På folkemødet i Allinge i sidste uge afholdt Roskilde Kommune et diskussionsmøde om det radioaktive affald i Kommunernes Landsforenings (KL’s) telt (1).
Foto fra debat: fra venstre Roskildes borgmester, Kertemindes borgmester, Peter Haag fra BOMA og Sine Beuse Fauerby fra Danmarks Naturfredningsforening
Der var sat 30 minutter af til diskussionen, og enhver, der har fulgt denne sag, vil vide, at det er alt for lidt til en ordentlig diskussion af dette komplekse emne. Et emne, som alt for mange desværre ved alt for lidt om.
Men det reelle formål med mødet var heller ikke diskussion. Det skulle være en platform for Roskildes borgmester, hvis enkle budskab var, at sagen om det radioaktive affald har varet alt for længe, og nu må der handles.
Underforstået, at når de mellemlager-modstandere, man har sat til at vurdere mellemlagerløsningen, har leveret deres forventelige nedgøring af denne opbevaringsmulighed, så skal man sporenstregs gå i gang med at udpege en af de seks lokaliteter (2) til tvangsdeponering af affaldet, således at Roskilde kan få sin cleantech-park.
Til støtte for sit synspunkt fremviste borgmesteren to eksperter, der også havde været med til at producere det oprindelige slutdepotforslag, som af udenlandske eksperter er blevet kritiseret for at være dybt uansvarligt. Den knappe tid forhindrede bekvemt nok, at eksperterne fik mulighed for at imødegå kritikken. Men deres forslag er det eneste, der ligger på bordet, når der efter borgmesterens mening skal handles. Jeg havde det indtryk, at de to herrer ikke var stolte ved den situation, de var i.
Roskildes borgmester var dog storsindet nok til at vise lidt forståelse for de følelser, man nærede i de deponeringstruede kommuner. Hun påstod, at der havde været udbredt betænkelighed i Roskilde, da folketinget i 1950’erne vedtog at oprette forsøgscenter Risø ca. 10 km nord for byen. (3) Denne påstand blev straks anfægtet af en tilhører, som fremførte, at der tværtimod havde været begejstring for den tilflytning af velaflagte borgere, som fulgte i kølvandet på forsøgsstationens oprettelse.
Hvis Roskildes borgmester ønsker at fastholde denne påstand, må hun fremlægge dokumentation for den.
At ville skabe en myte om, at man i Roskilde fra første færd var betænkelige ved anlægget af forsøgsstationen, virker som et forsøg på at skjule, at betænkeligheden ved det radioaktive affald først opstod, da der ikke længere var arbejdspladser og økonomi forbundet med det.
Endelig havde borgmesteren sikret sig, at såvel ordstyreren som repræsentanten for Danmarks Naturfredningsforening kun havde et minimalt kendskab til sagen.
Ingen af disse forberedelser kunne dog skjule, at forsøget på at manipulere tilhørerne til at tro, at sagen var uddebatteret, og at slutdeponering langt fra Roskilde var det eneste rigtige, var et flop.
Panelets to øvrige deltagere, Kertemindes borgmester og BOMA’s repræsentant, gjorde, hvad de kunne, for at holde diskussionen på sporet. Facit på mødet blev derfor ikke det planlagte: at affaldet skal graves ned så hurtigt som muligt. Det blev:
”Førhen var det god kutyme, at hvis man ikke rigtig kunne finde ud af, hvad man skulle gøre med affaldet, så gravede vi det ned. Og så vidt jeg er orienteret, alt det man har fundet på tidligere at grave ned, det har man fortrudt. Det tror jeg også, man kommer til i denne her sammenhæng”, som Kertemindes borgmester udtrykte det i sit afsluttende indlæg.
Det er berettiget at spørge, hvorfor Kommunernes Landsforening, som skal repræsentere alle landets kommuner, har ønsket at lægge telt til denne forestilling.
Men det er desværre endnu mere berettiget at spørge, hvorfor KL ikke har haft, og stadig ikke har, nogen politik, når det drejer sig om radioaktivt affald.
Hvis beslutningen om slutdeponering af det radioaktive affald bliver ført ud i livet, vil den have alvorlige og uoprettelige følger for den egn, det går ud over. I flere europæiske lande har en kommune mulighed for at nedlægge veto mod at blive atomlosseplads.
Hvorfor kræver KL ikke, at danske kommuner får samme mulighed?
