Uranudvinding i Grønland

Planerne om udvinding af sjældne metaller, blandt andet uran, i en mine i Grønland bliver diskuteret intenst i denne tid.

Jeg synes ikke, at verden har brug for mere uran, som risikerer at havne de helt forkerte steder. Jeg synes som mange andre, at man skulle satse på mindre problematiske måder at producere energi på. 

Hertil kommer problemerne med at sikre arbejdsmiljø og ansættelsesforhold for dem, der arbejder i minen. Uranudvinding har været, og er desværre stadig, en farlig aktivitet. Derfor er det ikke nok med de sædvanlige forsikringer om, at alt vil blive gjort for at sikre et ordentligt arbejdsmiljø. Det afgørende er, om man kan give troværdige garantier for, at forsikringerne bliver overholdt. Der er der tale om minedrift i et øde arktisk område, hvor en ansat, der føler sine rettigheder tilsidesat, ikke bare kan henvende sig til sin fagforening eller til miljømyndighederne. Så hvad vil man gøre for at forhindre, at arbejdere i minen kommer til at arbejde under betingelser, der ligner slaveri?

Det er barske spørgsmål, men verden uden for Europa er barsk. For nogle af de firmaer, der tjener på disse aktiviteter, er forskellen på mennesker og sjældne metaller, at mennesker er der nok af. At disse firmaer bagefter kanaliserer indtægterne over i skattely, er forståeligt i betragtning af dette menneskesyn. Regeringen kan let komme til at stå med det moralske ansvar for forhold, der er uværdige for et civiliseret samfund, og samtidig blive snydt for sin del af indtægterne.

Man kan spørge, om det er hensigtsmæssigt, at det er regeringerne i små lande som Grønland og Danmark, der skal indgå meget store og komplekse kontrakter om for eksempel uranudvinding. Det ligger meget langt fra, hvad disse regeringer ellers beskæftiger sig med, og som den danske regerings håndtering af sagen om Risø-affaldet har vist, er statsapparatets evne og vilje til at finde langsigtede, holdbare løsninger på dette område beskeden. Var det ikke bedre at se dette i øjnene og søge sammen i et internationalt samarbejde? Det kunne ske ved at opbygge en institution, som har den nødvendige ekspertise, og som kan føre forhandlingerne med de multinationale selskaber på jævnbyrdig måde. 

Målet må være at forbedre forholdene for mennesker i den tredje verden, ikke at forringe dem for mennesker her.

Skrevet af Jens 

Link til Annes hjemmeside om uranudvinding på Grønland

Her kan du finde tidligere indlæg på Atom Posten

Om os