misleading information

Slide 20 : How would be the pattern of the dust concentrations measured over many years of mine operation? How reliable are the dispersion models used? After deposition the dust may become airborne again. 




Slide 21: These photos are obviously from a mine in an arid and hot region. How does GMEL think to spray the mine during freezing conditions, at temperatures far below the freezing point of water? 


Dust from the mine may pose a serious health hazard, the more so because the mine is uphill from the inhabited areas. See for example here.

Slide 24: Evidently based on very old models, false assumptions and ignorance of chronic contamination with radionuclides via food, water and air (dust). It is completely unclear how the diagram has been constructed, which data and which assumptions lay at the base of it.

GME's Update regarding Kvanefjeldet as for June 2015  


The radioactive elements and other toxic compounds will contaminate the drinking water. Several of those elements may also enter the food chain, which ones and at which rate has not been investigated. 


Slide 26: 
What’s the meaning of slide 26? That the uranium oxide is transported safely, so people does not need to worry about radioactive materials?

The amounts of radioactivity in the tailings, dumped into Taseq, may be 100 times higher than of the uranium oxide in the green barrels (why are those green?) with the small danger signs.





Absent information in Update regarding Kvanefjeldet as for June 2015  

• No mention of mining the deposits Sørensen and Zone 3 in the future. What are the environmental consequences if those will be mined?

• Not any information on the composition of the tailings,

• Not any information on seepage of chemicals (both radioactive and non-radioactive) into the river and sea.

• Not any information on the activities after closing the mine when depleted, to rehabilitate the mining area and the whole peninsula forever, if possible at all. The radioactive elements and other toxic will remain so forever.

Anne: What are the advantages and disadvantages by using Taseq as a disposal for tailings?

Storm: Obviously the advantages are the low costs for the mining company: Taseq is located very near the planned mine and processing plants and is at a lower level, so little pump capacity is needed to transport the millions of cubic meters of tailings to the dump site.

Disavantages are the environmental problems and the health hazards for the local people.

All tailings are planned to be dumped into Taseq, the tailings of the concentrator (flotation tailings) as well as the tailings of the refinery that separates the metals from the concentrated ore (chemical tailings). The chemical tailings likely will contain more than 90% of the radioactive elements present in the mined ore, the other part goes into the flotation tailings. The chemical tailings are separated from the flotation tailings by a dam. The level of the chemical tailings will become some 30 meters higher than the level of the flotation tailings. Leaks are unavoidable in the long term, so the dissolved radioactive elements and other toxic chemicals will seep into the lower part of Taseq and from there into the Narsaq Elv. As I pointed out in my report (1), the ore to be processed contains thorium plus decay daughters at concentrations about ten times those of uranium plus decay daughters, so the chemical tailings will by strongly radioactive. In addition the tailings will contain a gamut of highly toxic non-radioactive chemicals, used in the separation processes, including REEs, zinc, calcium fluoride and natrium hypochlorite. Separation processes never go to completion. Especially REEs are chemically difficult to separate, so the losses are relatively high.

  • How safe are the tailings after many freezing-thawing cycles?
  • What are the consequences of the frequent blastings in the mine nearby?
  • Did GMEL investigate that?
  • What would be the consequences of a major dam failure? In my view the entire Narsaq valley would then become inhabitable.
Anne: Do you have any comments on the costs and profits of the REE/uranium mining project?

Storm: The costs of the mining may become very high, due the harsh winter conditions. As I said in my report, I wonder if the mining operations could continue during the winter. What are the consequences of the location of the mine on top of a mountain?

The costs of uranium recovery from Kuannersuit is estimated at some 4x present market price, so the profits have to come from the REEs. All plants of the mine (mill, concentrator, refinery, etc) would have to be heated during the cold saison to make processing possible, which consumes massive amounts of water. I would not be surprised if the costs of mining the REEs would be prohibitively high at the current market prices, even for a large Chinese mining company.

The costs of mining Kuannersuit would rise higher if the Greenlandic people could enforce GMEL and the actual mining company to compensate the inhabitants fully for all kind of losses, in the short term and in the long term, after the mine gets depleted and will be abandoned.