Skrevet af Jens
Noter:
- Panelet bestod af: Borgmester i Roskilde Kommune, Joy Mogensen (S), borgmester i Kerteminde Kommune, Hans Luunbjerg (V), Peter Haag, Bornholm mod Atomaffald (BOMA), og Sine Beuse Faurby, Danmarks Naturfredningsforening. Eksperter: Ole Kastbjerg Nielsen (Dansk Dekommissionering) og Peter Gravesen (GEUS). Moderator: journalist Gitte Hansen, DR.
- De seks udpegede lokaliteter er (med kommunerne i parentes): Thyholm (Struer Kommune), Skive Vest og Thise (Skive Kommune), Kertinge Mark (Kerteminde Kommune), Rødbyhavn (Lolland Kommune) og Østermarie (Bornholms Regionskommune).
- En sådan betænkelighed er slet ikke nævnt i det omfattende jubilæumsværk om Risøs historie fra 1998: ”Til Samfundets Tarv” af Henry Nielsen (red.), Keld Nielsen, Flemming Petersen og Hans Siggaard Jensen.
JM: "Ja, og det er, fordi, det er fordi, jeg synes, det står ret klart her, at vi jo allesammen er enige i, det skal placeres sikkert.
Det er, når vi går et skridt videre, at vi begynder at være uenige, og da vil jeg bare sige, at jeg kan rigtig godt forstå de reaktioner, der er kommet fra de andre kommuner, der er blevet udpeget egnet til det her slutdepot, fordi den reaktion kender Roskilde jo bedre end nogen. Tror I, der var nogen i Roskilde, der synes, det var fedt, da Danmarks folketing i 50erne besluttede, at nu skulle Danmarks eneste - ikke bare atomaffald lavradioaktivt - den eneste aktive atomare reaktor ligge tæt ved Roskilde by. Det var der absolut ingen, der synes, det var en god ide. Vil bare sige at vi har lært, at hvis vi lytter til de folk, der har forstand på det - de laver jo deres analyser grundigt - så er det altså bedst, at de beslutter, end at vi kaster os ud, med al ære og respekt for både politikere og ngo'er osv., vi har mange holdninger og følelser og tanker, men her da foretrækker jeg altså, at det er folk, der ved noget om geologi og opbevaring og alt det der, der træffer beslutningerne, og så at vi har et folketing, der ligesom de var så modige at beslutte, at vi skulle have en aktiv reaktor, så må de simpelthen også have mod og mandshjerte nok til også at træffe beslutningen, hvad de vil gøre ved det affald, der ligger tilbage. Og det er ikke Roskilde, der besluttede, at det skulle være der, det var Danmarks beslutning, vi skulle have det, så er det Danmarks beslutning at få det væk." CITAT slut
Kommentar fra Anne:
1/ Det er en faktuel fejl at omtale affaldet på Risø som bare "lavaktivt".
Hos Dansk Dekommissionering er der:
- kortlivet lavaktivt affald (aktivitet i cirka 300 år)
- og langlivet lavaktivt affald (aktivitet i mere end ca. 300 år, bl.a. grafitaffald, der har aktivitet i ca. 60.000 år, og urantailings, der danner urandøtre (radon, polonium og radium) i mio. af år
- og mellemaktivt affald, der er langlivet, bl.a. de 233 kg brugt brændsel, der er omdefineret fra højaktivt til langlivet mellemaktivt affald. De 233 kg har aktivitet i hundredtusinder af år. Der er andet langlivet mellemaktivt affald end de 233 kg.
Ingeniør Gerhard Schmidt fra Öko-Institut skrev i sin ekspertvurdering, at intet af det danske radioaktive affald fra Risø er ufarligt efter de 300 år, slutdepotet er beregnet til at skulle vare. Det betyder, at intet af affaldet kan placeres i det planlagte slutdepot. To typer affald er ufarligt efter 10.000 år og én kræver lidt længere tid, hvorimod de resterende 18 typer affald skal isoleres fra biosfæren i 100.000 år eller mere.
2/ Jeg har ikke tid til at gå i rigsarkivet og læse de kasser med avisudklip fra 1955-56, der evt. kan dokumentere Roskildes borgmesters udtalelse: "Det var der absolut ingen, der synes, det var en god ide."
Fra det jeg har læst (Risøs jubilæumsbog "Til samfundets tarv" og diverse artikler i medierne fra 50erne), var der stort set ingen kritiske røster dengang.
