Atom Posten: Thuleulykken 21. januar 1968. Radioaktive og giftige Stoffer.

Den 21. januar 1968 styrtede et B 52-fly ud for Thulebasen i Bylot Sund i det nordvestlige Grønland. Der var fire brintbomber om bord. Radioaktive og giftige stoffer blev spredt.

kilde: Thule-2007 - Investigation of radioactive pollution on land 2011

Den 31.5.2006 kom en rapport (1) fra forskningscenter Risø, der dokumenterede, at "amerikanerne i 1968 efterlod langt mere plutonium ved Thule, end forskerne hidtil har vurderet."

Forureningen er over baggrundsniveau, og koncentrationen af plutonium på bunden af Bylot Sund er generelt høj. Indholdet af plutonium i hav, havplanter og dyr er dog lavt, men klart over baggrundsniveau, skriver forskerne Sven Poul Nielsen og Per Roos, begge DTU Nutech.

De konkluderer: »Plutoniumforureningen på jordoverfladen ved Narsaarsuk kan udgøre en mindre risiko for mennesker, som besøger området, hvis radioaktive partikler igen bliver luftbårne, så de kan blive indåndet.«

Forskerne giver tre anbefalinger til at følge op på rapporten:

Udbredelsen af forureningen ved Narsaarsuk bør systematisk kortlægges,
der bør laves målinger af det mulige indhold af radioaktive partikler i luften på stedet, for at »vurdere den mulige risiko for mennesker af at indånde luftbårne radioaktive partikler«.
Endelig bør undersøgelserne af havmiljøet ved Thule fortsætte »af videnskabelige grunde og for at dokumentere den radioaktive forurening af området«, lyder anbefalingen.

Ingeniør John Large er uafhængig britisk ekspert i radioaktivitet. Han var blandt andet leder af det hold forskere, der vurderede risikoen for radioaktiv forurening, efter den russiske ubåd Kursk forulykkede i Barentshavet i august 2000. Large er overordnet er enig i Thule-2003 rapportens anbefalinger. Men der er for få anbefalinger, sagde han, da AG viste ham rapporten fra Risø. (2) "Der kunne sagtens være flere, som var tidsmæssigt mere specifikke og sat i forhold til den oprindelige begivenhed, siger John Large med henvisning til, at den aktuelle rapport ikke inddrager risikoen for radioaktiv stråling i området, da det amerikanske bombefly styrtede i januarmørket ved basen for snart 40 år siden. Og John Large sår tvivl om Risø-forskernes bedømmelse af risikoen ved det plutonium, som fortsat befinder sig i havet ud for Thulebasen."

"- Jeg er uenig i den endelige konklusion om, at plutonium-indholdet på bunden af havet ikke udgør en risiko for mennesker."

I 2011 udkom en Risø-rapport med resultater vedr. forurening af landjorden og Investigation into Terrestrial Radioactive Contamination at Thule and Assessment of Radiation Doses. I 2010 udkom Sundhedsundersøgelsen i Avanersuaq og i 2011 Den individuelle helbredsundersøgelse af beboere i Avanersuaq i april-maj 2011.

Thulearbejderne er aldrig blevet fulgt helbredsmæssigt

Selv om radioaktive og andre giftige stoffer blev spredt ved ulykken 21.1.1968, er de ca. 1200 danske arbejdere, der deltog i oprydningen - uden beskyttesesudstyr og uden at vide at det var en nuklear ulykke - aldrig blevet grundigt og regelmæssigt helbredsundersøgt. If. et Euratom direktiv 96/29 skal arbejdere i lignende situationer følges regelmæssigt mht. helbred, men den danske stat smøg sig udenom.

Foto af slide

Udenrigspolitik og arbejderbeskyttelse tidl. stadsarkivar Henning Bender Aalborg Kommunes Stadsarkiv

De danske myndighederne har afvist, at arbejderne har været udsat for radioaktiv stråling. Og arbejderne er heller ikke blevet undersøgt for andre farlige stoffer, da myndighederne hævdede, de ikke vidste, om der f.eks. var beryllium, et meget giftigt metal, tilstede i bomberne.

Når man udsættes for radioaktiv stråling, kan der komme en reaktion hurtigt eller efter mange år. I dag kan man ikke skelne, om en cancer er fremkaldt af radioaktiv stråling eller af noget andet, men man har opdaget, at alvoren af en cancer ikke er forbundet med den modtagne dosis. Der findes ingen kendt minimumsdosis, der svarer til forekomst af kræft.

For at forstå Thulearbejdernes tragiske skæbne, kan man forestille sig, at 1200 arbejdere ryddede op efter en atomulykke på Sjælland. Arbejderne ved ikke, de rydder op efter en atomulykke, og de er ikke iført beskyttelsesdragter. Bagefter kan de ikke bliver undersøgt og fulgt helbredsmæssigt. Der laves kun statistiske undersøgelser, der viser, at deres sygdomme, kræft og hudlidelser må skyldes deres levevis.

Dette skete med 1200 danske Thulearbejdere, der ryddede op efter bombeflystyrtet ved Thule 21. januar 1968.

Jeg har tidligere skrevet om den danske myndighedskultur. En usund kultur, der i årtier har gjort alt for at forhindre arbejdere i at blive regelmæssigt helbredsundersøgt, selvom de ryddede op efter en ulykke med radioaktive og giftige stoffer.

Skrevet af Anne Albinus