Anne: Do you have some advice to the Greenlandic people?

Storm: Might be important to criticize GMEL’s publications and refute disputable assertions thouroughly by means of sound scientific arguments in an early stage of the procedures, as early as possible.

In my view it may be impossible to block the mining of Kvanefjeld. The REE resources are large and of strategic importance, uranium will only be a by-product. Even if the uranium market were to collaps, Kvanefjeld may remain an attractive project.

A more important issue might be the legal and financial consequences of calling off the concession of mining Kvanefjeld for the Greenlandic government. GMEL has acquired the concession and sold it to a large mining company (here called X) that would actually mine the resources. The contracts of GMEL-Greenlandic government and of GMEL-mining company X might be exceedingly intricate from a legal viewpoint (are these contracts publicly accessible?).

If the Greenlandic government would withdraw the mining concession, very likely they would have to pay a large fine to GMEL as compensation for lost earnings; such a fine may be prohibitive for Greenland.

A second problem may arise when the concession is sold to a large mining company X (GMEL itself has not means).

One may wonder if company X is obliged to keep itself to the agreements of GMEL with the Greenlandic government and/or with the concerned people?

Has the Greenlandic government sufficient legal insight in the contracts?

As a possible strategy one may suggest that the Greenlandic people should not aim at blocking the mining, but at enforcing both GMEL and company X to compensate the Greenlandic people fully for all their losses, during the mining operations and the centuries after closedown of the mine, according to agreements legally established before starting the actual mining operations, however high the costs may rise.

How will be the authority of GMEL after the new owner starts the actual mining activities?

In my view the Kvanefjeld issue has become in the first place a legal issue, people opposing the mining of Kvanefjeld need smart jurists, the Greenlandic people will need jurists who are very well introduced in mining contracts and liability issues.

Anne: Thank you for the interview!

Links

1. J.W. Storm van Leeuwen’s report can be found here: Kvanefjeld report 2014
Tidligere interview i denne serie om uranmineprojektet i Kvanefjeld:

Kronik af Jan Willem Storm van Leuwen: Kvanefjeld-mineprojektet er ikke bæredygtigt Ingeniøren 17.3.2014


I forbindelse med at jeg skrev på et blogindlæg i december 2013 henvendte jeg mig til Jan Storm med nogle spørgsmål, hvorefter han gratis lavede et analyse udkast, der senere blev til et foredrag på en urankonference i København og rapporten i tilknytning hertil.





.

søndag den 21. juni 2015

Folketingsvalget og Atomaffaldet


Netavisen PIOPIO har analyseret stemmetallene for de socialdemokratiske kandidater til folketingsvalget 18. juni (1). De kandidater, der har haft størst procentvis fremgang i deres personlige stemmetal, er:

Jan Johansen, Fyn, 149,7 %

Astrid Krag, Sjælland, 133,2 %

Annette Lind, Vestjylland, 111,7 %

Så kom ikke og sig, at sagen om atomaffaldet har været uden betydning i valgkampen.

Selvfølgelig har de tre folketingsmedlemmer været aktive i mange andre sammenhænge, men det vakte opmærksomhed, da Jan Johansen og Annette Lind allerede i maj sidste år (2) gik imod partilinjen og gav deres støtte til borgergruppernes krav om, at affaldet skulle anbringes i et mellemlager.

Det er glædeligt, at vælgerne på Fyn og i Vestjylland huskede det i torsdags, og vi ønsker dem begge hjertelig tillykke med det gode valgresultat.

Tidligere sundhedsminister Astrid Krag fik også en stor stemmefremgang, og det understreger, at sagen om det radioaktive affald langt fra er slut.

Den viser, at man i Roskilde og omegn tilsyneladende intet har lært af de sidste fire års debat om det radioaktive affald. Under valgkampen har man på disse kanter diskuteret sagen, som om mellemlager-løsningen slet ikke eksisterede (3), og som om beslutningen om at lægge slutdepotet på hylden (4) ikke var truffet.

I Roskilde skal hver generation stadig rydde op efter sig, og oprydningen består i at smide affaldet over til nogen andre.

Heldigvis er der mange andre, som har indset, at denne primitive form for ”oprydning” er helt uacceptabel.

Skrevet af Jens

Henvisninger: 

Netavisen PIOPIO, kommentar af Lars Wernblad Hansen (22.06.15): ”Fynbo overraskende Højdespringer hos S”. 

Brev (11.03.15) fra Ministeren for Sundhed og Forebyggelse til borgmestrene i Bornholms Regionskommune, Lolland Kommune, Kerteminde Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune og Roskilde Kommune. Sagsnr. 0 901 273 Dok. Nr. 1 659 356. Kommentar i Atom Posten (11.03.15) hvor brevet kan ses. Ellers er pressemeddelelsen af 11.3.15 her.

torsdag den 18. juni 2015

Atomaffald og Valgløfter

I dag bliver valget mellem de to blokke afgjort, og regeringen/den nye regering skal i de kommende måneder forsøge at leve op til løfterne fra valgkampen.

Det bliver svært, fordi der er lovet så meget, og i den kommende tid kommer vi til at se, hvordan valgløfterne bliver prioriteret.

Man være bekymret for, at regeringen/den nye regering vil føle sig mindre bundet af løfter til små grupper end til store ud fra den betragtning, at der så vil være færre til at råbe ”løftebrud”.

Så selvom begejstringen for mellemlager-løsningen i marts var stor i alle partier, risikerer folketingsmedlemmer, som har engageret sig i denne løsning, at komme til kort overfor kolleger, der har tungere mærkesager, vælgermæssigt set.

Den kortsigtede slutdepot-løsning, hvor store problemer og store udgifter udskydes til senere, dominerede de landsdækkende medier indtil for få måneder siden. Samtidig har de embedsmænd, som har forsvaret slutdepotet i tykt og tyndt gennem mere end 10 år, med stor behændighed undgået, at discount-karakteren af deres ”løsning” er blevet udstillet i offentligheden.

Slutdepotet kan derfor let shines op og præsenteres som en ubehagelig, men nødvendig løsning, og det første år af en valgperiode plejer at være tiden, hvor regeringer gennemfører de forslag, de skammer sig mest over. På den baggrund kan man frygte det værste.

På den anden side har borgergruppernes indsats gjort, at mange flere nu kender og støtter det synspunkt, at det danske atomaffald skal anbringes i et mellemlager. De siger nej til en høfde 42 i radioaktiv udgave.

Så hvis man forsøger at tromle slutdeponering i en af de fem kommuner igennem, er den politiske risiko derfor langt større, end den var i maj 2011, hvor alt så ud til at gå efter sundhedsministeriets plan. Samtidig vil en eventuel slutdeponering tage så lang tid, at sagen vil blive husket, når der udskrives folketingsvalg næste gang. Og næste gang igen.

Der er også sket en holdningsændring. Så sent som på høringen i oktober 2012 kunne man fornemme den holdning i panelet, at det var videnskaben og fornuften, der stod overfor uvidende borgere, ligesom i sagen om indførelse af a-kraft i 1970’erne. En holdning, der kom til udtryk i afdøde professor Morten Langes ofte citerede udtalelse:

”Atomkraftmodstanden er en religiøs bølge, sat i gang af barfodsgængere, biodynamikere, hjemmefødere og andre, der alene lader følelserne diktere”

Nu er det ikke længere muligt at skræmme folk fra at deltage i den offentlige debat med sådanne bemærkninger. De fleste har indset, at i sager som denne er det myndighederne, der har bevisbyrden, og den løftes ikke ved latterliggørelse anderledes tænkende.

Så uanset valgresultatet er der, alt i alt, grund til behersket optimisme.

Skrevet af Jens, kl. 10.30.

tirsdag den 16. juni 2015

Interview med Læge og Forfatter Helen Caldicott om Uranmineprojektet i Kvanefjeld/Kuannersuit

Interview with Helen Caldicott about the uranium mining project in Kvanefjeld, June 16th 2015


Anne: Helen Caldicott, I'm pleased to have the opportunity to interview you on my blog. You are a physician and for more than forty years you have been dedicated to warning against the impact of nuclear power and nuclear weapons.


What is your opinion of the uranium mining project at Kvanefjeld?

Helen Caldicott: I think it will be very dangerous for the people living around and near the mine and also for the sheep. It will be an open cut mine and the uranium in the mine and in the tailings waste will continually for the rest of time emit dangerous radon gas which is very carcinogenic and causes lung cancer, as well as Radium leaching into the water supply and radium causes bone cancer and leukemia and this pollution will continue unabated for the rest of time. The lake will also become extremely polluted.


Anne: The Mining Company is trying on their website to reassure people next to the mine that the environment can be protected. Will it be possible to avoid hazards during mining so that people can go on living in Narssaq or being sheep farmers in the region and still sell their product? 

Helen Caldicott: There is absolutely no way to protect the people or the animals from radioactive pollution, the mining company is lying.

Anne: Do you think it will be possible to safeguard the environment once the mine operations are closed as the Company pretends on their website? 

Helen Caldicott: No uranium mines in the world have ever been cleaned up and people living near them, often indigenous people have a high incidence of cancers and also congenital deformities in their babies. The waste will remain radioactive for the rest of time. And will pollute the water supply, the food and the air.

Anne: What is your opinion on the lake Taseq as a tailings deposit? 

Helen Caldicott: The lake will become radioactive and the elements will concentrate in the fish making them very dangerous to eat.

Anne: Which advice could you give the Greenlandic government who is in need of money and therefore sees the uranium mining project as a way to get employment and investment to Greenland? 

Helen Caldicott: You don’t encourage an industry that will cause cancer and diseases in the surrounding community for the rest of time to boost the economy. This is medically extremely dangerous and must NOT happen.

Anne: Thank you for the interview!

Links




Conference: the Impacts of Uranium Mining in Greenland 25th March 2014

Kontroversiel grønlandsk uranmine får kinesisk rygstød Græsrødder forsøger at overbevise politikere fra København og Nuuk om, at Grønland ikke skal sælge sit uran. Politiken 25.3.2014



From Conference in Copenhagen March 25th 2014 - Foto: Anne Albinus

Hvorfor investerer dansk Pensionsselskab i Uranmineprojekt, der kan give 1 Milliard Ton Uranmineaffald?

OPDATERING 27.2.19 se nederst

I januar 2013 læste jeg i Berlingske, at Sampension har investeret i et mineselskab, der arbejder på at få et mineprojekt godkendt i Sydgrønland - i og ved Kvanefjeldet. Her findes forekomster af sjældne jordarters metaller, REE, som kun kan udvindes samtidig med at der udvindes uran. Dvs. der skabes langlivet lavradioaktivt affald, de såkaldte tailings, som producerer urandøtre i milliarder af år. På grund af de enorme reserver kan der  - hvis alt udvindes - blive tale om en milliard tons uranmineaffald, der planlægges opbevaret i en sø Taseq med en dæmning ned mod Narssaq by og en dæmning mod det kemiske affald. 





Til sammenligning har vi i Danmark 1130 tons uranminetailings fra tidligere forsøg på Risø med udvinding af uran af malm fra Kvanefjeld. De 1130 tons ved man endnu ikke, hvordan man vil slutdeponere. Der har været massive protester i Danmark mod at få en mindre mængde radioaktivt affald - i alt 10000m3 - gravet ned.


Uranmalmbunker på havnen i Narssaq venter på at blive transporteret til Risø til forsøg 1980
Uranbunkerne på Risø (2000m3) og 1000m3 underliggende forurenet jord planlægges slutdeponeret også i Danmark

Jeg sendte derfor 27.1.13 en mail til Sampension med orientering om risici ved en uranmine:

"Jeg tillader mig at sende Sampension lidt information om uranudvinding. Jeg er ikke kunde, men vurderer at I bør kende til de alvorlige miljø- og sundhedsmæssige risici ved uranudvinding. Der er også etiske aspekter, da uran ikke bare bruges i atomkraftværker, men også i våben.

Jeg læste flg. i Berlingske:

- "Kan minedriften ske på en forsvarlig måde, og det kan man håbe på i Grønland, hvor der er politisk ordnede forhold, så er det selvfølgelig spændende. Men erfaringer fra andre steder i verden gør jo, at man er nødt til at holde ekstra øje med, hvad der foregår. Er det ikke etisk forsvarligt, bliver det uden Sampension, siger Jens Nüchel til Weekendavisen."

I et spørgsmål til Nordisk Råd i 2005 stod bl.a.

"Uranutvinning är ingalunda den rena energikälla som atomkraftens vänner vill hävda. Uranet bryts antingen i stora dagbrott eller i underjordsgruvor där radonet skadar gruvarbetarnas lungor. I båda fallen blir konsekvenserna svåra för människors hälsa liksom för djur och växter och kringliggande miljö. Verksamheten orsakar enorma mängder avfall och i blåst och i torrt väder flyger radioaktivt damm omkring. Om avfallet hålls under vatten sprids det istället med vattendrag och via grundvattnet. Ingen modern teknik har lyckats med att på ett säkert sätt stänga inne dessa farliga ämnen."

t.o. min hjemmeside om uranudvinding." Citat slut

Sampensions investeringsdirektør svarede mig 29.1.2013 flg.:

"Sampension lægger i sin investeringspolitik vægt på at være en ansvarlig investor også i forhold til konsekvenserne af økonomiske aktiviteter for miljøet.

Vi er opmærksomme på, at visse industrier er karakteriseret ved, at deres produkter, råstofudvinding og forarbejdning er forurenende. Vi søger ikke generelt at undgå investering i sådanne virksomheder, men tilstræber inden for disse industrier at undgå de virksomheder, der har en adfærd, som er under standard. Generelt mener vi, at institutionelle investorers mulighed for at påvirke virksomheders adfærd er størst gennem ejerskab og dialog, og kun hvor vi må opgive dette, vælger vi at sælge vore aktier. Vi investerer dog ikke i virksomheder, der fremstiller våben.

Vi er også opmærksomme på, at uran indebærer særlige risici, også selv når det som i nærværende tilfælde er en sekundær produktion i forhold til at udvinde sjældne jordarter, og denne type virksomhed vil ligesom anden råstofudvinding være under særlig overvågning." Citat slut





Kan Uran blive en ny grønlandsk guldåre?

Senere på året kunne man i Politiken (24.8.2013) bl.a. læse flg. 

"Uran kan blive en ny grønlandsk guldåre" 

"En beslutning om egentlig udvinding kan få afgørende betydning for Grønland, mener seniorgeolog Lars Lund Sørensen fra forskningsenheden Geus, som følger Grønlands mineraljagt tæt.

»Hvis Inatsisartut vedtager at åbne for efterforskning og salg, tror jeg, vi vil se stigende investeringslyst igen i Grønland. Uran er et af de mineraler, som det kan være interessant at lede efter i Grønland. Der er store selskaber som Areva (fransk energikoncern, red.), der leder efter uran og kan synes, at det var interessant«, siger Lars Lund Sørensen.

Han er enig med flere andre eksperter i, at Grønland har brug for en succeshistorie inden for minedrift, der kan virke som »signaleffekt« for investorer."

Fra en udenlandsk uranmineekspert har jeg dog et andet synspunkt:


"In my view the GME project would not fulfill base criteria of investment reliability for a pension fund. This is high-risk capital investment from a technical standpoint, so to say on the same risk level as a Greece state bond." 


Uranmineprojektet vil udgøre en fare både miljømæssigt og kulturelt for Narssaq og omegn

Den 11.10.13 kunne man i Berlingske læse følgende: "Historien bag markederne for produktion og salg af Rare Earth Elements er helt speciel. Da udvinding af sjældne jordarter, især hvis der følger uran med, kan føre til miljøsvineri og true miljøsikkerheden for arbejdere og omgivende samfund, blev REE-miner fra USA til Europa og Australien lukket på stribe frem til år 2000. Konsekvensen var, at Kina satte sig på stort set hele produktionen og pressede priserne i vejret, ofte til astronomisk niveau."

Spørgsmålet er, om Sampensions kunder er oplyste om, at de investerer i et REE/Uranmineprojekt, der udover at ødelægge den grønlandske kultur kan blive farligt for Narssaq og andre lokale i nærheden?

Sampensions kunder medvirker ikke bare til at skabe radioaktivt affald i Grønland. Der medvirkes også med en uranmine til, at der skabes højradioaktivt affald andre steder, når uran efterfølgende bliver brugt i atomkraftværkernes brændselsstave. Når brændselsstave er brugte, opbevares de i dag ved atomkraftværkerne i bassiner eller på mellemlager i specielle beholdere, der kommes i betonbeholdere som på foto nedenfor, da man endnu ikke har slutdepoter nogen steder til brugte brændselsstave.


Hal med højradioaktivt affald i gulvet på Hollands mellemlager for atomaffald Covra
Foto: Anne Albinus

Derfor skrev jeg igen, 2 1/2 år senere, til Sampension. Også fordi der på Risø er 1130 tons uranmineaffald fra forsøg tidligere på Risø med udvinding af uran af Kvanefjeldsmalm, som man endnu ikke ved, hvordan man konkret vil slutdeponereDe 1130 tons vil i så fald fylde 80 ISO containere. Pt. opbevares de under vand i 2 bassiner på Risø for ikke at afgive radon:



1130 tons uranmineaffald er en meget lille mængde i forhold til den milliard tons tailings, der vil blive resultatet af en uranmine ved Kvanefjeldet, hvis alle ressourcer udnyttes, men alligevel kan den udgøre et problem.


Min mail af 15.6.2015 til Sampension:

"Under henvisning til dit svar i januar 2013 tillader jeg mig at spørge om Sampension fortsat investerer i projektet med udvinding af REE i Kvanefjeldet, der også indebærer uranudvinding?

Det er jo et meget risikabelt projekt, der vil betyde en milliard tons uranminetailings/affald, hvis alle ressourcer udnyttes, og dette affald skal deponeres i en sø Taseq. Uranmineaffald producerer urandøtre til evig tid og indebærer en meget stor risiko for miljø og mennesker i området.

t.o. har vi i Danmark problem med at slutdeponere bare 10.000 m3 radioaktivt affald fra Risø, hvoraf der er 1130 tons uranmineaffald fra forsøgsudvinding på Risø af uran fra malm fra Kvanefjeld.

Når uranminetailings, der er langlivet lavaktivt affald, skal isoleres fra mennesker og miljø i al evighed, skaber de på en måde det mest vidtrækkende miljøproblem i det, der hedder den nukleare brændselskæde if. den canadiske atomenergikontrolkommission, AECB, der også har udtalt at:

"den totale radioaktivitet i tailings, for en given mænge uran, er sammenlignelig med radioaktiviteten i atomkraftens højradioaktive affald

Man kan derfor gøre den konstatering at der er blevet udvist utilstrækkelig opmærksomhed overfor de langsigtede aspekter af tailingsbehandling, og at disse bør gøres til genstand for samme opmærksomhed, som den der er blevet givet det højradioaktive affald." Citat slut.
............................................................................................

Skrevet af Anne

OPDATERING 27.2.19

DD har Sampension bl.a. svaret mig, at der ikke er sket nogle ændringer i aktiebeholdningen.

3.6.2016 skrev SAMPENSION til mig


Kære Anne Albinus

Sampension KP Livsforsikring har fortsat den omtalte investering – af meget begrænset størrelse - i GME.

Sampension har hverken gennemført køb eller salg i aktien, siden vi senest kommunikerede herom.

23.6.2015

Kære Anne Albinus
Tak for din fortsatte interesse i Sampensions investeringer.
Sampension har uændret et mindre beløb investeret i det børsnoterede selskab, Greenland Minerals and Energy Ltd, der gennem de seneste år har foretaget kortlægning af mineralforekomsterne omkring Kvanefjeldet.
Den licens, selskabet opererer under, giver alene mulighed for at foretage såkaldt exploration (undersøgelser) i området.
Når dette studium er tilendebragt, vil selskabet vurdere, i hvilket omfang et mineprojekt vil være økonomisk rentabelt. Skønnes dette at være tilfældet, vil næste trin i processen være at udarbejde et miljøstudium (Environmental Impact Assessment, EIA), der vil være en forudsætning for myndighedernes vurdering af en eventuel senere licens til minedrift i området. Et sådant studium vil belyse de miljømæssige konsekvenser af at udnytte mineralforekomsterne i området, herunder håndtering af uranforekomsten.
Vi er fortsat opmærksomme på, at en eventuel udvinding indebærer særlige risici, og denne type virksomhed vil ligesom anden råstofudvinding være under særlig overvågning.
Links


Senator Scott Ludlam (De Grønne, Australien) An open Letter to uranium investors 18.10.2010

Ranger expansion on held WNN 11.6.15

fredag den 12. juni 2015

Atomaffaldet i Valgkampen


Dagbladet Roskilde (1) har spurgt de lokale folketingskandidater om, hvad de mener, man skal gøre med det radioaktive affald. Nogle af kandidaterne peger på eksport, andre på ”eksperternes sikre løsning”, og kun to af dem mener, at affaldet midlertidigt kan forblive ved Risø.

Der er intet tilbage af den euforiske stemning, der herskede i dagene op til mødet hos sundhedsministeren den 11. marts, hvor ordførere fra alle partier jublede over mellemlager-løsningen.

Nu drømmes der igen om eksport af affaldet, og der tales salvelsesfuldt om, at ”eksperternes” løsning er åh så sikker. Det eneste, vi mangler, er, at en tidligere sundhedsminister står frem og udtaler, at hver generation skal rydde op efter sig.

Men det er vigtigt at slå fast, at affaldets geografiske placering kun er den ene side af problemet. Vigtigere er det, hvordan affaldet opbevares.

Tre forslag har været fremme: 


Det første forslag er blevet kritiseret sønder og sammen af udenlandske eksperter. Den eneste grund til, at det ikke for længst er droppet, er, at det er kombineret med forslag om at placere depotet på steder, hvor der kun er små politiske omkostninger ved at påtvinge befolkningen det radioaktive affald.

Det andet forslag har ikke været undersøgt grundigt i dansk sammenhæng, men må forventes at blive betydelig dyrere end discount-løsningen. Ved slutdeponering satser man på, at de jordlag, der omgiver depotet, kan sikre mod udsivning af radioaktivt materiale i meget lange tidsrum. Gerhard Schmidt tager dette alvorligt og stiller derfor langt strengere krav til slutdeponering end de danske myndigheder.

Ønsket om at slutdeponere affaldet bygger den på den antagelse, at der ikke vil blive udviklet metoder til uskadeliggørelse af affaldet (eller dele af det) i de næste hundrede år. Det er højst tvivlsomt: Tænk på, hvad der er sket af teknologiske fremskridt siden 1915.

Den tredje løsning har været praktiseret i Holland siden 1980’erne. Her har man søgt mod en gennemtænkt og sammenhængende løsning på problemet med det radioaktive affald. Myndighederne har været helt åbne om, hvad de ville, og dermed undgået, at der i befolkningen opstod mistanke om, at vigtige oplysninger om affaldets farlighed blev holdt skjult.

Og vigtigst af alt: Fordi der var fuldstændig åbenhed om sagen, kunne placeringen af det hollandske mellemlager gennemføres med lokalsamfundets accept.

De sidste dage før et valg er naturligvis ikke de bedste til diskussion af et så følsomt emne. Men alle burde i det mindste kunne enes om, at den fremtidige placering af atomaffaldet skal accepteres af lokalsamfundet.

Lad os høre, om kandidaterne er enige i det.


Skrevet af Jens

1. Kræver løsning på atomaffald Dagbladet Roskilde 12.6.15 -  Kan vi eksportere atomaffaldet fra Risø? Roskilde Dagblad 12.6.15 - Risø modtager 6-8 tons radioaktivt affald pr. år Roskilde Dagblad 12.6.15